Sosialurinarkiv
Sosialurin 1927-08-16, síða 3
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 16. august 1927síða 3

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

ILL manden fik en Bøde paa 500 Kr. til Stalskassen. Saaledes endte de langtrukne vedrørende det skæbnessvangre Forhør lige og menstod. sørge- Sam- Thorshavns Byraad. Byraadet afholdt sit første ordinære Møde i denne Maaned Torsdag Aften d. 12. ds. Syv Medlemmer mødte, Der forelan en Skrivelse fra »Føroya skipara- og navigatorfelage. Tórshavn, hin 10. august 1927. Foroya skipara- og navigatørfelag! Til Havnar byråd! Tað er almannakunnugt, at her í Havn (llornabo) er eilt pláss, ið sera væl hóskar til skipasmíð, bæði til umvølingar og til smíð av nýggjum skipum, og ofta hevur verið hildið fram, at ansað má verða eftir, at um so verður, at farið verði undir aftur at seta skip ú barkastokk í Førovum ella her at fáa í lag turrdokkir o. a. 1., so er her eitt pláss, ið eigir at verða tikið fram um flestonnur, hesin snurningur kanska nærri fyri enn áður, við tað at uppskot um endurnyggjan av fiskaflota okk- ara, sum er fyri til her at fáu skipasmíð i Skiparafelagid loyvir sær ti at biðja býráðið ansa eftir, at hetta pláss må vera tøkt at:fúa til skipa smíð og annað virki, ið saman við lí. Við miklarið håvirding fyri Foroya skipara- og navigatorfelug. Niels Nielsen. 1 ng lag, Henvistes til Havneudvalgets Er klæring. En Skrivelse fra Fru Viglund om Anlæg af en Gangsti til hendes Ejen dom blev meget omdebatteret og re sulterede i at Formanden satte under Afstemning om at imødekomme An dragerinden, og anlægse Gangslien saaledes som hun foreslaar. Forman den stemte alene for Forslaget og in gen imod, Sundhedskommissionen, der synes svær at være kommen i en meget Knibe, med Hensyn til at fan Bor respektere, de af Kom missionen paaviste Foranstaltninger, havde Skrivelse om at faa dettes Sanktion til foran ledige & 1 Tilfælde af de paaviste Foranstaltnin ger, ikke blive foretagne af de pan gerne til at sendt Byrnadet en forandret saaledes at i gældende, da selv at lade dette Ar bejde afholdt inddrevne udføre og Kommunen Udgifterne, der ved Udpantning. med Sundhedskommissionen i Prin san blev Debess var enig cippet, men syntes at Ordningen vilde være mere tiltalende, om By raadet i Stedet for Sundhedskommis sionen lod Arbejdet udføre, for dei efter at inddrive Omkostningerne ved Udpantning, Endvidere var en Del Smaasager til Behandling, der endte i de respek tive Udvalg, Islandistiskeriet. (Telegram til „Feroya Social-Demokrat“). Reykjavík, 13. aug. 1927. Samlede Sildefangst — indlil 6. August: Isafjord 3,300 Tønder saltet, 1,300 krydret, 82,000 Hektoliter til Fabrikation. Siglufjord 55,000, 22,800, 132,700. Akureyri 29,500, 3,700, 117,500. Seydisfjord 6,700 saltet, ialt 4,000, 27,800, 332,000, Fontenay. Den islandske Bonderegering. Der er endnu ikke dannet nogen legering paa Island ud- over den midlertidige, der er tiltraadt Konserva- live har Den midlertidige Regerings Medlem- mer er: Tryggvi efter at de dimessionerel. Tórhallsson, Asgeir Ásgeirsson, Jónas frá Hriflu, Klemenz Jónsson og Magnus Kristjansson. Fiskeriet ved Labrador. New Foundland. Til Udenrigsminisleriet med- deles fra Montreal: Rigelig Fisk ved Labrador. Venter godt Gennemsnitsudbytte. Bankfiskeriet karakteriseres som godt. Nú