týsdagur 23. august 1927síða 1

SOCIALDEMOKRAT FRÆLSI Nr. 14 20 oyr. á 3. og 4. þí . avsláttur í prísinum. INGIN KANN VERA blindur fyri, at her á landi hevur mangan staðið stórt eljustríð um smávegis sakir, ið lítlan ella ongan týdning hava fyri okkara lítla mannfelag sum heild, meðan størri mål hava verið dryggjadi við smáligum tjaki, bæði á Lóegtingi og í bloðum. Tað er ikki logið, at soleiðis er, ti Føroya Løgting er mest alt samansett av monnum, sum tað tíð, hava sitið á tingið, bert sýnast igjøgnum longu teir at hava eitt mål: at verda løg- tingsmenn; hugsa um, at tingid er ein fólkavald institution, tykjast teir ikki at hava borið í barmi, í hvussu er hevur tað sjáldan verið prógvað. Túið Italiamålid í fjør var fyri, vóru allir samdir um at sýta, hóast mátarnir vóru misjavnir — hvat ið fólkið segði, var ikki eftir- lurtað. »Semingsandin«, sum Føroya Løgting »strevast« fyri, nevnist: „Mægling i Arbejdsstridigheder“, ” er aftur å Løgtingi f år. Og ey- vitad verdur henda løg eitt av teim stóru málinum, sum verða til tað, sum lógin ikki var ætlað at blíva til. Ella kanska við hesum fyri eyga, at hon av var tað fyrstu tíð var borin fram, at tað skuldi undan, hver hesin semingsmað- verða avgjørt framman- ur skuldi verða, sum siga skuldi, hvar skápið skuldi standa. Tað er teim so líkt, sum bera slíkar ikki at arbeiðandi spurningar fram, geva gætur, hvat ið teir siga til slík mál, sum beinleiðis teirra rættindi til nertir við sjålvir at halda sína støðu uttan millummanns innblanding. Vit skilja tað altsamalt og vita, hverjir ið standa aftanfyri hetta um semingsstødu í uppskot Foroyum, tað eru somu menn, sum sendu boð eftir hinum stóra autoritetinum, amtmann Rytter, fyri at nýta sínu juridisku evnir og sín kunnleika til arbeiðs- og fiskiviðurskiftir. Jú Rytter hevði hylling á; hvat ein fiskari kundi noyðast við, líka rímuligt, sum hann til dags hevur vita, hvat ið hin parturin má hava. tann Tað sær tí út, sum al stríðandi arbeiðsgevarin og teir várblíðu reiðararnir hava varð- hugan av, at amtmenn, sum hrr. Rytter og Olrikur, ikki verða so sjáldsamir í Foroyum; tí ræður tað »føddir« »Forligsmænd«, tí teir um, at amtmenn verða hava evni til tess. Hetta er Log- tingsins hugsan og ætlan í hesu sek; ikki eru teir meira kompe- tentir enn so, táið tað er at taka arbeidarar og dagar ímillum arbeiðsgevarar, reiðarar og fiski- menn. Streingja boð eftir amt- manninum, um fiskimenn og Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, Å síðu. -FØROYA- Vid størri lysingum fæst arbeidsmenn ikki vilja sita um sátt sínum strevið á við menn, sum leir við land og sjógv eiga lívi í. Amtmaðurin skal fáa teir til at lystra . jú, jú, hetta er ein vokur mynd, id prógvar, eftir hvorjum máti, hitt arbeið- andi fólki verður virdisselt av Foroya Løgtingi. At tað var tilmælt Løgtingi- num sjålvt at seta semingsmann, gav eingin gætur; men formaður Løgtingsins hevur á fundi á Tvoroyri prógva 1) hvussu lítið hann virðir hitt arbeiðandi fólki, ikki skikkaður til at 2) at hann undir nokrum forum er taka dagar ímillum arbeiðarar og arbeiðsgevarar, 3) at hann er ein fyri Føroya fiskara- og arbeiðaraflokk maður á Foroya Logtingi, eins og óverdigur álitis- á Ríkisdegi. Forvitnisligt vil