týsdagur 16. august 1927síða 2

lingen værre for de daarligst stillede og gavnede ikke det færøske Næringsliv for en eneste Øre. Krigstiden bragte Kaos ind i Produktionen og det økonomiske Liv. At bringe disse Forhold ind i et normalt Leje, maatte være Socialdemokratiets Opgave i alle Lande. Í det danske Rige har Socialdemokratiet koncentreret alt sit Arbejde om dette. Vi kræver, at Produktionen man igang, og at Samfundshensynet her maa være Nr. Í og den enkeltes Profithensyn maa kom- me i anden Række. Arbejder- klassen nærer absolut intet Ønske om, at Bondens, Køb- mandens og Haandværkerens Virksomhed ikke skal gaa godt. Arbejderne er tværtimod livs- interesserede heri. Men Social- demokratiet kræver samtidig, at det Udbytte, som skabes ved, at Borgerne i Fællesskab produ- cerer og virker, det fordeles Forhold til hver Produktions- retfærdigt i enkelts Indsats i processen. Naar Hr. Effersøe nu rejser rundt og taler om Socialdemo- kratiets Strejkespil, er dertil kun at sige: Lad Arbejderne faa deres retmæssige Andel i Ud- byttet, saa bliver der ingen Strejker. Det er ganske urigtigt, at Socialdemokrater vil Ufred mellem Menneskene. Det, der skaber Ufreden, er de enkelte, der vil tilrane sig Broderparten af de Livsgoder, som de mange gennem deres Arbejde har skabt, Taleren gik derefter over til en Omtale af de Opgaver, det færøske Socialdemokrati maatte øve en Indsats for til det kom- mende Valg. Omtalte herunder Vintergræsningsrettens Afløsning og Trølovens Udvidelse, en For- nyelse af Fiskeflaaden, en Del sociale Loves Indførelse her til Færøerne, lempet til efter do særlig færøske Forhold og slut- tede med at udtale: Svaret paa, hvad Socialdemokratiet vil, maa være 1) Arbejde for Næringslivets og Produktionens Vækst. 2) Kræve, at de, der produ- cerer, skal have det fulde Ud- bytte af deres Arbejde. 3) Arbejde for Gennemførelse af sociale Love, hvorved det økonomiske Tryk i nogen Grad lettes for de daarligst stillede af Samfundets Medlemmer, saasom syge, gamle og fattige. — — Medens der paa Mødet i Vaag ikke meldte sig nogen politisk Modstander, der vilde tage Debatten op med Redaktør Nielsen, meldte Hr. Redaktør Herluf Thomsen, Tveraa, sig som Vaabendrager for d'Hrr. Kffer- sø'es og Samuelsens Rigsdags- politik. Efter bedste antisocia- listiske Mønster søgte Hr. Thomsen at skræmme Vælgerne bort fra Socialdemokratiet, der var en Fjende af Ejendoms- retten. Anton Nielsens Foredrag rar kun Fraser. Han var en Ulv i Faareklæder, som vilde skjule Socialismens sande Hensigter. Socialismen var en Lære, der rar formet af nogle Tænkere. En af dem havde endog sagt, at Ejendom var Tyveri! Her havde man Socialismen, som den virkelig var. Men ham skulde Anton Nielsen nok lade være at nævne. — — — Nej, Socialismen kunde intet nyt skabe, kun bryde ned. Kom Socialisterne til at regere, vilde Samfundet ende í den dybeste Elendighed og Fattigdom. Her- paa havde man Beviset í Rus- land. Som dette Land var ført til Ruin, saadan vilde det gaa alle Steder, thi det man har i Rusland er Socialisme(!) Anton Nielsen gjorde Hr. Thomsen opmærksom paa, at »Socialdemokrat«, der sagt, at >Ejendom var Tyveri«, var Franskmanden Proudhon, hvem Socialismens videnskabelige Grundlægger Karl Marx netop tog meget skarp Af- stand fra, fordi førstnævnte førte en smanborgerlig Politik, der ikke var i Pagt med den øko- nomiske Udvikling i det nittende og tyvende Aarhundrede. An- gaaende Rusland, vilde Taleren henvise til, at de skarpeste Mod- standere af de socialdemokratiske Principper var Bolsjevikerne