fríggjadagur 14. september 2001síða 15

28 Nr. 177 - 14. september 2001 Nr. 177 - 14. september 2001 29 – Føroyska fólkið verður ikki eftirspurt, nú landsstýrið skerjir blokkin sum byrjan- ina á skiftistíðina til føroyskt fullveldi. Hóast samgongan legði stóran dent á, at fólkið skuldi siga sína hugsan við fólka- atkvøðu, tá tað snúði segum fullveldis- ætlanina og harundir blokkin, so hevur løg- maður avlýst hetta. Og grundin er greið. Hann óttast fyri, at undirtøka ikki longur er í fólkinum fyri fullveldisætlanini, segði Jóannes Eides- gaard, fólkatings- limur í røðu á Christiansborg undir 1. viðgerð at donsku fíggjarlógini. Niðanfyri prenta vit røðuna: Første behandling af finanslovsforslaget for 2002 kan i flere henseender siges at adskille sig fra tid- ligere første behandlinger af finanslovsforslag. Det er jo nuværende finansminis- ters første finanslov, det er den sidste finanslov for denne valgperiode, men det er også første gang i mange år, at vi, der repræsenterer Færøerne her i Folketinget, er til stede og deltager i denne debat. Og hvorfor så det? Som de allerfleste har gættet eller vidste på for- hånd, så adskiller dette finanslovsforslag sig fra tidligere forslag med dets markante nedskæring af bloktilskuddet til Færøerne. Fra at være en knap milli- ard kroner årligt, har man fra færøsk side ønsket til- skuddet nedskåret med godt og vel en trediedel til 626 mio. kr. Bloktilskuddet til Færø- erne er ikke nogen gammel ordning, da det første gang blev indført i 1988, efter at de danske amter også var gået over til bloktilskud. Før det var det en refusi- onsordning. En refusions- ordning med forskellige refusionssatser for de for- skellige områder, der var berettigede til refusion. Foruden at være belastende rent administrativt, så var der desværre mange gråzo- ner, når der skulle placeres et endeligt ansvar. Derfor var bloktilskudsordningen en fornuftig ændring. Det sidste levn fra refusions- ordningen forsvandt ende- ligt i 1993. Siden 1987 har der så været forhandlinger om bloktilskuddet mellem landsstyret og regeringen. Varigheden af disse aftaler har varieret fra etårs-aftaler og op til treårs-aftaler. Det landsstyre, der har siddet med regeringsmag- ten på Færøerne siden maj 1998, og hvor hr. Óli Breckmann er gruppefor- mand for det næststørste koalitionsparti, har hidtil gennemført en sådan for- handling om et fremtidigt bloktilskud. Dette skete i juni 1998, hvor bloktil- skuddet for 99, 2000 og 2001 blev fastlagt. Skjulte intentioner Egentligt er det lidt besyn- derligt, at landsstyret ved forhandlingerne i 1998 ikke afslørede sine intentio- ner om en nedskæring af bloktilskuddet, som de har vist her på det sidste. Det var da noget, man kunne forvente, at et landsstyre, der ønskede at løsrive Færøerne fra Danmark i denne valgperiode, også viste en vilje til en nedskæ- ring af bloktilskuddet i 1998, hvor man desuden også havde muligheden for at vise, at man var rede til at tage konskekvenserne af en sådan nedskæring. Men det valgte man ikke at gøre, tværtimod. Man valgte derimod at fastfryse blok- tilskuddet, dog med en dansk pristalsregulering for hele deres embedsperiode, som jo som bekendt ender senest i april 2002. Og bloktilskuddet i dag er 107,5 mio. kr. højere end i 1998. Men nu, hvor man er ved at forlade kontorerne ude på Tingenæs, nu sætter man frem et ønske om en reduk- tion på ikke mindre end en trediedel, vel vidende om, at det allerhelst bliver andre, der bliver nødt til at indrette den færøske øko- nomi til de markant ænd- rede forhold. Derfor kan vi i denne situation glæde os over, at man fra dansk side kun har besluttet sig til at indgå en etårs-aftale. Før jeg går videre, har jeg behov for at under- strege, at mine bemærknin- ger ikke skal fortolkes i den retning, at vi ikke