týsdagur 19. juli 1927síða 2
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
8
}
;
det
Produktionen,
tilsigtes Billiggørelsen af
og at det maa
muligt at
som det
anses for teoretisk
udforme et System,
omtalte. Men alligevel erklæres
Forslaget for praktisk uigennem-
førligt, fordi det vil medføre en
Prisnedsættelse for de Varer,
der ligger paa de handlendes
Lagre,“ førdi (den
Mærkning eller Stempling med
Fabriksprisen vil støde paa
mange Vanskeligheder, og fordi
foreslanede
betragtes som
Næringslivets
Ordningen man
uforenelig
nuværende Organisation,
med
Industriraadet skriver derefter
at Importafgiften hellere maatte
anvendes til Nedsættelse af
Porto- og Jernbanetakster eller
andre alment tyngende Afgifter,
hvorved der kunde op-
naas en Billiggorelse af Varerne!
Altsaa: Pengene skulde gaa í
Statskassen, som dermed blev
interesseret i Importafgiftens Op-
retholdelse udover Krisetiden, og
anvendes til almindelige Stals-
førmaal, d. v. s. et Skridt i Ret-
ning af direkte Skats Ombytning
med indirekte og uden Spor af
Garanti for Varernes Billig-
gørelse.
Om dette Svar fra Indusitri-
raadet Partis Fol
mand, fhv. Statsminister
også
udtalte vort
Th. Stauning.
»Jeg forstaar, at det atter er |
det politiske Hensyn, der vejer |
mere end Industriernes Interesse,
Det er bekendt, at
har været lil
Forslaget
Behandling i det
konservative Partis Rigsdags-
gruppe. Det er sandsynligt, at et
Flertal har været
ind i Forhandlinger om en Ord-
ning, der Udsigt til al
blive Virkelighed, thi med denne
Virkelighed vilde der være Fare
imod at gaa
havde
for Ministeriets Liv, og dette er
mere værd for denne Agrarfløj
end Industriens og Arbejdernes
Liv.
At Hensynet til Højregruppens
Sammenhold er brugt overfor
Industrien er tydeligt, og dennes
Ledelse har derefter svigtet In-
dustrien, og har endog givet sig
selv en meget generende Altest.
Det, der er passeret er ned-
slaaende for dem, der ønskede
et ærligt Arbejde optaget til
Gavn for Industrien, men set
man partipolitisk paa Sagen,
kan det, der er passeret, kun
være behageligt for vort Parti,
thi det viser atter, at konservativ
Erhvervspolitik kun er Agita-
tionstale, og at Industriens Le-
dere lader de saglige Hensyn
vige for at yde Støtte og Dæk-
ning til en Agitation, der i første
Linie retter sig imod det eneste
Parti, som ærligt har arbejdet
for at skuffe Industrierne Hjælp.
Jeg véd, at det ikke bliver os,
der kommer til at fortryde vor
Handlemaade, og jeg véd ogsaa,
at de jevne Mænd i Haandværk
og Industri nu vil kunne for
staa, at de bliver snydt og nar
ret ved Konservalismens »Ind-
flydelse«.
Ved den
Stilling
regeringen« altsaa Pelsen, Men
store Dele af Erhvervslivet og
af Højre indtagne
reddede »Ekscellence-
det arbejdende Folk gaar en
slig Politik haardt ud over. Og
det er denne Politik, Hr. Samuel-
Tilhænger og
sen er en varm
Støtte af!
Nedskæringen paa de to so-
ciale Love: Sygekasseloven og
Ulykkesforsikringsloven, der jo
ogsa er gældende for Færøerne,
er nu færtdigbehandlet fra Rigs-
dagen. Højre, Venstre og de
Radikale stemte i broderlig For-
ening for de to Loves Lemlæ-
stelse. Af de Referater, der er
naaet herop, fremgaar intet om,
at Hr. Samuelsen skulde have
taget Afstand fra Nedskæringen.
Man er berettiget til al
mene, at ogsaa hans Stemme er
blandt de Venstrestemmer, der
Nedskæring.
Det eneste Parti, der modsatle
sig Nedskæringen, var Social-
demokratiet, hvis Ordfører, L. D.
tasmussen, í en udmærket Tale
altsaa
stemte for denne
protesterede mod den Uretfær-
dighed, man her var i Færd
med at begaa overfor de af Syg-
dom og Ulykker ramte Hjem.
