týsdagur 9. august 1927síða 2

F p á | 3 Z i „Havnarmaðurin“. —— 44,000 í kassasvík. Tað var ímillum hitt arbeiðandi fólki í Havn mangan framhildið, at ikki mundi alt vera so rætt ið hendi innandura hjá V. B. V., sum hevur sína stóra borg standandi við skansa vegin. Hin fyrstu álitismaður danska stat sins er seinni funnin at vera sekur i kassasviki, eftir hvat tey blød, id koma til landið bera tidindir um. So var ikki alt so skeivt, sum ljóðað hevur ímillum manna, at ikki mundi alt ganga so reiðuligt til. Ingemann-Johansen verkfrødingur er funnin at vera sekur í einum kassasviki, fyri ikki minni enn 44,000 krónur. Tað er ikki smávegis, og tað er alt oyðtt, tað finst einki virði fyri peningin. Eitt syndarligt úrslit a fyrstu roynd við vatnbyggingarem bætismanni. Lillelund, sum Foroy- ingar fara at kenna alt meir og meir, var til staðar á rættarmálafundi, har hetta svikið var til viðgerð. Johan- sen fastheldur, at um roknskapurin heyði verið revideraður av og á, so hevdi svikið skjótari verið funnið, men slíkt hevur ongantíð verið gjort, og sjálvur var hann ókunnugur við at føra bøkur. Johansen hevdi haft o. u. 200,000 krónur um hendir. Lillelund góðkennur, næstan utan »forbehold« Johansen frágreiðu og skoytur aftrat, at Johansen var ein sera dugandi verkfrødingur. Hví altíð latað skína igjøgnum, at viljin er til at káva útyvir henda at- burð fyrrverandi statsinginorsins, og seta í bloðini, at hesin kassasvíkjarin er »fra Thorshavn«; hví ikki siga, at hann er hagani frá sum hann er, og at hann var sendur upp til at hava umsjón við brúgva- og molabygging í Foroyum, stutt sagt, hava >Statens Interesser« í varðveitslu. Hvussu er eftiransað? hví gera teir molan i Havn í stand nú í hesum dogum? hvor betalir hetta, og eitt afturat, hevur byráðið .á tí myrkafundi, tað hevði saman við Lillelund, tåid hann seinast var her, tikið við molanum. ? Hví skal hetta borgarinum. Og hví skrála bloðini haldast dulgt fyri har niðuri um at svíkjarin er ein Havnamaður, tey vita væl, at hann ikki var Føroyingur. Soleiðis endaði tosið um tað lívið ið Johansen førdi her á landi, tað kyknaði ikki upp av ongum, og so leiðis endaðu tey nógvu gildini hann helt, tey vóru heldur íkki hildin a ongum. Kassasvik uppá 44,000 krónur. At Ingeniør Johansen hevdi soleys ar teymar i Føroyum, endadi vid at hann kom i fastar teymar har niduri í Danmork. Foroyingur. Islandsfiskeriet. (Telegram til „Feroya Social-Demokrat“). Reykjavik, 5. aug. 1927, Indtil den 1. samlede Fangst: August er den Sydvestlandet 108,000 Skp. ifjor 147,600; deraf Vestman- øerne 28,000, ifjor 32,700; Smaa- byerne 21,000, ifjor 23,000; Havnefjord Trawlere 34,000, ifjor 21,500; Reykjavik Trawlere 93,000, ifjor 54,000; Lineskibe 12,000, ifjor 16,500. Ialt 260,000, ifjor 211,000, deraf iaar 174,000; Storfisk 63,000; Smaafisk 6000; Kuller 16,600; Sej. Samlede Sildefangst er indtil 30. Juli: Isafjord 1000 Tønder saltet, 220 krydret, 62,500 til Fabrikation; Siglufjord 22,000, 7,000, 101,000; Akureyri 14,000, 680, 81,8000; Seydisfjord 3000 saltet. — Jall 40,000, 8000, 251,600, Fontenay. Frá útheiminum. Kæmpe-Hvalfanger. En Hvalfanger-Damper, >A. S. Larsen«, der er paa 17,000 Tons, ankom forleden til København, hvor den skal underkastes en omfattende Reparation. Ilval- fanger-Damperen tilhører et Re- deri i Sandefjord i Norge. »Å, S. Larsen« er et Flænse- skib, der har sit Virkefelt 2000 Sømil syd for New Zealand. Den almindelige Besætning er 60 Mand; men naar Damperen Hvalfangerstedet, Moderskib for de moønstres gaar ud til hvor den er mange IHvalfangere, der yderligere 190 Mand, hvor- ved hele Besætningen bliver paa 250, der alle deltager i Flæns- ningen og Kogningen af de fangede