týsdagur 16. august 1927síða 3
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
ILL
manden fik en Bøde paa 500
Kr. til Stalskassen.
Saaledes endte de langtrukne
vedrørende det
skæbnessvangre
Forhør
lige og
menstod.
sørge-
Sam-
Thorshavns Byraad.
Byraadet afholdt sit første ordinære
Møde i denne Maaned Torsdag Aften
d. 12. ds. Syv Medlemmer mødte,
Der forelan en Skrivelse fra »Føroya
skipara- og navigatorfelage.
Tórshavn, hin 10. august 1927.
Foroya skipara- og
navigatørfelag!
Til Havnar byråd!
Tað er almannakunnugt, at her í
Havn (llornabo) er eilt pláss, ið
sera væl hóskar til skipasmíð, bæði
til umvølingar og til smíð av
nýggjum skipum, og ofta hevur
verið hildið fram, at ansað má
verða eftir, at um so verður, at
farið verði undir aftur at seta skip
ú barkastokk í Førovum ella her
at fáa í lag turrdokkir o. a. 1., so
er her eitt pláss, ið eigir at verða
tikið fram um flestonnur,
hesin snurningur kanska nærri fyri
enn áður, við tað at uppskot
um endurnyggjan av fiskaflota okk-
ara, sum er fyri
til her at fáu skipasmíð i
Skiparafelagid loyvir sær ti at
biðja býráðið ansa eftir, at hetta
pláss må vera tøkt at:fúa til skipa
smíð og annað virki, ið
saman við lí.
Við miklarið håvirding
fyri Foroya skipara- og navigatorfelug.
Niels Nielsen.
1
ng
lag,
Henvistes til Havneudvalgets Er
klæring.
En Skrivelse fra Fru Viglund om
Anlæg af en Gangsti til hendes Ejen
dom blev meget omdebatteret og re
sulterede i at Formanden satte under
Afstemning om at imødekomme An
dragerinden, og anlægse Gangslien
saaledes som hun foreslaar. Forman
den stemte alene for Forslaget og in
gen imod,
Sundhedskommissionen, der synes
svær
at være kommen i en meget
Knibe, med Hensyn til at fan Bor
respektere, de af Kom
missionen paaviste Foranstaltninger,
havde Skrivelse
om at faa dettes Sanktion til foran
ledige & 1
Tilfælde af de paaviste Foranstaltnin
ger, ikke blive foretagne af de pan
gerne til at
sendt Byrnadet en
forandret saaledes at i
gældende, da selv at lade dette Ar
bejde afholdt
inddrevne
udføre og Kommunen
Udgifterne, der
ved Udpantning.
med Sundhedskommissionen i Prin
san blev
Debess var enig
cippet, men syntes at Ordningen
vilde være mere tiltalende, om By
raadet i Stedet for Sundhedskommis
sionen lod Arbejdet udføre, for dei
efter at inddrive Omkostningerne ved
Udpantning,
Endvidere var en Del Smaasager
til Behandling, der endte i de respek
tive Udvalg,
Islandistiskeriet.
(Telegram til „Feroya Social-Demokrat“).
Reykjavík, 13. aug. 1927.
Samlede Sildefangst — indlil
6. August:
Isafjord 3,300 Tønder saltet,
1,300 krydret, 82,000 Hektoliter
til Fabrikation. Siglufjord 55,000,
22,800, 132,700. Akureyri 29,500,
3,700, 117,500. Seydisfjord 6,700
saltet, ialt 4,000, 27,800, 332,000,
Fontenay.
Den islandske Bonderegering.
Der er endnu ikke dannet
nogen legering paa Island ud-
over den midlertidige, der er
tiltraadt Konserva-
live har Den
midlertidige Regerings Medlem-
mer er: Tryggvi
efter at de
dimessionerel.
Tórhallsson,
Asgeir Ásgeirsson, Jónas frá
Hriflu, Klemenz Jónsson og
Magnus Kristjansson.
Fiskeriet ved Labrador.
New Foundland.
Til Udenrigsminisleriet med-
deles fra Montreal:
Rigelig Fisk ved Labrador.
Venter godt Gennemsnitsudbytte.
Bankfiskeriet karakteriseres som
godt.
Nú liggur
á løglingi, mælir
hoyrir
Et Par Ord
(il Afsked!
