fríggjadagur 30. januar 2009síða 31

Nr. 21 - 30. januar 2009 31 tíðindi Edmund Joensen er sum drongurin í skúlagarði­ num, sum heldur seg fáa mest burturúr við at goyma seg aftanfyri og halda við happarunum. Og tá Kringvarpið fer upp í sama kór, so kann lívið í skúlagarðinum halda fram ótarnað Skrivarin hjá Edmundi Joensen, fólkatingsmanni, hevur aftur skrivað eitt lesarabræv, ið hevur til endamáls at spilla politisk mótstøðufólk út. Hesaferð verður roynt at billa før­ oyingum inn, at orðaskiftið um ein spurning hjá undir­ ritaða á fólkatingi hevur verið “pínligt”. Helst hevur hann rætt, tó at tað neyvan er av somu orsøk, sum hann vil vera við. Afturmeldingarnar frá fólki úr flestu flokkum í salinum henda dagin vóru júst, at tey hildu Edmund Joensen og danska for­ sætisráðharran vera sera pínligar, tá teir royndu at oyðileggja eitt seriøst orðaskifti við barnsligum persónsálopum. Sum ein fólkatingslimur segði: “Tá forsætisráðharrin fær orðið í seinasta umfarinum av einum spurnarorðaskifti, sum ikki gongur honum eftir vild, so leggur hann eftir persóninum, ið ikki hevur møguleika at svara aftur sambært tingskipan­ ini.” Og fleiri undraðust á, at ein føroyskur fólkatings­ limur legði uppí vildi verja forsætisráðharran í einum máli, sum løgmaðurin hjá sama fólkatingsmanni sjálvur hevur reist. So jú. Nógvir fólkatings­ limir flenna og rista á høvd­ inum eftir hesum pínliga leiki. Tann, ið hevur huga at kanna, hvørja virðing føroysku fólkatingsumboð vinna sær á fólkatingi, kann bert spyrja seg fyri hjá fólkatingslimum. Men í føroyska almenn­ inginum fáa persónsálop Edmund Joensens og danska forsætisráðharrans tað ætlaða afturljóðið. Kringvarpið valdi at senda seinasta svar forsætisráð­ harrans í einum spurnar­ orðaskifti, har spyrjarin ikki hevur møguleika at svara aftur. Sostatt verða skúlagarðs­ lótirnar heiðraðar. Tann, ið velur happa fólk og – við einum mildum orði – at snara sannleikanum, verð­ ur borin fram. Og tann, ið velur at fjala seg aftanfyri happaran í skúlagarðinum, fylgir glaður upp við at rópa aftanfyri og seta spjaldur á fólk. Alt veldst sjálvandi um eygað, sum sær. Tískil fari eg at loyva mær at endur­ geva orðarætt útskrivtina av munnliga orðaskiftinum um føroyska luttøku og ábyrgd í átøkum á fíggjar­ marknaðinum. So kunnu fólka sjálvi gera sína meting av, hvat er pínligt og hvat er seriøst: Spørgsmål nr. S 990 Høgni Hoydal: Hvorfor har statsministeren valgt at afslå den færøske lag­ mands skriftlige anmodn­ ing om, at færøske myndig­ heder medinddrages i forhandlingerne om en statslig kreditpakke til pengeinstitutter under dansk lovgivning, og hvordan stemmer dette overens med statsminist­ erens gentagne erklæringer om »ligeværdige parter«? Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): Jeg kan sige til hr. Høgni Hoydal, at jeg lægger meget vægt på, at det færøske lands­ styre, og i øvrigt også det grønlandske landsstyre, bliver holdt godt orienteret om politiske forhold, der måtte have betydning for Færøerne og Grønland. Det har også været tilfældet i den her sag om kreditpakken. Vi har holdt det færøske landsstyre orienteret, og der skal også nu være forhandlinger om, hvorvidt pakken skal omfatte Færøerne og i givet fald på hvilke vilkår. Det er til syvende og sidst en færøsk beslutning. Høgni Hoydal: Jeg takker for svaret. Spørgsmålet handler jo egentlig om, at vi i det her tilfælde har en global finanskrise, som jo også rammer Færøerne. Vi har en selvstændig økonomi, og færøske myndigheder fører egentlig den økonomiske politik, men hele det finansielle system er jo under dansk myndighed, et såkaldt fælles anliggende. I forbindelse med den her næste bankpakke, eller bankpakke II, skrev den færøske lagmand så til statsministeren og bad om, at det færøske finans­ ministerium var med til forhandlingerne, fordi de