týsdagur 19. juli 1927síða 1

FRÆLSI -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT BRODURSKAPUR JAVNADUR Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 oyr. å forsiduni, Nr 9 20 oyr. á 3. og 4. síðu. Við størri lýsingum fæst , . avsláttur í prísinum. - Tirsdag hin 19. juli 1927. Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. Porto. Blaðið 1. árg. ANDSTINGSMAÐURIN kunnger í miðvikudags- »Dimmalætting« »i Medfor af Lagtingsloven, at Laglingets or- Aaret 1927 aabnes i Lagtingshuset i Thors- havn St. Olafsdag Eftm. Kl. 1 efter forudgaaet Gudstjæneste,« dinære Samling i St. Ólavsdagur ella Olavsøku- dagur er inngangur til tað upp- byggingararbeið, ið gerast skal her á landi til rættis lagt á besta hátt á Foroya Løgtingi. Aldrig hava hesi orð: vær stevnum til tings Føroya fólka- valdu menn á OØlavsøku, verið meira verd at geva gætur enn í ár; tí so hóliga alt hevur gingið al grundað skjøtul á eitt væl til at vinnulívinum til betri framburð, við seta arbeið koma eru mangir Feroyingar nú farnir at ótolnast og spyrja: nær munnu logtingslimir fara at taka seg saman og tilmæla at fremja nakað munagott, sum fyrst og fremst kann lívga hin hugaða Føroyingin og fáa hann til at trívast herheima við at kunna hava eitt tryggari útkomið, bæði til lands og vatns. Hin gamli politiski herforari sambandsins sendir hesi tíðindi igjøgnum hitt »avtorisernda« og Nú komið eg heim, og vit skulu halda ting. »priviligernda« blað: Logtingsmenn hava verið virkis- leysir síðani á Mikkjalsmessu, — nú aftur at ýla, sum Jákup segði við tarvin, og hesa ferð í 1927 er ferð allir hoyra ella beinari síggja í tað við og idni; »Dimmu«. — Allir menn á ting: Til arbeiðis! Lív ella deyð! Men somu tíð sum >Dimmac og Effersoe lýsa Logtingsins byrjan á Ólavsoku, sigur Lands tingsmaðurin igjøgnum >Foroya- ætlar sær tidindi« hann frå, at at halda fundir bæði á Tvøroyri og í Vági, væl saktans fyri at til til at skyna á, hvat ið tað er læra teir tosa teir rættis — fyri eitt stórarbeið, teir hava hatt somikið stríð at takast við á ríkis- degi, men sum ikki er komið long- ur enn tað sama: hann, sum tjenar lítið, má og skal eta lítið. Tað er mest tað ljóða hevur á ríkisdegi: „Spænd Livremmen ind.“ Hvussu houum fer at gangast at fáa Foroyingar sum sama, sum til at fata tað stóra og haga við hesum kulturmáli, at tann ið ikki hevur stóran til at tg « av are í aka av, skal uggast við hesum mentunarorðum : Pål royna at eta eitt sindur minni enn Per bunka so má fyri at kunna slåa seg fgjøgnum; kundi hetta borið á, al bleiv ein kleppur, sum skaðar teir foroysku ríkisdags- menninar meir, enn teir ætlað. Tað fornemsta teir báðir ríks- dagsmenninir hava til at rætta hava Føroyingum er, at tað verður sett upp eitt heilt nytt program at liva eftir, og logið skuldi tað verið, um hr. Effersoe á Lands- tinginumhevur gingi ámót ollum teim niðurskeringum, sum gjog- num eru førdar, og hvat ið hann til hátt er so ætlar skal koma okkum góðar, sum á hendan vunnið, er væl so gátufort. Men er ikki alt ein gáta, sam- band og sambandsarbei0? Skulu teir nú liva av tí yvir- skotið, sum Effersoe og Andr. Sámalsson hava veitt statskassa- num við at skera niður tær út- reiðslur, sum staturin hevði við at lata nakað av peningi til tey, sum sótu Í korum, ella loysi, sum er hin versti fíggindi trongum voru heimsøkt av arbeids- ) arbeidsmanna? men, sum sagt: nú skulu tingmenn til arbeiðis hevði tað nú bara verið til nyttuna men tíverri, úrslitið frá í fjør gevur ikki góðar vónir. Løgtingsformadurin hevur at leida løgtingsarbeidi, og er hetta hin fjórða tingseta við fólka- valdum formanni, og skuldu vit tí eisini trú, at tingarbeidi gjøg- num hesi farnu 3 árini mest hevur verið merkt av einum