týsdagur 14. juni 1927síða 4

»FØROYA SOCIAL-DEMOKRAT« Thorshavn, Underskrevne tegner herved Abonnent paa »Føroya Social- Demokrat« for Juni Maaned og Juli Kvartal. Navh — —— Stilling - — Bopæl Revolutionen i Østen. Af Knud Korst. Nationalisterne og Industrien. Har man ikke før vidst, hvor svækket England og de andre eu- ropæiske Stormagter er gaaet ud af den store Krig, kan man ikke undgaa at vide det nu, ingen i Ver- den kan jo mere være uvidende om, hvad Magterne faktisk maa lade sig byde af Kineserne. Før Krigen skulde nogen Mand af far- vet Race have vovet at krænke kritiske Interesser noget Steds paa Jordkloden, om end han boede paa det mest afsides Sted, han vilde dog være blevet ramt af Englands pansrede Næve. Nu maa Europæerne finde sig i, at den farvede Mand i Østen be- handler ham som Ligemand. Det berømte Skilt i Shanghai, hvorpaa der staar »Ingen Adgang for Hun- de og Kinesere«, er i Dag fjernet og i Morgen maaske erstattet af et andet med Paaskriften: »Ingen Adgang for Hunde og Englæn- dere«. Hvorfor sender England da ikke sin vældige Krigsflaade til Østen og knuser de opsætsige? Simpelt- hen fordi England ikke kan knuse dem.. For det første fordi Europa siden Verdenskrigen har tabt Fø- rerskabet i Verdnspolitiken. Ini- tiativet og Førerskabet er gledet over paa andre, navnlig Rusland, Amerika og Japan; af disse tre Magter gaar i hvert Fald Rusland og Japan direkte mod den euro- pæiske Imperialisme, den første aabenlyst, den anden fordækt, og Amerika vil græde tørre Taarer, Anseelse. I en saadan Situation kan Europa ikke have megen Slag- kraft i Orienten. Men desuden: hvad kunde et vældigt militært Togt til Øssten hjælpe Europa. Man kunde maaske bombardere Shanghai og lægge en Del Kyst- og Flodbyer i Ruiner; endnu en Gang kunde England maaske faa Kina til at skælve for sin vældige Krigsmaskine. Men til hvad Nytte? Det, England til sy- vende og sidst søger i Østen, er jo hverken Byer i Ruiner eller skræk- slagne Mongoler, men Markeder, hvor de kan sælge deres Bomukls- varer og Maskiner, Steder, hvor deres Købmænd kan drive Handel, og hvor deres Skibe kan faa noget at fragte. Og netop paa dette Omraade, det økonomiske, har Udviklingen un- dergravet Europas Position i Østen paa det alvorligste. Her hjælper ingen militære Opbud, ingen Krigsmaskine, ingen Bombarde- menter, Forudsætningen for blom- strende Handel og Skibsfart er tværtimod fredelige Tilstande. hver Gang Europa taber i Magt og De crientalske Folk benyttede Verdenskrigen til at frigøre sig for Europas økonomske Indflydelse paa forskellige vigtige Omraader. Og det er denne Omstændighed, som til syvende og sidst gør der muligt for dem at optræde med saa megen Kraft mod, Europa. Allerede før Krigen var de orien- talske Folk ganske vist begyndt at »vaagne«, som man den Gang sagde. Men hele denne Opvaagnen syntes at være uden synderlig praktisk Betydning. Den viste sig mest deri, at den intellektuelle Ung- dom i Asien, Studenter, Embeds- mænd, Læger, Militære og andre Borgerelementer gav sig i Lære hos Europæerne. Ved alle Europas Universiteter, Hospitaler og poly- tekniske Læreanstalter steg Antal- let af asiatiske Lærlinge Aar for Aar. Disse Folk var ivrige Natio- nalister, de drømte om og arhejde- de med Liv og Sjæl for at gøre deres Fædreland frit og selvstyren- de, jævnbyrdigt med de europæi- ske Nationer. Det er disse Folk, som i Dag — i hvert Fald fore- løbig — fører an