løsninger, man finder for Danmark, ikke altid er de rigtige for Færøerne. Det kom der så et afslag på en måned senere. Derfor har jeg stillet spørgsmålet til statsministeren: Hvad er argumentet egentlig for, at den færøske regering eller de færøske myndigheder ikke skulle være med ved bordet her? Vi har jo ­ hvis jeg må tillade mig at sige det ­ meget dyrekøbte erfaringer i Færøerne med bankredninger og med en finansiel sektors sammen­ brud, så det kunne måske også være nogle gode erfaringer, som kunne gives videre til regeringens forhandlinger og de danske partiers forhandlinger. Pointen er, at jeg ikke tror, at den globale finanskrise kan løses uden ansvarlige politikere. Her har de fær­ øske myndigheder så bedt om at være medansvarlige og tage ansvar for et fælles anliggende. Statsminister­ en taler jo højt og flot om ligeværdige partnere, og derfor må det undre, at man ikke har draget de færøske myndigheder ind i selve forhandlingerne. Derfor vil jeg gerne igen spørge: Hvad er argument­ et for ikke at gøre det? Statsministeren: Jamen hr. Høgni Hoydals frem­ stilling er ikke korrekt. Jeg har ikke givet noget afslag. Jeg har svaret på det brev, som lagmanden har sendt, og jeg har i øvrigt også haft en samtale med lag­ manden. Vi har selvsagt været enige om, at det færøske landsstyre skulle holdes orienteret om, hvad der foregik. Jeg tror, hr. Høgni Hoydal må indrømme, at langt hoveddelen at den her kreditpakke jo handler om danske pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Men vi har for at sikre finansiel stabilitet på Fær­ øerne og i Grønland ud­ formet det sådan, at ud­ gangspunktet er, at færøske banker er omfattet, men det er også udformet sådan, at skulle der fra færøsk side være et ønske om, at det skal være ander­ ledes, eller der er specielle ønsker til indretningen, bliver det nu forhandlet. Vi vil så også være indstillet på i givet fald at ændre pakken i overensstemmelse med det, der måtte være de færøske ønsker, så der er fuld færøsk indflydelse på det her. Høgni Hoydal: Tak for det svar. Det gør mig lidt mere tryg, at der også er en proces i gang nu her, efter at bankpakken er for­ handlet færdig. Men jeg mener stadig væk, at hverken i denne sag eller i andre sager, hvor der er dansk lovgivn­ ing, som så kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, er der det helt store spillerum, så her er der vel tale om en slags fait accompli, altså man kan tilslutte sig eller ikke. Det har jo konsekvenser. Det er fint, der bliver forhandlinger om det, og det vil vi også meget gerne deltage i, så vidt muligt. Selve sagen om, at den danske stat nu skal give lån til finansinstitutter, også måske i Færøerne, rejser jo nogle principielle spørgs­ mål. Skal den danske stat nu også ­ kan man sige ­ være inde i det færøske banksystem? Det er et banksystem, som vi for bare 10­15 år siden selv reddede med de færøske skatteyderes penge, så har statsministeren nogen tanker om, hvad der egent­ lig skal ligge i det her system? Skal den danske stat ind og sætte penge i færøske pengeinstitutter? Statsministeren: Udgangspunktet er jo altså, at færøske pengeinstitutter er omfattet af loven, sådan som den nu er udformet. Men skulle der fra færøsk side være et ønske om en anderledes ordning, er vi jo villige til at lytte til det. Jeg har gjort det klart over for lagmanden, at vi selv­ sagt ikke gennemfører noget imod færøsk ønske. Jeg vil også gerne sige til hr. Høgni Hoydal, at der ikke er tale om et fait accompli, og det er ikke sådan, at løsningen for Færøerne behøver at være præcis den samme som for Danmark. Noget andet er så, at jeg tror, man skal gennem­ tænke det meget nøje på Færøerne, for det her handl­ er jo om at sikre finansiel stabilitet på Færøerne. Men til syvende og sidst er det op til Færøerne selv at beslutte, og hvis