týsdagur 14. juni 1927síða 1

— DOS . — ”————— FRÆLSI Nr. 4. LT OV LITID er her å landid, frå teirri almennu sfduni, gjørt fyri at livga tey gomlu, og mangan hava mål verði uppi, sum hava miða ímóti at tryggja tilveru. Tað slepst ikki uttanum, tað tjakast ikki burt og kávast ikki út yvir, at tað er samfundsins nattúrliga skylda at gleða og lívga tey gomlu, sum gjøgnum teirra longu lívsleið ikki bert hava borið seg sjálvan uppi við dagligum strevið teirra og slitið, men eisini á hendan hátt hava verið samfundinum ein góður og tryggur stuðul. Tey, sum soleiðis hava lagt kropp og heilsu til í tí vanligu hvondags- gráa stríðið fyri at halda lívinum uppi, sveittandi slitið fyri sítt breyð, eru, táið livsløturnar halla, kreftirnar minkað og heilsan á annan hátt svíkjur, eisini borin til at fáa borið breyði upp í hendurnar, uttan at tað skal brikslast teim, at tað er av komununi, tey fáa. Tað er nakað liði síðan, at tey gomlu, fátæku og sjúku, ið komin vóru á kom- tíbetur langt ununa, blivu serstakliga ringd til jarðar av ljóðinum frá einaritil hetta brúk serstakari klokku. Hetta óskilið er broytt, tí betur, men sum framburðurin slígur åfram, og broytingar verða gjørd- ar, so verður neyvan so full- broytt, at ikki eitthvert er eftir, ið treingir til broytingar. So er eisini her, táið talan <> um al lívgað og styðja tey gom'u, — tað torvast nógvar broytingar, til vit rokka so langt, at vit kunnu siga: tað er eins gott at verða gamal og útslitin, og sita fjálgt og lýtt, sum at verða ungur og verkfúsur, staddur í lívsins mest baldruta stríði, við tí fyri eyga at greiða alt sum best, so nakað verður til at nýta —annað til at savnað. Tey ungu fúa mangan áminn- ingar — til tíðir eisini við góð- ari grund — frá manndóminum — um ljødliga at umgangast tey gomlu, verða teimum beinasom í stuttum: vera góð við tey gomlu. Kundi ikki ungdómurin við góðari grund vent sær til manndómin og sagt: verði tit góðir við tey gomlu, tit hava rættin og maktina og kunnu, um viljin er til tess, hava tað neyðturvuligu umsorgan fyri teim gomlu! Vit kenna alt ov væl tær eymu kenslur og rerandi umsorgan, sum manndómurin við maktina, hava fyri teim gomlu, tað kemur alt ov tíðum til sjóndar. Nevn lóg- ina um aldursstudning, hvussu langt teir toyggja seg fyri at nýta hana til at lætta og stytta teir taldu dagar hjá teim gomlu. Vit loyvað okkum at halda, at hon (lógin um aldursstudning) viidi Lýsingarprísur fyri petitreglu: 30 oyr. å forsiduni, 20 oyr. á 3. og 4. síðu. avsláttur í prísinum. -FØROYA- Vid størri lysingum fæst virka betur, um hon var meira nytt. Av manndómi kann tað krevj- ast, at hann ger manndómsgerð, og tykist tað tí eisini at verða væl so langt frá manndóminum, tann stóða, sum teir 16 tóku til Aldursrentulógina, táið hon bleiv fyrilogd Foroya Løgtingi. Aldursrentulógin vil ganga aftur, sjálvt um hon skuldi farið nakrar ferðir aftur til umrødu í útsetingarneyndini við tí vakra viðmæli at beinast burt og goym- ast væl til næsta ár. Nær kemur so hetta næsta árið? spyrja vit. Og nær man hitt samlaða »Føroya Løgting« fylkjast um at avrikad nakran haldgóðan stuðul til tey gomlu, og, ikki bert sum higartil, venda sær til tey yngru og siga: verði