fríggjadagur 29. juli 1927síða 9
‹ fyrra síða allar 12 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
at besejre Kapitalen, ikke ved
at slaa Maskinerne itu, som de
engelske Arbejdere adskillige
Gange havde gjort, men gennem
faglig, kooperativ og politisk
Sammenslutning at gøre sig til
Herre over Produktionsmidlerne
for at føre Udviklingen videre til
fælles Gavn: Arbejdets Udbytte
bør tilfalde dem, der arbejder.
At vise Arbejderne denne de-
res historiske Opgave, det blev
Karl Marx' Livsværk.
Han vendte under Revolutio-
nen i 1848 tilbage til Tyskland,
men maatte, da den blev slaaet
ned, atter flygte. Han drog til
London, og her levede han til
sin Død i 1883,
Flygtnings usikre Liv i en Kæde
den politiske
af Sygdom og Fattigdom, ja Nød,
som kun Fr. Engels" opofrende
Venskab kunde bøde lidt paa.
Først i sine sidste Aar var Karl
Marx, takket være Engels, fri
for økonomiske Sorger.
I London skrev Marx sin Bog
dette
Værk dissekerer han Kapitalens
»Kapitalen«. I
mægtige
revolutionerende Virksomhed
til Slut,
knægter og
5
og viser hvorledes den
vel undertrykker
Arbejderne, men hvorledes den
samtidig mod sin Vilje, ved at
samle de mange Arbejdere paa
Arbejdstedet, selv skaber Betin-
gelserne for, at Arbejderne kan
samle sig til Modværge.
Og Marx søgte dernæst direkte
Forbindelse
med Arbejderne.
— SP
før 1848 havde han
Engels
Allerede
sammen med skrevet
et Program for en Arbejderfor-
det
lige lille Skrift: »Det kommuni-
ening i Briissel, vidunder-
stiske Manifest«. ILondon fort-
Forbindelse med
Og da en Del Ar-
bejdere af forskellig Nationalitet
i 1864
en Udstilling, stiftede han sam-
satte han sin
Arbejderne.
for at se
var i London
men med dem den første »In-
ternationale«. = Taalmodig sad
han i deres Midte og hjalpdem
bort fra deres endnu smaabor-
gerlige Opfatielse og over til en
klar Opfattelse af Kapitalens
Væsen og deres egen Opgave.
Det blev ham der skrev Pro-
grammet og frem gennem Aarene
skrev Resolutionerne til Inter-
nationales Kongresser. Som hug-
get i Granit staar hans Ord,
disse korte, knappe Sætninger,
>
som vi nu synes slet ikke kunde
Der er
lyde anderledes. to, jeg
vil nævne ved denne højtidelige
Anledning, da Socialismen faar
et Organ paa Færøerne, eet, der
sælder Arbejdet indatil, et an-
det, der gælder Arbejdet udad-
til, Ord, der har lydt som Lede-
stjerner over Arbejderbevægel-
sen i alle Lande, og som ogsaa
5
det for Arbejderbevæ-
Arbej-
derklassens Frigørelse maa
vil øøre
gelsen paa Færøerne:
være Arbejderklassens eget
Værk! alle
Lande forener eder!
Proletarer i
AA [——|—[[[—