týsdagur 23. august 1927síða 2

, Storgaardbesiddelsen og som typi- ske tyske »Junkere« dannede (de saavel en Klassemodsætning en national Modsætning til den fat- tige lettiske Befolkning i Landet, Det nye Letland gik radikalt til Værks overfor Storgodserne. De blev ganske simpelt ekspropriere- de, og man er godt paa Vej til at udstykke Op imod 10 ha er Størrelsen for de nye Brug saa intensivt Danmark ; og rundt om i Landet skyder nu de talrige som dem til Husmandsbrug. Jorden dyrkes ikke som i nyopførte Træhuse frem som Hjem for de nye Husmands- folk. Men proprierede Godser? Ja, paa dette Punkt gik man lidt frem. Man (fik slet Spørgsmaal ordnet i Lovgivningen, Erstatningen for de eks- uformelt ikke dette misfor- flyttet til Tyskland og har her spillet en og Godsejerne er meget nøjede. De fleste af dem er Rolle som Rygstød for den yder- ligganende nationalistiske Bevæ- gelse — men Letland savner dem ikke! Det lettiske Landbrug er god Fremgang. I visse Dele af Landet spiller Dyrkning af Hør en betyde- lig Rolle, men iøvrigt produceres til Eksport Smør og Flæsk som Danmark. Jeg tror dog ikke, vi be- høver at føle os som Konkurrenter. Derimod mener jee, Danmark har Chancer for at levere det lettiske Landbrug adskillige Varer: Land- brugsmaskiner, Mejeriartikler, Frø osv. Danmark har et godt Navn i lettiske Landbrugskredse. Industri og Handel har lidt over- ordentlig stærkt i Letland ved Kri- gen. Riga var før Krigen en By paa over 600,000 Indb., med bety- delig Industri og stor Skibsfart. Russerne »evakuerede« under Kri- gen alt Fabriksmateriel, Maskiner ført til det Indre af Rusland og er aldrig kommet til- osv.; det blev bage. Siden har Fabrikerne staaet Riga sank til under 800,000. Í det sidste Aarstid bedret sig noget, navnlig Træindu- tomme. Befolkningstallet synes Forholdene at have strien er i Vækst, men Erhvervs- forholdene er stadig yderst vanske- lige i Riga. De tre udmærkede Havne, Riga, Libau og Windau, var tidligere de vigtigste Udførselsporte for land til Østersøen. Man haaber i Letland, at en Fremgang i den øko- nomiske Udvikling i Rusland vil kunne bringe Liv i Rus- Transithande- len for disse Havnebyers Vedkom- mende. I det hele er man i ledende poli- tiske Kredse i Letland klar over, at et godt Forhold til Rusland er en nødvendig Betingelse for Lan- dets fremtidige Økonomi. Det er derfor ganske naturligt, at den 80- cialdemokratiske Udenrigsminister nylig har bragt en særlig Traktat i Stand med Rusland. Det drejer sig om en saakaldt >Ikke-Angrebs- Traktat<, hvori de to Lande gensi- dig forpligter sig til ikke at bære Vaaben mod hinanden. I visse europæiske Lande erdenne Traktat blevet misforstaaet, Man har troet, det drejede sig om en politisk Til- nærmelse til Sovjet. Det er der al deles ikke Tale om. Letland ønsker absolut at følge den frie demokra- tiske Linje, Hensyn til fremtidigt Samkvem med Rusland maa netop den politi- ske Linje mellem Landene være trukket op í fuld Neutralitet. Som et andet interessant Eksem- pel paa Letlands økonomiske Uden- rigspolitik kan peges paa, at der Initiativ fra Letlands men af økonomisk Side i Told- Saa paa Februar i Aar er unions-Traktat med Estland. snart de nødvendige Forberedelser er truffet, træder Toldunionen j Virksomhed, og de to Nabolande sluttet en toldpolitisk Henseende danne en økonomisk Enhed. vil da I — — Jeg har søgt at vise nogle af de økonomiske og politiske Ud- viklingslinjer í den nye lettiske Re- publik, geografisk set den centrale } den baltiske Statsrække. Men ikke alene geografisk, ogsna i den frem- tidige Politik vil Letland det virkelige Centrum for de sikkert være nye Smaastater paa den anden Side Østersøen, C. V. Bramsnæs, Frá utheiminum. Bedrageriet i den røde Borg. Den tidligere Statsingeniør, Ingemann Johansen, har nu stanet