Hvaler. ÞA. S. Larsen« er bygget paa en særlig Maade, idet hele For- skibet kan aabnes som paa en Dampfærge. Naar en Hval er fanget, bliver den slæbt hen til Flænseskibet, hvor den med Lethed hales ind paa Dækket, der har Lighed med et mægtigt Det er saa stort, al Lethed Dansegulv. en Flyvemaskine med kan lande paa det. »Å, S. Larsen« har paa sin sidste Rejse parteret og kogt 520 Hvaler. Af disse blev der 4800 Fade Hvalolje. .. Naar »Å. S 3 Maaneder er færdig med den omfattende Reparation, gaar den atter ud til det store Hvalfan- gersted 2000 Sømil syd for New Zealand. Larsen« om 2 a Petroleumskrig. Vi meddelte forleden, at >Stan- dard Oil Co.« havde faaet tildelt Koncessioner paa samtlige rus- siske Petroleumskilder af Sovjet Regeringen. Denne imellem tegering« og Rockefeller op- naaede Enighed har givet An- ledning til en meget haard Blad- polemik mellem Shell Kompag- niet og »Standard Oil Co,«. En af Shell-Kompagniets Le- ameri- den »røde dere optræder i den kanske Presse med hæftige An- greb paa Standard Oil, som han uforsvarlig Op- Verden. eskylder for ræden overfor hele „Daily KExpress« i London angriber Standard Oil væftigt. Bladet skriver, at Stan- lard Oils Kontrakt er en Kon- rakt om Salg af stjaalen Olje(?) og fremholder, at Rusland først ogsaa maa anerkende den private Ejendomsret, før man kan have noget med Landet at gøre. Standard Oil svarer, at Hen- sigten er at bringe den russiske Olje paa Markeder, hvor Fragten bliver billigere end fra Amerika, Der spades en voldsom Kamp om Kontrollen over OØljeindu- strien i det nære Østen, Nyt Oprør i Sovjet? Fra Warszawa telegraferes til »Svenska Daøbladet«, at en fhv. czaristisk Officer Klin, som tid ligere var i Tjekaens Vold, og som kun ved et Tilfælde gen- vandt Friheden, i Nærheden af Minsk har organiseret en sovjet- fjendtlig Bevægelse, som er í hurtig Vækst. Klin og hans Til- hængere, som skal være for synede med moderne Vaaben, har i de sidste Uger gentagne Gange rettet Angreb mod Sovjet- myndighederne. I flere mindre Byer har de overfaldet Sovjet- garnisonerne og sat sig i Besid- delse af Vaaben og Amunition. En af Sevjetregeringen udrustet Straffeekspedition, som skulde fange Klin død eller levende, blev dræbt til sidste Mand. Tje- kaen har nu udsat en stor Be- lønning for Klins Paagribelse. Fascistisk Kamprummel. Hensynsløshed overfor Frankrig. Fra Landslebourg i Nærheden af Grænsen mellem Frankrig og Italien, meddeles til Le Martin, at nogle italienske Artilleriovel- ser skaber nogle ganske uud- holdelige Forhold for Beboerne i de franske Grænsedistrikter. Der falder stadig Granater ned i Sætrene og anretter alvorlig Skade. Beboerne er tvunget til at fortade deres Hytter Klokken fire om Morgenen og søge op í 2.300 Meters Højde, hvor der er meget koldt. Hertil kommer, at hele Eng- strækninger er blevet ødelagt af passerende Artilleri og Tropper. Mussolini, som længe har været tavs, har holdt en karak- terislisk Tale ved Flaaderevyen i Ostia. Tiderne er ikke rolige, sagde han. Flaadekonferencens Resul- tater viser, at Í maa være rede, moralsk som fysisk, naar Kon- gen kalder. Det italienske Folk kan regne med Flaadens Ansvarsbevidst- hed i ethvert Øjeblik. Bud maa lydes. Kongens Kinesiske Sørøvere overfalder en norsk Damper. Den norske Damper »Solvi- ken«, som afgik fra Hongkong den 19. Juli med Saigon som Maal, blev overfaldet af Sø- røvere, der var forklædte som Hongkong. De overrumplede — Officererne og saarede Kaptajnen, Rickard Gen- toft, alvorligt ved et Skud i Armen. Anden Styrmand John- sen optog Kampen med to af Sørøverne, men blev ramt af et Skud i Armen og overmandet. Sørøvernes Anfører, som talte Passagerer fra Engelsk, gav