Det skal blive interessant al
høre Hr. efter sin
Hjemkomst
Stilling til de to sociåle Loves
Samuelsen
redegøre for sin
Forringelse.
Finansloven er nu vedtaget
ved 3. Behandling i Folketinget.
Det samme er Tilfældet med
Forslag til Lov om mindre Jord-
brug paa Færøerne, der ogsaa
er vedtaget ved 3. Behandling
og sendt til Landstinget.
Í Torsdags udviklede Forhand-
lingerne om Socialdemokratiets
Kriseforslag sig til et stormende
Mødet varede til langt
over Midnat. Fra vort Parlis
Side førte Th. Stauning Ordet
og holdt en udmærket Ordfører-
Tingets Tilhørere
Opgør.
tale, der af
hilstes med stærkt Bifald.
Forinden den endelige Afstem-
ning erklærede Handelsminister
vilde
modsætte Over-
gang til 3. Behandling, men hvis
det vedtoges ved 3. Behandling,
vilde det faa politiske Konse-
kvenser.
Man gik derefter til Afstem-
ning. Socialdemokratiets Forslag
vedtoges med 53 St. (Soc.) mod
16 (Højre og Radikale). Venstre
Slebsager, at han ikke
sig Forslagets
undlod at stemme.
"rå utheiminum.
Skal Zahle være Lands-
tingsmand?
Et Forlydende i danske Blade
gaar ud paa, at det radikale
Parti ved Landstingsvalget i 1929
vil lade Hr. Zahle vælge som
Partiets landstingsvalgte Medlem.
Som bekendi
kongevalgte Medlemmer af Tin-
erstattedes de
set med de saakaldte landstings-
]
5
valgte. Sidstnævnte vælges af
Partierne, i Forhold til deres
Styrke i Tinget.
En Varme-Bølge
har i denne Maaneds Begyn-
forenede Sta-
ter. Heden var saa voldsom, al
delse hjemsøgt de
mange Mennesker døde som
Følge af Hedeslag.
Bliver der Misvækst
i Sverrig?
Fra Sverrig meddeles:
Den seneste Tids vedholdende
Nedbør og kølige Vejr har be-
virket, al Steder
begynder at nære alvorlig Frygt
for Misvækst. Det eneste, som
Høsten, er Sol og
man mange
kan redde
Varme, En
vil kunne medføre en Katastrofe
Uges fortsat Regn
for Landbruget.
… == | Mægtige Naturkatastrofer.
Landdagen
Mecklenburg-Strelitz gik Social-
demokratiet 4000 Stemmer frem
(fra 11,000 i 1923 til 15,297 ved
Valget nu). Vort Parti erobrede
4 nye Mandater, og er dermed
det største Parti i Landdagen
med en Gruppe paa 12 Mand
af 35.
For baade Kommunister og
Nalionalister blev Valget en sort
Dag. Kommunisterne satte over
Halvdelen af Mandater og Stem-
mer over Styr, og staar nu med
3 Mand i Stedet for 7, og 4000
Stemmer denne Gang mod 11,000
i 1923.
Ogsaa de Tysk-Nationale og
det tyske Folkeparti gik stærkt
tilbage.
Hele Pressen indrømmer det
stolte Resultat for Socialdemo-
kratiet i dette rene Agrarland,
og der kan ikke længere herske
Tvivl om, at der venter vorl
Broderparti en meget stærk
Fremgang ved de almindelige
Rigsdagsvalg næste Aar.
Island og Danmark.
[Islandsk Telegrambureau med-
deler: Paa et Møde i Reykjavik
udtalte Hallgrimsson
(Bondepartiets Organ »Timin«) i
en Programtale for Partiet:
»Efter 1940 kan Islands Alting
kræve
tedaktor
og Danmarks Rigsdag
Forbundsloven revideret. Vi,
Bondepartiets Mænd, vil sand-
synligvis alle til den Tid stemme
for fuldstændig Adskillelse mel-
lem Landene.«
Det er af sine egne, man
skal have det.