i den mægtige nationalistiske Bevægelse i alle Østens Lande. Men den Gang syntes det rigtig- nok ikke, at den nationalistiske Be- vægelse skulde blive meget andet end ungdommelige Sværmerier. Tværtimod syntes de europæiske Magter Aar for Aar at vinde i Ind- flydelse og at erhverve stedse flere Rettigheder baade i Kina og In- NBC Kærlighed tilgiver alt (Fortsat.) Barnet viste slet ingen Frygt, sider, det var en god ldé af og Flygtningen var altfor op- taget af at spise til at lægge vi- dere Mærke til hende. Men da han pludselig saa derhen, op- dagede han, at de store forun- drede Barneøjne saa paa ham. — Hvor Du er sulten, sagde hun, Du spiser altfor hurtigt. Han mumlede en Ed, men gav intet direkte Svar. — Har Du ikke Lyst til no- gen Mælk — og Smør? fortsatte den lille Pige. Det staar der- oppe! Manden tog en Stol og hen- tede de nævnte Sager ned fra høj Hylde. Saa fortsatte han med sit Maaltid. — Hm! gryntede han om- Dig. Jeg kunde aldrig have gættet, at det stod deroppe. Saa tilføjede han for sig selv, som om han pludselig var kom- met til at tænke paa noget: — Hvorfor mon hun har sat enkelte Ting frem og sat de andre bort! — Hun ventede vel, at Du skulde komme, sagde Barnet, som havde hørt Bemærkningen. Manden studsede og stirrede paa hende. — Ventet mig, udbrød han, hvad er det for noget Snak. Og hvorledes kunde hun vide —— Den lille Pige rystede paa Hovedet. — Jeg ved ikke, svarede hun, LU GA dien. De fik Koncessioner paa at bygge Jernbaner, paa Telegraflin- jer og Banker, de oprettede Han- delsselskaber m. m., og de fik sted- se større Indflydelse paa selve Statsadministrationen. I Indien havde de europæiske Magter iøv- rigt forlængst hele Statsmyndighe- den i deres Haand; de indiske Af- færer hørte direkte under Depar- tementerne í London, Haag og Pa- ris, tildels ogsaa Washington (Fil- lippinerne). Men i Kina, Persien og Ægypten, der formelt var selv- stændige Riger, erhvervede Euro- pa sig mere og mere Indflydelse paa Statsforretningerne, ikke mindst ved at yde store Lanan til store Renter, mod Pant i Toldind- tægterne ell. a. Af endnu større Betydning for Juropa var det dog, at det Aar for Aar kunde sende Industrivarer for Milliarder af Kroner ud til de væl- dige Markeder i Orienten, og i det hele taget uantastet af de oriental- ske Regeringer drive en mægtig Handel og Skibsfart derude, — alt i alt en uhyre økonomisk Virksom- hed, der gav europæiske Forret- ningsmænd — og navnlig London — enorme Indtægter. For de farvede Racer saa det kort sagt ud, som om de var dømt til at synke ned i stedse dybere Afhængighed af Europa; de kunde paa den ene Side ikke undvære Europas Varer, ej heller dets Pen- ge, og paa den anden Side skælve- de de for dets frygtelige Krigsma- skine. Kun faa anede, at der allerede den Gang — i det stille — var i Færd med at gro en Kraft op i Østens Samfundsliv, som skulde komme til at sætte Skel mellem før og nu, nemlig den moderne kapi- talistiske Industri, Tekniken, Stor- driften. De nationalistiske Akade- mikere og Bourgeoisielementer vil- de aldrig have formaaet alene at frigøre deres Lande fra den euro- pæiske Overmagt. Og den store menige Befolkning i Orienten — d. v. s. Millioner og atter Millioner af Smaabondefamilier — var i Vir- keligheden ganske passive; om de skulde betale deres Skatter til Eng- lænderne eller til Mandariner og Sultaner, var dem komplet ligegyl- digt. Fra dem udgik ingen Kraft, der