liggur á løglingi, mælir hoyrir Et Par Ord (il Afsked! Med dette Nummers Udsen- | skreven i sine Bøger for Vare- delse fratræder Redaktør Anton | gæld, og hvor Arbejderne ikke Med- arbejder ved nærv. Blad, for at Nielsen sin Stilling som genoptage sin Gerning i Fre- derikshavn. Í denne Anledning et Par Ord til Afsked: Det var med en vis Interesse og — ærlig talt — med nogen Spænding, at jeg den 9. Maj gik iland her i Thorshavn. Forhol- dene heroppe er paa en Række Omraader ganske anderledes end bande hvad nede í Danmark, Natur og Folkekarakteren angaar. En Ting kom jeo imidlertid meget hurtigt til Klarhed over: Der er gode Vækstbetingelser for et socialdemokratisk Arbejde her paa Færøerne. Det sociale Spørgsmaal her paa disse havomkransede Øer tilspidser sig mere og mere. Spændingen mellem de, der ejer Produklionsmidlerne, og de, der maa arbejde for Løn eller Andel, bliver større og større, Fiskeriet er de internationale Konkurrence- og Konjunktur- svingninger undergivet. Som Følge af den herskende Kapital- knaphed har Handelen vanske- lig ved at faa det til Driften nødvendige Kapital. De eneste Forretninger, der vist næppe har Anledning til at klage, er Pengeinstitutterne. Med den hur- tige Omløbsproces, Pengene har Fortje- heroppe, og med den neste, der faas af Beløbet, hver Gang det paany glider ud i Om- sætningen, gaar det endnu an, at drive disse Forretninger. Men Købmændene savner Ka- pital GI Driften. Og Arbejderne og Fiskerne faar dette at mærke. Der Øerne, hvor Arbejderne og Fi- findes Bygder her paa skerne næsten aldrigser »Kongens Monte. taget mange Meddelelser herom. Jeg har personlig mod- Som Vederlag for ydet Arbejde modiages Varer. Kommer en Arbejder og ønsker et kontant tilgodehavende Beløb, lyder det: Hvad skal du bruge disse Penge til? Du kan faa Varer! Men man kan nu ikke betale Kommuneskatler, Elektricitet, Sygekassepenge m. m. med Køb- mandens Vare. Og som en Ar- bejder forleden sagde til mig, det er en ganske ulanlelig Til- stand, at skulde staa og ligge som man dog om de Penge, har ljent og som med Rette er ens egne. meddelte man Pan Tveraa mig, var en af Hovedgrundene havde til, at Kommunen over- taget Marinens . Kulstation, al saa fik de her beskæftigede Ar- bejdere dog udbetalt kontante Penge for deres Arbejde, da det her var Staten, der var Arbejds- giver. Under saadanne Forhold faar en Del af Købmændene en øko- Magl dende Klasse, som de jo absolut nomisk over den arbej- ikke med Rette tilkommer. En Arbejdsgiver, som har Størstedelen af sine Arbejdere faar Opgørelse oftere end det er Købmanden belejligt, sidder jo inde med en betydelig Magt over disse Arbejdere. Og har en enkelt af dem Selystændighedsfølelse nok til at ville rette Ryggen under Aaget, san har Arbejdsgiveren jo altid det Tugtens Ris parat, der hedder: Afskedigelse. En Due kan imidlertid spæn- des saa haardt, at Strengen brister. Adskillige af de færøske Arbejdsgivere er i Færd med at udføre dette Eksperiment for Tiden. Arbejderklassen begynder nemlig at indse, at kun gennem Organisation og ubrydelig soli- darisk Sammenhold er det mu- ligt at bringe en Ændring i de fortvivlede økonomiske Forhold, som for Tiden er raadende for den arbejdende Klasse heroppe. Og jo haardere Trykket er Side her, jo hurtigere vil Erkendelsen fra de Næringsdrivendes hos den arbejdende