Det store konservative Blad
»Observer« skriver om det kon-
servative Ministerium Baldwin
følgende:
Aand
2 ' rj '
Regeringen
En Taabelighedens
har slaget sig paa
og dens Medlemmer i de sidste
Maaneder. Besat af en selvmor-
derisk Psykologi, har Regerin-
gen, som dog ejer dygtige Mænd
i sin Midte, fremsat Forslag efter
Forslag, som kun har været
egnet til at styrke Modstanderne
og indskrænke Vennernes Antal.
Hvorfor har Regeringen om-
dannet sig selv til en Selvmor-
derklub? Da Lord Birkenhead
forleden bekendtgjorde, at Rege-
ringen vilde gennemføre Over-
husreformen uden at appellere
til Vælgerne, bekendtgjorde han
efter vor Mening ogsaa Regerin-
gens Undergang.
Fru Nina Bang syg.
Undervis-
ningsminister Fru Nina Bang
indlægge paa
lidende af
Forhenværende
har ladet sig
Hospital
jang har det
Bispebjerg
Influenza. Fru
sidste halve Aar tre Gange været
angrebet i stærkere eller svagere
Grad af samme Sygdom.
Danmark og Norge.
Stortinget behandlede i Dag
en Forespørgsel fra Bondepar-
tiets Fører Mellbye om hvilket
Resultat, der var opnaaet af
Forhandlingerne med Danmark
Adgang til Vest-
grønland for norske Fiskere,
om udvidet
Statsminister Lykke svarede,
at der var blevet udarbejdet en
Note til den danske Regering,
Norge
Noten var bleven over-
hvori specificerede sine
Krav.
rakt i Maj, men endnu var der
ikke indløbet Svar, sandsynlig-
vis fordi den danske Regering
stærkt
Begivenheder.
havde været optaget af
indrepolitiske
Man havde nu rykket den dan-
ske Regering for Svaret, og
Statsminister Lykke udtalte sit
Haab om at Resultatet vilde
være imødekommende,
Som Følge af stærke Oversvømmelser i Tyskland dræbes
200 Mennesker og mange Hundrede saaredes.
Et hæftigt Jordskælv i Palæstina. 800 dræbte og et
Par Tusind saarede.
Et stærkt Uvejr har raset over
Harzen. Mægtige Regnskyld
havde bortskyllet — Underlaget
under Jernbaneskinnerne, hvor-
ved et Tog afsporedes. 5 Rej-
sende og 4 Togfunklionærer
dræbtes og 22 saaredes.
Nogle Dage efter denne Kala-
strofe indtraf en ny af endnu
langt alvorligere Art. Herom
meldes:
Centrum
Kilometer syd for
Katastrofens ligger
nogle faa
Dresden, omkring Byerne Pirna
og Miigeln, den kendte Uhr-
Fabrikations-By.
Efter at en forfærdelig Hede-
bølge havde hjemsøgt Egnene i
flere Dage, blev det pludselig
meget køligt, og et voldsomt
Uvejr trak op over Bjærgene,
ledsaget af et vældigt Skybrud.
I Løbet af faa Timer gik Elben
og dens Bifloder
Bredder. Elbens Biflod Miiglitz,
over deres
der ligger meget højt, steg aller-
først. Resultatet var frygteligt. I
vældige Kaskader strømmede
Vandmasserne ned ad Bjærgene,
rivende alt med sig, Huse, Træer,
Mennesker og Dyr. Overalt saas
Mennesker og Dyr kæmpende
mod Vandet;
Kampen blev kun kort. De fleste
blev trukket ned af Vandets
vældige Hvirvler og led Drukne-
haabløst men
døden. Andre blev slynget med
voldsom Kraft mod Murrester,
Tømmer og Ruindele og omkom
paa denne Maade,
Senere Skildringer af Storm-
floden over Sachsisk Svejts er
rystende.
I Pirna er saaledes alt raseret.
Ivor mange af Beboerne, der er
omkommet, kan endnu ikke siges
men Befolkningen er i en fryg-
telig Situation, da alt spiseligt er
ødelagt.
Et af de mest hjerteskærende
Enkeltheder som endnu er naaet
frem kommer i Efterretningerne
om Katastrofens Hærgninger om-
kring Pirna. Her har Vandet
underminineret og bortskyllet et
Ur Føroyum.
å Fed
Tórshavn.
Et Snapshot.