kunde hjælpe de faatallige Na- tionalister i deres Frigørelseskamp mod Europæerne. Tværtimod be- fandt i hvert Fald de indiske Bøn- der sig sikkert bedre under britisk Regime, end deres Forfædre havde befundet sig under de indfødte Sul- taners Tyranni. De farvede Folk havde ingen samlet Kraft at sætte op mod de fremmede. Og da der nogle Aar før Krigen udbrød Revolution i Kina, blev Resultatet da ogsaa blot i før- ste Omgang det, at det store Rige kom i fuldstændigt politisk Opløs- ningstilstand. Landet syntes dømt da han standsede. Men jeg ved, at Mor lod det blive staaende med Vilje, saa hun maa have ventet nogen, og jeg antager, at det maa være Dig. Og hun sagde, al hvis nogen kom, skulde jeg ikke være bange, for han vilde ikke gøre mig noget. Jeg er ikke sikker paa det, brummede Manden. Jarnet rystede alter paa Ho vedet. Hun havde hørt hvad han sagde, men vidste fremde- les ingen Frygt. — Mor sagde, at Du ikke vilde gøre mig noget, og al Gud vilde beskytte mig. Og jeg ved, at det er sandt. Jeg tror altid, hvad Mor siger, sagde hun ivrig. Manden rejste sig lidt efter, og da han paany havde kastet et Blik udenfor Huset, begyndte han at se sig om inde. Han til at splittes i mindre Riger og at blive et let Bytte for Stormagterne. Men netop da alt syntes ude, da virkede den ny og mægtige soolale Kraft, som den moderne Storindu- stri havde skabt i Østen. Da denne sociale Kraft indgik Forbindelse med de ny antieuropæiske Magt- faktorer — navnlig i Rusland og Japan — vendte Udviklingen sig fuldstændig; og i Løbet af forbløf- fende kort Tid er den sydkinesiske Bevægelse, Kantonfolkene, Natio- nalistpartiet, Kuo-min-Tang-Par- tiet — altsammen Betegnelser for den samme politiske Nydannelse — blevet den vigtigste Magtfaktor paa det asiatiske Fastland. Inden længe vil denne Bevægelse utvivlsomt have underlagt sig Størstedelen af dot kinesiske Rige. I det næststørste asiatiske Land, britisk Indien, har de samme Kræf- ter været i Virksomhed som i Kina. Begivenhederne har her været mindre synlige og mindre omtalt end de dramatiske Begivenheder i Kina; men í Virkelgiheden har den nationalistiske Bevægelse, støtten- de sig til den ny sociale Kraft, som Storindustrien derovre har skabt, Skridt for Skridt fortrængt den britiske Regerings Magt. Et mere virksomt Middel i Kam- pen for sin økonomiske og politi- ske Frigørelse end netop Storindu- stri og moderne Teknik kunde Orientalerne ikke faa í Hænde. Thi Europas verdensomspændende Ind- flydelse beroede til syvende og sidst paa dets Storindustri og Eks- port af Industrivarer til alle Egn? af Jordkloden. I samme Øjeblik, Indien eller Kina kan forsyne sig selv eller forsyne sig andet Steds fra med saadanne Varer, som de tidligere maatte importere fra Eng- land, Tyskland, Belgien og Hol- land, i samme Øjeblik er Europæ- erne slaaet ud, ikke alene i Orien- ten. men i hele Verdensøkonomien og hele Verdenspolitiken. | Endnu er Storindustrien baade í Indien og Kina ganske vist langt fra stor nok til at kunne forsyne hele Befolkningen derovre med In- dustrivarer, den er ikke omfattende nok til at kunne erstatte de indfør- te europæiske Fabrikater med ki- nesisk eller indisk Arbejde. Men paa enkelte vigtige Omraader er det dog lykkedes i temmelig stor Udstrækning at naa dertil, særlig med Hensyn til de grove, billige Bomuldsvarer, hvoraf Østens For- brug er enormt stort; men der er ogsaa bygget mægtige Fabriker i Østen