også er interessede i en afvikling af bloktilskuddet, for det er vi, men vi kan ikke tilslutte os landsstyrets lidt overilede plan her på falderebet. Vi har nemlig anbefalet en reduktion på 107,5 mio. kr., som før sagt, er det beløb, bloktilskuddet er vokset med under dette landsstyre. Det, der er afgørende for vores holdning til en reduk- tion af bloktilskuddet er, at vi ikke påfører det færøske folk en drastisk nedskæring af deres velfærdgoder. Og netop derfor har vi et for- slag om, at reduktionen bli- ver sat i relation til en kon- stateret og dokumenteret vækst i det færøske brutto- nationalprodukt. Dette, for at være i stand til at opret- holde og udbygge den vel- færd, som er blevet opbyg- get gennem de mange se- neste år. Skelner ikke tilkonsekvenserne Man har det klare indtryk, at landsstyret har foreslået denne reduktionen af blok- tilskuddet uden at skele til de konsekvenser, det vil få. En politisk handling, der skal få løsrivelsespartierne inclusivt hr. Óli Breck- mann´s parti til at stå lidt bedre, nu hvor den færøske Skerja blokkin uttan at spyrja fólkið valgkamp rask nærmer sig. Man skal jo helst kunne påvise et eller andet resultat efter en fire årig re- geringsperiode, specielt hvis resultaterne så totalt mangler på alle andre områder. Jeg har desuden behov for at understrege den be- tydning, det har, at man ikke bygger sine økono- miske dispositioner for fremtiden på en højkon- junktur. Jo, sandelig er det gået godt for færøsk øko- nomi de sidste fem seks år. Vi har været velsignede med en fiskerigdom, der næppe kender sin lige, og desuden har vi oplevet nogle fiskepriser, som end ikke de største optimister havde drømt om. Og oveni alt dette har det meget lave rentenivau, som sammen med den meget gunstige aftale, der blev indgået i juni 1998 med regeringen, gjort det muligt for utrolig gunstige økonomiske for- hold på Færøerne. Det har gjort det muligt for landsstyret at opnå store overskud på de årlige finanslove på mere end 600 mio. kr. Ok, jeg kunne selvfølgelig underholde lidt med de mange forsømte opgaver inden for forskellige sektorer, men det vil jeg spare tingets medlemmer for. Højkonjukturens fare Men lad os ikke under- vurdere faren, der ligger i, at bygge de økonomiske dispositioner på en højkon- junktur. Og denne fare er specielt stor, hvis man til- hører et samfund, der har en meget sårbar konjunk- tur. En konjunktur, der er meget sårbar for de sving- ninger, som vi ved, naturen vil udsætte os for. Fiskerig- dommen, som vi ikke er herrer over, men kun kan forvalte på en fornuftig måde, kan meget hurtigt skifte. Går vi f. eks. 10 år tilbage, så havde vi en anbefaling fra ICES, som gik på, at vi slet ikke fan- gede torsk. Og nu er der igen begyndende signaler fra samme ICES, hvor man anbefaler begrænsninger i fangsten af blåvilling. Og historisk set, så ved vi, at fiskerigdommen meget periodisk skifter fra store til små fangster. Når det kommer til fiske- priser, så er vi heller ikke herrer over, hvordan disse udvikler sig. Det er jo et marked, der ligger spredt over store dele af Europa, Amerika og det fjerne Østen. Her er det vel først og fremmest udbud og efterspørgsel, der er afgø- rende. Og når vi har skåret over- skuddet på 600 mio. kr. med små 400 mio. kr. fra det reducerede bloktilskud, og når vi så medregner de afdrag, der skal betales på landsstyrets gæld på godt og vel 100 mio. kr., så kan vel enhver se, at overskud- det kan forsvinde som dug for solen. Kommer der så oveni dette en nedgang i de økonomiske konjunkturer, så har vi på meget kort tid vendt et pænt overskud til et fortvivlende underskud. Og så har vi slet ikke taget højde for en vedligeholdel- se og end mindre en udbyg- ning af den færøske vel- færd. Men oppositionens ad- varsler og gode råd om, at man i