týsdagur 9. august 1927síða 1

A FRÆLSI Lýsingaprísur fyri peiiireglu: 30 oyr. á forsíðuni, Nr 12 20 oyr, á 3. og 4. síðu. Við storri lýsingum fæst ' ' avslåtivr í prísinum. -FØROYA- R. LANDSTINGSMAND H EFFERSOE har holdt en Tale i Trangisvaag, hvori Landstingsmanden dels har om- talt den afsluitede Rigsdagssam- lings Resultater, for saa vidt disse angik færøske Forhold, dels har vendt sig imod Seclv- styrepartiet og Socialdemokra- tiets Deltagelse i færøsk Politik. Hvad dens Mellemværende med Selv- styrepartiet, skal vi ikke blande os i dette. Men Hr. Effersøes Ud- Socialdemokratiet angaar Landstingsman- talelser om fortjener et Par kommenterende Bemærkninger. Som Grundlag for disse, be- nytter vi det Referat, Hr. Ef- fersøes »Føroya- tíðindi“ bringer af Talen, artiorgan: Ifølge Referatet udtalte Lands- tingsmanden, yat Socialdemokratiet altid gør Modsætninger indenfor et Samfund større, hvorved der skabes bitter og ødelæggende Strid. Og ganske særlig far- ligt er dette i daarlige Tider, hvor de forskellige Hverv dri- ves med Underskud — da vil Stridigheder uvægerligt føre til Ruin for begge de stri- dende Parter. Under saadanne kræves Besindighed og rolig Forhandling og ikke Krig. Rundt om i Landene gaar man da ogsaa mere og mere over hertil og skal social- demokratisk Agiwation nu til at begynde sit Strejkespil her paa Færøerne, vil jeg anse det for overordentlig farligt«. — Mellem Aar og Dag møder man i det politiske Liv en Masse Sludder, fremsat af Folk, hvis Lyst til at deltage i det offentlige Livs Diskussioner er større, end deres Evner beret- tiger dem til. Denne Kendsger- ning noterer man kun, men forbavses ikke derover. Derimod erkender vi aaben og ærlig, at ovenstaaende cile- rede Stykke, fremsat af en akiiv Politiker duperer os. Naar man har læst det, spør- ger man uvilkaarlig: Er Man- den dum, eller er han fræk? Er det Socialdemokraiiet, der er Aarsag i den økonomiske Klassedeling. som findes i alle Samfund, ogsaa det færøske? Naar Klassekampene i et Sam- fund tilspidses, har det sin na- turlige Aarsag i, at den faatallige Rigmgandsflok, der sidder inde med Eneherredømmet over Pro- duktionsmidlerne og Jorden, i Kraft af dette Monopol udbytter Samfundenes Middel- og Under- klasser, ikke mindst de sidste, Socialdemokratiets Politik har sidste jo netop Menneskealder koncentreret sig om at ophæve den faatallige Rigmandsfloks gennem den Monopol over Produktionsmidlerne og gøre disse til Samfundets Fælleseje, saaledes, at de dybe økonomi- ske Modsætninger, der skaber Klassekampene, ophæves. Soci- aldemokratiets Arbejde gaar ikke ud paa at skabe Modsætning, men paa at fjerne de som Følge af den privatkapitalistiske Øko- nomi allerede eksisterende. Her- om er del socialdemokratiske artis Virksomhed et Vidnes- byrd. Og der skal en uhort Dristig- hed til at paastaa det modsatte. Hr. Effersøe taler om Rolig- hed og Besindighed. Er den Politik, som Ministeriet Madsen- Mygdal gennem den nu afslut- tede Rigsdagssamling har ført, præget Absolut Ministeriets Politik, for hvilken heraf? ikke. Hr. Kffersøe har Medansvar, har været præget af den mest ensidige Klasseegoisme, der er vendt imod det arbejdende Folk og som er til betydelig Skade for store Dele af Næringslivet. Medens Socialdemokratiet, saa- vel under Ministeriet Stauning, som i denne Vinter har ført en udpræget Samfundspoliuk, der tog Sigte paa, ai gavne hele Rigets Forhold uden Særbegun- stigelse for nogen enkelt Klasse, saa har det nuværende Mini- sterium og Partiet Venstre i den nu afsluttede Rigsdagssamling ført en saa ensidig Klassepolitik, at det har skabt megen Bitter- hed og Strid. Dette er Sandheden om, hvem der skaber Modsætningen. Det er saavist ikke Socialdemokra- tiet, men netop det Venstreparti, i hvis Rækker, Hr. Effersøe har ladet sig indrullere, — — Hr. Landstingsmanden har sluttelig betroet Sudringerne, at han ver en afgjort Modstan- der af det