Med dette Nummers Udsen- | skreven i sine Bøger for Vare-
delse fratræder Redaktør Anton | gæld, og hvor Arbejderne ikke
Med-
arbejder ved nærv. Blad, for at
Nielsen sin Stilling som
genoptage sin Gerning i Fre-
derikshavn.
Í denne Anledning et Par Ord
til Afsked:
Det var med en vis Interesse
og — ærlig talt — med nogen
Spænding, at jeg den 9. Maj gik
iland her i Thorshavn. Forhol-
dene heroppe er paa en Række
Omraader ganske anderledes end
bande hvad
nede í Danmark,
Natur og Folkekarakteren
angaar.
En Ting kom jeo imidlertid
meget hurtigt til Klarhed over:
Der er gode Vækstbetingelser for
et socialdemokratisk Arbejde her
paa Færøerne.
Det sociale Spørgsmaal her
paa disse havomkransede Øer
tilspidser sig mere og mere.
Spændingen mellem de, der ejer
Produklionsmidlerne, og de, der
maa arbejde for Løn eller Andel,
bliver større og større,
Fiskeriet er de internationale
Konkurrence- og Konjunktur-
svingninger undergivet. Som
Følge af den herskende Kapital-
knaphed har Handelen vanske-
lig ved at faa det til Driften
nødvendige Kapital. De eneste
Forretninger, der vist næppe
har Anledning til at klage, er
Pengeinstitutterne. Med den hur-
tige Omløbsproces, Pengene har
Fortje-
heroppe, og med den
neste, der faas af Beløbet, hver
Gang det paany glider ud i Om-
sætningen, gaar det endnu an,
at drive disse Forretninger.
Men Købmændene savner Ka-
pital GI Driften. Og Arbejderne
og Fiskerne faar dette at mærke.
Der
Øerne, hvor Arbejderne og Fi-
findes Bygder her paa
skerne næsten aldrigser »Kongens
Monte.
taget mange Meddelelser herom.
Jeg har personlig mod-
Som Vederlag for ydet Arbejde
modiages Varer. Kommer en
Arbejder og ønsker et kontant
tilgodehavende Beløb, lyder det:
Hvad skal du bruge disse Penge
til? Du kan faa Varer!
Men man kan nu ikke betale
Kommuneskatler, Elektricitet,
Sygekassepenge m. m. med Køb-
mandens Vare. Og som en Ar-
bejder forleden sagde til mig,
det er en ganske ulanlelig Til-
stand, at skulde staa og ligge
som man dog
om de Penge,
har ljent og som med Rette er
ens egne.
meddelte man
Pan Tveraa
mig, var en af Hovedgrundene
havde
til, at Kommunen over-
taget Marinens . Kulstation, al
saa fik de her beskæftigede Ar-
bejdere dog udbetalt kontante
Penge for deres Arbejde, da det
her var Staten, der var Arbejds-
giver.
Under saadanne Forhold faar
en Del af Købmændene en øko-
Magl
dende Klasse, som de jo absolut
nomisk over den arbej-
ikke med Rette tilkommer.
En Arbejdsgiver, som har
Størstedelen af sine Arbejdere
faar Opgørelse oftere end det er
Købmanden belejligt, sidder jo
inde med en betydelig Magt
over disse Arbejdere.
Og har en enkelt af dem
Selystændighedsfølelse nok til at
ville rette Ryggen under Aaget,
san har Arbejdsgiveren jo altid
det Tugtens Ris parat, der
hedder: Afskedigelse.
En Due kan imidlertid spæn-
des saa haardt, at Strengen
brister. Adskillige af de færøske
Arbejdsgivere er i Færd med at
udføre dette Eksperiment for
Tiden.
Arbejderklassen begynder
nemlig at indse, at kun gennem
Organisation og ubrydelig soli-
darisk Sammenhold er det mu-
ligt at bringe en Ændring i de
fortvivlede økonomiske Forhold,
som for Tiden er raadende for
den arbejdende Klasse heroppe.
Og jo haardere Trykket er
Side
her, jo hurtigere vil Erkendelsen
fra de Næringsdrivendes
hos den arbejdende Klasse væk-
kes til Live om, at kun ved
Enighed og Sammenhold kan
Arbejderne staa imod dette
Tryk.
