Sosialurinarkiv
Sosialurin 1927-07-19, síða 2
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 19. juli 1927síða 2

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

8 } ; det Produktionen, tilsigtes Billiggørelsen af og at det maa muligt at som det anses for teoretisk udforme et System, omtalte. Men alligevel erklæres Forslaget for praktisk uigennem- førligt, fordi det vil medføre en Prisnedsættelse for de Varer, der ligger paa de handlendes Lagre,“ førdi (den Mærkning eller Stempling med Fabriksprisen vil støde paa mange Vanskeligheder, og fordi foreslanede betragtes som Næringslivets Ordningen man uforenelig nuværende Organisation, med Industriraadet skriver derefter at Importafgiften hellere maatte anvendes til Nedsættelse af Porto- og Jernbanetakster eller andre alment tyngende Afgifter, hvorved der kunde op- naas en Billiggorelse af Varerne! Altsaa: Pengene skulde gaa í Statskassen, som dermed blev interesseret i Importafgiftens Op- retholdelse udover Krisetiden, og anvendes til almindelige Stals- førmaal, d. v. s. et Skridt i Ret- ning af direkte Skats Ombytning med indirekte og uden Spor af Garanti for Varernes Billig- gørelse. Om dette Svar fra Indusitri- raadet Partis Fol mand, fhv. Statsminister også udtalte vort Th. Stauning. »Jeg forstaar, at det atter er | det politiske Hensyn, der vejer | mere end Industriernes Interesse, Det er bekendt, at har været lil Forslaget Behandling i det konservative Partis Rigsdags- gruppe. Det er sandsynligt, at et Flertal har været ind i Forhandlinger om en Ord- ning, der Udsigt til al blive Virkelighed, thi med denne Virkelighed vilde der være Fare imod at gaa havde for Ministeriets Liv, og dette er mere værd for denne Agrarfløj end Industriens og Arbejdernes Liv. At Hensynet til Højregruppens Sammenhold er brugt overfor Industrien er tydeligt, og dennes Ledelse har derefter svigtet In- dustrien, og har endog givet sig selv en meget generende Altest. Det, der er passeret er ned- slaaende for dem, der ønskede et ærligt Arbejde optaget til Gavn for Industrien, men set man partipolitisk paa Sagen, kan det, der er passeret, kun være behageligt for vort Parti, thi det viser atter, at konservativ Erhvervspolitik kun er Agita- tionstale, og at Industriens Le- dere lader de saglige Hensyn vige for at yde Støtte og Dæk- ning til en Agitation, der i første Linie retter sig imod det eneste Parti, som ærligt har arbejdet for at skuffe Industrierne Hjælp. Jeg véd, at det ikke bliver os, der kommer til at fortryde vor Handlemaade, og jeg véd ogsaa, at de jevne Mænd i Haandværk og Industri nu vil kunne for staa, at de bliver snydt og nar ret ved Konservalismens »Ind- flydelse«. Ved den Stilling regeringen« altsaa Pelsen, Men store Dele af Erhvervslivet og af Højre indtagne reddede »Ekscellence- det arbejdende Folk gaar en slig Politik haardt ud over. Og det er denne Politik, Hr. Samuel- Tilhænger og sen er en varm Støtte af! Nedskæringen paa de to so- ciale Love: Sygekasseloven og Ulykkesforsikringsloven, der jo ogsa er gældende for Færøerne, er nu færtdigbehandlet fra Rigs- dagen. Højre, Venstre og de Radikale stemte i broderlig For- ening for de to Loves Lemlæ- stelse. Af de Referater, der er naaet herop, fremgaar intet om, at Hr. Samuelsen skulde have taget Afstand fra