týsdagur 9. august 1927síða 4

Dybe Strømme. ved Ganrdmændenes Gilder, hvor den unge Lærer kom: Naar Aftensmaden var spist, og man havde trukket Vej- Om dette kunde der diskuieres Í Timevis, og der kunde fortsæties ved næste Gilde, saa nærliggeude 'vsr det EN OLÆDESLØS ——— ret ved almindelig Snak, politisk Ta- sociale Spørgsmaal allerede dengang. ; : la eller et Slag Kort, saa kom hen Bande Guardføolkene og Læreren var, ; Naar Strømningerne nu synes at | ind i Folkets Masse, jo dybere, des pan Aftenen det Tidspunkt, da Dis- hvad man kalder brave Folk, der stod . { klare sig i social Henseende med | frugtbarere. Der blev dengang man- kussionen rejste sig undertiden i i et godt menneskeligt Forhold til — Í * | H til Smaafolk og Storfolk, saa | ge Tusinde Mennesker vækket til varme, næsten hede Ord, Emnet var hverandre, De var ogsan enige om i ; sit: en ; Fru Charmian London á mindes man andre Tider i vort Folk, | Samfundsinteresser, til at forstaa, vi Gaardmændenes sociale Stilling i mange Ting, ikke mindst naar Brod- fortæller i H + m p På . í å da der fandtes store Modsætninger | havde en Folkefrihed, som var i | Modsætning til Husmænd og Ty- den vente opefter, men Uenigheden ; t , + 1 og klare Linier. Fare. Ordet Politik havde í de Dage ende , opstod, naar mon fra Gaurdmands- Der var det politiske i Provisorie- | ** alvorligt Indhold, en Bemærkelse Gaardmanden, som Selskabet navn- standpunktet san nedefter i social aarene 80-erne. Dengang var der i af noget højst værdifuldt, stundom lig bestod af, beklagede sig ikke alene Henseende. Folkelivet eet Hovedskel, der gik fra | " højtidsfuld Klang, som senere er | ever de daarlige Tider i al Alminde- Saaledes røites de sociale Vands. s , p Å ... r , bt noget. lighed, men over Gaardmandsstandens Men det politiske var dog Hoved. den ene Ende af Landet til den an- | Mt noget NE HEE veg den og fra Hav til Hav: for eller Provisorietiden viste sig ogsaa | tinge Stilling i Sammenligning med spørgsmaalet, der først skulde klares, ú | imod ; isoriet. Højr | »pfattede frugtbar paa den Mande, at det for | Husmænd og Arbejdere, der leveds altsan Magtspørgsmuonlet i Samfundet, visoriet. re opf F ; | E ; UR fædreland nligt m Del skyldtes den Omstændighed, saa roligt og havde deres sikre Dag- Naar saa det var løst med den almin- ; strupiatet som fædrelandsg: g løn. Gaardmændene havde megen Ho: delige Valgrets Sejr, vil Madspørgs- } tillige et berettiget Udslag af en | %t Husmænd og Gaardmænd stod saa í og R sit ; vedbrud og var dem, der skulde l«ere maalet, Livsgodernes Fordeling, mel. ; haard Haand overt radikale 'Ten- tæt sammen i den storpolitiske Kamp, Í sav san Fer . ; s , ; „ | hele Landets Byrder og Hede og be- de sig med megen Styr. e. Den al- } slvraadige demokratíske — naar den almindelige Valgret blev í ar ; denser og selvraadig bud F ; sale Skatterne. mindelige Valgret er jo ikke et Maal Í Stringer. Vensire mente. at Proviso raadende í vore store og betydnings- ;X tringer. ,, I "'OVÍSO- Jerti 'arede Læreren, at de i sig selv, men Spørgsmaale vi fulde Andelsforetagender, der páa Dertil svarede Læreren, at de jo let i sig selv, n Spørg let hvad riet var et klart og utvetydigt Grund- samme Tid dukkede op. Og ejendom- kunde faa Byttet gjort, da Husmænd den skal