tit góð við tey gomlu — undir- skilt, til at hugsa um tey í ár. stundir Men Ja, hvor veit, um — vit hava íkki næsta år . ikki henda sak vil ganga aftur £ á Løgtingi í ár, tí tey gomlu eldast, og fet teirra tyngjast í hvørjum, hvíldarkveldið er nær, Tað kann ganga eina tíð at kunngera, at ein sovorðin sak verður skumpa til síðis, men tey gomlu kunnu ikki kova altíð. Býarstýrið í Havn hevur sam- krógvast í tykt at keypa hús til aldursheim. hetta ein lítil løgtingsmynd — um at Tað var tvídráttur um bíða og síðani fáa moderna, væl hóskandi komplex til býins gomlu. Teir, sum í lótum hava verið og kenna í royndum, hvat ið tað vildi ført til at latið málið bíða, stemmadu- tí fyri, at byar- stýrið keypti hús, meðan tað fekkst. Har er so byrjan gjørd til at hisa teim gomlu, eftir er at gera brúk burtur úr lógini um Ald- ursstudning í so stórt mát, sum lógin heimilar tað; kanska at tað kundi verið grundir fyri, at aftur til viðgerð á Foroya Løgtingid. aldursrentulógin kom Hetta tiltak Havnar byarstyri- sins, um at gera útvegir fyri at hýsa teimum gomlu, måtti eggja nakað Logtingið til at gjørt munagott fyri landsins gomlu. M. S. V. Neistar. Hvorfra stammer í Grunden Hr. Nielsens mange Penge? De er tjent ved Smugling. Ja, saa, ja, saa kender hans Rig- dom altsaa ingen Grænser! * EJ * Tusind Stjerner kalder jeg til Vidne paa, at jeg elsker dig, Lilly! Jeg vilde synes bedre om to Vid ner hos Giftefogden! * Turisten (i den lille By): Hvar bar- berer man sig her í Byen? Drengen: Her í Byen plejer man at barbere sig i Ansigtet! Tirsdag hin 14. juni 1927. JAVNADUR Damen: Sig mig, min Ven! Véd din Moder, at du ryger? Drengen: Véd Deres Mand, at De taler til fremmede Herrer paa Gaden? Mo'r, blot et Spørgsmaal, saa skal jeg ikke spørge mere i Aften. Naa, hvad er det da? Mo'r, hvorfor drukner ikke de smaa Fisk, inden de faar lært at svømme? I et vestjysk Sogn hændte efter hvad der fortælles í »Østsj. FIkbl.e for nogen Tid siden følgende: En Mand, hvis netop var nedkommen med Trillinger, blev a en Nabo forelagt maal: Er det overstaaet? Manden rede: Det véd a ett; men der er da kommen tre! Kone følgende Spørgs en lun Vestjyde sva- Det var en god Medicin, Dokto ren skrev op til min Kone! hun blot hæs, men nu kan hun ikke sige et Ord, Kan jeg faa et Par Fla- sker til af den? Før var Landmandsbanken. Venstres politiske Ragekniv ragede sig et Nederlag til. Stauning taler spansk med Ekscellencerne. Da det Ministerium socialdemokratiske Efteraar Kriseforslag til Mildnelse af Erhvervskrisen, la- vede de Radikale Mudder. Dette Parti vilde nok stotte en social- sidste fremsatte sit demokratisk Regering, men ikke styrke den. Og fra radikal Side var man klar over, at en Gen- nemførelse af Kriseforslaget vilde styrke Socialdemokratiet. Af den radikale deres Underminerings- Hertil fik de kun Statsminister Stau- Aarsag begyndte de arbejde. ringe Held. ning gav dem Valget: Enten Realitetsforhandling om Krise- forslaget saadanne positive Dele af dette og Gennemførelse af Forslag, at det virkelig fik Be- tydning for Erhvervskrisen eller Valg. Dette Standpunkt vil Social- altid tage. Naar de politiske Traade er gaaet i Væl- gerne have Afgørelsen. Det er