Nedskæringen. Man er berettiget til al mene, at ogsaa hans Stemme er blandt de Venstrestemmer, der Nedskæring. Det eneste Parti, der modsatle sig Nedskæringen, var Social- demokratiet, hvis Ordfører, L. D. tasmussen, í en udmærket Tale altsaa stemte for denne protesterede mod den Uretfær- dighed, man her var i Færd med at begaa overfor de af Syg- dom og Ulykker ramte Hjem. Det skal blive interessant al høre Hr. efter sin Hjemkomst Stilling til de to sociåle Loves Samuelsen redegøre for sin Forringelse. Finansloven er nu vedtaget ved 3. Behandling i Folketinget. Det samme er Tilfældet med Forslag til Lov om mindre Jord- brug paa Færøerne, der ogsaa er vedtaget ved 3. Behandling og sendt til Landstinget. Í Torsdags udviklede Forhand- lingerne om Socialdemokratiets Kriseforslag sig til et stormende Mødet varede til langt over Midnat. Fra vort Parlis Side førte Th. Stauning Ordet og holdt en udmærket Ordfører- Tingets Tilhørere Opgør. tale, der af hilstes med stærkt Bifald. Forinden den endelige Afstem- ning erklærede Handelsminister vilde modsætte Over- gang til 3. Behandling, men hvis det vedtoges ved 3. Behandling, vilde det faa politiske Konse- kvenser. Man gik derefter til Afstem- ning. Socialdemokratiets Forslag vedtoges med 53 St. (Soc.) mod 16 (Højre og Radikale). Venstre Slebsager, at han ikke sig Forslagets undlod at stemme. "rå utheiminum. Skal Zahle være Lands- tingsmand? Et Forlydende i danske Blade gaar ud paa, at det radikale Parti ved Landstingsvalget i 1929 vil lade Hr. Zahle vælge som Partiets landstingsvalgte Medlem. Som bekendi kongevalgte Medlemmer af Tin- erstattedes de set med de saakaldte landstings- ] 5 valgte. Sidstnævnte vælges af Partierne, i Forhold til deres Styrke i Tinget. En Varme-Bølge har i denne Maaneds Begyn- forenede Sta- ter. Heden var saa voldsom, al delse hjemsøgt de mange Mennesker døde som Følge af Hedeslag. Bliver der Misvækst i Sverrig? Fra Sverrig meddeles: Den seneste Tids vedholdende Nedbør og kølige Vejr har be- virket, al Steder begynder at nære alvorlig Frygt for Misvækst. Det eneste, som Høsten, er Sol og man mange kan redde Varme, En vil kunne medføre en Katastrofe Uges fortsat Regn for Landbruget. … == | Mægtige Naturkatastrofer. Landdagen Mecklenburg-Strelitz gik Social- demokratiet 4000 Stemmer frem (fra 11,000 i 1923 til 15,297 ved Valget nu). Vort Parti erobrede 4 nye Mandater, og er dermed det største Parti i Landdagen med en Gruppe paa 12 Mand af 35. For baade Kommunister og Nalionalister blev Valget en sort Dag. Kommunisterne satte over Halvdelen af Mandater og Stem- mer over Styr, og staar nu med 3 Mand i Stedet for 7, og 4000 Stemmer denne Gang mod 11,000 i 1923. Ogsaa de Tysk-Nationale og det tyske Folkeparti gik stærkt tilbage. Hele Pressen indrømmer det stolte Resultat for Socialdemo- kratiet i dette rene Agrarland, og der kan ikke længere herske Tvivl om, at der venter vorl Broderparti en meget stærk Fremgang ved de almindelige Rigsdagsvalg næste Aar. Island og Danmark. [Islandsk Telegrambureau med- deler: Paa et Møde i Reykjavik udtalte Hallgrimsson (Bondepartiets Organ »Timin«) i en Programtale for Partiet: »Efter 1940 kan Islands Alting kræve tedaktor og Danmarks Rigsdag Forbundsloven revideret. Vi, Bondepartiets Mænd, vil sand- synligvis alle til den Tid stemme for fuldstændig Adskillelse mel- lem Landene.