hósdagur 28. mai 2009síða 38

38 Nr. 100 - 28. mai 2009 100. partur Hetta er partur nummar 100 í hesi røðini ”Hendur ið Sleptu.” Hetta merkir, at røðin hevur umrøtt nógv fleiri enn 100 gravir og enn fleiri fólk, sum eru jarðað í teimum. Tað hevur víst seg, at røð­ in er sera væl umtókt mill­ um fólk. Hon er viðkom­ andi fyri nógv, sum so ella so hava samband við tey fólk, sum skrivað er um. Her er talan um søguna um fólkið í Havn. Men nógv teirra hava bæði røtur og eftirkomarar kring landið og eisini uttanfyri landoddarnar. Her er fólk úr øllum stættum, um tað kann sig­ ast so. Her eru arbeiðskon­ ur, fiskimenn, skiparar og lærarar fyri at taka dømi. Framvegis er nógv tilfar eftir. Nú er setningurin settur at hava 150 greinir, og tað er eisini tilfar til hetta. Hvat so verður, fer tíðin at vísa. Í flestu førum eru søgur­ nar um fólkini, sum eru jarðað undir gravsteininum hjá viðkomandi. Men tá ið tað til dømis eru børn, kann søgan vera um teirra foreldur. Í øðrum førum teirra ektafelaga ella eftirkomarar Ein slík røð hevði ikki latið seg gjørt um ikki fólk vóru so beinasom at lata tilfar, sum tey eiga. Beina­ semið hevur verið uttan av­ markingar. Tað skulu allar keldurnar hava tøkk fyri. Tað eru eisini nógv sum spyrja, um ætlanin ikki er at geva hetta út í bók. Tað kundi kanska verið eitt gott hugskot. Jomfru Djurhuus Ein kelda til fleiri av frá­ sagnunum er ævisøgan hjá Caroline Heinesen, mammu William. Ein av hennara frásøgn­ um er henda, sum er um systir Faktorin: Der var iblandt mine for­ ældres bekendte en ældre dame, som var faster til apotekeren af samme navn. Hun kom altid hjem til os og spiste ofte til aften hos os. Hun var lille og fyldig med kuglerundt ansigt, liv­ lig og holdt meget af at høre nyt. Hun boede på Kirkevej, hvor nu Poul Jo­ hannesen (arbeiddi á Apo­ tekinum) bor, men det var dengang et lille lavt hus. Hun bad altid om aflægg­ ere, men som oftest tog hun dem. Hun havde aldrig tid til at vente til de fæst­ ede rod og rykkede dem op hver dag. Man så ofte hend­ es hænder i vinduet i færd med at prøve, om planterne stod faste. Engang havde hun i et selskab puttet en mængde aflæggere i lommen, og det havde hendes nevø set. Han bad hende så om at låne hendes lommetør­ klæde. Hun havde jo glemt, hvad hun havde i lommerne og sammen med lommetørklædet faldt så alle aflæggerne ud, og der blev stor munterhed. Men hun undskyldte sig med, at de voksede bedre, når man stjal dem. Hun havde fødselsdag sammen med mig, d. 6. januar, så mor blev altid bedt dagen efter, og så var jeg med. Vi fik altid opvarmet chokolade, men kaffen ville mor ikke så gerne drikke, da jomfru Djurhuus lavede kaffepos­ en af sine strømpefødder og vaskede dem så dårligt. Engang til hendes fødsels­ dag kom apotekeren (bróð­ ursonurin Johannes) forbi og hendes vindue stod åbent, så tog han en af hendes fineste urtepotter og gik den anden vej og forærede hende den. ”Åh,” sagde hun, ”det er akkurat mage til en, jeg har i vind­ uet," og skulle vise ham den, men så opdagede hun det. Men hun