bruges til. Den er en Høle, lovsbrud og derfor en Kr kelse i meligt er det jo i en Forretning, at eg Arbejdere vist var villige til at der skal bruges til at høste med. Folkets helligste Rettigheder. lade enhver Deltager have samme flytte ind í Gaardene naarsomhelst, De to Spørgsmnal om Magt og Mad } Få jaar æ -ne a Í £ 2 2 3 7 be Ity i a Óli 14 Denne Modsætning maatte man Indflydelse, han der har een Ko som | 5? Gaardmændene kunde indtage de gaar som dybe Strømme gennem Fru London. + ; igennem, hér maatte gøres færdig, | den, der har halvtreds. Det findes | %"dres misundelsesværdige Pladser f | hvert Menneskes Sind, og der vil Jack Londons Enke, Mrs, Charmian 4 &] 3 3 i p ro i £ co * Få ; før man kunde videre. Saa stærkt | vel kun i Andelsselskaher, ellers har Samfundet. komme til at røre sig stærke Bølger ! | London, fortæller i »Revue de Parise greb denne Strid ind i det daglige vel Deltagerne i ethvert Aktieselskab Saa var der Tyendet. Gaardfolkene | Samfundshavet. Da gælder det om at på så n berømte Romanforfatters : - , ER Á 3 ; ikke særlig godt med » sig i klart Farvand. ri arndom, Livs Forhold, at ellers gode Venner, | Indflydelse paa Ledelsen i Forhold til omtalte dem ikke 5 rig god ag holde sig i klart Farvand. Og vi har Jack London voksede { ei fat i N i indsk ni roi Hensyn til deres Livsførelse, bebrej- | da et Fyr, det eneste der kan retlede BÓK LOK Sode op i et lat- ja endog nære Slægtninge af (den indskudt Kapital. Men Provisorieti- i tigt Hjem og maatte hele sin Ung- ; = . dede dem at de stillede deres Sager os, men det har ogsaa Evighedens : ; Grund afbrød den selskabelige Om- dens nyvakte og friske Sans for fol. åd Hed p il F Glød i I F dom kæmpe med megen Modgang og ; ; i daarligt og ødte deres Penge til For- ød i Lampe le fyr e Patti ans Í ry ! gang med hinanden. Venstre vilde | keligt Selvstyre, Højskolernes væk- narligt og ú s - pen, dette Fyr er for 08 | pattigt. m. Hans Fader var Land- ; ; ; nøjelser og gik paa Kroen, de var ik- | alle: Retfærdighed, and: hans Slæ: våde More Gaánns | ikke handle med en Højre-Købmand | kende Indflydelse i Retning af Aands- 3 £ P Á ' £ m and; h ms fest havde flerc Gene tt ; . ke saa skikkelige som Gaardmands- Skj rationer igennem boet derude i Ve- ; livlig , celigt Fællesskal ; Johan Skjoldborg. ; og omvendt, en Højre-Lærer kunde ivlighed og folkeligt Fællesskab, og 1 hvis T lets Stilling ik sten og ført en drøj Tilværelse uden i ' , : ; mtt ørn, saa hvis Tyendets Stilling ikke SV 8 R i se vanskeligt af noget Sogneraad blive | Arbejderorganisationernes Opmarch si ' ; m á at naa synderligt videre frem | } i : sø sm : ; 3 var gunstig n:k, saa var det Tyendets 5 g : ; 8 indstillet til on Lærerpost. Højr i Tilslutning til Demokratiets Krav, KU Da Jack London kom til Verden i | i ; ri: — alt dette var gode Forudsætnin- eg Åb SEGOVIA I SPANIEN er blevet 1876, boede Familien midlertidigt i á mænd blev kastet ud af de Stillinger, ger for det berømmelige Andelsvæ Først spurgte Læreren sas, hvem || SKG i STANIÐN er bit San Francisco. Faderen var trykket hvor den almindelige Valgret kunde EU RE ES der havde lært Tyendet at gan paa anholdt en Snes unge Mennesker | af stadige Uheld, der forfulgte ham } sens Udvikling á NER ; mM 8 , 3 gøre Udslaget. Venstre-Bønder