Klasse væk- kes til Live om, at kun ved Enighed og Sammenhold kan Arbejderne staa imod dette Tryk. — — Derfor virker det Bud- Arbejderklassens Frigø- relse skal være Arbejderklassens skab: eget Værk, som en Fanfare her- oppe. Dette forstaar Arbejderne, og i stigende Grad vil de handle derefter. Dette demokratiske Organisationer og Judskab vil vore social- »Føroya Social-Demokrat« øve en Indsats for, at det naar ud til hele den færøske Arbejder- Social- samle den ar- og — Fiskerbefolkning. demokratiet vil Klasse til en bejdende Kamp for økonomisk og social Fri- gørelse, og det er min Tro, at Kamp vil kunne frem til Sejr. Ogsaa Spørgsmaalet om Jor- denne føres dens Fordeling trænger sig paa. Og saaledes som Ejendomsfor- holdene er til store Dele af den færøske Jord, nemlig, at det er Staten der er Grundejer, er det allerstørste af den Betydning, hvorledes Jordfordelingen. í Fremtiden bliver ordnet. Den interesseret i, at det arbejdende Klasse er ikke som nu, bliver de enkelte der som Sialens Fæstere sidder inde med de store Arealer, saaledes at Arbejderne ikke kan faa en Plet Jord at dyrke. Der man finde en Jordudstykning Sted, men ved denne Udstykning bør de fremtidige Jordbrugere være op- mærksomme pan den Ordning, der træffes med Hensyn til Ejen- domsforholdet. Medens Trøbru- geren selvfølgelig bør have den fulde og af andre uafhængige Brugsret over Trøen, bør Sam- Fremtiden be- Glider denne over til Privatkapitalen fundet sikkert i vare — Ejendomsretten, og undergives dennes Forgodt- befindende, da er der Fare for, at Kaarene kan blive trange for Trøbrugerne. — — — Enhver, der saaledes opmærksom følger Udviklingen her paa Færøerne, vil derfor forstaa, at den kommende Tids Politik vil i komme til at samle sig om øko- stigende Grad nomiske og sociale Linjer. Og i en slig Bevægelse har >Foroya Social-Demokrat« sin Mission. Bladet er »javnadarmenn«s Røst i den offentlige Debat om dette Dagens brændende Spørgsmaal. Under M. S. Viøsteins Redak- tion vil det i kommende Dage udfolde alle Kræfter, for at gøre et Arbejde i den arbejdende Klasses Tjeneste, Den enkelte Mand kan imid- lertid ikke alene klare Skærene. Uden et dygtigt og energisk Mandskab kan Skipperen ikke Skuden Ligesaa her. alene klare gennem Vanskelighederne. Alle vore Partifæller og Bladets Venner maa række Redaktøren en hjælpende Haand i Arbejdet føre Social- for at »Føroya Demokrat« og vort Parti fremad til Kamp og Sejr for Arbejder- og Fiskerbefolkningen. I den sikre Overbevisning, at det færøske Socialdemokrati vil Bladets Vagt takker jeg for Sommeren der være og Værge, svandi, og jeg ønsker det fær- øske Socialdemokrati og »Før- ova Social-Demokrat« Held og Lykke i Dagene der kommer. Det bliver ikke en Sejllads i smult Vande. Tværtimod. Fra vore politiske Modstanderes Side ruster man sig allerede heroppe til en Kamp mod Socialdemo- kratiet. Men det blev alle Dage Social- demokratiets Skæbne, at i Kamp og Modgang voksede vort Parti i indre Sammenhold og Enighed og udadtil i Styrke og Antal. Saaledes vil det sikkert ogsaa forme sig paa Færøerne. Thi heroppe hærdet i Skole. Den vil ikke vige for Vanskelig- Arbejderklassen er Livets haarde hederne. Den vil overvinde dem! Lykke til! Anton Nielsen. Seinastu tíðindir. Manden der løslod Daudet er afskediget. Paris, Torsdag. Justitsministeren