Folket der sel Skæbne. Saaledes er den al- mindelige Valgrets Idé, Folket er højeste Autoritet, naar Sam- fundsspørgsmaal afgøres. Uagtet demokratiet en uløselig Knude, maa bestemmer sin denne Opfattelse ogsaa er Libe- ralismens, ser man nu og da liberale Partier, der er for Vælger- hunde- angst for at møde nes Domstol. Detradikale Parti faar ofte Anfald af denne Syg- dom. Saaledes ogsaa i Efter- aaret. D'hrr. indenfor Radika- lismen, hvem Partiets taktiske Manøvrering er betroet, fandt ikke Øjeblikket gunstigt for de radikale Repræsentanter at møde for Vælgernes Domstol. Stau- ning burde derfor skræmmes til at undlade at afholde Valg paa dette Tidspunkt. Til Formaalet mente de radikale at kunne an- vende — Landmandsbanken. Í tigsdagen lød de radikale Spid- ser falde Udtalelser om, at det vilde være en Fare at afholde Valget inden Landmandsban- kens Forhold var endelig ord- SOCIAL DEMOKRAT BRODURSKAPUR Kosiar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bilagt á posthúsinum, bra og skrivstovuni. Telf. 5 Nej, nu bliver Professoren vir- | ; | Véd du, hvad han | } | præsterede i Gaar, da han gik hjem » oo . sept Í kelig for distræt! mefra? Han smækkede sin Kone og kyssede Døren! Føler du d'v meget besværet af Hver | din Rheumatisme? | ; | Ja, det kan du tro, jeg gør. | eneste Idiot, jeg møder, skal stoppe #4 mig og sperger til den! | Vil De passe paa min | Øjeblik? Undskyld, men jeg er Borg- | mester her i Byen. Det gør ikke noget. De ser fot | holdsvis ærlig ud! Er De stadig Medlem af Vege- | tarisk Forening? | Nej, desværre jeg er blevet | ekskluderet! Men hvorfor dog? Fordi man havde opdaget, at jeg | var kalveknæet! nede. Og denne Ordning maatte tilvejebringes omgaaende. Og Venstre sang med i det radikale Saaledes Finansmini- Kor om denne Sag. udtalte nuværende ster Neergaard, at „for Erhvervs- livet var det en Livsbetingelse, at Landmandsbanken snarest blev endelig ordnet«. Alligevel Valget. Og dets Resultat blev det demokratiske Ministeriums Af- | kom social- gang og 11 Venstre-Ekscellencer Høv- Mad- Regeringens paa Taburetterne, med dingen (1), Hr. sen-Mygdal, som Chef. Efter dette var Gods»ejer« Vælgerne vsavnarstødum berettiget til at mene, navnlig i Henhold til Hr. ovenfor Neergaards Udtalelse, at nu vilde Sporgsmaalet om Land- citerede mandsbanken blive ordnet sna- rest, thi det hastede jo! Det hlev Vinter og Vaar. Men saa skete der ogsaa noget. Den 31. Maj fremsatte Hr. Slebsager et Forberedelse af Forslag Í Folketinget | | en Nvordning af Landmands- | banken. Forslagets Realitet er i Virkeligheden kun at udskyde | Spørgsmaalets Ordning til næste Rigsdagssamling — eller maaske længere og nedsætte et Ud- valg til forinden at udarbejde Forslag derom. lovforslagets Pøf. I gaar ud an at bemyndige Handelsmini- steren »til at nedsætte et Udvalg paa to til Landmands 'ersoner til at udarbejde Forslag en endelig Ordning af sankens Forhold til Forelæggelse for ligsdagen i den ordentlige Rigsdags samling 1927—28«, Det er den ene af disse skal repræsen- Forudsætningen, al tere. Staten og den anden Na- tionalbanken. Í Pgf. 2 findes resumeret Ho- vedlinjerne for Nyordningen í folgende Ord; 8 Ved Ordningen skal Banken