og ; SR Kroen osv. og dernæst sa'e han at tilhørende Byens bedste Familier. De | og om sin Moder skriver Jack Lon- De to Hære, der da stod. overfor í z har spillet Rollen som Gentlemantyve. | don: »Jeg erindrer ikke, at hun en Venstre-Lærere blev tiltalt for revo- hin; Á . g man dog virkelig heller ikke kunde * so? emantyve. : g eri „ath i inanden, udgjordes paa den ene : Deres Fører var en ?l-aarioc Student | eneste Gang har kærtegnet mig«. — lutionær Tale og Optræden. I Nord- Side af Regeringen, Heremændene forlange Tyendet skulde maale sig | : se Hvordan det gaar til, at han fem Aar : =; i ; bed bi , 7 F falkenes mí s 2 Rapolto, der havde formaaet en Snes SI SM » Bu 8 me jylland øvede man sig i Vaahenbrug | Godsejerne, Embedsmændene og den med Gaardfolkenes Børn i saa Hen- þ. tend X gammel kan læse nogenlunde rent, ; i ande ri ; + a aniða af sine jævnaldrende Studenterkara- | , Man ikra fasblav A 3 þá | med Tanke paa det kommende Op- | støre Del af Byborgerne, — pan den | 4; Vi var jo alle enige om | LS MD DA i ; Å Í Í : ; ie ; 8 1 delse pan Slæg- merater til sammen med ham at dan- t Øjeblik dogen aabne i 3 | rør, der var en Konsekvens af De- | anden Side Bønderne, Husmænd. Ar- Hjemmets store Indflydelse pan Slæg ; det Øjeblik, da Bogen aubner sine | , j , alter Saras , ” ne en Tyvebande, der har begaaet øn | Skatte for den ensomme lille Fyr, har tøte Stilli , ; . ; ten, nu vokser jeres Born op under mokratiets Stilling. Benderne ved bejdere í By og paa Land, hele det lang Række Indbrud, dels í Privat. | han et Fristed i Fantaslens Verden, ; ; ; 7; Hjemmets daglige Indflydelse hele ang HÆK nIDrud, Gis rive Jammerbugten rejste til Aalborg ef- samlede Demokrati. Og et Vidnes- , huse, dels i Kirker og Kaneller, Sej, | Í 10 Aars Alderen læser han alt, hvad 7 , | om ; Barndomstiden og maaske Ungdoms- MO, UCI E Kapeller. Hel ban k ir í Nærheden af ter en Tønde Krudt for i Tide at byrd om, hvor stærk den demokrati- i Familiebegravelser var ikke blevæt] 29 Kummer í Nærheden af, og da ; : 3 ; , ka F ; tiden med, medens Børnene fra Hyt- 2 BRAVE - ARE | Faderen, der nu bar sul det sidste sikre sig Ammunition. Nogle af Ven- ske Front var, er den Omstændighed, : skaanet af de unge Døgenigte. Polt- Sv ; Folk F bl 1 at áa de københa ke S le i 1899 terne kommer ud blandt Fremmede, SAR ar + SB. over Styr, maa sælge Gaarden og at- res Folk og Førere blev arresterede at da de københavnske Smede i 189 . let havde længe forgæves søgt efter > te til S francisc i - st g se € i É er lokkanleða sendi er frá Pro naar de er en halv Snes Aar eller for tiet havde længe forgæves søgt efter ú Pest til San ; up de bliver ; fængselsstraf for deres poli- v lockoutede, sendtes der fri '0- . , jerningsmændene ti » mange Tv- | Folkebibliotekerne det Paradis, som sg fk Fængselssti eres í VDS ( á fra I let) 174.000 Kr og derefter lever videre under Karle- Gerningsmændene til de mange Ty Í gå ; ar aðar sú ind i tiske Optræden. Regeringen opret- | Visen (ogsaa fra Landet) 1/1,000 Kr. ammerkulinnens delse verier, der stadig blev beganet í By-| MP Mack LODGON Mater sí i le et nyt Korps af Gendarmer, som — det var mange Penge dengang — kammarkulisrens Indflydelse A mn ingen havde tænkt paa ot Stjæler, ja, for den lille Fyr, der