sera góðum vælvilja ímóti fjøld- fólki; »Invalideforsikringen« ini av Føroya soleidis er ikki. hevur gingið sína útsetingargongd síðani 1922, og Legtingið av 1924 hevur heldur ikki gjørt nakað til frama fyri nokrum av hesum málum, sum kunna koma teim minni múgvandi til hjálp- ar. Teir hava drigist við at undirsøkt, um tað kann verða møguligt at gera brúk av slíkum lógum herheima, sum í. d. hesi áðurneyndu Aldursrentmlóg og Studningur til arbeidsloysi o. Il. Amtið letur spyrja kring all landið, um sóknarstjórnirnar eru sintar og kommunirnar orka at bera tær útreiðslurið koma av hesum. Og valamenn, sum fyri mestum sita í sóknarstjórnini, svara aftur: Omøguligt Ogjør- ligt — vit fara á húsagang 0. s. fr. Tíðindir heis, ið Amtið fær, verða so borin inn á ting, og lað ber eisini á, at Amtið anbe- falar at tað talan um, at kommunurnar orka åtseta, tí ikki er at bera fleiri útreiðslur, tær knógva undir tungari byrði, mest allur, og tingid ger so sam- tykt um at útseta so eru teir leysir frá lí við tað fyrsta. Nú kundi tað verið tilhoviligt, at tå í ár fylkjast á kingi á Olavsoku, landsins tingmenn aftur at tíkið eina græiða støðu til oll hesi fgjøgnum árini úlsettu mål, antin samtykt tey so, sum tey best hóska herbeima, ella vist tey burt — og íkki hetta sama úlseta útseta. Teir eru tó fólkavaldir menn á fólkavaldum tingi. M. S. V. Neistar. En Dame i Paris har begæret Skils Deri er der just | sinal og absolut misse fra sin Mand, ikke noget usædvanligt, men Aursagen er derimod mere oris begribelig. Ægtemanden er fornylig vendt til bage til Paris fra et fleraarigt Ophold paa Madagaskar, og han medbragte 90 Krokodiller. De er ganske vist endnu meget smaa, og han agter ogsuu efterhaanden at aflive men det skal dog ikke ske før de er saa store, dem, at Skindet er noget værd, og desuden har Krokodillerne frit Spillerum og kan kravle rundt i hele fuldstændig Huset, som det passer dem, saa man forstaar godt, at Fruen efterhaanden blev noget nervøs over de ubehage lige Gæster. Det, der fik Bægeret til at flyde over, var en ubehagelig Oplevelse, hun havde, da hun en Dag kom ind for at tage sig et Bad og pludselig op hun havde faaet Badekarret. dagede, at Kroko dilleselskab i Det gav hende et saadant Nervechock, at hun gav Gemalen Valget imellem at skilles fra Uhyrerne eller fra hende, og da han ikke vilde det første, sker nu det sidste. 3onden til Lars (Karlen Du skal alligevel ikke hug det Træ om, som jeg talte til dig om í Gaar!« Lars: >Hvorfor?< Bonden: >Nej, min Kone vil ikke af med det.e Lars: >Da synes jeg dog, det er bedst at faa det bort.« Bonden: »Saa — hvorfor? Lars: »For det første, for li let tager Solen fra Drivhuset, for det an- det, fordi det er pilraaddent det tredie, fordi Jeg det det.« r for allerede hur fæl En ung Mand, der havde været paa Jagtudflugt til Afrika, blev inviteret til Middag hos en Slægtning og un derholdt ved Skildringer mørke Afrika. »Det var i Skumringen, 3ordet sin Dame med af sine Jagteventyr i det rundt omkring kun Ørken, intet andet end Ørken. Hurtig Bøssen i Anslag, et Skud brager, og seks Skridt foran mig laa en død Bjørn.« »Gud,« sagde Damen, »mon den ravde været død længe ?