tad vera javn- adarmonnum at kanna eftir, hvussu henda margháttliga sem- ingslóg vil arta seg í roynd. Foroyar eru jú mest sum nakað fyri seg sjálvar, ikki aleina í ti danska monarkinum, men á allari heimskringluni, hvat ið heimligari = >parlamentarismuc viðvíkjur. Neistar. Byens Mærkværdigheder. En rejsende kom igennem en lille Provinsby. Han lagde Mærke til en Stolpe, hvor man havde afmærket den Højde, hvortil Aaen, der løb igennem Byen, var steget ved sidste Oversvømmelse. „Er det virkelig muligt,« spurgte den fremmede en af Byens Folk, »at Anen steg saa højt ved Oversvømmelsen?« »Aah nej,« blev der svaret. »Men Børnene viskede det oprindelige Mærke ud, og saa befalede Borgmesteren, at det skulde sættes saa højt, at de ikke kunde naa det.e Ved at lægge Fommeltinger den- den højre Haands tæt op imod Pengefingeren og ne op langs ad Næseryggen vil man finde, at Afstanden fra Spid- sen af Tommelfingeren til Spidsen af Pegefingeren nøjagtig svarer til Næsens Længde. Pudsig Trykfejl. I en Sang, der var digtet til for Kong Frederik den Sjette, ”8 blev afsungen paa hans Fødselsdag, stod at læse: Kre Vor Konge han er saa god og huld, Og derfor er vi saa snydefuld! (i Stedet for: frydefuld!) — Johan, det er ellers en slem Karakterbog, Du stiller med, — Ja, Fa'r, men Du ved nok, at Du sagde, at hvis jeg kom med gode Karakterer, vikle Du give mig 50 Øre, og saa vilde jeg spare Dig for den Udgift. JAVNADUR Tirsdag hin 23. august 1927. 'BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto. Blaðið verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstødum | árg. Telf. 143. . og skrivstovuni. Republiken Letland. Verdenskrigen slog det evropæl- ske Rusland itu. Polen dannedes som selvstændig Stat, og op langs Østersøens kontinentale Bred fra det kuriske Hav i Syd til den finske Bugt i Nord | nu paa det tidligere russiske Terri- kanter sig torium de tre nye baltiske Stater: Litauen, Letland og Estland. Det er Smaastater alle tre. Litau- en har godt 2 Mill. Indbyggere paa et Areal, der er 14 Gang saa stort som Danmark; Letland er i Areal halvanden Gang Danmark og har knapt 2 Mill. Indbyggere, og i Est- land lever godt 1 Mill. Mennesker paa et Areal nogenlunde af Dan- marks Størrelse. Jeg skal ikke komme ind paa de storpolitiske Hensyn, der blev af- gørende for Oprettelsen af disse nye Stater, da Verdenskrigen slut- tede, ejheller paa en Vurdering af fremtidige Muligheder og »Sand- synligheder« i storpolitisk Hen- - det maa »Kandestøberne« lidt om seende om; jeg skal kun berette den i økonomisk, social og politisk Henseende betydningsfuldeste af de tre nye Stater: Letland. Republiken Letland blev prokla- meret som selvstændig Stat den 18. November 1918, altsaa umiddelbart efter den stand (11, Novbr. 