týsdagur 14. juni 1927síða 2

Á H + Á i Partitælle, C. O. Pedersen, er- klærede, at han ikke kunde an- befale Forslaget. Thi man bin- der Rigsdagen med det og for- hindrer dermed Rigsdagens Over- vejelser af alle Muligheder. For- slaget lægger Magten over i Na- tionalbankens Haand, og saa megen Tillid havde Taleren ikke til denne Bank, at han øn- skede at overlade den alt, Han sluttede med ni erklære, at han ikke vilde givs nogen Finansminister Bemyndigelse til at optage Statslaan uden videre. Om Forslaget udtalte vort Partis Ordfører. Th. Stauning: Det foreliggende Lovforslag har | formentlig til lensigt at opfylde givne Løfter, bl. a. det Hr. Zahle erklærer get paa det radikale Venstres Vegne af Hr. Madsen-Mygdal om Ordning. Al byder Løfte, som Landmands- dette nogen bankens hurtige Forslag aldeles Løsning er imidlertid en ikke beklagelig Kendsgerning. Venstre, der í Oktober angreb den socialdemokratiske Regering, fordi denne endnu ikke Landmandsbanken, har unægtelig gi havde »ordnet« vet sig god Tid. Regeringen har vel nu indset Sagens Vanskeligheder og erkendt, at gaaende Regering den Gang var ganske uberettiget. Det, her foreligger fra Hr. Slebsager, være fremsat Dagen Tiltræden indeholder Angrebene paa den fore- der kunde meget let efter Hr. Slebs Handelsmini agers som ster. Det aldeles ingen Løsning, men kun ny Tale om Landmandsbanken. Forslaget gaar ud paa en Udskyden foreløbig altsaa til end af Spørgsmaalets Løsning, til næste et Tidspunkt, da det er nuværende Rege Rigsdagssamling, mere den í Det er et Forsog paa Regeringen har tvivlsomt, om ring eksisterer. Flugt fra det Ansvar, paataget sig, og det Forslag, som Re- | geringen har brugt fem Maaneder til at »udarbejde«, er i bedste Fald overflødigt og negativt og sandsynlig vis ogsaa skadeligt, kun egnet til at skabe ny Uro om Banken, Stauning fortsatte: Jeg kan gerne afstaa fra at tale om de »gamle Skader«. Enhver ved jo, at de, der i sin Tid fundet saa katastrofale Tab, ikke var de Tusinder af Smaafolk, der nu plukkes ved Nedskæring, men at den store Svindel fuldbyrdedes af en høj paaførte Sam agtet Kreds af gode Patrioter og varmhjertede Antisocialister. Det er et højst mærkeligt Forslag ved Lov at fastsætte, at et Lovfor slag, udarbejdet af to Personer, til sin Tid skal forelægges Rigsdagen af den til den Tid siddende Regering, uanset hvad denne selv maatte mene om Sagen. At en saadan Undersø gelse foretages, kan ingen have noget dertil ingen Lov imod, og behøves Regeringen (il paragraf; men binde det Forslag, der de to Mænds Overvejelse, er absurd. ikke mindre Lov at fastsætte, at maatte fremgaa af er det ved Omsæt mærkeligt Jankens ning skal presses ned til et Minimum. Det er en tærke Kræfter, der under grave Landmandsbanken. Der melser, som tilsigter at vatkapitalens Interesser, men ingen til Samfundets Indrømmelse til de arbejder paa at findes i Lovforslagets Bestem varetage Pri- Varetagelse af Statens og Interesser. Den stadige Balance-Indskrænkning, som Regeringsforslaget bygger paa, vil være dræbende for betydelige Kredse i Med hvilken Ret vilde bestemme, at de og de af Bankens omdisputable Aktiver skulde henføres til en Afvik- lingskasse? En Foranstalt ning vilde være ensbetydende med paa Forhaand og uden grundig Under søgelse at dødsdømme adskillige Er- Erhvervslivet. Rigsdagen nu saadan at have modtaget | hvervsvirksomheder og sikre Staten be- tydelige Tab. Jeg ønsker at rette det Spogsmaal til Regeringen, om det foreliggende Lovforslag er med Tilslut- ning af Landmandsbankens Direktion og Bankraad. Dette vilde mig høje Tanker om disse Institutio- fremsat ikke give Interes ners Varetagelse af Bankens ser, men pan den anden Side vilde Forslagets Fremsættelse uden en saadan Tilslutning være en højst an gribelig Regeringshandling. Det er ganske urimeligt pan det Í nuværende Tidspunkt at binde Rigs Landmandsbanken i Staten har betalt Mill. Kr | være et privatkapitalistisk Foretage | en Aktiebank, Hvorfor netop en Aktiebank ? Hvor Forhaand udelukke, at det