« Det er af sine egne, man skal have det. Det store konservative Blad »Observer« skriver om det kon- servative Ministerium Baldwin følgende: Aand 2 ' rj ' Regeringen En Taabelighedens har slaget sig paa og dens Medlemmer i de sidste Maaneder. Besat af en selvmor- derisk Psykologi, har Regerin- gen, som dog ejer dygtige Mænd i sin Midte, fremsat Forslag efter Forslag, som kun har været egnet til at styrke Modstanderne og indskrænke Vennernes Antal. Hvorfor har Regeringen om- dannet sig selv til en Selvmor- derklub? Da Lord Birkenhead forleden bekendtgjorde, at Rege- ringen vilde gennemføre Over- husreformen uden at appellere til Vælgerne, bekendtgjorde han efter vor Mening ogsaa Regerin- gens Undergang. Fru Nina Bang syg. Undervis- ningsminister Fru Nina Bang indlægge paa lidende af Forhenværende har ladet sig Hospital jang har det Bispebjerg Influenza. Fru sidste halve Aar tre Gange været angrebet i stærkere eller svagere Grad af samme Sygdom. Danmark og Norge. Stortinget behandlede i Dag en Forespørgsel fra Bondepar- tiets Fører Mellbye om hvilket Resultat, der var opnaaet af Forhandlingerne med Danmark Adgang til Vest- grønland for norske Fiskere, om udvidet Statsminister Lykke svarede, at der var blevet udarbejdet en Note til den danske Regering, Norge Noten var bleven over- hvori specificerede sine Krav. rakt i Maj, men endnu var der ikke indløbet Svar, sandsynlig- vis fordi den danske Regering stærkt Begivenheder. havde været optaget af indrepolitiske Man havde nu rykket den dan- ske Regering for Svaret, og Statsminister Lykke udtalte sit Haab om at Resultatet vilde være imødekommende, Som Følge af stærke Oversvømmelser i Tyskland dræbes 200 Mennesker og mange Hundrede saaredes. Et hæftigt Jordskælv i Palæstina. 800 dræbte og et Par Tusind saarede. Et stærkt Uvejr har raset over Harzen. Mægtige Regnskyld havde bortskyllet — Underlaget under Jernbaneskinnerne, hvor- ved et Tog afsporedes. 5 Rej- sende og 4 Togfunklionærer dræbtes og 22 saaredes. Nogle Dage efter denne Kala- strofe indtraf en ny af endnu langt alvorligere Art. Herom meldes: Centrum Kilometer syd for Katastrofens ligger nogle faa Dresden, omkring Byerne Pirna og Miigeln, den kendte Uhr- Fabrikations-By. Efter at en forfærdelig Hede- bølge havde hjemsøgt Egnene i flere Dage, blev det pludselig meget køligt, og et voldsomt Uvejr trak op over Bjærgene, ledsaget af et vældigt Skybrud. I Løbet af faa Timer gik Elben og dens Bifloder Bredder. Elbens Biflod Miiglitz, over deres der ligger meget højt, steg aller- først. Resultatet var frygteligt. I vældige Kaskader strømmede Vandmasserne ned ad Bjærgene, rivende alt med sig, Huse, Træer, Mennesker og Dyr. Overalt saas Mennesker og Dyr kæmpende mod Vandet; Kampen blev kun kort. De fleste blev trukket ned af Vandets vældige Hvirvler og led Drukne- haabløst men døden. Andre blev slynget med voldsom Kraft mod Murrester, Tømmer og Ruindele og omkom paa denne Maade, Senere Skildringer af Storm- floden over Sachsisk Svejts er rystende. I Pirna er saaledes alt raseret. Ivor mange af Beboerne, der er omkommet, kan endnu ikke siges men Befolkningen er i en fryg- telig Situation, da alt spiseligt er ødelagt. Et af de mest hjerteskærende Enkeltheder som endnu er naaet frem