týsdagur 30. august 1927síða 1

FRÆLSI Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, Nr 15 90 oyr. á 3. og 4. síðu. Við storri lýsingum fæst . ' avsláttur í prísinum. -FØROYA- OCIAL DEMOKRAT JAVNADUR Tirsdag hin 30. august 1927. BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Telf. og skrivstovuni Porto. verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum sav Blaðið 1. Árg. EIR KOMPETENTU, ið T stjórna Havnar by, hava ikki ligið á lí lætu síðuni, táið til krámingar og skavingar kem- ur, teim sjálvum at gagni, tað skulu teir fúa, ti teir tad, og vit eru eisini vænir til at gera eiga rætt og skjal, og har hitt nú- sitandi býráð hevur sýnt sín dugnað, skulu teir eisini hoyra tað, samstundis sum býins borg- arar eisini eru sintir at frætta, hvat ið gjørt og ikki gjørt verður í ráðhúsinum í Bringsnagotu, fyri opnum og — fyri ein stóran part — lastum durum. Fyri nú skjótt mongum árum síðani >samdist< býráðslimirnir um mola- ella havnabyggingina byrådsfor- i Havn. Tåverandi madur, Søren Miiller såli, und- irstrikadi hesa semju við at siga, at henda hendingin f Havnar byråd átti at verðið skrivað við gullpenni. Men tað er nú so- leiðis lagað, at menn sita tibetur ikki um ævir á slíkum pollum, og táið hetta stóra tiltak skuldi byrja, var nýggj byrådsskipan, og sum rímuligt var, so langt sum teir kundi, lótu teir sam- tykt verða samtykt, táið mola- byggingin tá blivu ikki fundar fyri at byrjaði; hildnir eyka- og myrkir royna at fáa stundum hetta og stundum hatta broytt, so sum hvor einstakur býráðslimur ynskti at tað fyri sítt viðkomandi helst skuldi verið gjørt. Hitt stóra grýlu- og apuspæl í hesu søk — mola- og brúgva- bygging í Havn — byrjaði ikki av røttum, fyrr enn teir »kompe- tentu« komu til troðið. Tá meld- aðu seg mangan spurningar: skulu vit gera so ella so, ja hvat meina tygum? og lygum? Og tann besta komedia teir enn hava spælt fyri opnu eygu borgarans, tað var, tå býráðs- formaðurin sjálvur tridi fór til Danmarkar at hjúkla fyri ríkis- styrinum, at hetta vildi týða stórt spell fyri arbeiðsfólkið(!) í Havn, fyri hitt foroyska vinnu- lívið, og seinast, men ikki minst, vildi hetta blíva »heilt føliligt« fyri Havnar kommunu, um ikki kajbyggingin var framhildin undir eins. Andrass Såmalsson fekk Steincke sin part, og Lillelund skyldina, Stauning og bleiv heldur ikki sorur. Havnar býráð sendir seg sjálvt, í kraft av 3 ålitismonnum, sum leir sjálvir hava kosið úr sínum egna kompetenta ringi, niður til Dan- markar at royna at fáa nakað gjørt, sum teir, býráðið sjålvt, eigur skyldina fyri, at tað íkki kann gerast. Einki kommunu- ella sóknur- stýri í Feroyum, og neyvan nakað býarstýri um allan heimin, kann framvísa nakað, ið kemur JUSTITSMORDET. „ the land of the free, and the home of the brave," (!!) Amerikas Vartegn: en Frihedsgudinde, højt løfter hun Faklen med Frihedens Brand, en Velkomst til Folket fra Havet: Herinde er Fremskridtets Verden og Frihedens Land. Men se blot: I Dag har sin Fakkel hun sænket, hun staar ikke mere som Frihedens Vagt, thi nu ligger Friheden dødsdømt og lænket, snart bliver i Lænker til Galgen den bragt. Og loved? hun Frihed saa løj hun forbandet, falskt var hendes Løfte og selvgode Ros, hun sænker sin Fakkel og ind over Landet slaar kvælende tung dens røgsorte Os. VANZETTI og SACCO, de Stakler, som drømte om Frihed, den Dag, de Vartegnet saa, et værgeløst Bytte, som Uretten dømte, en Uret, ufølsom, forhærdet og raa. Vi hører det syde, vi hører det koge, vi hører det stige til rasende Raab, fra Øst og fra Vest, fra de fjærneste Kroge, det skælver af Harme og Had uden Haab. Se, Manden fra Gaden, den