týsdagur 10. februar 2009síða 13
‹ fyrra síða allar 36 síður næsta síða ›
Tekstur á síðuni
Nr. 28 - 10. februar 2009
13
MORAL HAZARD.
Med statslige kapitalindskud
og med statsgaranti for for
pligtelserne er en væsentlig
del af risikoen ved al bank
drift overgået til skatteborger
ne. Aktionærerne, der be
stemmer, får gevinsten. Er det
en heldig incitamentsstruktur?
DE ISLANDSKE BANKER
voksede i løbet af få år ud af
garderoben. De blev så store, at
de blev en trussel mod den
islandske økonomi. Da bank
erne i efteråret 2008 var truet af
sammenbrud, indtrådte den
islandske stat i bankernes for
pligtelser for at forhindre en
nedsmeltning af hele økonomi
en. Men nu gik ikke blot bank
erne fallit, nu gik også den
islandske stat fallit.
I Danmark var banksystemet
vel ikke truet på samme måde
som i Island. Men også hos os
kom det til en brat opbrems
ning. Bankdirektørerne, der for
en tid havde ladet sig dominere
af det altid latente lemminge
gen, kastede sig i 2005 ud i
noget, der kom til at minde om
et kollektivt amokløb. I somm
eren 2008 stod det klart, at flere
banker var kommet slemt til
skade under det vilde ridt.
SITUATIONEN VAR ALVOR
LIG. For – som det står i aftal
en mellem de politiske partier
om bankpakke II – de finansi
elle virksomheder løser en
væsentlig opgave i samfunds
økonomien ved at sikre finansi
eringen til kreditværdige
virksomheder og husholdning
er. Tjahbombom. I de glade år
fra 2005 til 2007 fandt penge
institutterne udveje for også at
finansiere kunder uden rating.
Politikerne lod sig rive med af
stemningen. Dagligt hører vi
om nye pakker. Snart til det ene
og snart til det andet. Men
hvem den glade giver er, hører
vi ikke så meget om. Men vi
ved jo nok, at det ikke er polit
ikerne; de kommer blot med
pakkerne. I løbet af tre måneder
bragte politikerne hele to bank
pakker ud. Man kan ikke
klandre politikerne for mangl
ende hastværk. De var hurtige
til at stille op, da man i Amalie
gade lod reveillen lyde.
DET ER ÅBENBART, at situa
tionen kalder på en rationali
sering – snarere end en nation
alisering – af den danske penge
institutsektor. Og det er åben
bart, at en række pengeinsti
tutter har bragt sig i en situa
tion, hvor de ikke længere har
livets ret. Man kan frygte, at de
statslige kapitalindskud i bank
pakke II vil komme til at virke
strukturkonserverende, således
at vi ikke får en naturlig og
hensigtsmæssig tilpasning af
pengeinstitutsektoren.
Vi har haft et udskilningsløb,
og netop som det stod klart,
hvem der burde tages ud af
løbet, erklærede politikerne
Game Over. Der var kommet
nye regler. Om Roskilde Bank
havde kunnet holde sig blot ½
år mere, var banken sikkert
blevet reddet af gongongen.
Men var den særlige opgave,
man i Roskilde havde sat sig
for at løse, nu også væsentlig
for samfundet? Næppe. Og stod
Roskilde Bank alene med sin
forretningsmodel? Næppe.
MAN SKAL PÆNT BEDE
OM at få del i bankpakke II,
der – i den særlige Christians
borg jargon – skal skabe luft i
udlånspolitikken. Forhåbentlig
er det denne gang ikke varm
luft. En bank kan dog være så
ilde tilredt, at den ikke kan få
andel i bankpakke II. Derimod
er bankpakke I konstrueret så
snedigt, at pengeinstitutterne
reelt ikke har mulighed for at
undslå sig. Også til de uartige
banker er der en pakke.
Der er grund til at frygte tømm
ermændene, som vil indfinde
sig senest i 2013. Med bank
pakke I følger til fri afbenytt
else en stak blanco garantier
underskrevet af staten. Frem til
udgangen af september 2010
skal pengeinstitutterne blot
indsætte beløb, navn og dato.
Der er for det enkelte penge
institut ikke noget garanti
maksimum; der bliver ikke
foretaget nogen kreditvurdering
af det enkelte pengeinstitut.
Bankmæssigt er det ikke
forsvarligt.
Men det er ikke nogen ukendt
bevillingspraksis. Den har
været anvendt før. Bl.a. af
Roskilde Bank.
Tíðargreinin: eitt íkast til føroyska orðaskiftið
Sosialurin hevur tíðargrein í blaðnum týsdag og hósdag. Hevur tú hug at gera títt íkast til føroyska kjakið í 2009?
Send eina grein til post@sosialurin.fo - Kravið er, at greinin er á leið 6000 tekn og skrivað í essay stíli
Får vi islandske
tilstande?
Tíðargreinin
tíðargreinin
Jørn Astrup Hansen
j.astrup.hansen@mail.dk