=
Fra Sandegærde en Eftermid-
dag, naar Solen skinner.
Felagið „Merkið“
hevði boði til fundar „undir
Varda« seinasta sunnudag.
Rødarar vóru: próst Dahl, norð-
maðurin Hannaas og L. Zachari-
assen. Rødurnar vóru væl fagn-
aðir av tí stóru fólkamúgvu ið
taldi fleiri hundrað menniskjur.
Veðrið var av tí allarbesta, og
og fundur leyk við at trína
dansin á vøllum, til kvæði um
Ormin langa.
Um hesa samkomu skal sig-
ast: Tað var ein sonn hálíður-
stund.
Vatntrot.
Soleiðis sum skilið nú hevur
verið í seinaslum, við at fáa
stort Tuberkulosesanatorium, der
beboedes af 50 Syge. Kun faa
af Patienterne blev reddet.
Tallet paa Døde anslaas til ea.
200. Hidtil er over 100 Lig iden-
tificerede. Det er alle Tyskere,
Men Muligheden for, at adskil-
lige Udlændinge er iblandt de
endnu ikke identificerede Lig,
er tilstede, da mange Skandi-
naver i Sommertiden vandrer i
Sachsisk Svejts.
De saaredes Antal er ikke op-
gjort endnu, men er meget stort.
Fra Jerusalem meddeles:
En frygtelig Jordskælvskata-
strofe har hærget det hellige
Land. Jordskælvet varede kun
10 Sekunder, men dets Virknin-
ger var forfærdende. I Jerusa-
lem og paa Oliebjerget styrtede
hundredvis af Huse sammen og
begravede talrige Mennesker un-
der Ruinerne. Ialt menes dræbt
800 Mennesker og saaret ca 2000.
50 Muhamedanere dræbtes, me-
dens de laa bedende i den sam-
menstyrtede Omarmoske. I Je-
richo styrtede et Hotel sammen
og flere Mennesker dræbtes,
Nablus
Billede paa
Byen
frygteligt
frembyder et
Ødelæg-
gelse. Den ligner de Dødes By
og ser ud, som om den har
været udsat for et heftigt Bom-
bardement. Næppe et Hus er
uskadt. Nogle er fuldstændig
styrtet sammen, og andre synes
kun ved et Mirakel at være
bleven stanende. De ellers saa
travle Gader er ganske ode,
men nu og da ses forskræmte
Skikkelser, der paa Kamel- og
Æselryg bjerger Sengetøj til im-
proviserede Lejre udenfor Byen,
Beboerne er samlede i
De høje, usolide Byg-
ninger, der paa en fanatisk
Maade er opført over de snævre
Gader, er styrtet sammen som
Korthuse og har begravet Hu-
sene paa Torvet nedenunder
sammen med Beboerne.
hvor
Klynger,
tað neyðturvuliga vatn ið nýtast
skal í einum húshaldi, ársakar
manga matmóður at geva ilt
av sær.
Um náttina rennur nógv vatn,
men láið dagur rættuliga er
komin — ikki ein dropi. Og
oll vita væl, at tað mest er um
dagin, tey flestu hús treingja til
vatn. Og hvussu sær út, har sum
einki vatn verður brúkt å'degi? —
Fólk spyr lí so javnan, hvar er
náttarvatnið um dagin?
Fiskemarkedet.
(Telegram til Amtef).
På 97
5 ;—2I.
Genuu. Priser (Lire pr. 100 kg).
for islandsk fuldtørret Smaafisk
260, islandsk Labrador Style
240, islansk Saltfisk (stor( 200,
islandsk Saltfisk (smaa) 220,
islandsk vasket og presset 230,
ægte Labrador udsolgt. Tilfor-
ler siden Midten af Juni fra Is-
land pr. »Benedicte« 2311/.
Fra England pr. »Runo« 104.
Fra Frankrig pr.»Bellendom« 21/2.
8/;—27.
Bilbao. Tilforsel (Tons) af
dansk (færøsk) Klipfisk 450. Be-
holdning (Tons) af islansk Klip-
fisk 1500, dansk (færøsk) 300,
norsk Klipfisks 300. — Priser
(plas) pr. 50 kg for islandsk
klipfisk 59/65, norsk Klipfisk
63/68. Markedet svagt nedad-
gaaende Tendens,
2
s