— — Derfor virker det Bud-
Arbejderklassens Frigø-
relse skal være Arbejderklassens
skab:
eget Værk, som en Fanfare her-
oppe. Dette forstaar Arbejderne,
og i stigende Grad vil de handle
derefter.
Dette
demokratiske Organisationer og
Judskab vil vore social-
»Føroya Social-Demokrat« øve
en Indsats for, at det naar ud
til hele den færøske Arbejder-
Social-
samle den ar-
og — Fiskerbefolkning.
demokratiet vil
Klasse til en
bejdende Kamp
for økonomisk og social Fri-
gørelse, og det er min Tro, at
Kamp vil kunne
frem til Sejr.
Ogsaa Spørgsmaalet om Jor-
denne føres
dens Fordeling trænger sig paa.
Og saaledes som Ejendomsfor-
holdene er til store Dele af den
færøske Jord, nemlig, at det er
Staten der er Grundejer, er det
allerstørste
af den Betydning,
hvorledes Jordfordelingen. í
Fremtiden bliver ordnet.
Den
interesseret i, at det
arbejdende Klasse er
ikke som
nu, bliver de enkelte der som
Sialens Fæstere sidder inde med
de store Arealer, saaledes at
Arbejderne ikke kan faa en Plet
Jord at dyrke. Der man finde
en Jordudstykning Sted, men
ved denne Udstykning bør de
fremtidige Jordbrugere være op-
mærksomme pan den Ordning,
der træffes med Hensyn til Ejen-
domsforholdet. Medens Trøbru-
geren selvfølgelig bør have den
fulde og af andre uafhængige
Brugsret over Trøen, bør Sam-
Fremtiden be-
Glider
denne over til Privatkapitalen
fundet sikkert i
vare — Ejendomsretten,
og undergives dennes Forgodt-
befindende, da er der Fare for,
at Kaarene kan blive trange for
Trøbrugerne.
— — — Enhver, der saaledes
opmærksom følger Udviklingen
her paa Færøerne, vil derfor
forstaa, at den kommende Tids
Politik vil i
komme til at samle sig om øko-
stigende Grad
nomiske og sociale Linjer. Og i
en slig Bevægelse har >Foroya
Social-Demokrat« sin Mission.
Bladet er »javnadarmenn«s Røst
i den offentlige Debat om dette
Dagens brændende Spørgsmaal.
Under M. S. Viøsteins Redak-
tion vil det i kommende Dage
udfolde alle Kræfter, for at gøre
et Arbejde i den arbejdende
Klasses Tjeneste,
Den enkelte Mand kan imid-
lertid ikke alene klare Skærene.
Uden et dygtigt og energisk
Mandskab kan Skipperen ikke
Skuden
Ligesaa her.
alene klare gennem
Vanskelighederne.
Alle vore Partifæller og Bladets
Venner maa række Redaktøren
en hjælpende Haand i Arbejdet
føre Social-
for at »Føroya
Demokrat« og vort Parti fremad
til Kamp og Sejr for Arbejder-
og Fiskerbefolkningen.
I den sikre Overbevisning, at
det færøske Socialdemokrati vil
Bladets Vagt
takker jeg for Sommeren der
være og Værge,
svandi, og jeg ønsker det fær-
øske Socialdemokrati og »Før-
ova Social-Demokrat« Held og
Lykke i Dagene der kommer.
Det bliver ikke en Sejllads i
smult Vande. Tværtimod. Fra
vore politiske Modstanderes Side
ruster man sig allerede heroppe
til en Kamp mod Socialdemo-
kratiet.
Men det blev alle Dage Social-
demokratiets Skæbne, at i Kamp
og Modgang voksede vort Parti
i indre Sammenhold og Enighed
og
udadtil i Styrke og Antal.
Saaledes vil det sikkert ogsaa
forme sig paa Færøerne. Thi
heroppe
hærdet i Skole.
Den vil ikke vige for Vanskelig-
Arbejderklassen er
Livets haarde
hederne. Den vil overvinde dem!
Lykke til!
Anton Nielsen.
Seinastu tíðindir.
Manden der løslod
Daudet er afskediget.
Paris, Torsdag.