1918). Det var et stærkt krigshærget Land, der her almindelige Vaabenstil- gav Udtryk for sin Vilje til at leve sit eget, selvstændige Liv. I Be- gyndelsen af Krigen blev de letti- ske Provinser behandlet haardt af Rusland, der mistænkte Befolknin- gen Urette for den almindelige Befolk- Del af var derimod tysksin- for tyske Sympatier med nings Vedkommende. En Overklassen det, ejere af tysk Herkomst (de »balti- navnlig de talrige Storgods- ske Baroner«), Senere, da Tyskerne trængte længere mod Nordøst, stod talrige Kampe mellem tyske og Hære ter, og i 1917 blev Hovedstaden Ri- ga og erobret af Tyskerne. russiske paa Letlands Slet- efterhaanden hele Landet Selv efter den almindelige Freds- slutning var Trængslernes Tid ik- ke forbi. En tysk Hær under Gene- ral von der Goltz stod stadig i Lan- det, og der maatte kæmpes saavel mod Tyskerne som mod de fra Øst fremtrængende Russere, før det endelig i 1920 lykkedes at faa Lan- det hære. I befriet for fremmede Krigs- 1921 Letland officielt anerkendt som Stat af Stormagter- blev nes Raad i Paris. Nu stod Arbejdets Tid for Døren. Den politiske og sociale Ny-Orga- nisation af Samfundet og den øko- nomiske Genrejsning af det hær- gede Land, det var de to store Op- gaver, der skulde løses. Der er ud- rettet gode Ting raader, Letlands Folk har skabt sig en mønsterværdig Forfatning, gen- nemført demokratisk. Den lettiske Rigsdag (Seimen) paa begge Om- bestaar af et Kammer med 100 Medlemmer, der vælges efter Forholdstal ved almin- delig Valgret for Mænd og Kvin- der fra 21 Aars Alderen. Seimen mi ed Af C. V. Bramsnæs. lovgivende Magt, Republikens ikke sp] or Vælger har alene men tillige Præsident. Den lettiske Forfatning er et godt demokratisk Arbejdsred- skab, der giver Mulighed for Af- gørelse af Lovgivningsspergsmaa- lene efter Folkeflertallets Vilje, og Forfatningen har vist sig fast for- ankret. Let- lands sydlige Nabostat, Litauen, er der ikke Fare for. Allerede ved Valgene til grundlovgåvende ling i 1920 opnaaede den lettiske Arbejderbefolkning en Diktatorforsøg som i den Nationalforsam- betydelig Repræsentation, og der er ingen Tvivl om, at dette i høj Grad fik Betydning for Forfatningens Ind- hold. Ved det sidste Valg i 1925 opnaaede det Parti 267,000 Stemmer og fik 33 Medlemmer valgt. Desuden valgtes socialdemokratiske 4 saakaldte »Højre-Socialister«, og da der er Samarbejde mellem disse to Grupper, idet de begge fører en Politik, der svarer til den alminde- andre Lande, kan man regne Tall lige socialdemokratiske » 8- ne sammen, saaledes at Arbejder- reprsentanterænes Tal blver 87, d. v. 8. 87 pCt. af samtlige Medlem- mer. Medlemmer af Partier De øvrige 63 Seimen tilhører et Utal af med ganske faa Repræsentanter hver, men praktisk talt samler de sig i følgende fire Hovedgrupper: 1) Centrumspartiet, der er demo- kratisk farvet og bl. a. har Tilslut- Smaa- ning fra Smaabønder og handværkere, 13 Medlemmer, 2) Bondeblokken, der navnlig re- præsenterer det større Landbrug, 27 Medlemmer. 8) Det egentlige Højre 7 Medlem- mer. 4) De nationale Mindretals Grup- pe 16 Medlemmer, 4 Jøder Den socialdemokratiske Gruppes heraf 5 Tyskere, 5 Russere, og 2 Polakker. Opgave har navnlig været at arbej- de for en Udvikling af den sociale Lovgivning og for sund Økonomi i Statens Styre, forenet med en de- mokratisk Fordeling af de offent- lige Afgifter. Ved klog Anvendelse af Kræfterne er det ogsaa lykkedes at skaffe sig Indflydelse. Som det største Parti i Rigsdagen har So- cialdemokraterne kunnet besætte Formandspladsen. Den første Inde- Stilling var Fr. haver af denne Vesmanis, der nu er Letlands Ge- sandt i London, og den nuværende Formand er den socialdemokrati- ske Læge P, Kalnin, der