Sosialurinarkiv
Sosialurin 1927-07-29, síða 9
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

fríggjadagur 29. juli 1927síða 9

‹ fyrra síða allar 12 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

at besejre Kapitalen, ikke ved at slaa Maskinerne itu, som de engelske Arbejdere adskillige Gange havde gjort, men gennem faglig, kooperativ og politisk Sammenslutning at gøre sig til Herre over Produktionsmidlerne for at føre Udviklingen videre til fælles Gavn: Arbejdets Udbytte bør tilfalde dem, der arbejder. At vise Arbejderne denne de- res historiske Opgave, det blev Karl Marx' Livsværk. Han vendte under Revolutio- nen i 1848 tilbage til Tyskland, men maatte, da den blev slaaet ned, atter flygte. Han drog til London, og her levede han til sin Død i 1883, Flygtnings usikre Liv i en Kæde den politiske af Sygdom og Fattigdom, ja Nød, som kun Fr. Engels" opofrende Venskab kunde bøde lidt paa. Først i sine sidste Aar var Karl Marx, takket være Engels, fri for økonomiske Sorger. I London skrev Marx sin Bog dette Værk dissekerer han Kapitalens »Kapitalen«. I mægtige revolutionerende Virksomhed til Slut, knægter og 5 og viser hvorledes den vel undertrykker Arbejderne, men hvorledes den samtidig mod sin Vilje, ved at samle de mange Arbejdere paa Arbejdstedet, selv skaber Betin- gelserne for, at Arbejderne kan samle sig til Modværge. Og Marx søgte dernæst direkte Forbindelse med Arbejderne. — SP før 1848 havde han Engels Allerede sammen med skrevet et Program for en Arbejderfor- det lige lille Skrift: »Det kommuni- ening i Briissel, vidunder- stiske Manifest«. ILondon fort- Forbindelse med Og da en Del Ar- bejdere af forskellig Nationalitet i 1864 en Udstilling, stiftede han sam- satte han sin Arbejderne. for at se var i London men med dem den første »In- ternationale«. = Taalmodig sad han i deres Midte og hjalpdem bort fra deres endnu smaabor- gerlige Opfatielse og over til en klar Opfattelse af Kapitalens Væsen og deres egen Opgave. Det blev ham der skrev Pro- grammet og frem gennem Aarene skrev Resolutionerne til Inter- nationales Kongresser. Som hug- get i Granit staar hans Ord, disse korte, knappe Sætninger, > som vi nu synes slet ikke kunde Der er lyde anderledes. to, jeg vil nævne ved denne højtidelige Anledning, da Socialismen faar et Organ paa Færøerne, eet, der sælder Arbejdet indatil, et an- det, der gælder Arbejdet udad- til, Ord, der har lydt som Lede- stjerner over Arbejderbevægel- sen i alle Lande, og som ogsaa 5 det for Arbejderbevæ- Arbej- derklassens Frigørelse maa vil øøre gelsen paa Færøerne: være Arbejderklassens eget Værk! alle Lande forener eder! Proletarer i AA [——|—[[[—