Sosialurinarkiv
Sosialurin 1927-07-29, síða 10
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

fríggjadagur 29. juli 1927síða 10

‹ fyrra síða allar 12 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

KARL MARX var født i 1818 í Vesttyskland i en velstillet Em- bedsmandsfamilie. Den begavede Dreng blev sat til Studierne, blev meget ung Doktor i Filosofi, i Tænkningens Kunst, og hans Bane syntes at skulde blive en Professors i Filosofi. Men han var bestemt til det, der var meget større. Karl Marx' Ungdom faldt i en Tid, hvor den politiske Re- aktion bredte sig fra de mange smaa tyske Fyrstehoffer. Det gjaldt kun om at tvinge For- holdene tilbage som de var i de »gode gamle Dage« før den fran- ske Revolution og før den fran- ske Invasion i Tyskland. Men trods Politi og Domstole, kunde det ikkelykkes. De økonomiske Forhold engelske Varer, navnlig Bomulds- var trykkende, billige tøjer, øvede en Konkurrence, som aldrig tidligere var set. Under Trykket gere selvstændige Vævere en efter heraf maatte de tidli- en opgive Selvstændigheden, mod- tage Vævestol og Garn af Køb- manden og arbejde for ham, naar han havde Brug for Varer og ellers sidde og vente, Og paa lignende Maade gik det paa an- dre Omraader. En dump Fø- lelse af, at noget truende var i Anmarch, bemægtigede sig større og større Kredse; man vilde værge sig mod det. Men ingen vidste hvorledes. Ingen lyse Hjerner stillede sig til Raadighed for at udforske det nye, tværtimod, de gode Hjerner søgte bort fra Li- vets Virkelighed, for at opstille Systemer og Love for Tankens Verden, medens de lod Lovene for den virkelige Verden være uænsede. Det var mellem disse Lærde, at Karl Marx skulde søge sin Plads. den ikke var der. Tidlig følte han dog, at Den haand- gribelige Verdens Liv drog ham, og kun 24 Aar gl. blev han Redaktør for et frisindet Blad i Køln. Her skulde han tage Stil- ling til Spørgsmaal, som en Filo- sof endnu aldrig havde været stillet overfor. I de Aar førte Godsejerne over hele Tyskland en haardnakket Kamp for at fra- tage den fattige Befolkning den ældgamle Sædvaneret til at samle Kvas og Bær i Skovene. Der blev som efter en fælles Parole anlagt i Tusindvis af Retssager for »Skov-Tyveri«, Karl Marx tog Stilling til Sagen ud fra de Fattiges Synspunkt, idet han i Kvassankningen og i Bærpluk- ningen saa den sidste svage Rest