Første Konow Ordre til alt Diasbuglten, ydende Styrmand sætte Kursen mod idet han truede med al skyde alle de hvide Officerer, hvis hans Ordrer ikke blev adlydt. Da »Solviken« forleden ankom til Diasbugien, løb to kinesiske Baade op paa Siden af Dam- peren, og to Kasser med Guld- barrer til en Værdi af 20,000 Dollars og Passagerernes Ejen- dele blev Bord i jaadene. bortførte Damperens Forretningsfører og bragt om Sørøverne seks kinesiske Passagerer en for en. De slap alle ind til Kysten, idet de benyttede to af Dam- perens Baade. Da de forsvandt, bemærkede de: De kan faa dem til at sende deres Flyvemaskiner, men de finder os ikke. — - Ulykkesforsikring háa Færgerne. Efter at Vedtægten for Foroya vanlukkulrygging har faaet mini- steriel Godkendelse, undlader vi ikke herved at henlede Opmærk- somheden paa, at Vedlægten overensstemmende med Ulyk- kesforsikringslovens 8 77 fast- sætter Bodestraf (indtil 500 Kr. evt. under offentlig Politisag) for Arbejdsgivernes — Tilsidesættelse af Pligten til al Medhjælp ulykkesforsikret saa- vel som for Forsømmelse af al holde deres tegne Ulykkesforsikring for egen Person, naar Pligten hertil er til Stede, og at disse Regler nu vil blive bragt i Anvendelse. Som Følge heraf opfordres alle ulykkesforsikringspligtige Arbejdsgivere og Enkeltpersoner, som hidtil paa Grund af Uvilje eller Ukendskab har undladt det, til uopholdelig at at bringe For- sikringen i Orden ved Henven- delse til Foroya vanlukkulrygg- ing eller nærmeste Tillidsmand for denne hvor de foreskrevne Blanketter til Anmeldelse — forøvrigt alle andre nødvendige Blanketter — paa Forlangende udleveres, og hvor Vejledning til disses rette Udfyldning kan fans. Ligeledes tilraades det enhver, der arbejder for en anden, i egen Interesse at forvisse sig om, at hans Arbejdsgiver holder sin Medhjælp forsikret, Til Oplysning om Forsikrings- pligten bemærkes: Pligt til at tegne Ulykkesfor- sikring for Medhjælp har enhver — Enkellperson eller Selskab — der i sin lønnet eller ulønnet, stadig eller midlertidig Medhjælp, hvad enten det er fremmede eller Familie- medlemmer (dog ikke Hustruen), naar Medhjælpen ikke er af ganske tilfældig og forbiganende Art i Husholdningen ved per- sonlig Tjenestegerning alene. Pligt til at tegne Ulykkesfor- sikring for egen Person har en- hver, der driver Fiskeri eller anden til Fartøj knyttet Virk- somhed erhvervsmæssigt — eller Tjeneste beskæftiger deltager i Fjeldgang eller Fugle- fangst til egen Jord (Aarspræmie 9 Kr.). Ret til at tegne Ulykkesfor- sikring for egen Person har en- hver ikke foranstaaende forsikringspligtig (Aarspræmie 6 Kr.). Medhjælperforsikring og per- sonlig Forsikring er uafhængige af hinanden, idet sidstnævnte alene dækker Risikoen ved eget Arbejde. efter Forsikringens Ydelser er: 1) Invaliditetserstatning, naar Arbejdsevnen er varigt nedsat med mindst 5%, (fra 225 Kr. til 9000 Kr.). 2) Erstatning til Efterladte for Tab af Forsørger (indtil 4500 Kroner). 3) Dagpenge fra 14-Ugersdagen efter Ulykkestilfældet, saa længe væsentlig Arbejdsudyglighed er til Stede, indtil Aarsdagen efter Ulykkestilfældet (2 Kr. 50 Øre pr. Dag). t) Begravelseshjælp (100 Kr.), I visse Tilfælde Udgifter ved Specialbehandling, naar saadan forlanges af Arbejderforsikrings- laadet. Samtidig bemærkes med II. L Anmeldelse af Ulykkestilfælde, at sandanne skal anmeldes paa Blanketter i 2 Kxem- af Lægeerklæ- særlige plarer, ledsaget ring I, inden 8 Dage og i Til- fælde af Tilskadekomnes Død inden 18 Timer, efter at denne er indtraadt, selv om Anmeldelse af Ulykkestilfældet har fundet Sted tidligere, ved Indsendelse af det ene Sæt til Færø Amt og det andet til Føroya vanlukku- trygging. Disse Frister