til Regnskab for den ikke helt 11.000 Kr. som tilvendt sig af Sel- skaber eller Livsførelse, som det ringe Sum, ca. han har Statens Penge og omsat í ogsan hedder. Justitsministeriet bestemte, al Over- 135, der handler om den Embeds han skulde straffes for trædelse af Straffelovens $ mand, der misbruger sin Stilling Fordel. Ingeniøren fik, med det samme. til egen Ønske, Den For- efter sin Dom lød paa 18 bedringshusarbejde og Embeds- skal han betale en Erstatning lil Stats- kassen paa 44.682 Kr. og 85 Øre. Maaneders fortabelse. Desuden 4 Bedrageren gik straks til Af- soning. Petroleumskrigen. I Følge »Herald Tribune« har Generaldirektoren for >Dutch Petroleum« og for »Shell Trans- port Company«, Deterding sendt Milliardæren John Rochefeller, som staar i Spidsen for »Slan- dard Oil«-Gruppen et personligt Brev, hvori han henstiller til »Standard Øil« at afholde sig fra nye finansielle Fransaktioner med Sovjetrusland. Deterding skal i Brevet have appelleret til Rochefellers kirke- lige Interesser (!) og filantropiske Bestræbelser. 100 Banker bankerot. Norge offentliggør en trist Sta- tistik, 1919 er mindre der viser, at der siden udryddet ikke 100 bleven end forskellige Banker. Mærkelige Forbud. i Byen Camoa i Spanien er det forbudt Kvinder at ryge. Í Staten Illionis i Amerika maa unge Mennesker ikke kysse hinanden paa Gaden. Det er forbudt alle sere i Fyrstedømmet Monaco al Indbvg- spille í Spillesalen i Monte Carlo. Í en norsk By er det forbudt at spytte paa Talerkenerne, naar de skal vaskes rene!! — Fæstebrevet for østre Husegaard. | »Dimmalætting for 10. ds. har Landstingsmand O. Effersøe faaet optrykt en Skrivelse, som er bleven tilsendt Lagtinget. Skrivelsen indeholder Afskrift af Fæstebrevet for østre Huse ønardsfæste, samt flere Oplys ninger angaaende Opdyrknings forholdene ved Thorshavn. Det vil sikkert falde de fleste Arbejdere, Fiskere, Haandværkere 0. 1. samle og fastholde alle de for skellige Traade, binder de Uretfærdigheder, som den arbejdende Befolkning hal været ude for med Hensyn til Erhvervelse af Opdyrkningsjord saavel í Thorshavn andre Bygder; men naar man Trøejere, svært al der sammen som i de læser førnævnte Skrivelse af Hr. Effersøe, saa synes jeg, at man er nanet til Bunden, (hvis der findes en saadan), af det Dyb af Uretfærdighed, der paa Opdyrkningsomraadet omslutter os. Aldrig havde jeg tænkt mig, at de Mænd, der Gang paa Gang tilbyder sig som vore Repræsen- tanter i Lagling, í alle de forskellige Institutioner, som nu en Gang ere oprettede Interesser dyrand og med Befolkningens og Gavn for Øje, skulde kunne behandle bekvemme sig til at sine Vælgere saaledes, som Fhorshavns arbejdende Befolk- ning er blevet behandlet i disse i0 Aar Udstedelsen af østre Husegaards Fæstebrev. snart siden I sin Skrivelse siger Hr. Kf- > det foranmeldte Marts 1888 for indeholdes Bestemmelser, kunde tanet meget stor Betydning for Husegaards kom- fersøe bl. a.: Fæstebrev af 3. Just Olaus Jacobsen der have Opdyrkningen af Udmark, hvis« og san mer der en Del intetsigende Be- mærkninger om, at Haugen var i Fællig til de to o. 5. v.; nej lad os se Husegaards- fæster Sandheden lige i Øjnene og Mænd, præsenterede Befolkningen í Lastinø og Kommune, og hvis o 5 2 føj sige, at hvis de der re- de Embedsmænd, der burde være ansatte her for at paase, at Befolkningen faar sine Ret- tigheder, havde givet os Oplys- ning om Fæstebrevets Indhold og havde gjort en lille Smule for at skaffe dem, der vilde dyrke Jorden, de dem tilkom- mende Rettigheder, saa havde Opdyrkningsforholdene stillet sig anderledes, end hvad de nu gør; men de Mænd tav og deres Eftermænd tav og lukkede deres Øjne for de retfærdige Krav som Trømanden havde, derfor kunde vestre Amtskontoristen fæste Husegaard uden Forpligtelser, og derfor kunde man