i Rusland. Der maatte altsaa være noget galt med Hr. Thomsens Viden paa dette Omraade. Niel- derefter Hr. Thomsen Karakteriserede Organ for de Ideer, den havde sen gav det glatte Lag. hans Blad som privatkapitalistiske Ideer, der gik ud paa at for- svare de Riges Udbytningsret som Nr. Í satte Samfunds- hensynet i anden Række. Social- demokratiet tilrettelagde derimod de og sin Politik saaledes, at der i første hække toges samfunds- mæssige Hensyn. Der veksledes endnu nogle Replikker mellem de to Talere, hvorefter Hr. Thomsen synlig mat trak sig ud af Forhandlin- gen, medens der fra Forsamlin- gens Side udbragtes et kraftigt besvaret Leve for Redaktør Nielsen. Lørdag Aften holdtes, som ovenfor nævnt, et Møde paa Sand, hvor J. P. Davidsen bød velkommen. Anton Nielsen holdt derefter sit Foredrag, der paa- hørtes med megen Interesse. Davidsen bragte Taleren en Tak for Foredraget. Mødet i Thorshavn havde samlet en Mængde Tilherere. der fyldte den store Sal i »Sjønleikarhåsinum«. Redaktør M. S. Viðstein Vekommen og gjorde Forsam- lingen opmærksom paa, at der fra Landstingsmanden var ind- løbet Besked om, at denne ikke saa sig i Stand til at imøde- komme vor Indbydelse, da hans Gerning som Formand for Lag- ikke levnede ham Tid bød tinget til at kunne deltage i Møder, saalænge Lagtingssamlingen varer. Bagermester C. V. Fosaa blev valgt til Mødets Dirigent, hvor- efter Redaktør Anton Nielsen fik Ordet og holdt sit Foredrag. Talen Rhilstes med stærkt Bifald. Derefter fik Folketingsmand Samuelsen Ordet. Hr. Samuelsen indledede med nogle Udtalelser om, at han ikke forsvare, hvad Hr. Effer- søe overfor Socialdemokratiet havde fremsat ved Mødet paa Suderø. Det kunde Hr. Effersøe nok selv forsvare. Men Hr. Samuelsen erklærede sig iøvrigt enig med Hr. Effer- søe i dennes Opfattelse af Social- demokratiets Stilling til Ejen- domsretten. Dernæst søgte han at skræmme Vælgerne med, at omkring 1945 vilde Socialdemo- kratiet være ved Magten og have eksproprieret, hvad Folk ejede(!). Naar Nielsen beklagede, al Valutalovens Virkninger overfor Erhvervslivet var saa stærkt, som Tilfældet var, vilde Taleren gøre opmærksom paa, at det var Socialdemokratiet, der havde gennemført denne Lov. At komme her og sige, at den Del af Loven, der var daarlig, var Venstres Skyld, hørte ingen Steder hjemme. Derefter forsvarede Hr. Sa- vilde san muelsen ganske frejdigt Ned- skæringen paa Sygekasseloven og Ulykkesforsikringsloven. Om Strejker udtalte Folke- tingsmanden, at han ansaa disse for beklagelige, men han er- kendte, at de kunde blive nød- vendige. Sluttelig spurgte Hr. Samuel- sen, om det var Meningen, at Arbejderne kun skulde varetage Arbejderklassens Interesser? Patursson kunde tiltræde det meste, som Ilr. Nielsen havde fremsat angaaende færøsk Er- hvervsliv og om at faa Produk- tionen i Gang, understregede Betydningen af, at Færøerne fik sin egen Bank, færøsk Brand- forsikring m. m. Al Udvikling og Produktion er i de senere Aar kommel i et helt nyt Spor. Vi virker for lidt hjemme og indfører formeget. Han nærede den Anskuelse, at der paa Fær- øerne nok var en Del Kapital, men den var vist noget ligeligt fordelt. Taleren beklagede, al ilr. Effersøe ikke var til Stede, da han havde tænkt at imøde- gaa de Ytringer, som han iflg. »Føroyvatidindi« havde ladet falde om Selvstyrepartiet paa hans Møde i Trangisvaag. Men han var desværre ikke kommen til Stede, og han følte sig paa den Maade afskaaret fra at del- tage i denne Dags Debat. A. Ziska var glad over, at man var naaet aa vidt, at man var kommen