var så god­ modig og var aldrig vred på sine tre unge broder­ sønner. Apotekeren var den ældste af de tre, så kom Andreas og så doctor Djur­ huus i Klaksvig, de var så ovenud livlige. Hun kaldte dem Johs, Dres og Luff. Engang skulle hun til Klaksvig og besøge sin broder (Faktorin) og bad så nogen om at tage imod hendes nøgler og tage vare på huset, mens hun var borte. Så snart hun var taget afsted, åbnede de huset for et ungt selskab, og så holdt de bal og tog hendes tøj og pyntede sig med. Det blev en munter aften, men alt var i orden, inden hun kom hjem, så hun fik intet at vide. Hun døde meget pludse­ lig. Da folk kom ind en morgen, lå hun død på gulvet. Sum ikki eina ferð hevur Viggo Christiansen funnið fram til, at ”jomfrúin” var Julianna Cathrina Djur­ huus. Hon var fødd 6.1. 1821, doypt 19.1. sama ár og varð konfirmerað 16.4.1835 í Havnar kirkju. Mamman kallaðist Malena Michalsdatter og pápin Johannes Vang Olavius Djurhuus. Julianna búði hjá foreldrunum fram til 1850. Hon var hjá mamm­ uni fram til 1860. Síðan hevur hon verið einsamøll. Hon doyði 11. desember 1892, og varð jarðað í gamla kirkjugarði tríggjar dagar seinni. Faktorin Henda frásøgnin er so um beiggja hennara Faktorin. Keldan til hana er J. Símun Hansen í ”Havið og Vit.” Millum teir fríhandils­ menn, sum stigu fram beint eftir, at monopolhandilin var avtikin er J.C. Djur­ huus, vanliga kallaður Faktorin, tann best kendi í Norðoyggjum og millum teir mætastu í Føroyum. Í dag hevði hann væl verið kallaður stjóri. Hann var føddur 18. apríl 1834 og varð doyptur í Havnar kirkju 19. mai. Faktorin var bóndasonur á Húsagarði í Havn, kom ungur á embætisskrivstov­ urnar har, fór síðan til Dan­ markar og fekk pláss á eini handilsskrivstovu í Ribe. Um hetta mundi var aftur talan um at avtaka mono­ polhandilin í Føroyum, og hesin ungi maðurin hevði ætlað sær at nýta handil­ skunnleika sín í handilins tænastu. Tað fekk hann eisini høvi til. Tann gamli faktorin i Klaksvíkini, Jo­ han Mortensen, hevði sagt upp, og Jørgen Bech, sum nýliga hevði keypt henda handil sóknaðist eftir einum manni, sum kundi Faktorin: Havnarmaður setti gongd á Klaksvíkina Í gamla kirkjugarði Havn er ein rekkja við fimm eins gravsteinum. Her liggur Faktorin í Klaksvík Johan Christian Djurhuus, kona hansara Anna Elisabeth, sonurin Johannes, dóttirin Magdalena og abbasonurin Egil Henning. Hesi umboða ein stóran part av søguni hjá Klaksvík. Hetta er samstundis ein søga um vinnuligan dugnaskap og persónliga óeydnu. Tískil kemur hesin parturin og teir komandi tríggir partarnir at snúgva seg um hesa søgu Óli Jacobsen olij@sosialurin.fo F.v. JOHANNES OLAUS VANG DJURHUUS F. 7. JULI 1886 D. 20. OKTOBER 1933 --- MAGDALENE CHRISTINE DJURHUUS F. 13. MARTS 1859 D. 8. SEPTEMBER 1925 --- EGIL HENNING DJURHUUS F. 5. MAJ 1898 D. 14. FEBRUAR 1919 -- JOHAN CHRISTIAN DJURHUUS F. 10. APRIL 1834 D. 17. JUNI 1918 -- ANNA ELISABETH KJÆLNES F. 31. DECEMBER 1830 1. JUNI 1911 Anna Elisabeth Djurhuus Johan Christian Djurhuus Jomfru Djurhuus teknað av William Heinesen ➘