fattige Stakkel, han martres og mishandles Døgn efter Døgn i Landet, der praler med Frihedens Fakkel, hvor Dumhed er Dominer og Vidnet er Løgn. VANZETTI og SACCO, de Navne skal nævnes, naar Urettens Styre for evigt er endt, naar Sandheden sejrer, og Uretten hævnes og Frihedens Fakler af FOLKET er tændt! hesum apuspæli Havnar býráðs nær. Jú, teir komu aftur úr Danmark. segði so og hin tridi segði, at teir komu allir aftur sum av torvheiðum — komu sum av torvheiðum, eru og sita sum á torvheidum, táið mál, tað ræður um at framja sum kunnu vera tíðandi fyri allan byin. Allir vóru teir samdir stundum hegar, um at peika stundum hagar, har skyldin skuldi og mátti liggja, rikisstyrid vildi hava hetta so og so o. s. fr. Ja, ja, »saa snakkede Ræven for de Gæs«, og borgarar hava lurta »åtferdum«, láið Havna- eftir øllum hesum sum býráðið hevur gjørt, talan hevur verid um verkini, — tað vóru bert lótir alt- samalt; Danmarksferðin hevði eina akt, sum íkki varð spæld fyrr enn um heystið; (ad smáu vóru teir molarnir, teir einstakir góðu bitarnir, sum býráðslimir = knappliga blivu stórir og g heitir talsmenn fyri. Hví gjørdu teir so? hví hava teir manevrerað soleiðis hesu ár, sum teir skuldu rudda upp, at nú í 1927 í august mánaði liggur alt hetta stríðið, henda býráðsins havnaflokja, endiliga greidd frá rikisstyrinum, og ætlanin var, at arbeiðið skuldi byrju í næstum, koyruvegirnir skuldu hava verið útbjóðaðir, men — ja, hevur ein ikki hoyrt hetta nóg so tíðum — tað strandaði Ein segði so, annar allan rættin, teir AAGE HERMANN. byrådi, ið áleiðis, sum at lala við tey, ið átti ari- hjá ti kompetenta ikki var komið somikið alini, skuldi sum nýtast til brúgva- og vegbygging? Skuldi vit minst rætt, so var hetta ein av treytunum, at býráðið skuldi syrgja fyri, at tey pláss framvið skuldi altíð falls. Men teir smáu molarnir, ið strondina, sum nýtast í hesum endamáli, vóru til 3} kl- Ð. fyrr heyði verið tosað um, aði fyri eygunum á leim vísu. Var tað ikki betur, um teir fingu botn fyri eyguni, táið teir lítið annað egið gagn síggja, enn og besta. Borgarunum hava teir lítið botn og aftur botn. annað til yvurs fyri enn Hetta býráðið, sum nú hevur slitið seg út í býins tænastu og egna vinning, hevur skrivað sítt óluk- sáligu hovuðstaðssogu. So myrk navn djúpt í okkara blød eru tibetur ikki nógv í okkara sogu. Tað at teir klaga uppá myndig- heitir, ríkisstýrið og allar teir gekkaskortar, sum her hava verið nýttir, ger ikki vón- irnar ljósar hjá Havnar íbyggj- halda einum slíkum stýrið. arum at áfram við Og uppá tann eina dag vilja vit allir minnast býráðsins lótir, teirra apu- og grýluspæl — um teir fleiri ferðir enn samtykkja, at teir eru kompetentir og burt úr reka teir ráðhúsinum, — teir eru ikki annað verdir. Dødsdommen er exekveret! VANZET TI. Udtalelse før Exekutionen af den verdenskendte amerikanske Forfatter Upton Sinclair. Mand, Hvem er den som Gittervinduet i Mas- sidder bag sachusetts Statsfængsel? Foran mig ligger en Selvbiograf: »Hi- storien om Bartolomes Vanzettis proletariske Liv.c leg læser der, at Vanzetti er født i Byen Villefaletto i den italienske Provins Piemont. Han vide- var Søn af en Bonde og begærlig som Barn. Hans For- ældre havde Ævne til at lade | ham studere, men da Faderen havde læst, at 42 Jurister havde søgt en Stilli i Turin, kun var lønnet med 35 Lire pr. Maaned, fandt han, at den højere Dannelse ikke holdt, hvad 18 som den lovede. Og saa blev Barto- lomes sat í Bagerlære hos en Mester, som lod ham slide fra Kl. 7 Morgen til 10 Aften, med kun 3 Timers Frihed stræng om Søndagen, Efter 6 Aars Forløb kom den unge Vanzetti tilbage