Andelsbank? Og * | ikke overveje Sporgsmaalet om en Síats- dagen til, at efter at | Underskud med ca. 200 Fremtiden, for paa bliver en hvorfor bank? Jeg ved, at dette Ord har en ilde Klang i danske Venstre-Øren men i Sverige har jeg talt med man | se Venstremænd, der er meget stolte af den Statsbank, de har der i Lan- vilde det, og det være ganske ufor- svarligt ikke ogsaa at tage denne Mulighed med i Overvejelserne. Í, 2, og Lovforslagets Parngraffer 3 anser vi for overilødige og lige, I $4 Finansmini- steren til at laane indtil 20 Mill. Dol- lars í U. S. A. og »helt eller delvis« at stille Disposition for skade- bemyndiges Pengene til Jeg kan ikke tænke mig, al agen vil give en saadan Bemyn hvilken til den til en Regering, til ikke er større end Som Led i »Ordning« er et Tilliden nuværende, Landmands bankens Statslaan overflødigt. Der er saadun sikkert intet dokumenteret om en Nødvendighed, hvilket Re hvert Fald først maatte gøre. ganske geringen i Jeg tror iøvrigt slet ikke Rigsdagen vil give en sandan Bemyndigelse fra sig. Da den tidligere Regering for et Narstid | se til blot al iden anmodede om Bemyndi- konvertere et Laan, nægtede Rigsdagen det, og man kan da ikke stille Venstres Regering an Skal et Laan absolut optages, bør skal forrente og afbetale det. vel ikke løse, hvem der Det kan være Meningen, at de Arbejds- orvejen afgøres, Tjeneste- mænd skal paatage sig denne Byrde? Skal den arbejdende Befolkning be tale den kapitalistiske Svindel? Det vilde være dristigt, men ikke utænke- r NEdSKAGrné Smaafolk og list efter et Forslag, der stammer fra den nuværende Regering, men om Maaden, hvorfra Betalingen skal ske, Fald maaske af maa vi i hvert have Besked, Det fremgaar disse Be mærkninger, at Socialdemokratiet tiltræde Lovforslaget, og efter at et moderat Blad nu har med ikke kan delt, at Regeringen ikke agter at fore- slaa Toldforanstaltninger, | ogsaa, at Hr. Púrchel venter jeg vil komme og han sagde Tidende«: dalla ca udlagt: Nu skal De (Slormen Regeringen, som sige til til »Berlinske lajifik det er ikke øse mere op til mig! de Munterhed.) endte med, at For- slaget til et Udvalg. Og derfra naar det næppe nogen Sinde, ihvertfald i den Skikkelse, Ministeriet har fremsat det. Debatten henvistes Om Forslaget og vort Parlis Stilling til »Social-Demokraten« i Landmandsbanken, skriver København: Hvad er Det er For det første er det for at bluffe grov politisk Svindel, der man il, fordi Rigsdagen Meningen med Forslaget? saa lige til. fremsat Befolkningen, en ! siutte man ikke tør uden at have givel Befolkningen Indtrykket af at ave »ordnet« Landmandsban- ken. Men dernæst og det r Hovedsagen er det Hen- sigten nu at binde Rigsdagen og dér af Land- faa fastslaaet, al mandsbankens Ruiner skal ska- bes en ny privatkapitalistisk Bank. Virkeligheden, at end Ordningen bliver med IHen- Lovforslaget fastslaar i hvordan saa syn til andre Ting, saa skal alle tabbringende Led af Virksom- heden udskilles tH Statens be- hagelige Røgt og Pleje í en sær- lig Afviklingskasse, og Befolk- ningen faar Lov til at betale for Overklassens Spekulation, Spil og Svindel. Det fastslaar tillige, at alt det levedyglige og indtægt- givende skal foræres til Høj- finansen iForm afen ny privat- kapitalistisk Bank; altsaa netop den Ordning, som Socialdemo- kratiet forudsagde og advarede den danske Befolkning imod. Socialdemokratiets Stilling kan ikke være Tvivl underkastet. | 1938 udløber Nationalbankens Oktroj, der jo i 1908 af Alberti, som en af hans sidste Handlin- ger, blev forlænget paa 30 Aar, i] Efter den nugældende Lov gæl der Landmandsbankgarantien til 1932. Det er klart, at Statens og Foikels Interesse kræver, at Ordningen, naar Nationalban- kens Oktroj redt i god Tid í Forvejen. At udløber, er forbe- have Landets største Bank Landmandsbanken under Statens Eje og Kontrol vilde give Staten en særlig stærk og ig Stilling overfor Natio- hvad Cf InstLg 8 , nalbanken. Der vilde der stemmer med Socialdemo- kratiels Program være dan- net et godt Grundiag for Statens