sættes i Stand til at fortsætte sin Virksom hed som selvstændig Aktiebank, efter Porto Blaðið 143 LL árg. at dens Balance er nedbragt til en passende Storrelse. Af udenbys Filialer, navnlig saa danne, som tidligere har virket som lokale Banker, sker Udskilelse til elystændig Virksomhed i et saadant Omfang, som skønnes føreneligt med den samlede Virksomheds Tarv. Af Bankens Åktivmasse udskilles og overføres til en Afviklingskatse Aktiver, s Karakter maa anses for m det paa Grund af disses ønskeligt at udskille, og som bør afvikles. Underskud, Sta tus udviser, efter at denne Udskillel se har fundet Sted, kens Virksomhed Staten betaler det hvorefter Ban fortsættes under det nuværende eller ændret Navn. Jasis for den fremtidige Virksom- hed skal være en nv Aktiekapital paa 50 Mill. Kr., tegnet i Ind- og Udland. Arbejde Om Udvalgets videre hedder det: »Det paahviler tillige Udvalget at udarbejde Forslag om, hvorledes de i $ 2 onhandlede Beløb, nemlig dels det Tab, som Staten vil have at dæk- ke, dels Beløbet for de til Afviklings- kassen overgaaede Aktiver, skal stil- les til Disposition for Banken. Udvalget er bemyndiget til at for handle med Nationalbanken, de pri vate Banker i Hovedstaden og Pro- vinserne samt Erhvervsvirksomheder og til at fremskaffe Tilbud paa Over Aktiekapitalen fra Indlan det saavel som fra Udlandet. Udval at antage lønnet tagelse af get er berettiget til Medhjælp.« Endelig gives der i Lovfor- slagets sidste Paragraf Bemyn- digelse til Optagelse af et even- tuelt Statslaan. Denne Bestem- melse har følgende Ordlyd: »Dersom det, forinden den endelige træffes, er nødvendigt Midler, be- es Finansministeren til at op- Ordning kan at skaffe Banken likvid« Laan paa et Be S. ÁA. Dollars og paa højest eet Aar hvoraf tage et midlertidigt løb svarende til højest 20 Mill. U. Provenuet med Tilslutning af Rigsdagen Landmandsbank-Udvalg helt eller delvis af Ministeren for In Søfart kan stilles dustri, H indel og til Disposition for Banken.« Bemærknin- det er Natio- forinden den Í Lovforslagets ger siges det, aft í 4 = nalbanken, som paatager sig et vist moralsk An- svar for Nyordningen, har øn- sket denne fuldt udarbejdet i Detailler, hvilket det To-Mands- Udvalg skal gøre. I sin Forelæggelsestale fremhæ- vede Handelsministeren stærkt, at Balancen var gaaet meget ' ned, I 1922 var den 1158 Mill. kr., i 1926 var den gaaet ned til 791 Mill., og nu i April 1927 var den endog nede paa 671 Mill. Kr. Ministeren vilde være muligt at sikre Aktie- haabede, at det majoriteten paa danske Hænder og sluttede med at fastslaa, at reditorerne vedblivende er fuldt sikrede ved Statens Garanti. Denne 2. Juni var dette mær- kelige Forslag til Behandling i Og dets Skæbne Højres Ordfører, Rigsdagen. blev krank. Hr. Pitzner, havde ønsket, at udtalte, at >hane Forslag ikke var bleven fremsat«. Han Parti ikke kunde tiltræde Forslaget i den foreliggende Skikkelse. Paa de radikales Vegne, er- klærede Zahle, at de radikale vilde være villig til at overveje Opta- gelsen af et Statslaan, hvis det var nødvendigt, Alt det andet i Lovforslaget var overflødigt! Dagens Sensation var imidler- tid, at Hr. Slebsagers egen dette erklærede, at hans