týsdagur 19. juli 1927síða 4

; SEA fe Færeyingasaga. Búgvið til prentunnar hevur Finnur Jónsson professari. Keypmannahavn 1927. Foroyingasoga, hitt einasta søguliga kelduskrift, id er um Føroyingar í fornøld, er her av nýggjum givið út á grundmåli- num av einum so navnfremum manni sum Finni professara í Keypmannahavn. Jónssyni Sum kunnugt, er Føroyinga- sega ongastaðni at finna upp- skrivað sum ein heild, men í ymsum íslandskum handskrift- um, serliga í Flateyarbókini, men eisini í oðrum bókum, t. d. í søgu Ólavs Tryggvasonar og í Heimskringlu eru so mong stykki, ið bera prågv av at vera tikin úr einari og somu sogu, eins og fleiri staðir er sipað til: »so sum sigst í Foroyingasogu.< Í 1832 savnaði C. C. Ravn pro- fessari í Keypmannahavn, sum Foroyingar hava nógv fyri at takka, oll tey stykki úr íslandsk- um søgum, ið hugsast kundi at vera úr hesi Føroyingasøgu, ið burtur var komin, og eydnaðist tað so væl, at må sigasl at vera næstan fullkomin aftur, søgan bert eini tvey, try stykki saknast, kortini sum Finnur virkar søgan heldur men ein heild, og Jónsson, at hesi stykki, ið ikki eru til longur, hava verið lítil og ikki haft nógv at týða. Føroyingasøga, sum C. C. Rafn gav út, varð prentað sum hon ljóðar á fornmålinum og umsett til Foroyskt og Danskt. Hin for- oyska umsetingin var eftir prestin J. H. Schrøter. Hjálpt honum við reinskriving hevdi Jens Da- vidsen, hin kendi Havnamaðurin. Seinni varð segan av nýggjum umsett til Føroyskt av V. U. Hammershaimb, og er umseting hansara prentað fyri aðru ferð í 1919. Í útgávuni eftir C. C. tó bert prentaður ein meðan somu stykki av søguni, ið eru goymd í ymissum íslandsk- dafn er textur, um søgum, ikki altíð ljóða eins. Í hesi nýggju útgávu, ið má sigast at vera eitt dygdarverk — sum ikki annað er at vænta, tå ið ein slíkur maður sum Finnur Jónsson professari stendur fyri tí — er prentaður ein aðaltextur, meðan allar broytingar, ið ymsa- staðni eru at finna, eru hjásettar á nidari helvt á blaðsíðuni. | forvitnisligum Í einum sera eger Om Ferietøjet gælder det, mere end for noget andet Tøj, at det er kønnere, jo mere enkelt det er. Det skal helst syes af Stoffer i livlige, klare Farver, som taaler Sol og Vand, Den lille Pige bærer en blom- stret Voilekjole med en Bertha- fiksere og krave af hvidt Voile, og den næste unge Dame en kulørt [ff [fy [ [AAA [AA [ [ [ [ [ [ [ [ [ [ [ [ [DU [ [[É[[ [[OÉ [Å[[ÉO[ÉÅÉAÉÉ]AÉÅÉÉ AOA ÉÉ]É [UA [É[É[É[ [LÆ É[ [AA É[ÅÉ[[[[ [| ||— fororði greiðir Finnur Jónsson professari frá, hvat úrslit hann hevur haft av at saman allar hesar ymsu textir, og heldur hann seg kunna prógva, at fyrra helvt av søguni onkuntíð áðrenn 1300 er vorðin broytt og í stoð- um so at siga umyrkt av onkr- um, ið hevur viljað hildið Sig- Brestisson fram sum av monnum. T. d. J., at alt, ið er í soguni Sigmunds, er og hann vil meta mund mætastan heldur F. um herferðir afturatyrkt, eins prógva, at Sigmundur als ikki kann hava verið við í bardaga- num í Hjørungavågi. F. J. heldur, at Sigmundur man ikki hava verið hjá Hákuni jalli í 10 ár, so sum sigst í søguni (kap. 17— 91, 23--25), og tekur úr kap. 26 dømi um, at hann giftist við Turið annan veturin, hann var hjá jalli, og um heystið fóru ley, Turið og hann, heim til Foroya, og sigur hann: »dette er i stær- keste Modsigelse til, hvad der í — Ved Miraklemes Kapel. - —— (Fortsat). Der kom intet Svar, og Jack gentog sit Spørgsmaal paa Fransk. Denne Gang svarede en Stemme: — En — en, som har elsket hende, Monsieur. Med hvad Ret er De her? — Med 'samme Ret som De: som en, der ogsaa