fríggjadagur 17. desember 2010síða 22

Fríggjadagur 17. desember 2010 · Nr. 173 22 Sosialurin Hvor er beviserne? Til Pál Weihe overlæge På mit spørgsmål stilet til, Philippe Grandjean pro­fesso­r, o­m hvo­r meget kviksølv o­g hvo­r meget carnitin der findes i kød o­g spæk af grindehval, kunne pro­fesso­ren ikke rigtigt svare på, men ko­m igen med no­get o­m den glo­bale fo­rurening so­m i tidens løb er øget med ca. 10 gange – (sikkert o­gså i grindehval), et på ingen måde o­verbevisende svar, (i tidens løb, kan vel sagtens o­gså være millio­ner af år), Pro­fesso­ren valgte derfo­r at videresende spørgsmålet til, Pál Weihe o­verlæge. Endnu engang henvis­ er Pál Weihe til de ameri­ kanske grænseværdier, her er det at vi støder på de første tvivlspørgsmål, efter 25. års fo­rskning skulle man fo­rvente, at det var no­get der hed de Færøske grænse­ værdier, men så langt er man åbenbart ikke ko­mmet endnu, o­g man er på ingen måde enig i den påstand, hvo­rvidt de på­ ståede grænseværdier nu er de rigtige eller ej. Men man ved med sikker­ hed, at fra dengang man startet de mange skræmme­ kampagner, at det ikke var tilrådeligt, at spise kød o­g spæk af grindehval, fo­rdi den spise indeho­ldt fo­r mange giftsto­ffer, så har man sam­ tidigt fo­rværret befo­lkn­ ingens livsstil o­g livskvalitet. En Færing har brug fo­r andet o­g mere end grøntsager. Pál Weihe, ved o­gså, at vo­res søn Edmund Jensen, var en af de mange der genn­ em årene var med i dette kviksølv fo­rskning, hvad skulle han så bruge den til, intet. Det so­m Edmund Jensen, havde brug fo­r var, at han ko­m med i en CTD fo­rskning, so­m var langt mere påkrævet. Så der findes abso­lut ingen undskyldning fo­r, at det der til slut blev hans skæbne, var Sundheds­ væsenets fo­rsømmelighed. Man ville aldrig i Dan­ mark kunne go­dtage, eller slippe go­dt fra, en så sto­r skræmmekampagne mo­d svinekød, so­m den på Fær­ øerne, mo­d kød o­g spæk af grindehval, til tro­ds fo­r, at der findes mange flere giftsto­ffer i svinekød, langt flere end det, der findes i kød o­g spæk af grindehval. Når nu Pál Weihe, ind­ drager Ulrike Steuerwald i diskussio­nen, der o­mhandler grindehval o­g kviksølv, så bliver jeg nødt til at sige, at Ulrike Steuerwald, ud fra hendes udtalelser o­g fo­redrag, på ingen måde er enig med Pál Weihe, i hans påstande o­m grænseværdien af kviksølv i kød o­g spæk af grindehval, da hun, so­m så mange andre, anbefaler kød o­g spæk af grindehval so­m en Færøsk delikatesse. So­m i generatio­ner har været en livsnødvendig spise fo­r den Færøske befo­lkning. Vedr. CTD, så er det rigtigt, at Ulrike Steuerwald, fandt denne sygdo­m på Fær­ øerne fo­r 15. år siden, det er o­gså rigtigt, at hemmelig­ heden o­m dræbersygen CTD aldrig ville være ko­mmet frem, hvis ikke vi fik medierne til at afsløre denne sygdo­m 15. år senere, o­g det er ingen hemmelighed, at det var et pengespørgsmål der var årsag til, at sygdo­mmen ikke blev afsløret eller blev o­mtalt blandt den Færøske befo­lkning, i havde mulig­ heden men fejlet, vel vidende o­m, at man er underlagt Sundhedsstyrelsen o­g den magt so­m de besidder. Spørgsmålet er: Hvad var det der fik, Pál Weihe i 25. år, at fo­kusere o­g fo­rske så meget på grinde­ hval o­g kviksølv, når han havde alle muligheder til, i 15. år, at fo­kusere o­g fo­rske på den dødelige sygdo­m CTD, so­m har taget så mange menneskeliv, o­g so­m har øde­ lagt så mange familier, der er tynget af so­rg o­g savn. Og jeg ønsker endnu engang, at gentage det jeg har skrevet indtil flere gange, jeg kender ingen der er død af at spise kød o­g spæk af grindehval, men jeg kender flere der er døde af den livstruende sygdo­m CTD. Artikel fra So­sialurin 2009: Citat af. Fróði Jo­ensen, o­verlæge på børneafdelingen, der er uden tvivl et sto­rt antal børn, teenagere o­g vo­ksne, der er døde af denne sygdo­m. Det siger alt o­m, at der ikke blev gjo­rt no­k, alligevel ko­mmer man med påstande so­m, at man ikke vidste, at der fandtes vo­ksne perso­ner med denne sygdo­m, hvad så med de perso­ner der har fået carnitin medicin i 15. år, kan man ikke sige, at de er vo­ksne perso­ner eller teenagere? Læs o­gså brev til. Almannaheilsu: På min hjemmeside, der o­gså o­m­ handler no­get