til Erkendelse af, at der her paa Færøerne eksi- sterede et Folk. Hvor langt vi har været og endnu er ude, vedrørende Kontrol over ind- og udførte Varer, betegner en Dags- orden, som forleden stod at læse i Lagtingshusets Vinduer: Lag- tingets Tusindaarsfest, ved Siden af staar Forslag til Ud- færdigelse af Statistik for Ind- og Udførsel Tusind Aar. og nn er man kommen i Tanker om Statistiken, det er Færøernes Lagting. Hendrik Rubbeksen paatalte, at Arbejdere, Gang paa Gang, har valgt Mænd ind i Lagtinget, der ikke var udgaaede af deres tække. Vi har nu længe nok haft artier alene re- præsenterede i Lagtinget. Ved sidste Folketingsvalg havde han stemt paa Socialdemokratiets Kandidat; og han vilde anbefale alle til at slutte sig til Social- demokratiet, og vælge Mænd af vor egen Midte til at repræsen- tere os i de folkevalgte Institu- og disse to tioner. (Bragende Bifald). Derefter følte Hr. Clement Clementsen Trang til at for- tælle Forsamlingen, at han ikke troede paa Socialdemokratiet eller Anton Nielsen, som han karakteriserede som Udlæn- ding(!) Anton Nielsen imødegik i en længere Tale Hr. Samuel- Socialdemokratiet vedken- sen. der sig naturligvis sit fulde Medansvar for Valutaloven. Vi foreslog en Lov, der var bedre end den vedtagne. Denne Lov kunde ikke gennemføres, da der ikke kunne skaffes fornøden Tilslutning til den. Men Socialdemokraterne er praktiske Politikere. Kunde vi ikke faa en Lov der dæk- kede vore Ønsker, tog vi selv- følgelig en Lov, der med alle sine Mangler alligevel indeholdt det Hovedmontent: Kronesving- ningerne bragtes til Ophør. Derefter fremsatte Socialdemo- kratiet sit Kriseforslag, der skulde afbøde Krisens Virkninger. Men her vilde Venstre ikke være med. Naar Hjælpen skulde tages fra rige, saa skulde der intet Hr. Madsen-Mygdal for- de gøres. staar det bedre. Han bringer Balance i Statskassen, som Hr. Samuelsen udtrykker det. Ba lancen opnaas ved at skære ned overfor syge og de af Ulykker ramte Hjem. Hr. Sa- muelsen møder nu her med en »Kriselov«(1) der tager Tusinder af Kroner fra færøske Sygekas- ser og gør Kaarene ringere for de Hjem, Ulykkerne rammer og som efter Loven havde Krav paa Hjælp fra Samfundet. Gad vide, om den »Kriselov« vil gavne det færøske Samfundsliv for en eneste Øre. Vedtagelse af det socialdemokratiske Krise- forslag kunde derimod have gavnet færøske Næringsliv for adskillige Tusinde Kroner. Hr. Samuelsen fortalte, at de, der havde Papirer paa deres Ejendom, ejede disse med fuld Ret, selv om der var Prioriteter i Ejendommen. Hertil vil jeg sige, at hvis »Ejeren« har haft saa ringe Fortjeneste, at der daarligt er bleven til dagligt Brød til hans Børn og Hustru, og intet til Renter, saa skal han nok erfare, hvem der er Ejer, enten ham eller Kapitali- sten, der har laant ham Pen- gene. Paa den sidstes Side stil- ler Samfundet sig. Saa er det alligevel Kapitalisten, der er den egentlige Kjer, medens »Ejeren« jo i Virkeligheden kun er Prioriletsbestyrer. Naar jeg kaldes for »Udlæn- ding« trøster jeg mig med, at naar Rigsforbindelsen er en saadan, at Hr. Samuelsen i Rigs- kan stemme for Love, der ogsaa kan faa Indflydelse for min Stilling i Samfundet, maa jeg vel staa her med samme Ret. Paa d'Hrr.s og min Stats- borgerret er der for Tiden ingen Forskel. Naar der spørges, hvem der skal udforme Socialdemokratiets kommende dagen Valgprogram til det Lagtingsvalg, maa Svaret være: Det gør Socialdemokratiets kompetente Forsamlinger her paa Færøerne. Hvem andre skulde vel ellers? Naar Hr. Samuelsen om Arbejderne kun skal