fríggjadagur 29. juli 1927síða 10
‹ fyrra síða allar 12 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
KARL MARX var født i 1818 í
Vesttyskland i en velstillet Em-
bedsmandsfamilie. Den begavede
Dreng blev sat til Studierne, blev
meget ung Doktor i Filosofi, i
Tænkningens Kunst, og hans
Bane syntes at skulde blive en
Professors i Filosofi.
Men han var bestemt til det,
der var meget større.
Karl Marx' Ungdom faldt i
en Tid, hvor den politiske Re-
aktion bredte sig fra de mange
smaa tyske Fyrstehoffer. Det
gjaldt kun om at tvinge For-
holdene tilbage som de var i de
»gode gamle Dage« før den fran-
ske Revolution og før den fran-
ske Invasion i Tyskland. Men
trods Politi og Domstole, kunde
det ikkelykkes. De økonomiske
Forhold
engelske Varer, navnlig Bomulds-
var trykkende, billige
tøjer, øvede en Konkurrence, som
aldrig tidligere var set. Under
Trykket
gere selvstændige Vævere en efter
heraf maatte de tidli-
en opgive Selvstændigheden, mod-
tage Vævestol og Garn af Køb-
manden og arbejde for ham,
naar han havde Brug for Varer
og ellers sidde og vente, Og paa
lignende Maade gik det paa an-
dre Omraader. En dump Fø-
lelse af, at noget truende var i
Anmarch, bemægtigede sig større
og større Kredse; man vilde værge
sig mod det. Men ingen vidste
hvorledes. Ingen lyse Hjerner
stillede sig til Raadighed for at
udforske det nye, tværtimod, de
gode Hjerner søgte bort fra Li-
vets Virkelighed, for at opstille
Systemer og Love for Tankens
Verden, medens de lod Lovene
for den virkelige Verden være
uænsede.
Det var mellem disse Lærde,
at Karl Marx skulde søge sin
Plads.
den ikke var der.
Tidlig følte han dog, at
Den haand-
gribelige Verdens Liv drog ham,
og kun 24 Aar gl. blev han
Redaktør for et frisindet Blad i
Køln. Her skulde han tage Stil-
ling til Spørgsmaal, som en Filo-
sof endnu aldrig havde været
stillet overfor. I de Aar førte
Godsejerne over hele Tyskland
en haardnakket Kamp for at fra-
tage den fattige Befolkning den
ældgamle Sædvaneret til at samle
Kvas og Bær i Skovene. Der
blev som efter en fælles Parole
anlagt i Tusindvis af Retssager
for »Skov-Tyveri«, Karl Marx
tog Stilling til Sagen ud fra de
Fattiges Synspunkt, idet han i
Kvassankningen og i Bærpluk-
ningen saa den sidste svage Rest