Overtagelse af Seddelprivilegiet, og der vilde under alle Omstæn- digheder være Udgangspunkt for at opnaa en tilfredsstillende Ordning med Nationalbanken, hvis, der ikke, hvad vi føler os overbevist om, til den Tid er Flertal for Standpunkt. Socialdemokratiets Men for en Regering, hvis Chef er trælbunden til Høj- inansen, ikke mindst ved de 200.000 Kr. han delsbanken for en skylder Ílan- Skorstens- prioritet i »Edelgave«, er Opga- Høj- finansen den økonomiske Magt, samtidig Byrden lægges paa den arbejdende Befolknings ven netop at udlevere med, Skuldre. Derfor lader man den saglige Side af Sagen staa hen i det uvisse, medens man der- imod siraks søger at underbinde Rigsdagens Handlefrihed i det principielle, fordi baade Rege- ringen og Højre har en sikker Følelse af, at det lakker Held med Ekscellencernes Magt. paa Derfor skal Tiden, der er igen, bruges til at baste det kommen- de demokratiske Styres Handle- frihed. Ileroverfor spiller det jo for Magthaverne en under- For- ordnet Rolle, at de ved et slag, som det ovenfor omlalte, kun kan skabe ny Uro om Banken og volde Statens opnaa at økonomiske Interesser ny Skade. Frá utheiminum. oe A LE Verdensøkonomien. Konference afsluttet og Delta- hjem til de Den økonomiske i Genéve er gerne alter vendt Lande, de repræsenterede. En Række Resolutioner vedtoges. Og det maa nu være Repræsen- tanternes Opgave, at faa deres Hjemlands Styrelse til al god- kende Resolutionerne og handle Aand. Af de vedtagne Beslutninger Konferencen fordømmer Ind- og idet i deres bør nævnes, al Udforselsforbudssystemel, den anser en Tilbagevenden til virkelig Frihed, for den inter- nationale Handel for den Betingelse for Velstand Man kræver simplificeret og tigste over hele Verden. Toldtarifferne systimatiseret, og det maa være en Opgave for Folkeforbundet at søge dette gennemført. Tiden maa nu være inde til at gøre en Ende paa Forhøjelsen af Told- tarifferne og til at lægge Roret om i modsat Retning. Í den Forbindelse peger Konferencen paa den Betydning det har, al industrielle Foretagender, der ikke kan gaa uden Toldbeskyt- telse, og som kun skaber en uøkonomisk og kostbar Produk- tion, samt baandlægger Dele af den som Følge af Krigen redu- cerede Kapitalmængde, ikke bør nyde Stotte. Verden man vende tilbage til en sund, rationel øko- nomisk Politik. Om Verdens- fredens Opretholdelse, Begræns- ning af Ruslningerne og Paa- virkning af den offentlige Me- ning i Konferencens Anand ved- toges ligeledes Resolutioner. ln Betingelse for, at disse Vedtagelser skal fan nogen vir- kelig Betydning for de enkelte De- Nationer, er imidlertid, al folkningen giver Socialdemokra- tiet den fornødne Styrke til at føre Konferencens Besluining ud i Livet. Under det privatkapita- listiske Styre tror vi ikke paa, at det vil lykkes. Der maa et Systemskifte til. Først under Socialismen vil bedre Tider op- rinde for Nationerne, thi da vil indbyrdes egoistiske Stridigheder afløses af internationalt Fælles- virke til Menneskehedens Vel. D. F. D. 8. sælger Skibe. Det forenede Dampskibssel- skab har solgt følgende Skibe: »Alexandra«, »Virginia«, »Erik«, »Svend« og »Delaware«. England og Island. Udenrigsminister Chamber- lain har i Underhuset fremsat en Meddelelse om, at der vil blive sat en Undersøgelse i Gang ved- rørende den i Far- vande skete Anholdelse af Traw- leren »Charles Doran«, Hull, og { Skibet var ble- le, som ven idømt af de islandske Myn- islandske den Bø digheder. En beåragerisk Præst. Den svenske Præst, Lagergren, > » ved Kirken i Ramsjø i Nord- land, har skudt sig i Kirkens Sakristi. Han havde beganet Be- drageri overfor Menighedens Midler, som han administrerede. Og da Revisoren havde anmeldt han sig en sin Ankomst, skød Kugle gennem Ifovedet. Valg i Danzig. Fremgang for Socizl-Demokratiet. Ved et til Kredsdaj kratiet frem fra 11,200 Stemmer til 16,600. De Tysknationale gik tilbage fra 22,000 til 15,000. Kommunisterne opnaaede 1700 Stemmer, hvilket betyder en Tilbagegang paa 1300 St. Po- lakkerne opnaaede 705 