Sosialurinarkiv
Sosialurin 2010-02-17, síða 18
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

mikudagur 17. februar 2010síða 18

‹ fyrra síða allar 36 síður næsta síða ›

Tekstur á síðuni

MIÐvIkan 18 nr. 33 • 17. feb. 2010 sendt os en Lammekrop (for 5 kr.) som du kan tro, at vi er glade for. Mange kærlige Hilsener fra din hengivne Søster Amalie Joensen. Kom og vitja! Egedesminde 19.6.1900 Kære Svoger At Svoger Sørensen igen har holdt Giftermaal kom baade Malle og mig lidt overraskende, men det er formentlig fordi, at han ikke mener at kunne klare sig med Børnene. Vi havde ellers ikke hørt et eneste ord fra Sørensen i Foraaret. Det var ganske vist lidt underligt (vi sendte dog en hel del forskjellige Skind, Ben og andre Sager hjem til ham i fjor), men jeg troede dog ikke, at han vilde være saa optaget af sin nye Kone, at han ikke engang vilde meddele os hendes Navn. Det kjender vi nemlig ikke endnu, og du har vel heller ikke erfaret det? Kjæreste Poul, Kan du ikke komme herned men en Baad, inden vi rejser? Jeg vilde fordærdelig gjerne se dig hernede inden vi afgaar til Umanak, og at din Søster (som ikke ved noget om denne Anmodning) vil ikke blive mindre glad end jeg ved din Ankomst, behøver jeg vel næppe at anmærke. Skib til Jakobshavn kan du vel ikke vente i de første Dage, saa jeg tænker, at der næppe er nogen Risiko for Dig at komme herned paa en 8 Dages Tur. Kom endelig ned enten med min Baad eller Din egen. Kom endelig ned Poul! Hører Du! Det vil glæde Malle i høj grad – og mig ikke mindre. So nevnir hann fleiri kenningar sum longu eru har, ”men vi har ingen Sprut! Kom dog endelig alligevel! Du maa endelig komme ned, kjære Poul, ellers har jeg ingen fornøjelse af den Baad, jeg sender forbi Christianshaab. Hvis du ønsker at benytte min Hval­ fangerslupp paa Tilbagerejsen er den selvfølgelig til Tjeneste. Johan og Malla komin til Umanak Umanak d 11. august 1900 Kære Broder Poul Dette bliver kun den allersidste Hilsen du faar fra mig i Aar. Vi fik ikke vor Post færdig til ”Peru”, og derfor sender Johan for privat Regning Post til Godhavn for at den enten kan naa ”Thorvaldsen” eller Mr. Pearys skib. (Peary var ein kendur polargranskari, sum millum annað fann magnetiska norðpólin í 1909.) Jeg opdager, at jeg slet ikke har faaet noget Frø ud i Aar, hverken Blomster eller Havefrø. Tror du, at du selv kan sende mig lidt Frø til Vinter? Jeg synes, her er storartet smukt. Vi glæder os til i Vinter, naar du og de andre Herrer fra Jakobshavn kommer herop. Umanak 21. januar 1901 Kære Svoger Fangsten er meget ordentlig. Forleden kom her saaledes 56 netsider paa en Dag, og Isen lader til at skulde blive aldeles fortrinlig. Jeg har forresten i de sidste 3 Uger gaaet med en daarlig Haand, idet jeg Nytaarsaften fik et ækelt Brandsaar ved at afbrænde et Blaalys. Det er dog næsten lægt. Umanak 22. januar 1901 Kære Poul Vi glæder os til, at du skal komme her op i næste Maaned. Drengene taler stadig om Onkel Poul. Olaf er en rigtig sød Dreng. Han gør aldrig ”busservaade” mere! Kis er en rigtig Klovn og temmelig doven i Skolen. Vilhelm er rigtig flink, især i Historie. For Tiden er her daarligt med Sælhundefangsten, men saa gaar de paa Hellefiskeriet Veðurlagsólag í 1901: Við paraply á bukkuna 13.2.1901 Kære Svoger Bendixen kom hertil den 26. Januar medbringende Breve fra Bugten. Han vilde have været rejst igen efter ca 8 Dage. Men den 27. infandt sig med Tø, saa at vi i de sidste 3 Uger har haft 1­7 graders