fríggjadagur 29. juli 1927síða 11

af det Fælleseje til Jorden, som engang havde været dei almin- delige i Tyskland. Det var formastelige Anskuel- ser, der ikke kunde taales, og da, Karl Marx' Blad tilmed med Venlighed omtalte de svage og spredte Tegn paa Bevægelse i den arbejdende Klasse, baade i Tyskland og i Frankrig, saa lød snart Anklagen mod ham for, at han varsmittet af de franske Socialisters Ideer. Han lod sit Blad svare: Vi kender endnu ikke disse Ideer, men vi vilun- derkaste dem en nærmere Prø- velse: Dette Svar blev afgørende for hans Stilling. Politiet vilde ikke finde sig i hans Forbliven; og- saa Bladets Ejere blev betæn- kelig. Efter kun to Aars Virk- somhed maatte Karl Marx for- lade Køln. Det laa ligefor, at han nu tog til Frankrig for, som han havde sagt, at lære de fran- ske Socialisters Ideer at kende. Frankrig var den Gang et økonomisk langt mere fremskre- dent Land end Tyskland. Den store Revolution i 1789, Napo- leon-Tiden og det netop da her- skende saakaldte Borger-Konge- dømme, havde tilintetgjort de middelalderlige Forhold i langt stærkere Grad end det var sket i Tyskland. Men den store Re- volutions Ideal om Frihed, Lig- hed og Broderskab var man ikke kommet nærmere. I Frankrig saa man imidlertid klart, hvori EL AA [[A[AA År ggesesss Skylden herfor laa. Kapita- len traadte tydelig frem. Den havde en baade social og politisk Magt, som endnu var ukendt i Tyskland. Den franske Kapital var en udpræget Finanskapital, der skaffede sig sin mægtige Indflydelse gennem Bankvirk- somhed og Udlaan til det of- fentlige. Store Kredse saa det med Uro, Skribenter paaviste, hvor fjernt Samfundets Kaar var fra Idealet. De vidste ogsaa mod hvem de skulde paakalde alle velsindedes Indgriben. De var Fjender af Kapitalen. Men de Ting, de krævede, viste ikke hen imod en ny Fremtid, det var kun Ting som et skuffet Simaa- borgerskab i manglende social Indsigt altid vil gribe til at ønske, f. Eks. at Staten skulde fastsætte Varepriserne saa højt, at den lille Haandværker kunde konkurrere. Karl Marx kunde ikke slaa sig til Ro med denne, trods al Venligsindethed, reaktionære Tankegang. Ved Studier og ved Tænkning trængte han mere og mere frem til Erkendelse af, at al Historie er Historien om Kam- pen mellem Klasser, og det vil igen sige mellem forskellige Pro- duktionsformer, og han forstod, at netop nu var en ny Produk- tionsform ved at bane sig Vej: den kapttalistiske, den der deler Menneskene i dem, der ejer Ka- pitalen, Produktionsmidlerne, og i dem, der kun ejer deres Ar- bejdskraft og for at leve, maa