landsstyret ikke her og nu sætter det hele over styr, har ikke vundet gehør. Man vil ikke slå koldt vand i blodet, men næsten som i en forfængelig ekstase, vil man uden omhu tage disse drastiske initiativer. Frygter folket Og intiativet med nedskæ- ringen af bloktilskuddet som starten på den meget omtlalte økonomiske over- gangstid sammen med inti- ativet om en overtagelse af samtlige sagsområder, gen- nemfører man uden at spørge den færøske befolk- ning ad. Ved valgperiodens begyndelse lagde man ell- ers megen vægt på, at samtlige initiativer, der gik henimod en løsrivelse skulle først ske, når man havde spurgt den færsøke befolkning. Der skulle jo holdes ikke færre end to folkeafstemninger, hvoraf den ene skulle tage stilling til hele suverænitetsplanen inclusivt en fjernelse af bloktilskuddet, men begge er aflyst, den sidste af hr. Óli Breckmann´s partifælle - lagmanden. Men hr. Óli Breckmann og hans løsrivleseskamme- rater er vel bange for, at folkets svar ikke er til deres fordel, så det udelader man. Og så henter man det i stedet ind gennem bagdøren. Man kunne jo også ud-skrive et lagtingvalg på et sådant stort spørgsmål som dette. Men ok, landsstyret har den forfatningsmæssige fulde ret til at foreslå denne nedskæring, og Folketinget har vel meget svært ved at forholde sig til andet end det, som landsstyret fore- slår, men det lyserøde bil- lede, som landsstyret og dets støtter prøver at tegne af færøsk økonomi, er nok ikke så lyserødt alligevel. Eller sagt anderledes, vi ved jo, at den økomoniske pallette også har andre mere dystre farver. Så pengene passer' På spørgsmålet hvorfor netop 356 mio. kr., så sva- rer landsstyret, at det er fordi, at overtagelserne af den offentlige forsorg og af skolevæsenet netop er beregnet til 356 mio. kr. D.v.s. at man overtager, så pengene passer og ikke fordi, at man har et ønske om at overtage sagsområ- der for måske at få dem til virke bedre. Nej, slet ikke, man overtager, så langt pengene rækker. Det rejser derfor et spørgsmål, der har været fremme ved tidligere lejlig- heder, nemlig om overta- gelsespolitikken og afvik- lingen af bloktilskuddet kan afvikles uafhængigt af hinanden. Det ville med- føre, at man overtager sagsområder, når man har skabt de nødvendige betingelser og forudsætninger for netop den ønskede overtagelse, og for det næste, at man afvikler bloktilskuddet således, som væksten i det færøske bruttonationalpro- dukt nu engang tillader. Et andet problem, der rejser sig i kølvandet af overtagelser i henhold til Hjemmestyreloven, og specielt hvis man gør det med en negativliste, d.v.s. at man overtager alt und- tagen det, der er listet op, er at man reelt ikke ved, hvad der er overtaget, og hvad der ikke er overtaget. Der er fordi, at Hjemme- styreloven er en 52 år gammel lovgivning, og da den ald-rig er blevet ajourført, så har vi fået en række sagsområder, der slet ikke eksisterede i 1948, og så ender man i et politisk og juridisk kvaksalveri, der absolut ikke hører vores tid til. Derfor er det mere nød- vendigt nu end nogen sinde før, at vi får en afløser for Hjemmestyreloven, og der har vi spillet ud med den eneste afløser, som vi mener kan løse disse før- nævnte problemer, nemlig en Selvstyrelov. Den er nødvendig for en værdig udvikling i den færøske selvstyrepolitik, der giver klare og enkle procedurer, hvor det bliver det færøske Lagting, der træffer afgø- relserne. C M Y K 29 28 Haldarar í Føroyum: 400,-/ársfj. Haldarar í Europa: 510,-/ársfj. 5 bløð einaferð um vikuna í Europa: 425,-/ársfj. sir Internet: 240,-/ársfj. Tekna teg sum haldara, so fært tú sosialin 5 ferðir um vikuna til dyrnar Við Sosialinum Í BÝIN Sosialurin fer í býin hvørja viku og tú sleppur at fylgja við hvussu hetta spælir av Les í býin næsta hósdag ! Les í býin hvønn hósdag !