Justitsministeren har undertegnet et
Dekret, ifølge hvilket Direktøren for Santé-
Fængslet Catry afskediges fra sit Embede
som Følge af Daudets Lesladelse.
Få
sk *
Saceo og Vanzettes
Henrettelse
er udsat til 22. August. Sagen ventes
indanket for den amerikanske Forbunds
Højesteret.
* i *
Mordet paa den irske
Præsident.
Der er rejst Anklage mod to Mænd
for at have begaaet Mordet paa den irske
Fristats Vicepræsident O'Higgins.
* * *
Discontonedsættelse.
Federal Reserve-Bankerne í New
York og Boston har nedsat deres Redis-
konto fra 4 til 3!/» pot.
*
* *
Pristallet
for August er fastsat til 176 mod 178 i
Februar.
Kurderen, der er
146 Aar gammel,
Han har været gift 9 Gange
I sit lange Liv.
Verdens ældste Menneske er Kon-
stantinopolitaneren Kurden Zaro Aga.
Han er nemlig 146 Aar gammel. Han
var 4 Aar, da Frederik den Store
døde, og han var et ungt Menneske
paa 18 Aar, da den franske Revolu-
tion udbrød og Ludvig den Sekstende
og Marie Antoinette blev henrebløt.
I Fjor, da han fyldte 145 Aar, fik
han Ansættelse som Retsbetjent med
en Maanedsløn af 60 tyrkiske Pund
og fri Uniform,
Paa Arbejdet.
Om Morgenen indfinder han sig Í
Retslokalet til sit Arbejde, der fal-
der mellem 9 og 12. Han hilser de
ankommende Dommere, Advokater,
Sagsøgere og sagsøgte efter Rang og
Stand og faar tilsvarende Drikkepen-
ge, hvorefter han forsvinder.
Zaro Aga lader sig ikke besvære
med Tanker om at forlade denne Ver-
den. Han kender ikke noget til Vita-
miner eller Steinadhs Teorier, men
han lever sit Liv saa sorgløst, som
en Mand i hans Stilling kan gøre
det, med sin 80 Aar yngre Hustru,
og han spiser, hvad der smager ham.
Han lader sig gerne interviewe og
fotografere, da han oppebærer en fast
Sum af 10 tyrkiske Pund pr. Gang.
En god Hukommelse.
Han har en fortræffelig Hukomanei-
se, Han kan huske Navnene paa alle
de 9 Koner, han har været gift med,
og i hvilken Rækkefølge, de kommer.
Derimod husker han ikke nøjagtigt,
hvor mange Børn han har haft. Han
mener dog, at Tallet ligger mellem
18 og 25.
Hans største Fornøjelse er at køre
Í Automobil, men han giver ikke selv
Penge ud til en saadan Luksus. Han
faar dog let sin Forlystelsessyge til-
fredsstillet, thi Turisterne inviterer
ham hellere end gerne paa Udflug-
ter, og ofte faar han Penge for at
køre med. Men Konen tager dog 8å-
tid Pengene fra ham, at han ikke
skal gaa ud og solde dem op.
Hvorfor
er je
Socialdemokrat?
Fordi
Socialdemokratiet i Modsætning
til de øvrige Partier vil løse
Fattigdomsspørgsmaalet ad den
eneste mulige Vej, nemlig ved at
Samfundet overtager alle Produk-
tionsmidlerne og saaledes virker
regulerende paa Produktionen,
saa der ikke som nu kan op-
hobes store Kapitaler paa Enkelt-
mands Haand;
fordi
Socialdemokratiet er det eneste
Parti, der ikke fordrer Pligter
uden samtidig at give Rettig-
heder, saavel i politisk som i
social Henseende;
fordi
Socialdemokratiet er det eneste
Parti, der vil have Stands- og
dermed Klasseforskel bortryddet;
fordi
Socialdemokratiet vil indføre lige
Ret for alle og dermed fjærne al
Uretfærdighed, og
fordi
Socialdemokratiet vil, at færøsk
Jord skal dyrkes af færøske Ar-
bejdere, medens de nuværende
Tilstande = driver Arbejdernes
Børn ud af Landet for at tjene
deres Brød paa fremmede Steder.
Vil Du det samme som Social-
demokratiet, saa bliv Social-
demokrat!
Vort Telefonnummer
143.
GG.
præ
gr
r%