sidde rolig i Lagtinget og lave Trøloven af 1894 og lægge tykt Dække over Befolkningens Rettigheder, der vare hjemlede i Fæstebrevet af 1888, saa kommer til 1921 og Afløsning af Vintergræs- kommer Lag- > denne som el og da vi Kravet om ningsretten paa tingsbordet, ja san kunde man saa dejligt overlade det hele til Landvæsenskommissionen, der vel sagtens bestaar af Embeds- Kongsbønder. Saa kommer Afsnil, da Husegaardsfæstenes Udmark skal deles. Byrnadet udarbejder Delingskontrakt, der godkendes af Færø Amt efter Brevveksling med Ministeriet, der approberer samme, vistnok med Hr. Effer- mænd og næste store søe som Raadgiver; alt tillrods g for. at der forelaa Protest fra de Thorshavnske Tromænd. Som en passende Afslutning paa al den beganede Uretfærdig- vi os en Forsam- Herrer RHepræ- tænker ling af alle de sentanter, Tillidsmænd og Em- 1888 har skjule de hed, bedsmænd, der siden været med (il af! Rettigheder, som vi har haft i disse 40 Aar, ikke kunnet udnytte. Vi ser Kongsbønder, Odelsbønder, Købmænd, Amt mænd, Provster, Sysselmænd og Folk om men allesammen Modechef nu Skolelærere, som en Stunder vilde have betegnet som »alle betyder for vort Samfund«, Der stanet mangen haard Dyst imel- nogel har dem der lem dem; í gamle Dage om Højre og Venstre Politik, i vore Dage om Samband og Selvstyre, men naar det gjaldt om al hindre og hemme Smaaman- ! á i » …"” g Rettigheder, serne været rørende dens Interesser og da har der f » Enighed i Rækkerne. Nu ser vi Lagtingets Formand i 1927 træde ud af Kredsen, nabnende et gammelt, gulnet Dokument, og begynder at læse: »1) at Fæsteren vil have at finde sig i, at Stykker af Ud- marken fraskilles Fæsltet og tilskødes — Thorshavns Kom- mune for atter af denne at overdrages private til Opdyrk- ning efter derom til Kommunalbestyrelsen ind- givne Begæringer, idet den af herfor Købesum af 50 Kr. pr. foder tilflyder Statskassen, dog saaledes, at Kommunen vil saafremt Ból eller Rat maatte findes paa noget af de paagældende Stykker, at op- føre disse paa et andet Sted i disses erlagde Ko- Kommunen have, Haugen, hvor Fæsteren maatte finde det gavnligt, eller paa anden Maade at erstatte dem, 2) at det skal stan Kjerne af saadanne Jordstykker frit for at vinterfrede imod in tilsvarende Godtgørelse til disse Fæsterne af Husegaard, hvil- ken Godtgørelse bliver at an- vende til Fordel for saaledes som af Godsadmini- maatte Fæstet, stralionen nærmere blive fastsat, 3) at Fæsteren ligeledes vil have at finde sig i, at der paa samme Maade tilskødes Kom- munen Stykker af Indmarken til Byggegrunde, naar herom indkommer fra private til Kommunalbesty- degæ- ring relsen, og imod en Godtgørelse til Fæsteren af 1 Kr. pr. 12 Kvadratalen, med Hensyn til hvis Udbetaling bliver at for- holde overensstemmende med Justitsministeriets Skrivelse til Amtet af 12. Juli 1880 .. .« tilføje: »Ja, har vi í for derefter al Herrer, nu henved 40 Aar har formaaet for at skjule Ind- holdet af dette Fæstebrev og for al hindre, at nogen fik nyde af de her omtalte Rettigheder, og mine gjort, hvad vi nu tør jeg udtale, at vi ere komne saa langt, al vi med Tryghed kunne sige: Det kan fastslans som tvivlsomt, om østre Husegaards = dyrkbare Hauge herefter vil kunne ind- drages til Opdyrkning; og der glider et tilfreds Smil over Rækkerne. Ja saadan ser Billedet ud i Hovedtræk; der bliver Lejlighed til at se lidt nærmere paa Enkelthederne senere. Men lad os Arbejdere have Billedet vore Øjne, saa vi ved at betragte det For- maaske hængende for mere og mere kunne faa stanelse af, at skulle vore Inte- resser blive fremmede i Lagling, andre Steder, saa maa det blive gennem Repræsentanter, de andre vil ikke gøre det. Byrgad og egne n. LI . Islandsfiskeriet. (Telegram til , Føroya Social-Demokrat'). Reykjavik, 19. august 1927. Samlede