gælder ved Ulykkestilfælde paa Fartøj fra det Tidspunkt, Skibet kom- mer i Havn. I fremmed Havn afgives Anmeldelse til det sted- lige danske Konsulat, hvis saa- dant findes. Forsømmelse af rettidig Anmeldelse medfører Bødestraf (indtil 200 Kr.). Forsikringen omfatter kun Ulykkestilfælde (evt. Sygdoms- tilfælde, til Grund for hvilke et snadant kan formodes at ligge), og kun, naar de er truffet under Arbejde; hvorimod Ulykkestil- fælde, hidførte med Forsæt, altid og Ulykkestilfælde, der skyldes Beruselse, Uaglt- somhed o. 1, í Reglen vil blive udelukkede fra Forsikring. Herefter vil der ikke blive taget Hensyn til Paaberaabelse af Ukendskab til Lovens Be- stemmelser om Forsikringspligt, grov ligesom man ved Ulykkestil- fælde, der herefter maatte over- san ikke forsikrede Medhjælpere, vil henvise Tilskadekomne eller hans Efterladte til at affinde sig med Arbejdsgiveren om Erstat- ning eller efter Omstændighe- derne efter at have udredet Erstatning fremsætte Regreskrav mod Arbejdsgiveren om Godt- gørelse af Erstatningsbeløbet. De i 1926 anmeldte 65 Skader har medført Udbetalinger af ca. 90.000 Kr., hvortil Aarets Præ- mieindlægt er medgaaet. For at kunne holde Præmierne nede paa det nuværende Niveau og saa vidt muligt opspare en Re- servefond til Imodegaaelse af Udgifterne í uheldige Aar, er det nødvendigt, at Medlems- antallet foroges meget betydeligt, saa megel mere som man fra 1. Januar 1926 arbejder uden Statstilskud, Í denne Forbin- delse maa anføres, at det hidtil har været Rederierne og Skibs- fiskerne, der har holdt Forsik- ringen oppe, idet øvrige Forsik- ringstagere kun har ydet højst 5%, af 'Præmieindtægten, et Forhold, som det ligger i de nuværende Medlemmers Inte- resse al gøre deres til at faa ændret, ikke mindst med Hen- syn til Ijemmefiskerne, der efter Loven indtager en særlig begunstiget Stilling. Føroya vanlukkutrygging. i Færøernes blinde. Ingen Færing, der har opholdt sig nogen Tid i Danmark eller Norge, har kunnet undgaa at lægge mærke til, at der her fin- des langt færre blinde end paa Færøerne. En Optælling, fore- taget d. 10. Febr. 1926, viste, at der denne Dag ialt paa Fær- øerne fandtes 111 blinde, heri dog medregnet enkelte med Be- varelse af en ringe Del af Syns- evnen. Dette Tal er saa stort, at der i Forhold til Indbyggerne kun faa Steder i Verden findes san mange blinde som paa Fær- øerne. Færøerne har 2 Gange, nem- lig i 1923 og 1925, haft Besøg af Øjenlæge, Dr. E. Holm. Netop i disse Dage er Dr. Holm for 3die Gang ankommen til Fær- øerne. Dr. Holms Ophold her har Bud til alle, som lider af Øjen- sygdomme eller Synssvækkelse, hvis disse ikke allerede paa til- fredsstillende Maade er afhjulpne. Den store Blindhed bekæmpes bedst ved tidlig Undersøgelse. Men først og fremmest bringer Dr. Holms Ankomst Bud til de blinde. Det har nemlig vist sig, at kun Fjerdedelen af Færøer- nes blinde (28 af 111) har søgt Hjælp hos Dr. Holm, en Brøk- del, som er beskæmmende lille saa lille, at det endnu er umu- ligt at have nogen Mening om, hvorfor Færøerne paa dette Omraade indtager en Særstilling. Aarsagerne til Blindheden paa Færøerne er derfor — stadig ukendte, Med disse Ord minder jeg alle om, al der nu igen i en Maa- nedstid findes Øjenlæge paa Færøerne. Jeg henstiller paa det mest indtrængende, at de blinde, som ikke tidligere er undersøgte, om ikke at forsømme Under- søgelse. Skulde denne i enkelte Tilfælde vise, at Hjælp nu er umulig, er Undersøgelsen allige- vel til stor Nytte. For hver ny Undersøgelse faar vi nemlig ny Viden om Aarsagerne til Blind- heden paa Færøerne og nye Vaaben í Kampen mod de Øjensygdomme, som fører til Blindhed. Lægeboligen í Ejde, d. "/. 1927, R. K. Rasmussen.