arbejde spørger, for sin egen Klasse, maa jeg svare: Nej, vi vil som hidtil drive Sumfundspolitik. lr. Sa- muelsen og hans Parti, Venstre, driver derimod en Klassepolitik, til Gavn for de rige, men il megen stor Skade for de Tu- sinder af Arbejderhjem, baade i Danmark og paa Færøerne. Taleren pillede derefter en Række af Hr. Samuelsens Postu- later fra hinanden. Herunder hilstes Nielsens Tale flere Gange af stærke Bifaldsklap. Nielsen sluttede med en ild- nende Appel til den færøske Arbejderklasse om at slutte op i Socialdemokratiets Rækker. — — — For Socialdemokra- tiet har disse Møder ud- mærkede. Det er ved disse kon- været stateret, at der hersker en dyb Bitterhed í Klasse mod de herskende sociale den arbejdende Forhold, og at der hos Arbej- derne er ved at vaagne et Haab om, at Socialdemo- kratiet kan vinde det politiske dermed Magt til at efter de Principper, saafremt Flertal og indrette Samfundet socialdemokratiske vil der oprinde lysere Tider for den arbejdende Klasse. [[f[f[f[ [[y[[AÅAÉ[ [AA [ [A[Ay[AyA [yA[A[ [ [A[y AyA[yA[f[yfyfy— Fra Sønderjylland, Paa en Plakat i et Privathus' Vin- duer ud til Gaden i Aabenraa kunde man i F, »Hejmdal« fornylig læse følgende: En Kanarifugl til Salg. Det er en Hund. Torshavn. Heimaftur, Anton Nielsen. Vid »Tjaldrinum« hin 9. mai í ár kom til landa blaðmaður úr Danmørk, ið, saman við undirrilaða, skuldi fyrireika og stovna eitt blað fyri hin foroyska javnaðarflokkin. Ætlanin var tá, at hann skuldi dvølja her ein ársfjórðing, og nú, tað er komið á stund, at hann hevur lagt frå sær starv sítt við »Føroya Social- Demokrat«, vilja vit siga honum tøkk fyri stund ið rann. Neyvan hevur ein maður sett fót á land her í Foroyum, ið so knappliga hevur skilt fata okkum. Gjølla hevur hann kanna eftir, hvat ið mest treingist, og átalað mangt gáloysnu frá teirru síðu, ið hava maktina og rættin her og á landi, við sínum hvøssu greinum her í blaðnum, og sjålvt í einu tíð, har hann var einsamallur við blaði, vardi seg væl og setti álopsmenn í skák og í mát. Hann er eitt dømi um hitt gløgga eyga gestsins, og hevur hann lí eisini verið forur fyri at norti við bæði eilt og annað, sum vil frá okkara hvønndags- lívið ikki hava verið vardugir við. Og hvøllur hevur rómurin verði í hansara greinum her í blaðnum, har hann hevur lýst út ímillum mann hitt rættvísa kravið, id nú fyrstani við álvara tykist at ljóða í Føroyum. At hin rættvísu rætturin skal koma í maktsins stad, og ley, ið bera byrðunar, eru tey, sum bera samfundi, og eiga lí at hava sínar álitismenn á teim pollum, har samfundsskipanin verður skrivað. Við hesum reglum vilja vit siga honum tøkk fyri farna tíð og ynskja, at hann má eiga bert góð minnir frá sínu Foroyaferð. Og hitt besta, ið hann vildi haft at lítið aftur til Føroyar eftir, var um hin arbeiðandi flokkurin her á landi vildu kent sína vitjunarslund og sameint tikið stríðið upp fyri einum fullfrælsum arbeiðaraliðið, ið nørdi og bar hin foroyska javn- aðarflokkin, okkara åskodan og ætlan til heidur og sigur. Tad verður teim strevandi hollast. Við hesum orðum siga vit harra Anton Nielsen tokk fyri sína vitjan, og ynskja honum heppni í sínum framtíðarstarvið fyri javnaðarflokkin har niduri í Danmørk. M. S. Viðstein. „Hafstein“ og „Florens“. Í Lørdags faldt Dom i Sagen angaaende den sørgelige Hen- delse ved Sydisland. Sagen har været til Under- søgelse i Handelsministeriet, og efter at Sagen var gennemgaaet endnu en Gang faldt Dommen, der lod paa, at Skibsføreren af »Hafstein«, dømtes til 3 Maane- ders simpelt Fængsel og Bedste-