Sildefangst indtil 13. August: Isafjord 1000 Tønder saltet, 2000 krydret, 105,000 Hektoliter til Fabrikation; Siglufjord 63,500, 30,000, 156,700; Akureyri 35,000, 1000, 141.700; Seydisfjord 8,600 saltet, ialt 111,500, 36,000, 106,600. Fontenay. En Dom. Endelig har Retten afsagt sin Ken- Sugen Skipperen og Bedstemanden paa Kt. »IHafstein«, der delse i mod den 21. Marts i Aar paasejlede Kt. »Florens« ved Sydisland og efter Sammenstødet sejlede bort fra det paasejlede Skib uden at yde Mand- skabet paa »Florens« Redningsassi- stance til Trods for, at de paa >Haf- stein« observerede Nødsignalerne fra den synkefærdige Kt. »Florens«, Dommen kom for Skipperens Ved- kommende at lyde pan 3 Maaneders simpelt Fængsel; for Bedstemanden, at denne skulde bøde til Statskassen 500 Kr.; hermed synes den kriminelle Side af denne Sag som vakte en forfærdelig Opsigt at have faaet sin Afslutning —, tilbage er Erstat- ningssporgsmaalet. Dommen fore- kommer mig at være baade for streng og for mild, alt efter de Omstændig- heder og under hvilken Synsvinkel man vil se den. Man fik ikke at vide, idet Premisserne i Dommen ellers blev oplæste, hvad det egentlig var, Skipperen dømtes for, saa meget mindre som man ud fra en Læmands Betragtning tør Antage, at disse 3 Maaneders simpelt Fængsel var for ikke at have ydet nødstedte paa Havet Hjælp, og skærpende maa det være i særdeles Grad, da Skaden tilligemed var foraarsaget af den dømtes eget Fartøj, saa det var Skipperens simple Pligt at gøre alt hvad der stød i hans Magt og endda sætte sit eget Liv i ikke meget, men i Stedet for at yde Hjælp Fare, hvilket havde været for sejler bort, uden saa meget som at gøre Førsøg derpaa. Det ser ud, som luske sig bort og Skipperen vilde overlade Mandskabet paa >Florensc til den ubønhørlige Død. Nu Sagen forsaavidt er overstaaet, saa har man Lyst at tale, hidtil har man kun af Hensyn til Loven og til Domsmyndig- hederne ikke villet ytre noget angaa- for at efterkomme ikke Men man kan ikke lade ende denne Sag Bibelordet: Loven . . .« være med at tillægge Skipperen den »Taler ilde om Hensigt, da det unægteligt ser ud, som Skipperen paa »Hafstein« har resoneret som san, at alle paa »Flo- rens« vilde omkomme paa det oprørte Hav, og saa var der ingen, der kunde berette noget, paa hvilken Maade og under hvilken Omstændigheder Kt. »Florens« var gaaet under med Mand og Mus, for de Døde træder ikke i Vidneforhør; denne Tanke er dristig og frygtindgydende, men for en kritisk Tænker eller en Bedømmelse af Be- givenheden, saaledes som den er oplyst, lader den sig ikke se ander- ledes ud, end at Meningen med det hele har været den, at Døden skulde udslætte alle Spor; men her kom For- Med Hensyn til Sammenstødet, saa kan dette hænde synet ham i Forkobet. selv den dygtigste Sømand, men ikke at yde Redningshjælp for Mandskabet paa det paasejlede Skib vil høre til Sjældenhederne. Selv i en Krig, hvor Kontrasterne er skarpe og hvor Opgaven er at myrde saa mange af sine Modstandere som muligt, vilde et saadant Tilfælde være uridderligt. Det skete maa ses paa Baggrund af en Karakter af laveste Art. Ulykken nanede Færøerne, var man at begynde med ikke rigtig klar over, hvad der var blevet af det Skib, der havde paasejlet »Florens«, og den almindelige Da Efterretningen om Mening var, at det paagældende Skib ogsan var gaaet under, man kunde mindre tro, hvad at erfare iflg. Forklaringen fra de efterlevende paa »Florens«, at puagældende Skib ikke vilde yde de betrængte Hjælp, men sejlede videre, den Tanke var umulig, men senere fik man Bekræftelse her- paa, og Skibet var Kt. »Hafstein«. Det vanskeligt tænke, langt man senere fik forekommer ingen underligt, om Myn- dighederne derfor beordrede Inspek- tionsskibet »Fylla« til at finde Mis- dæderen, og med Lynets Hurtighed