kommer i Efterretningerne om Katastrofens Hærgninger om- kring Pirna. Her har Vandet underminineret og bortskyllet et Ur Føroyum. å Fed Tórshavn. Et Snapshot. = Fra Sandegærde en Eftermid- dag, naar Solen skinner. Felagið „Merkið“ hevði boði til fundar „undir Varda« seinasta sunnudag. Rødarar vóru: próst Dahl, norð- maðurin Hannaas og L. Zachari- assen. Rødurnar vóru væl fagn- aðir av tí stóru fólkamúgvu ið taldi fleiri hundrað menniskjur. Veðrið var av tí allarbesta, og og fundur leyk við at trína dansin á vøllum, til kvæði um Ormin langa. Um hesa samkomu skal sig- ast: Tað var ein sonn hálíður- stund. Vatntrot. Soleiðis sum skilið nú hevur verið í seinaslum, við at fáa stort Tuberkulosesanatorium, der beboedes af 50 Syge. Kun faa af Patienterne blev reddet. Tallet paa Døde anslaas til ea. 200. Hidtil er over 100 Lig iden- tificerede. Det er alle Tyskere, Men Muligheden for, at adskil- lige Udlændinge er iblandt de endnu ikke identificerede Lig, er tilstede, da mange Skandi- naver i Sommertiden vandrer i Sachsisk Svejts. De saaredes Antal er ikke op- gjort endnu, men er meget stort. Fra Jerusalem meddeles: En frygtelig Jordskælvskata- strofe har hærget det hellige Land. Jordskælvet varede kun 10 Sekunder, men dets Virknin- ger var forfærdende. I Jerusa- lem og paa Oliebjerget styrtede hundredvis af Huse sammen og begravede talrige Mennesker un- der Ruinerne. Ialt menes dræbt 800 Mennesker og saaret ca 2000. 50 Muhamedanere dræbtes, me- dens de laa bedende i den sam- menstyrtede Omarmoske. I Je- richo styrtede et Hotel sammen og flere Mennesker dræbtes, Nablus Billede paa Byen frygteligt frembyder et Ødelæg- gelse. Den ligner de Dødes By og ser ud, som om den har været udsat for et heftigt Bom- bardement. Næppe et Hus er uskadt. Nogle er fuldstændig styrtet sammen, og andre synes kun ved et Mirakel at være bleven stanende. De ellers saa travle Gader er ganske ode, men nu og da ses forskræmte Skikkelser, der paa Kamel- og Æselryg bjerger Sengetøj til im- proviserede Lejre udenfor Byen, Beboerne er samlede i De høje, usolide Byg- ninger, der paa en fanatisk Maade er opført over de snævre Gader, er styrtet sammen som Korthuse og har begravet Hu- sene paa Torvet nedenunder sammen med Beboerne. hvor Klynger, tað neyðturvuliga vatn ið nýtast skal í einum húshaldi, ársakar manga matmóður at geva ilt av sær. Um náttina rennur nógv vatn, men láið dagur rættuliga er komin — ikki ein dropi. Og oll vita væl, at tað mest er um dagin, tey flestu hús treingja til vatn. Og hvussu sær út, har sum einki vatn verður brúkt å'degi? — Fólk spyr lí so javnan, hvar er náttarvatnið um dagin? Fiskemarkedet. (Telegram til Amtef). På 97 5 ;—2I. Genuu. Priser (Lire pr. 100 kg). for islandsk fuldtørret Smaafisk 260, islandsk Labrador Style 240, islansk Saltfisk (stor( 200, islandsk Saltfisk (smaa) 220, islandsk vasket og presset 230, ægte Labrador udsolgt. Tilfor- ler siden Midten af Juni fra Is- land pr. »Benedicte« 2311/. Fra England pr. »Runo« 104. Fra Frankrig pr.»Bellendom« 21/2. 8/;—27. Bilbao. Tilforsel (Tons) af dansk (færøsk) Klipfisk 450. Be- holdning (Tons) af islansk Klip- fisk 1500, dansk (færøsk) 300, norsk Klipfisks 300. — Priser (plas) pr. 50 kg for islandsk klipfisk 59/65, norsk Klipfisk 63/68. Markedet svagt nedad- gaaende Tendens, 2 s