resultatet af de forhandlinger, der er imellem regeringen og det færøske landsstyre, bliver, at der skal fremsættes ændringsforslag til loven, så gør vi det. Men jeg tror altså, at hr. Høgni Hoydal skal tænke sig meget grundigt om, for det ville jo være ubehageligt for det færøske samfund, hvis der blev skabt usikkerhed om den finansielle situation på Færøerne. Tredje næstformand (Holger K. Nielsen): Der er en medspørger. Hr. Edmund Joensen. Edmund Joensen: Ja tak. Lad mig starte med at sige, at jeg via mit samarbejde med regeringen og med Venstre har fået de informa­ tioner, der har været brug for i forbindelse med for­ handlingerne om bank­ pakkerne. Hr. Hoydals strategi går bevidst ud på ikke at sam­ arbejde med regeringen, og han vælger at stå udenfor. Jeg ved, at statsministeren har været underrettet om, hvilke synspunkter den færøske lagmand har haft i forbindelse med forhandl­ ingerne vedrørende bank­ pakke II. Desuden har den færøske lagmand offentligt udtrykt sin tilfredshed med samarbejdet med stats­ ministeren i forbindelse med forhandlingerne. Lad mig sige, at der er tale om et flot stykke polit­ isk arbejde, og bankerne på Færøerne er meget til­ fredse med bankpakken, og derfor stiller jeg mig uforstående over for hr. Høgni Hoydals kritik. Tredje næstformand: Jeg skal gøre hr. Edmund Joensen opmærksom på, at der er tale om et spørgsmål til statsministeren. Jeg ved ikke, om statsministeren har en kommentar til det spørgsmål? Statsministeren: Jo, jeg forstod det sådan, at hr. Edmund Joensen spurgte, om jeg ikke var enig i det, han sagde, og dertil kan jeg sige: jo. Høgni Hoydal: Jeg må sige, at det ikke undrer mig ­ vi har jo før set den strate­ gi med at det ene folke­ tingsmedlem fra Færøerne spilles ud mod det andet. Men sagen er jo slet ikke den, at jeg har forsøgt at skabe nogen uenighed om den her sag. Den Nordat­ lantiske Gruppe har jo aller­ ede fra december måned gentagne gange bedt om et møde med erhvervs­ og økonomiministeren for at holde sig orienteret om, hvad der skulle ske i denne sag. Pointen er jo, at vi har at gøre med myndigheder ­ i dette tilfælde den færøske regering og det færøske parlament ­ som træffer økonomiske afgørelser hver dag, og det, at vi så har nogle afgørelser, der træffes om hele den finans­ ielle sektor, som de politik­ ere, der efter min mening burde være ansvarlige på Færøerne, ikke er deltag­ ende i, skaber efter min mening ikke nogen ansvars­ fuld grobund for at hånd­ tere de finansielle udfor­ dringer også på Færøerne. Derfor vil jeg spørge statsministeren en sidste gang: Hvad var egentlig argumentet imod at ind­ drage de færøske myndig­ heder fra begyndelsen? Findes der noget godt argument for det? Statsministeren: Jamen det har ikke været noget ønske om at holde færøske myndigheder udenfor. Vi har orienteret de færøske myndigheder, og jeg har haft en god samtale og god kontakt med lagmanden, akkurat som hr. Edmund Joensen beskrev det. Nu skal jeg sige hr. Høgni Hoydal, hvad jeg tror det her drejer sig om. Det drejer sig om, at hr. Høgni Hoydal ikke bryder sig om her at få demon­ streret, hvilken fordel det i virkeligheden er at være med i et rigsfællesskab. For her ser vi jo, at det i økonomisk urolige tider altså kan være meget byrdefuldt at stå uden for et større fællesskab. Jeg tror, at hr. Høgni Hoydal vil kunne se det illustreret på Island. Det, Færøerne nu op­ lever, er, at vi vedstår os et ansvar i rigsfællesskabet og er parat til at lade fær­ øske banker uden videre omfatte at den her ordning. Hvis Færøerne skulle ønske det anderledes, respekterer vi det, og så kan vi fremsætte ændrings­ forslag. Men jeg tror, at hr. Høgni Hoydal skal tænke sig meget om ikke at bi­ drage til at skabe finansiel ustabilitet på Færøerne. Hevja seg sjálvan við at halda við happaranum Høgni Hoydal