maa | a SA ind til Byarbejderne for at støtte Naar I — fortsatie Læreren — með | PR: MOR Maen RUDE VFMEN PAR PÅ) stan op om Morgenen Kl. 8 og ud GA 1 rap > , AT. vyarbejderne , þá 8 3 . ; R á CÍArninasma ne í Bvens ar. | . h ; i GER: Sendir TÅ VAF Landet með Jan Smaafolk 1 Storfolk 1 Ret eller Uret bebrejder Tyendet no- | Søge Gerningsmændene i Byens aver-| med Aviser, derfra i Skole og om Í #e Sabler og skarpe Patroner í Bæl- Smaalolket mod Slortolket, og dem, get i dette Forhold, saa har jeg for ste Lag. Imidlertid hjalp Tilfældet | Aftenen ud igen med Aviserne, er j 1 ; rsan tí af he der oplevede den Tid, husker godt ; ; nittet Ti Í á Meunesker A yr ikke megen Tid tilovers. Om Lør- tet. Det kom ogsaa til haandgribe Lai ens ; Resten et Bud, et Svar til jer fra jeres Politiet. Et af de unge Mennesker fik Fi r ikke ge 3 HR od se Á $ me naða í P a anadpoerne sendte Mængde a . ; RP tttichadsnar anhn anarla el dagen er han Me æ se »Is- | lige Sammenstød baade i Aars og : Tjenestefolk, som er mine goda Ven- Samvittighedsnag og anbenbarede sin á ie Brønderslev Fødemidler ind til de nødstedte Ar- : Fader, at han var Medlem af Bander, | Mads, og om Søndagen har han sen ; 5 bejdere. Det er dog kun godt 25 Aar | 7 Jeg skal hilse jer og sige at He IN = 00 0 | Tjans« som Keglerejser paa en hol- | Saaledes var det politiske Spørgs já Gaardmandsbarnene er med til Gil og at denne netop havde planlagt et landsk Keglebane. 13 Aar gammel 8 í ; shiurte 7 siden. ; adere Tillige vi af Sknia ; Tlæ. maal saa stort, at det opslugte alle spår { 4 de dei a; derne, hvor deres Forældre kommer Indbrud hos Faderen. Tillige var} gaar han ud af Skolen, og hans Klæ re, et Spørgsma: r maatte Alligevel kunde det skarpe je ; 7 g agt e reri i af Byens Bar- | der er sa: rvede, í an skammer andre, et Spørgsmaal, der maatte og ; ge Í Brá ne og morer sig, men vi har ikke anden planlagt et Røveri i en af Byens Bar ler er 5 lurve a lunger jo p a k S st Í are gsaa dengang 1 Bunden skimte de , > , : |. ? sin : sig over døm og ikke gaar ) el skulde klares, hvad det i Aarenes {alt keli Punkt Forbindelse med de Gilder end vi kan ker. Inden længe sad hele Banden afsluttende Eksamen - vov "Qvisariets On. | Socialt vanskelige Punkter, som en Í ; Arnn hor oe afslut ók sé : løb ogsaa blev ved Provisoriets Op » fár ;D st faa Lov at spænde Gæsternes Heste under Laas og Lukke. Sagen har vakt T ATAS 2 ag vilde hæve sig op i Dagen ti ål ; i : g AR se - bør og Højremagtens Fald. ; ii for og fra. Vi har da ogsaa Trang til stor Opsigt i Spanien, og først og ! | Mg 7 VO en ny Kamplinie, ; i | . ast nåturlievis stor Bestvrie i i Uagtet dette Tidsrum er blevet 5 ind lá ; = lidt Fornøjelse, og det kan nok være fremmest naturligvis stor Bestyrtelse Á : 4 y 3 Kes Ssaaledes ra min sæ Få j kaldt Visnepolitikens, saa var det en eg MIndes ; ; mid filer rn Í Segovia. 1t den somtid falder noget forkert ud frugtbar Tid, som det altid er, naar rertid, der faldt i den Periode, føl- . 