til For- ældrehjemmet med ødelagt Hel- bred, han naaede hjem til sin Moders Dødsleje og fattede der- efter Beslutning om at udvandre til det nye lovende Land paa Side af Atlanten. Kelner i en den anden Han fik Plads som »fornem Klub« med og lang Arbejdstid og kun kort Tid til Søvn, var i en af ringe Løn Hans næste Plads New-Yorker-Bohe- mens mest kendte Restavranter, hvor han arbejdede i et utroligt svinsk Køkken. Den unge Italiener var bange for at blive ødelagt, hvis han fortsatte dette Arbejde. Derfor tog han ud paa Landet, hvor Farmerne og de fattige Kvinder og sig af ham. Han begyndte at arbejde i et Stenbrud, senere, taale det, ley han Kok, atter Stenarbej- da han ikke kunde der og saa drog han til Smaa- byerne i Massachusetts, hvor an handlede med Fisk. Umid- delbart før han blev arresteret, var han Kularbejder ved Elek- ricitetsværket. Dette er hans ydre Liv | formet som Tusinder andre fat- tige Menneskers Liv. Men fattige Mennesker har ogsaa en Sjæl, og selv om de maa arbejde op til 15 Timer i dog Tid til at pressens Produkter og de store Aanders Værker, Vanzetti Fritid baade Dante og Krapotkin, Au- Døgnet, har de læse Rotations- læste i sin gustinus og Renan, Gorki o Labriola, Hugo, Tolstoi, Zola og 3 Carducei. Han siger dog selv i sin Selv- biografi: »Tro nu ikke, kære Læser, at | jeg af den Grund er et Viden- skabens Vidunder. For man maa ikke glemme, at jeg studerede, mens jeg om Dagen udførte haardt Arbejde. Hvor mange Nætter sad jeg ikke over en Bog ved mit flimrende Gasblus, indtil Morgenen gryede. Jeg havde næppe lagt mit Hoved paa Puden, før Klokken ringede, og jeg maatte op og gaa til Fa- brikken eller Stenbruddet.« i Begyndelsen var Vanzetti from Katolik. Han var en Gang med en Kammerat, den katolske Tro. Men senere førtes hans Tanker ind paa en For- bedring af de jordiske Forhold, og hans Erfaringer i Amerika gjorde ham til en varm Tals- mand for det menneskelige Bro- derskab paa Jorden. Saa hændte det, at Politiets Agenter arresterede en italiensk Revolutionær ved Navn Salasedo og pinte ham i fem Uger for at tvinge ham til at tilstaa, indtil han endelig sprang ud af Vin- duet i 14. Etage og slog sig ihjæl. Vanzetti, som ikke var helt amerikaniseret, fandt ikke dette i sin Orden, og ved Juletid 1919 var han med til at organisere et Protestmøde blandt Italienerne I den Anledning blev han arresteret sammen med sin Ven Sacco og anklaget for at være en af disse »farlige Røde«. Begge blev holdt fængslet for disse Anklager, men det lykke- des ikke at skaffe Bevismateri- ale imod dem. Men saa kom en Forbrydelse Myndighe- derne tilpas. Et Aar tidligere havde nemlig en Bande Avtomo- bilbanditter myrdet og røvet en Kasserer. Man besluttede saa at anklage Socco og Vanzetti for kommen op at slaas som spottede i Byen. anden denne Forbrydelse. Jeg har studeret Sagen i over to Aar og har aldrig haft Lej- mere kon- strueret Anklage denne. Ikke mindre end 10 Vidner har forklaret, at Vanzetti Dagen før Mordet befandt sig langt borte fra det Sted, hvor Udaaden blev begaaet, og alle de Vidner, som som en senere er- lighed til at se en end identificerede Vanzetti af Bilrøverne, har kendt, at de har begaaet Mened. Nil Trods for dette har den italienske Idealist siddet i Fæng- sel i syv Aar og er dømt til Døden for denne Udaad. Nu har han skrevet sit Livs Historie, og efter at jeg omhyggelig har gransket Sagen, er jeg beredt til at aflægge Ed paa, at der er mere Sandsynlighed for, at jeg har begaaet Mordet, end at Vanzetti har gjort det. Men desværre, mine Udtalel- ser tages der ikke Hensyn til ved de amerikanske Dom- stole! Upton Sinclair,