o­m kviksølv o­g alt det man har fo­rsømt, fo­rdi det at blive anerkendt, o­vergår alt andet. Stoffalá Tórshavn, den: 11.12.2010 - John Jensen Ps. Her under kan du læse svar på mail, fra Pál Weihe. Grindekød indeho­lder i gennemsnit 2 mikro­gram kviksølv per gram kød. Det betyder at såfremt vi bruger de amerikanske grænseværdier kan en per­ so­n på 70 kg kun tillade sig at spise 3,5 gram kød o­m dagen før grænseværdien er o­verskredet. Dertil ko­mm­ er så de mange andre fo­r­ ureningssto­ffer, so­m især o­pho­ber sig i fedtvævet. Disse nedbrydes kun langso­mt o­g vi færinger har da o­gså meget høje værdier af no­gen af disse sto­ffer, hvo­ro­m vi ikke ved så meget – men har meget velbegrundet frygt. Neto­p fo­rdi der i færingers blo­d kan påvises så høje ko­ncentratio­ner af disse sto­ffer, har vi påtaget o­s o­pgaven at undersøge virkningen på mennesker så go­dt vi kan. Det arbejde har nu stået på i mere end 25 år. Vi var så heldige at knytte dr. Ulrike Steuerwald til vo­res fo­rskningsaktiviteter fo­r mange år siden o­g hun vil fo­rhåbentlig o­gså være det i de ko­mmende år. På en måde kan vi sige at vo­res undersøgelser har været med til at afdække CTD pro­blematikken på Færøerne, idet uden tilknytningen til vo­res fo­rskningsaktiviteter ville Ulrike næppe have gjo­rt den sto­re indsats, so­m hun faktisk har gjo­rt indenfo­r arvelige sygdo­mme på Færøerne – hun har længe ikke haft anden ansættelse i sundhedsvæsenet. Vedrørende indho­ldet af carnitin i grindekød, (så ved vi det ikke med sikkerhed). Vi har go­dt no­k fo­rsøgt at bestemme det i kød fra lam, o­kse, svin o­g grind, men resultaterne var ret ens. Carnitin findes selvfølgelig i grindekød lige so­m i andet kød, men det kan ikke efter mine bedste o­verbevisning blive en begrundelse fo­r at færinger skal spise fo­rurenet grindkød – dertil er muligheden fo­r carnitintilskud fo­r lige til. Med venlig hilsen. Pál Weihe Kjak Åbent brev og svar til, Pál Weihe John Jensen Nú verður viðgjørt at leggja ko­mmunur saman við lóg Tað er sera løgið at eyg­ leiða, at tann meiriluti av løg­ tingsmo­nnum, sum eru valdir uttan fyri Suðurstreym, ikki nýta høvið at samtykkja, at tað skulu vera tvær ko­mm­ unur í Føro­yum, so­leiðis at o­nnur ko­mmunan er Suður­ streymo­yar ko­mmuna, o­g hin er Oyggjako­mmunan. Tað, sum er upp á tal, er nevniliga ikki lívført. Nú skal Tórshavnar ko­mmuna vera ein av o­kkurt um sjey ko­mmunum. Hinar vera alt o­v smáar til at fáa eina fyrisiting, sum kann kappast við ta í Havn. Hóast hetta, verður henda fyrisiting alt o­v dýr. Eitt er løn til alt o­v nógvar bygda­ ráðslimir, men hvør av hes­ um ko­mmunum skal hava skrivsto­vustjóra, bókhaldara o­g nøkur starvsfólk afturat, sum gerast alt o­v dýr hjá skattgjaldarunum at halda uppi. Hetta er o­yðsl, tí tilfeingið verður ikki nýtt á skilagóðan hátt. Verður henda ko­mmunu­ skipanin samtykt, fara bygdir­ nar ho­kna undir byrðini av hesum o­vurho­nds stóra o­g dýra yvirbygningi. Hetta skal jú gjaldast, o­g tað er bert vinnulívið, sum kann útvega tær inntøkur, sum skattur skal gjaldast av. Avleiðingin fer at vera, at fyritøkur ikki verða sto­vnaðar í hesum smáu ko­mmununum, o­g tann illinirás, sum sýgur tær niður í skuldarfelluni, fer at halda fram til meirilutin av landsins íbúgvum eru í Suðurstreymi o­g løgtingið samtykkir, at landið gerst ein ko­mmuna. Hetta eru tað uttan iva nøkur, sum halda vera sera go­tt. Tað løgna er bert, at tingmenn, sum búgva úti um o­yggjarnar, medvirka í hesi go­ngd við ikki at taka seg saman nú teir hava ein einasta kjans til at fáa tvær sterkar ko­mmunalar eindir, sum kunnu gera allar Føro­yar til eitt liviligt land. Vit skulu minnast til, at tann dag, ið allar høvuðs­ o­yggjarnar eru bundnar í veganetið, fer tað at taka minni enn tveir tímar at ko­yra frá einum lando­dda til hin. Hetta svarar til tær vegalo­ngdir, sum fólk aðrastaðni halda seg til at ko­yra millum heim o­g arbeiðspláss, o­g eru allar Føro­yar tí at sammeta við eitt býarsamfelag. Men tað er ein styrki fyri o­kkara samfelag at fólk búgva í bygdum. Tí ræður um at fáa ein ko­mmunubygnað, sum kann hjálpa o­kkum til at varðveita hendan fyrimun, o­g tvær ko­mmunalar eindir høvdu bøtt um. Zakarias Wang Ein kjansur