SL, hvil- forleden afholdt Valg n gik Socialdemo- ket er en Tilbagegang fra sidste Valg paa 862 St. Kolindsundbørderne har ved Landsretten faael „De samvirkende Vagforbund«, »Arbejdsmandsforbundet« og »Landarbejderforbundet« idømt en Bod samt Erstallning til Sagsøgerne paa ialt 220,000 Kr. Med de 110,000, som Arbejderne tidligere i Henhold til Højeste- rets Dom har udredet, bliver det 360,000 Kr., danske fagorga- niserede Arbejdere har maattel udrede, fordi de førte en Kamp for at skaffe fattige Landarbej- Levevilkaar. Den standset, dere bedre ikke ved Kolindsund Den vil For- Kamp er dog fordi Bonderne ar vundet en Sejr. om end under andre mer blive fortsat, til Bonde- landets Arbejdere opnaar bedre og menneskeligere Kaar, end Tiden vydes af det, der nu har Herredømmet over Jorden. Dommen vil blive appelleret til Højesteret. Kampene i Kina. Den kinesiske Borgerkrig ra- De sidste Meddelel- der ved dem, de for ser stadig. ser gaar ud paa, ul Hankow har været udkæmpet et stort Slag, hvor de nationali- stiske Tropper skal have haft et Tab paa 14000 Mand. I Han- kow er Hospitalerne overfyldte af Saarede. Imod Tientsing ryk- ker Shang-Kai-Cheks Tropper frem. 1 den Anledning har Ja- pan sendt 2000 Mand Tropper fra Manchuriet til Peking og Tientsin for at beskytte Udlæn- dinges Liv og Ejendom. Til samme Formaal agter Amerika ogsaa at sende Tropper fra Fili- pinerne. England og Rusland. Hølge »Aftenposten« er Norge bleven anmodet om at varetage de britiske diplomatiske Inter- esser i Rusland. Skal Hvalerne fredes? Fornylig afsluttede Komiteen for »Den internationale Havun- dersøgelse« et Møde som blev afholdt i Ostende. Paa dette Møde drøftede man bl. a. Nød- vendigheden af at skride til en international Fredning af Hva- lerne eller i alt Fald en Be- grænsning af Hvalfangsten for at hindre, at de sjældneste Hval- Arter helt udryddes. — Er Hvalernes Antal stærkt pan Retur? spørger >B. T.« Ma- gister Boving-Petersen. — Ja, det kan desværre ikke nægtes, navnlig for visse større som Ka- skelotten og Dlaahvalen. Sagen er jo, at Kæmpehvaler med den brede, lidet manøvre- dygtige Form har vanskeligere ved at:undgaa Forfølgerne end de slankere, spidsere Typer, der Grindehvalen f. Eks., let- tere kløver Vandet. Og det er ikke blot Fangstskibene, som er Kaskelottens Fjender, ogsua Spækhuggerne overfalder dem i Sværme og gør det af dem. Derfor er der ingen Tvivl om, at hvis vi skal hevare disse Oceanernes Mammutler paa vor Klode, maa vi ad Lovgiv- ningens Vej í Tide værne om dem. Derfor behøver man jo ikke at ruinere detstore Erhverv, Hvalfangsten er. Grinde- hvalerne er langt talrigere og formerer sig slærkere, og ogsaa mindre Hval-Arter er Jagt Objekter, som ikke trues med Udryddelse, í alt Fald fore- Ariers Vedkommende disse som saa som > rim andre løbig. Flyverulykke. Í Augueta opstod der forleden Drand i en Militærflyver, hvori befandt sig fire amerikanske Flyvere. De omkom alle i Flammerne. Mange Mennesker overværede — den grusomme Tragedie. Det var umuligt at komme de ulykkelige til Hjælp. Et dansk Havfiskeri. Ved et fornylig af Foreningen »Dansk Arbejde« afholdt Møde udtalie vor Partifælle, Folke- tingsmand P. Andersen, Svend- borg, om dette Emne, idet han redegjorde for de Bestræbelser, »Dansk Arbejde« havde udfol- det for denne Sag: Mærkværdig nok havde man mødt Modstand i Dansk Fiskeriforening. Det Lovforslag, der har været fremme í Folke- tinget, ganende ud paa et Laan pan 00,000 Kr. til Anskaffelse af Materiel til Fiskeri paa Fær- øerne, Ísland og Grønland, har mødt Modstand hos Dansk Fi- skeriforening, for saa vidt, som denne forlanger, at en saadan Bevilling skal gaa ind i den almindelige Bevilling til Fiske- riet. Dette havde forbavset ham, at man netop fra den Side har vist Modstand mod et stort Hav- fiskeri. Vi kan ikke paa Grund- lag af det hjemlige Fiskeri skabe en dansk Hermetikindu- stri, dertil kræves et stort Hav- fiskeri. Regeringen har heller ikke kunnet tiltræde Henstillin- gen om at stille Midler til Rau- dighed til dette Formaal.