hósdagur 12. februar 2009síða 35

Nr. 30 - 12. februar 2009 35 som her meddeles, støtte sig til de Erfaringer, der ere samlede i en længere Aare­ række og skyldes tildels Andres Opfordringer deres Tilbliven. Som indfødt Færing har jeg havt den bedste Lejlighed til at iagttage det eien­ dommelige Fugleliv paa mine fædrene Øer samt til stadig at besøge de Steder, hvor jeg kunde vente størst Udbytte af mine Bestræb­ elser for at lære dette at kjende. Den interesse, hvor­ med jeg fra min Barndom har omfattet den mig om­ givende Fugleverden, har jævnlig faaet ny Næring i de mange Opfordringer til at skaffe færøiske Fugleskind og Fugleæg, som fra for­ skjellige Sider er blevne stillede til mig. Jeg troer derfor, skjønt jeg ikke har beskjæftiet med med Ornithologien (fuglafrøði) i sin Helhed at have et tilstrækkeligt Kjendskab til de færøiske Fugle til med nogen Berettigelse at kunde udtale mig om dem og indestaa for, at de Oplysninger, som jeg her meddeler, ere paa­ lidelige. Hvad der tidligere er skrevet om den færøiske Fuglafauna af Lucas Debes, Landt, Graba og Adjunkt (nu Pastor) A. Holm har jeg stadigt haft for Øie i de Aar, i hvilke jeg har samlet de her meddeelte Iagttagelser. Naar jeg i et eller andet Punkt afviger fra dem, er det kun, fordi jeg troede at have overbevist mig om, at der i slige Tilfælde har indløbet en Fejl i de ældre Angivelser. Da de tamme Huusfugle ikke ere optagne i den efter­ følgende Fortegnelse, skal jeg her endnu kun med Hen­ syn til dem anføre, at der paa Færøerne holdes Gjæs, Ænder og almindelige Høns i Mængde, fremdeles nogle faa Dorkinhøner og chocin­ chinesiske Høns, Kalkuner, Duer og Kanariefugle.” Dimmalætting hevur annars í 1937 eina drúgva grein um hesa fuglabók Grindir Eitt annað øki, har H. C. Müller gjørdi um seg, var grindin. Á landsbókasavn­ inum kann eisini lænast tann bóklingur, sum Müller gav út á enskum í samband við fiskivinnuframsýning­ ina í Edinburgh í 1882. Her verður greitt frá grindadrápi heilt frá 1584 og til 1877. Í hesi bók eru tríggjar avbera góðar fotomyndir frá grindadrápi, sum Müller sjálvur hevur tikið. Hesar myndir eru tí við í hesi grein. Eisini eru tvær talvur sum vísa grindadrápini í teimum ymsu bygdunum og fyri tey ymiski árini, eisini mánaða fyri mánaða. Í 1932 eru tríggjar fram­ haldsgreinir í Dimmalætting um hesar grindakanningar. Í samband við tær skrivar blaðið: “I Aaret 1882 afholdtes der en stor International Fiskeriudstilling i Edin­ burgh, hvor de fleste fiskeridrivende Lande deltog. Til Udstillingen var bl.a. indsendt forskellige Fiskeredskaber o.l. fra Fær­ øerne, men det der vakte størst Opmærksomhed var en Afhandling af Syssel­ mand H.C. Müller om Grindefangsten paa Fær­ øerne 1584­1877. (Undan­ tikið er tó Gabelstíðin 1662­1708.) Afhandlingen, der var affattet på Engelsk og forsynet med gode Foto­ grafier fra Grindefangster, som Forfatteren selv havde taget, blev meget ankend­ ende omtalt af Viden­ skabsmænd fra forskellige Lande, og den blev pris­ belønnet paa Udstillingen. At H.C. Müller har været i besiddelse af fremragende og for sin Tid enestaaende Evner som Forsker og Iagt­ tager paa forskellige viden­ skabelige Omráader, haves der mange Beviser paa. Han har tillige skrevet en Afhandling om Færøernes Fiskearter, men det ser desværre ud til, at denne Afhandling, der vist nok ikke har været trykt, er bortkommet. Han havde et indgaaende Kendskab til de færøske Mineralier, syslede med Fotografering m.m., talte og skrev fremmede Sprog, Kundskaber, der ude­ lukkende var erhvervet ved Selvstudium, og var i det hele taget en sjælden stærkt interesseret og alsidig Mand. Der foreligger desud­ en flere andre skriftlige Arbejder fra hans Haand." Tað er fleiri áhugaverd tøl í hesi grindafrágreiðing. Í umrødda tíðarskeið eru dripnir 113.574 grindahvalir í Føroyum. Flest hvalir eru dripnir í Sundalagnum, Klakvík og Miðvág við 22­ 24.000 hvalum í hvørjum staði. Í Vági, Vestmanna og Hvalba er talið 7­9.000, í Havn 4.600, í Gøtu 2.672, Funningi 2.306 og í Trongisvági 1.641 grinda­ hvalir. Í 24 øðrum plássum hevur talið verið undir 1.000 og sjálvt í Lítlu Dímun er dripin ein hvalur. Mánaðirnir hava verið sera ymiskir. Nógv mest hevur verið dripið í august 35.541 hvalir og nógv minst í januar, 866 hvalir. Fyrstu ferð at nakað er vitað um grind er í 1584, tá ið fýra hvalir løgdu beinini i Lítlu Dímun. Veiðan hevur verið sera ymisk frá tíð til tíð. Í tíðar­ skeiðnum 1745­1795, til­ samans 51 ár, vóru bert veiddir 3.583 hvalir ella 70 árliga. Spurningurin er so, hví hetta er so ymiskt, men Müller heldur, at ísviður­ skiftini norðanfyri Føroyar hava ávirkað tann høggu­ sløkk, sum hvalurin livir av. Tað er eingin ivi um, at tað kundi verið skrivað nógv meira um H.C. Müller, og tað fer tað kanska eisini at verða gjørt. Perman á Fuglabókini hjá H.C. Müller frá 1863 Grindarakstur inn á Miðvág. Grindamyndirnar hevur H.C. Müller sjálvur tikið. Tær stava frá seinast í 1870-unum Grindadráp í Vestmanna Grind er deyð í Havn. Nú verður farið at merkja. Fremst á myndini er Baianstova. Beint við t.h. eru húsini í Geil. Har er Tryggingarfelagið Føroyar nú H.C. Müller á yngri árum. Myndirnar eru frá Ann Britt Müller Næstu ferð: Í komandi parti verður greitt frá Ingu Jacobsen, vermamma Jens av Reyni og Arthur Brend