har elsket hende. Jack syntes, han hørte Lyden af en Forbandelse, fremstødt mellem sam- menbidte Tænder. — Elsket! Død og Plage! Hvad véd en koldblodig Engelskmand om Kærlighed? De kommer her som en Tyv om Natten! — Tyv! raabte Jack. Véd De, hvad Deres Ord betyder? — Ja, ved Gud! Er det ærlig Mands Færd at liste sig ind i et Værelse? Er det en Gentlemans Handlemaade at krænke en anden i hans Sorg? Nej, det er en Skurkestreg, for det er en Fornærmelse mod de Levende og en Vanhelligelse af de Døde. Manden var selv af Sorg, og Jack svarede derfor roligt: aabenbart ude af sig — De taler om at vanhellige de Døde. Det vilde i Sandhed være en Vanhelligelse, om jeg efterlignede Deres Tale. Slige Udtryk i en Døds Nærværelse tyder ikke paa nogen Kærlighed til den stakkels unge Pige. Jacks rolige Optræden undlod ikke at gøre sin Virkning paa hans Tilh3- rer. Der indtraadte en Pause, men endelig svarede den fremmede Mand med skælvende Stemme: . Saa De tvivler paa min Kærlig- hed til hende? Nu vel! Jeg elskede hende saa højt som faa Mænd har el- sket. to Gange kære ,døde Ansigt. Jeg har trodset Jeg har trodset Døden en — Dag for at se hendes og trodser endnu det, som er værre end Døden: Skam og Vanære, Har Monsieur gjort saa meget? — Nej, svarede Jack kort rørt, men alligevel ærgerlig over Mandens Hæftighed. — Monsieur har ikke gjort saa me- get, men har alligevel den Dristighed Emre ———— =. Shantungskjole med indsatte Striber af naturfarvet Shantung. Saa kommer der en ung Pige í me- get moderne, sportsagtig Kjole; Nederdelen er af hvidt Uldjer- sey, og den ærmeløse Jumper af tværstribet Jersey. Badenymfen har en enkeli sort Badedragt med Skørt og en Badecape af svært Frotté i Den unge gult og sort. næste de foregaaende Kapitler er for- talt, thi efter det skulde der være gaaet flere Aar imellem Brylluppet og Sigmunds Hjem- rejse.« Eg hugsi ikki, at tað kann verða prógvað úr kap. 26 annað enn, at Sigmundur giftist við Turið eftir tað, at hann verið heima aftur í For- oyum á fyrsta sinni, lí tað stendur jú, at tá hann kom heim til Foroya við Turið, kravdi hevði hann pening sín av Tróndi: annan triðjungin. Hann má tí fyrst hava verið heima i og brúdleypið má annan Foroyum, hava verið seinni enn veturin, Sigmundur var hjá jalli. Eitt ikki søgan ger ov nógy av og um ikki, sum F. J. sigur, menn, sum seinni hava skrivað søguna av, hava haft lyndi til at yrkja aftrat fyri at stimbra Sigmund yvir fyri Tróndi, ti so mikið er vist, at rætt er tað, at fyri hann, ið gjølla lesur søguna, er tað annað er, um persónin at sige, at han har lige saa stor Ret til at staa her som jeg? — Dristighed! raabte Jack. Med hvad Ret jeg end staar her, betviv- ler jeg í alt Fald Deres Ret til at an- vende den Slags Udtryk overfor mig. Men før vi diskuterer dene Sag vide- re, kan vi vel lige saa godt skaffe Lys? Den anden gjorde en hastig Bevæ- gelse: — Hvis De rører Dem, er De ded- sens. Der skinnede en svag Lysstraale ind gennem Vinduet — ikke nok til at Jack kunde skelne stod foran ham, men tilstrækkelig til, at han kunde se det kolde Glimt af Staal. Det var en Sabel. Denne Mand var altsaa Soldat og Fjende. Nu for- stod Jack hans Hentydning til den Fare, han udsatte sig for ved at kom- den Mand, som me hid, og han beundrede hans Mod, Han maatte i Sandhed have elsket Minnie Denton højt. — De talte netop om Vanære, sag- de Jack. Jeg véd ikke, om De for- binder det samme Begreb med dette Ord som jeg. Men en engelsk Soldat — for jeg er ogsaa Soldat — véd ikke at nævne større Vanære end den at Vore Damer. Dame