socialdemokratiske Princip. Herom har vi aldrig tvivlet, Men vi er alligevel glade ved at have Hr. Effersoes egne Ord derfor. For Socialdemokraterne her paa Færøerne bør denne Meddelelse være en Opfordring til, ved det kommende Valg til Lagtinget, at fan saa mange Re- præsentanter ind, at disse kan yde en Indsats for, at Hr. Effersøe ved det næste Landstingsvalg, fritages for Hvervet som Lands- tingsmand. Et saadant Resultat bør være det Svar, færøske Socialdemo- krater giver Hr. Effersoe paa Talen i Trangisvaag. Anton Nielsen. Tirsdag hin 9. august. JAVNADUR Neistar. En Sømand skulde netop af Sted paa en ny Amerikarejse. En Køb mand, som han kom i snak med, spurgte ham, hvor hans Fader var død, Min Fader gik under med sit Skib, svarede Sømanden, Og hvor døde Deres Bedstefar? Han drukned> í en Storm, en Dag han var ude at fiske. Og Deres Oldefar? Han lod ogsaa Livet paa Søen. Hvis jeg var i Deres Sted, vilde jeg bestemt eldrig mere begive mig til Søs, sagde Købmanden, Undskyld, svarede Sømanden, men hvor døde Deres Fader? I sin Seng. Islanc . 1927. OCIAL DEMOKRAT BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. Og Deres Bedstefader? Ogsaa í sin Seng og det gjorde min Oldefader ogsaa, Hvis jeg var i Deres Sted, sva rede Sømanden, vilde jeg bestemt aldrig mere gaa i Seng. En skønne Dag vil det svenske Folk være forsvundet fra Samiidens Syns kreds, erklærer »Svenska Dagbladet« pessimistisk. Den ene Halvdel sidder i Fængsel for Underslæb og den anden er blevet kørt ihjel ved Jærn baneoverskæringer. Og naar den først nævnte Halvdel faar Friheden igen, vil den ogsaa snarest mulig lade sig køre ihjel ved Jærnbaneoverskæringer. Underslæb og Kollisioner mellem Avtomobiler og Jærnbanetog kan nu næsten regnes for svenske Speciali teter, ligesom Tændstikker og Knæk brød. Socialdemokratiets Fremgang. Udtalelser af vore islandske Partifæller, Altingsmændene Gudmundsson og Jon Baldvinsson. Vor nyvalgte Altingsmand Haraldur Gudmundsson udtaler i et Interview med »Social- Demokraten«: — Der er ingen Tvivl om, at den konservative Regering nu maa give op og lade Bonde- partiets (Fremskridtspartiets) Folk komme til. Resultaiet af Valget blev, at Socialdemokra- tiet fik valgt 5 Medlemmer, hvilkei er en Fremgang paa 3. De Konservative fik 16 Manda- ter, de Liberale Í og Bonde- partiet 20. Selv om det liberale Medlem vil støtte de Konserva- tive, bliver det kun 17 mod 20. Socialdemokratiet vil foreløbig indtage en afventende Stilling. — Hvem er det, Socialdemo- kratiet har erobret Mandaierne fra? — De to Mandater har vi taget fra de Konservative og det tredje fra de Liberale. Vi har nu i Altinget følgende Medlem- mer: Jón Baldvinsson, der er landsvalgt, Héðinn Valdemars- son, der er Direktør for Islands Tobaks-Handel, Sigurjón Olafs- son, Formand for Sømændenes Reykjavik, og Direktor Fagforening í Erlingur Friðjónsson, for Arbejdernes Brugsforening i Akureyri, og mig selv, der er nyvalgt for Isafjord. — Hvor mange Stemmer fik Socialdemokratiet? — Den Opgørelse, der forelaa, da vi forlod Island, lød paa 5800 Stemmer; men der mang- ler endnu nogle Kredse, og jeg regner med, at vi kommer op paa ca. 7000 Stemmer. Det er en Fremgang paa ca. 2000 fra sidste Valg. — Hvilke Folk er det, der har stemt socialdemokratisk ? — Først og fremmest Arbej- derne, Fiskerne og Haandvær- kerne, men den kratiske Idé er vinde Indpas hos Landbrugets Folk. Ved næsie Valg vil vi uden Tvivl vinde endnu et Par Man- dater. Jeg regner med, at Lands- ralget vil give et, og et kan erobres i Seydisfjord. Der er ingen Grund til at tro, socialdemo- ogsaa ved at at vort Partis Fremgang vil standses herved. Vi vil gaa frem Valg efter Valg, indtil Social- demokratiet en Dag er Islands storste Parti og faar Magt til at gennemføre de sociale Reformer, som vi i saa høj Grad trænger til. Men for at vi kan føre Kam- pen videre, maa vi have en bedre Organisation af vor Presse, en