5 h , Á i á á , F .: F naar vi er henvist til os selv. Á store og vigtige Idéer griber dybt gende saa at sige staaende Situation SP nætmeda os den store Via- | ligt ud til Siden og op í Luften, og Í ! for Vadum, og vi kunde tydeligt se Í — og har ikke snakket stort om det i lukt i: er udenfor Nørresund Løbet af et Øjeblik opløstes det hele Lokomotivet og en lang Række siden. í , ed í í an Tine "one ærkeligt er det, at Overbane- bv: da vi omtrent havde naaet den, til ingen Ting. Vogne. Mærkelig | Í | BA vi ind li M le Soldater — Hvad tænkte De? Da blev vi forskrækkede. mester H. C. Beckmann har været } 2 saa vi pludselig en Mængde Soldater, . ; ; 4 |: st transke Vone —. E OOA et helt Kompagni, der med — Vi blev jo lidt uhyggeligt til Costrup-Andersn greb mig i Armen | ude for noget ganske lignende kort Mystik paa Fjerritslevbanen. | rer og fuld Oppakning løb frem | Mode, men slog os til Ro med, at det | og sagde: »Det er da mærkeligt. Jeg forinden. Han var DA Vej And paa — Spøgelse-Soldater, der l Banelinien. Vi gav Advarsels- | hele var en Luftspejling. Men faa | vil bakket« Han greb derefter Brem- | Dræsine og mødte »Toget«, som for Á - angs aneiinien. Z AUVarsels Á ; … ; EDT ! | J ba e ; sept fordi vi syntes, at det var | Minutter efter mødte vi noget nyt. | sen for at standse Vognen; straks | ham virkede saa livagtigt, at han - signal, IX 8 SB, í ri P ser at . ; . ; rælte i | holder Qvelse paa Jærnban A ligt Vi havde kørt en halv Kilometer, si- | efter forsvandt Toget imidlertid, in- standsede og væltedø Dræsinen i 3; ærkellgt, : a: skinnerne. - K jet holdt Øvelse | den vi saa Soldaterne, da der pludse- | gen af os lagde rigtigt Mærke til | Grøften. Han holder ikke af at snak- 4 Tre veltjente, sobre og paalidelige ompagn . lig kom et Tog brusende imod os Í en hvordan. Det opløstes nærmest i ke om det, men indrømmer, at det er Jærnbanemænd har i de sidste Dage inde paa Skinnerne; Kilometers Afstand; det stod for fuld | Taage. Vi maatte atter slaa os til | passeret. oplevet sære Ting paa Linien i Nær- I samme Øjeblik forsvandt de pludse- Damp frem mellem Bakkerne uden- | Taals med, at det var en Luftspejling heden af Vadum paa Frederikshavn— AO ég . Fjerritslev-Banen. Uafhængig af hin- anden har de sek så FOGED NEN ER FOR ALVOR BEGYNDT | ved højlys Dag — og saa livagtigt, at 8 A D E 3 Æ S O Á den ene, der førte Motorvogn, slog Bremserne i, medens den anden, der kørte Dræsine, standsede helt og smed Dræsinen i Grøften for at af- værge en Ulykke. Sludder! vil nogle sige. Fata Mor- i gana! vil andre mene, og de kommer Í maaske Fænomenet nærmest. Hvað Å | ! der er sket, er i Korthed følgende: | IT T | For et Par Uger siden førte Motor- | — } vognsfører Costrup-Andersen af Fre- Cape — Á derikshavn en af Banens Motorvogne FR ; mod Vest fra Nørresundby. Ved Si- | g den af ham sad Banemester Johnsen | af Nerresundby, og begge saa plud- | i seligt mme til! ok af at flytte Miner. 4 et veritabelt Spegelsestog Forleden, da vor Ven Jens Ama-| Alt í Aanden saa han, hvílke| Forsigtigt, for ikke at komme til | fik hurtigt n + - | Tuse . 1 isikere noget, tog han | Minen vsite sig at være Grosser í t Helgoland«s Vippe, |frygtelige Ulykker denne kunde af- | noget, eller r , p b frem ad Linien. Banemester ger stod paa »Helgo , t bugsere den Petersen, der just var í Færd med ; ; stedkomme, hvis den fik Lov til at |fat om Minen for at bugsere , Á idt í Bassinet | | golnden doræller om do uhyggelige ng re De rt i Vand- [ligge der — han tog Tilløb og|hen paa et sikkert Sted; men han | at øve sig í at dykkel