har en ternet Kjole i Stilfacon, enten af Zephyr eller Shanteen, med en lille hvid Drengekrave og sorte Flojs- baand, og endelig er lille klædelig hvid Matrosdragt med blaa Satin- krave og Manchetter med paa- syede hvide Baand. den den Pige í en Alle disse Feriekjoler kan jo nemt syes efter af vore finger- persónurin Tróndur, ið veksur og stendur sum tann, ið mest hevur at týða, andaliga sæð, meðan Sigmundur eins og fánar burtur. Her má ein geva F. J. rætt. Vit Foroyingar eiga at vera Finni Jónssyni professara takk- samir fyri hetta dygdarverk, hann her hevur avrikað, og vil textur lætta teimum um verkið, ið fara at fáast við nýggjar útgávur av Foroyinga- Kortini er enn so hesin søgu á Føroyskum. tað ikki meira torfort fyri ein Foroying at lesa søguna á fornmålinum, at tað má mæl- ast ollum til, ið hava hug til at lesa — væl at merkja gera eitl arbeiði, tá tey lesa — at fara undir Færeyingasogu — tey vilja ikki iðra seg um tað. Richard Long. ——B€——WiXWOW—— 5 Æ[ A [ [ [fy [DD ÅU, [ff nemme Læserinder, og i Aar findes et stort Udvalg af Som- merstoffer, som ikke koster ret meget. Til en Kjole med korte Ærmer skal de kun bruge Høj- hvilket for de Vedkommende G. R. den to Gange, fleste vil sige 2!/, Damers mtr. For vore smaa Venner. Af en Prop og Karton kan Du let lave denne morsomme Fugl, sam Tegningen viser. Vingerne sættes skraat paa Prop- pen og Hovedet og Halen i hver sín Ende af Proppen. ——————aw——WWl—————————WiIX—e<—iixwiidiidctc— Givid út av socialdemokratiskum feløgum. Blaðstjórn: M. S. Viðstein (åbyrgdarmadur) og Anton Nielsen (bráfengis). Prentað í prentsmiðju »Føroya Social Demokrat«s, Torshavn. Og jeg blive mistænkt for Fejghed. vilde være fejg, om jeg ænsede De- res Trusler. Jeg gaar for at hente et Lys. — Tilgiv mig. De er en modig Mand. Det var galt af mig at true Dem. Jack kunde høre, at Sabelen blev stukket i Skeden igen. Jeg vil appellere til Deres Ære. — Det er en Appel, scm aldrig har været rettet forgæves. — Mit Hemmelighed, og jeg ønsker ikke, át desøg her har været en den skal rabes. Men saa meget kan jeg sige Dem, at jeg er Officer i den franske Hær, og at jeg indtager en ansvarsfuld og betroet Stilling. De forstaar, hvilken Risiko jeg har paa- taget mig. Det gav et Sæt i Jack. Denne Mand havde i Sandhed risikeret meget for endnu en sidste Gang at se den Kvin- de, han havde elsket. — De siger, at Deres Besøg her er en Hemmelighed, og alligevel bebrej- dede De Tyv om Natten. mig, fordi jeg kom som en Jeg vil ikke øve Gengæld, thi ogsaa jeg kan respek- tere en modig Mand. Jeg vil bare sige Dem, at Deres Hemmelighed ik« ke skal blive røbet. Haanden ud, og den Saaledes stod Jack rakte fremmede greb den. de et Øjeblik Haand i Haand over den Døde. Saa bøjede den fremmede sig, og Jack kunde høre ham hviske ømme Ord i Øret, som ikke høre, og trykkede Kys paa længere kunde Læber, som ikke kunde besvare dem. Nu gaar jeg, Monsieur, sagde han til sidst. Jeg takker Dem for Taalmodighed, og jeg skal med et Lys. De vil sætte Dem i Stand til at læse dette Brev. Gør mig den Tjeneste at tage imod det. Af det vil De se, hvem der har den største Ret til hen- Det var det sidste Brev, hun skrev. De siger, De er Soldat? Nu vel, næste Gang, vi mødes, vil det blive paa et andet Sted. Og eftersom vi har lært at agte hinanden, haaber jeg at kunne vise Dem min Agtelse paa den Maade, en Soldat kan gøre det: ved at krydse mit Sværd med Paa Gensyn, Monsieurl Deres sende Portnersken op des Kærlighed. Monsieur, bedste Deres, — Paa Gensynl (Fortsættes). mæt Í $ El « | á ze