har undertegnet et Dekret, ifølge hvilket Direktøren for Santé- Fængslet Catry afskediges fra sit Embede som Følge af Daudets Lesladelse. Få sk * Saceo og Vanzettes Henrettelse er udsat til 22. August. Sagen ventes indanket for den amerikanske Forbunds Højesteret. * i * Mordet paa den irske Præsident. Der er rejst Anklage mod to Mænd for at have begaaet Mordet paa den irske Fristats Vicepræsident O'Higgins. * * * Discontonedsættelse. Federal Reserve-Bankerne í New York og Boston har nedsat deres Redis- konto fra 4 til 3!/» pot. * * * Pristallet for August er fastsat til 176 mod 178 i Februar. Kurderen, der er 146 Aar gammel, Han har været gift 9 Gange I sit lange Liv. Verdens ældste Menneske er Kon- stantinopolitaneren Kurden Zaro Aga. Han er nemlig 146 Aar gammel. Han var 4 Aar, da Frederik den Store døde, og han var et ungt Menneske paa 18 Aar, da den franske Revolu- tion udbrød og Ludvig den Sekstende og Marie Antoinette blev henrebløt. I Fjor, da han fyldte 145 Aar, fik han Ansættelse som Retsbetjent med en Maanedsløn af 60 tyrkiske Pund og fri Uniform, Paa Arbejdet. Om Morgenen indfinder han sig Í Retslokalet til sit Arbejde, der fal- der mellem 9 og 12. Han hilser de ankommende Dommere, Advokater, Sagsøgere og sagsøgte efter Rang og Stand og faar tilsvarende Drikkepen- ge, hvorefter han forsvinder. Zaro Aga lader sig ikke besvære med Tanker om at forlade denne Ver- den. Han kender ikke noget til Vita- miner eller Steinadhs Teorier, men han lever sit Liv saa sorgløst, som en Mand i hans Stilling kan gøre det, med sin 80 Aar yngre Hustru, og han spiser, hvad der smager ham. Han lader sig gerne interviewe og fotografere, da han oppebærer en fast Sum af 10 tyrkiske Pund pr. Gang. En god Hukommelse. Han har en fortræffelig Hukomanei- se, Han kan huske Navnene paa alle de 9 Koner, han har været gift med, og i hvilken Rækkefølge, de kommer. Derimod husker han ikke nøjagtigt, hvor mange Børn han har haft. Han mener dog, at Tallet ligger mellem 18 og 25. Hans største Fornøjelse er at køre Í Automobil, men han giver ikke selv Penge ud til en saadan Luksus. Han faar dog let sin Forlystelsessyge til- fredsstillet, thi Turisterne inviterer ham hellere end gerne paa Udflug- ter, og ofte faar han Penge for at køre med. Men Konen tager dog 8å- tid Pengene fra ham, at han ikke skal gaa ud og solde dem op. Hvorfor er je Socialdemokrat? Fordi Socialdemokratiet i Modsætning til de øvrige Partier vil løse Fattigdomsspørgsmaalet ad den eneste mulige Vej, nemlig ved at Samfundet overtager alle Produk- tionsmidlerne og saaledes virker regulerende paa Produktionen, saa der ikke som nu kan op- hobes store Kapitaler paa Enkelt- mands Haand; fordi Socialdemokratiet er det eneste Parti, der ikke fordrer Pligter uden samtidig at give Rettig- heder, saavel i politisk som i social Henseende; fordi Socialdemokratiet er det eneste Parti, der vil have Stands- og dermed Klasseforskel bortryddet; fordi Socialdemokratiet vil indføre lige Ret for alle og dermed fjærne al Uretfærdighed, og fordi Socialdemokratiet vil, at færøsk Jord skal dyrkes af færøske Ar- bejdere, medens de nuværende Tilstande = driver Arbejdernes Børn ud af Landet for at tjene deres Brød paa fremmede Steder. Vil Du det samme som Social- demokratiet, saa bliv Social- demokrat! Vort Telefonnummer 143. GG. præ gr r%