Varme, og han har ikke kunnet komme afsted. Det har også lange udsigter endnu, da der i de sidste Dage kun har været 4 Graders Kulde med Storm og Isen Blank som et Spejl. I otte Dage i Træk havde vi øsende Regn her. Det er den grinagtigste Vinter med hensyn til Klimaet, jeg endu har oplevet i Grønland. At tænke sig, at vi heroppe i det midterste af Vinteren maa bruge Paraply for at komme paa Lokummet – det er noget af det stiveste, ikke? Tak for de tilsendte 30 Kroner. De passede aldeles, som du vil se af den medfølgende Opgørelse. Det vil sige, de passer Fanden ikke, naar jeg skulde have betalt dig alt det, vi har faaet fra Dig i den Tid, vi har været ved Egedesminde. 5.3. 1901 Kære Poul Vi er meget kede af, at du rime­ ligvis ikke kommer til Umanak Drengene taler hver dag om, naar Onkel Poul kommer. Det er en mærkelig mild Vinter. Ingen heroppe mener at kunne huske noget lignende, men saa faar vi rimeligvis Kulden senere. Kan du sende mig 25 Alen blaat og hvidt stribet Skjortetøj, for her er ikke noget. Burdi skotið seg sjálvan! 24. marts 1901 Kære Svoger Det er da ogaa ubegribeligt med Nielsen, at han kan blive ved at staa som Assistent i den Forfatning han er. Naa til sommer kommer du vel af med ham, blot vil jeg ønske, at Direktoratet ikke sender ham herop til mig. Der er ellers nogle raske Størrelser, Direktoratet har skaffet os paa Halsen i de senere Aar. Jeg synes, at det høje Direktorat kunde have været noget mere forsigtigt i Antagelsen af de nye Betjente. I Aar maa der forøvrigt vistnok udsendes en 2 á 3 Stykker Volontører, gid de maa blive heldigere. Det er dog en frygtelig Historie vi hører om fra Christianshaab. Vi beklager i høj Grad den stakkels Frk. Jensens lidelser og Død samt ogsaa fru Maigaard. Det maa jo være forfærdeligt for hende. Men hvordan mon Maigaards (kolonistjóri) Samvittighed ser ud? Nu rejser han jo hjem til Sommer, og det skulde ikke undre mig, om han forsøgte at redde situationen med en af hans noksom bekjendte Brandere! Andet har han vel næppe at for­ svare sig med. Jeg begriber ikke, at Manden ikke forlængst har skudt sig en Kugle for Panden! Fangsten her er elendig 2­4 Sælhunde om Dagen – that is all Ellers har vi det udmærket godt heroppe. Drengene gaar fremad i Skolen, skjøndt det jo kunde være noget bedre, særlig er Kis lidt tungnem. Vi har haft et straalende Vejr heroppe i de sidste Dage. I dag var jeg og Malle paa en lille 2 Mils Spadseretur i 6 gr. Kulde og Solskin, saaledes at vi ligefrem svedte, da vi kom hjem igen. Posten fra Upernavik er endnu ikke kommet hertil. Det er et Spørgsmaal, om jeg skal sende Slæden derop eller ikke? Grunden til at Posten ikke er kommen kan være: 1) at der er Hundesyge og Elsti sonur Cathrinu og Gudmund var John, sum gjørdist lækni. Her síggja vit konu hansara tante Agnes, f. Christensen. Dóttir teirra Karen Marie (1888-1972). giftist við C.F. Kryssing, sum er komin í søguna sum tann útlendingur, sum hevði hægstu tign í týska herinum undir seinna veraldarbardaga Her eru systkinabørn komin saman. Aftast Petra Olsen, dóttir gamla H.C. Müller. Uttast t.v. Elisabeth Larsen, dóttir Gudmund Effersøe og uttast t.h. systir hennara Josefina Mortensen Christian Ludvig Müller f. 1821 var beiggi Cathrinu Effersøe. Hann var ein rættiligur ævintýrari. M.a. leitaði hann eftir gulli í Australia. Hann búsettist í Kvívík Sigrid var dóttir Elisabeth f. Effersøe. Hon giftist við Hans Djurhuus, skómakara. Tey fingu 12 børn og eiga ein hópa av eftirkomarum ➘