« Dommeren: Hvad er Deres Er væry? Anholdte: kelsesglas. Jeg sælger Solformor Dommeren: Det kan De da ikke eve af, Anholdte: Jo, jeg soder sel Glassene. Tag en Kost og gaa op og fej paa Samlingsstuen. Hr. Sergent, jeg har aldrig haft mine Hænder. Hvad er Deres civile Stilling Statsvidenskabelig Kandidat en Kost i Hm, saa man vi se at finde paa noget til Dem, der ikke er saa ind viklet. Lægen til Studenten: De har for kølet Dem og mana gennemgaa en grundig Svedekur. Studenten: Naa, det passer jo fot træffeligt jeg skal op til Examen í Morgen. Mr. Lawrence Wilson í Los Angeles forlangte forleden Skilsmisse, fordi hans Hustru í Løbet af det sidste Aar kun havde kysset ham 7 Gange. Dom meren fandt Klagen begrundet og be vilgede Skilsmissen. Opstandelse. Den verdensberømte, russiske Greve, Leo Tolstoj, gennemgik i sine sidste Leveaar en stærk religiøs Krise, der i høj Grad prægede de sidste Bøger, han skrev. Et af disse Værker bærer Titlen Opstandelse og er bygget over Ordet: Dømmer ikke! Bo- gens Handling er kort fortalt denne: En Officer og Adelsmand en Bondepige. Denne Ul; Kvinde ud i et lastefuldt Levned, forfører ung kke fører den unge saa hun tilsidst som en af Drik og Laster Skoge staar anklaget for Tyveri og Mord. Bland skal dømme hende), befinder sig Officeren, har degenereret der Nævningene, (de, der forlængst glemt sit Ungdomseventyr. Han genkender imidlertid i den an- klagede Kvinde hin unge Pige, som han i Ungdomsletsind har været med til at drage Ulykken ind over, og han forstaar, al netop han er ikke den rette til at være hendes Dommer. Han nedlægger sit Hverv som | | Nævning, og da Pigen dømmes til Straf i Sibirien, forlader han sit Gods og følger hende frivil- ET: TT OU ONE | ligt i Landflygtighed, for gen- nem et opofrende Kærligheds- arbejde at genrejse den faldne Kvinde, saa hun igen kan vinde Tro paa sit Menneskeværd, og kan dermed sone noget af den Brøde, han har udøvet mod hende. dogen er oversat til en Mængde Sprog og trykt i Millionoplag. Og nu har Filmen overført Bo- gens bevægede og stærkt drama- tiske Handling til det hvide Lærred, saa nu vil denne Film ses af Tusinder, der saaledes vil stifte Bekendskab med Tolstojs tankevækkende Arbejde. udføres af den kendte, amerikanske Skuespiller Navaro Sønne- datter af Bogens Forfatter, Grev Hovedrollerne Ramon og en Folstoj, ligesom dennes Søn har været medvirkende ved Filmens Indstudering. Ovenstaaende Bil- lede er hentet fra Filmen og viser Officeren og den dømte Pige før Afrejsen til Sibirien, hvor de to skal leve Fangernes Liv, men sjæleligt kæmpe sig fri af Fortidens Synd og Smerte til Opstandelse. TD DT OOS AAA Fra Rigsdagen. | I Nr. 7 af nærværende Blad bragte vi en Omtale af det | Kriseværnsforslag, som den so cialdemokratiske Rigsdagsgruppe havde forelagt Folketinget og | som blandt andet indeholdt føl- gende, der her paa Færøerne vilde være af betydelig Interesse: »Ministeren for Handel, Industri og Søfart kan indenfor et Beløb af '/, Million yde Støtte til Undersøgelse af nye Afsæt- ningsmuligheder for danske Pro- Kroner dukter og til Propaganda for |! Afsætningen af disse Produk- ter. . . .« Netop med Henblik paa de Bestræbelser, der for Tiden gøres for at finde nye Afsætningsmarkeder for den fær- øske Klipfisk, mener vi, at denne Del af Kriseforslaget har Inter- esse for Øerne her. Socialdemokratiets Forslag vakte ved sin Fremsættelse et betydeligt Røre paa »Kristians- borg«. Det saa en Overgang ud til, at Højre vilde gaa ind i en Realitetsforhandling med Social- for hel- eller delvise Gennemførelse at komme den kriseramte Industri til Hjælp. Saa rykkede imidlertid Grosse- rerne og Importørerne frem til Protest. Og med Agrarfløjen indenfor Højre raader over et betydeligt Antal Stemmer indenfor det konservative Parti, trængtes den Fløj op i en Krog. Og nu har selve Indugtri- raadet svigtet den Industri, hvis Interesser de dog først og frem- mest skulde varetage. Raadet har nemlig en Erklæring, der udtaler, at Socialdemokra- tiets Forslag hviler paa en inter- ressant og umiddelbart tiltalende Grundide, at det er Udtryk for af de kriseramte Industriers vanskelige Stilling, at demokratiet om Forslaget, om mulig ved dettes da disse i Forbin- delse industrivenlige udsendt Forstaaelse