Organisation som den, vor Partipresse har i Danmark, selv under mindre om alt bliver Forhold. Formanden for Islands Social- demokrati, Altingsmand Jón Baldvinsson, udtaler: Vi opstillede Kandidater første Gang ved Landsvalget i 1916. Da fik vi kun 400 Stemmer. Vi fik ved Kredsvalget i 1916 en Kandidat valgt. Hvornaar kom De ind i Tinget? I 1921. valgt i 1923 og landsvalgt i 1926, Jeg blev saa gen- samtidig med at vi fik et nyt kredsvalgt Mandat. Nu har vi, som De har set af Telegram- merne, faaet ialt 5 Mand ind i Tinget, nemlig 1 landsvalgt, 2 kredsvalgte í Reykjavik, 1 í Isa- fjord og I í Akureyri. Ved Val- get nu den 7. Juli havde vort Parti en Stemmefremgang paa ca. 20 Procent, vi naaede op imod 7000. Valget betyder jo Minister- skifte? Ja, det er afgjort. Det saa- kaldte Bondeparti maa nu danne Regering. Men lad mig i denne Forbindelse fremhæve, at Social- demokratiet ikke vil deltage i Kegeringsdannelsen. Vi vil tage vort Standpunkt til Sag for Sag, og saa ellers se Tiden an. Var de Konservatives store Nederlag ventet? Ja. Vi gik i Virkeligheden til Valg paa Sporgsmaalet om en Grundlovsrevision, og Valget gjaldt for eller imod de Kon- servalive. Disse ønsker en For- andring, hvorefter Altinget kun skal kunne samles hvert andet Aar i Stedet for nu hvert Aar. Vi fra socialdemokratisk Side Porto, Blaðið ønsker selvfølgelig Tinget samlet hvert Aar som nu. Men vi har opstillet en Række betydnings- fulde Krav ved en Grundlovs- forandring, saaledes først og fremmest Valgretsalderens Ned- sættelse til 21 Aar, den er nu 25 Aar ved Kredsvalgene og 35 Aar ved Landsvalgene. De Konservative gjorde selv- følgelig, hvad de formaaede for at klare Stillingen, men alt mis- lykkedes. De manøvrerede efter bedste Evne for at skade Social- demokratiet. I Virkeligheden skulde Valget først have fundet Sted i Oktober, idet den første Vinterdag omkring 20. Oktober er lovfæstet Valgdag, Regerin- gen fastsatte imidlertid Valget til den 7. Juli, midt i Aarets bedste Arbejds- og Fiskerisæson for saaledes at hindre vore Vælgere i at møde frem. Denne Manøvre mislykkedes dog totalt, hvad vort Partis store Stemmefrem- Givet er det imidlertid, at vort Stemmetal vilde være blevet endnu betyde- lig større, dersom Valget var afholdt i Oktober. Samtalen drejes hen paa andre Spørgsmaal, derunder de øje- blikkelige Erhvervsforhold paa Hovedparten af den is- landske Arbejderbefolkning er jo, siger Baldvinsson. beskæt- tiget ved Landbruget og Fiske- riet. Kun en forholdsvis ringe Del er egentlige Industriarbej- dere. Lignende Krisetilstande, som for Tiden raader i Dan- mark, hjemsøger ogsaa Island. Arbejdsløsheden er usædvanlig stor baade hos Arbejderne og Fiskerne, hvilket navnlig skyldes daarlige Afsætningsforhold. Prisniveauet paa Island ligger selv under Hensyn til den is- landske lavere Værdi end den danske betydeligt højere paa Island end í Danmark. Det sidste Dyrtidstal var 218, idet der regnedes med et Dyrtidsial paa 100 í 1914. Det danske Pristal í Februar í Aar var paa 181. Af de islandske Arbejdere er Bagerne antagelig gang tydelig viste. Ísland. Krones saaledes højstlønnede. Deres Lønninger ligger paa omkring 90 islandske Landarbej- lønnes med 40—50 is- Kroner om Ugen. derne landske Kroner om Ugen. Socialdemokratiets Frem- march lader sig ikke standse, Samtalen med Bald- vinsson slutter, veksles endnu Inden nogle Ord om det islandske Socialdemokrati. Endnu kun godt 10 Aar gammelt indtager Partiet en stærk rodfæstet Stil- ling paa Island. Om dette fylker sig den arbejdende Befolkning, Landarbejdere, Byarbejdere og Fiskere, men Folk fra Samfundslag, unge og Dets Fremmarch lader sig ikke standse. Det, der er nanet gennem de forløbne ti Aar, er et afgjort Vidnesbyrd om, at Partiet i de kommende Aar vil samle nye Tusinder af Vælgere, og den Tid er næppe fjern, da Socialdemokratiet paa Island som i Danmark er Lan- dets største Parti, ogsaa andre ældre.