vel som hans Hustru, Klara Kalnin kendte nale Arbejderbevægelse. lige saa — er vel i den internatio- I December 1926 blev den davæ- rende Regering, der støttede sig paa de konservative Rigsdagen, styrtet, og det viste sig umuligt at Grupper i danne en Regering udenom Socialdemokratiet. Efter en Række Forhandlinger indvilligede Socialdemokraterne i at tage Del i Regeringen, der blev dannet med de to socialdemokratiske Grupper og Centrumpartiet som Grundlag. Ministerpræsidenten, Skujeniek, der tillige er Indenrigsminister, til- hører den lille »højre«-soacialistiske Gruppe, og det socialdemokratiske Parti fik fire Ministerier, nemlig Udenrigsministeriet, Finansmáni- steriet, Socialministeriet og Under- Som Uden- rigsminister valgtes Felix Cielens, der allerede tidligere, i 1923, en kort Tid var Vice-Udenrigsminl- ster, som Finansminister B. Bastia- der er Nationaløkonom, som Socialminister for det socialdemokratiske Parti A. Rude- vits, tidligere Murer, og som Un- dervisningsminister J. Rainis, der er en meget anset lettisk Forfatter. Det er en anerkendt Sag i Let- land, at de socialdemokratiske Mi- nistre er dem, der præger Ministe- visningsministeriet. NIS8, Formanden riet, men selvfølgelig giver Stem- metallet i Rigsdagen ikke Mulig- hed for at gennemføre Reformer Ved den socialdemokratiske Kongres i Riga i April Maaned i Aar blev der fra Partiets Side ud- talt Anerkendelse af den Politik, Socialdemokraterne har ført i Re- geringen, og der blev givet Tilslut- ning til Fortsættelse af Regerings- arbejdet. alene. * Det økonomiske Genrejsnings- arbejde i Letland efter Krigsaarene har krævet energiske Foranstalt- Der er meget at udrette endnu, men man er naaet et godt Stykke frem, Først maatte Pengevæsenet brin- ges i Orden. Under den tyske Be- Krigens sidste Aar hav- indført den tyske Mark, Da Letland erklærede sig uafhæn- gig i 1918, udstedtes lettiske Rub- ler, til sidst i altfor svimlende Tal, saa Værdien faldt stærkt. Men al- lerede i 1921 fik man fast Hold paa sit Pengevæsen, saaledes at 50 let- tiske Rubler i Aarene derefter blev ninger. sættelse i de man holdt í samme Værdi som en Guld- frank (72 danske Ører). Netop i disse Aar lod Danmark sit Penge- væsen forfalde, hverken været og vi havde dog i Krig eller lidt un- Okkupationer af fjendtlige Hære. Men til Gengæld havde vi der gentagne vist Ministeriet 1920 til 1924. — Guldfrankens Værdi er senere ble- vet lettisk Møntenhed under Nav- net Laf. En Lat er altsaa lig 72 danske Ører, og den deles igen i 100 Santimer, ganske Neergaard fra Folk regner endnu hyppigt med Rubler i Letland, men Vanskeligheder volder det ikke, da en Rubel er lig to Santimer. Letland er overvejende et Land- brugsland. Allerede tør Krigen var Landbruget i god Udvikling. I Modsætning til Litauen, hvor de gamle Driftsformer: Trevangsbrug og Landsbyfællesskab, endnu er al mindelige, havde de lettiske Land- brugere faaet Jorden samlet paa et Sted omkring Enkeltgaardene. Den egentlige Landsby kendes saa godt som ikke i Letland. Det mørke Punkt var Storgod- serne. Ca. Halvdelen af Letlands Jord ejedes før Krigen af tyske Herremænd, der som »baltiske Ba- roner« i Aarhundreder havde her- sket i de baltiske Lande. I Kraft af