for Tilvirkning af Cigaretter, Maskiner og Brugsgenstande af forskellig Art, store Skibsværfter og Jernværker. I industriel Henseende har Ver- denskrigen betydet ikke mindre end en Revolution for Orienten, den afgørende Revolution, den, der besegler Europas tabte Overherre- dømme. Thi medens Europas. Ung- dom myrdede hinanden, og den øv- rige Del af dets Befolkning lavede Krigsmateriel, skabtes der ude i Østen en Atmosfære, hvori den asintiske Industri kunde gro som i et Drivhus. Det, som ellers vilde taget Generationer, fuldbyrdedes nu pan nogle faa Aar. Thi under Krigen forsvandt med eet Slag den overmægtige europæi- ske Konkurrent, den værste Hin- dring for den spæde asiatiske In- dustris Udfoldelse. Europæiske In- dustrivarer udeblev, og der opstod derfor en formelig Hunger efter Fabrikater af enhver Art, en Hun- ger, som den bestanende Industri i Orienten aldeles ikke kunde mæt- te; Efterspørgslen efter Industriva- rer kom ikke alene fra Hjemme- markedet derovre i Japan, Kina og Indien, men der kom ogsaa Ordrer fra Australien, Sydhavsøerne, Syd- amerika, ja, endogsaa fra Europa, i mange Tilfælde Lande, hvortil Asien aldrig før havde solgt andet end Raastoffer, Næringsmidler og Silke. Japan optraadte iøvrigt i ikke ringe Udstrækning som Leve- randør af Krigsmateriel til det rus- siske Czarrige. Heraf opstod en enorm Prisstig- ning paa alle Varer, og al indu- striel Virksomhed gav enorme Profiter. Der indtraadte med andre Ord en uhørt Gullaschtid, mod hvilken vor egen Gullaschtid var den rene Berneleg. De hastigt voksende Formuer anbragtes i stor Udstrækning i ny Foretagender eller i Udvidelser af bestanende. Og selv om en Del af den nyskabte Industri gik i sin Moder igen efter det store Kon- junkturomslag i 1920, og selv om Asiaterne atter har maattet afgivo en Del af de nyvundne Markeder til Europæerne og Amerikanerne, saa er det tilbageblevne dog til- strækkelig til at give Asien en hel anden og langt stærkere Stilling i Verdensøkonomien end før. ja Partifælle! Hardu spurgt din Nabo og din Arbejdskammerat, om hanholder,FeroyaSo- eial=-Demokrat“? Ger han det ikke, ber du opfordre ham dertil. Benyt ovenstaaende Bestillingsseddel! Givid út av socialdemokratiskum felogum. Blaðstjórn: M. S. Viðstein (ábyrgdarmaður) og Anton Nielsen (bráfengis). Prentað í prentsmiðju »Føroya Social-Demokrat«s, Torshavn. ledte efter to Ting, Penge og passende Klæder til at skifte med, Den lille Pige iagttog ham med samme uforstyrrede Ro. Hvis Du leder efter Penge, saa ligger de der under Lyse- stagen. Mor lagde dem der til Dig, sagde hun lidt efter. Manden vendte sig og stirrede paa hende, mere forbavset end nogensinde. — Saa løftede han Lysestagen og fandt to Sedler og nogle Mønter. Mekanisk lod han dem falde og giklangtsomt ud af Døren. Udenfor satte han sig ned paa en Træstub for at tænke sig lidt om. Noget efter kom Barnet lø- bende ud til ham, og efter al have staaet en Stund alvorlig og betragtet ham, gik hun nær- mere og sagde: — Jeg synes om Dig. Jeg er glad over, at Du er kommen. Bliver Du her? Og hun lagde sin lille Haand i hans. Han gyste og skød hende bort. — Rør mig ikke, Barn, sagde han hæst. Jeg er ikke noget at røre ved for Dig. — Jeg tænker paa, fortsatte den lille uden om at bryde sig om Afbrydelsen, jeg tænker paa, om min Far ligner Dig? Jeg haaber, at han gør det, for saa vilde jeg holde af ham, naar jeg faar ham at se. — Kender Du ikke din Fa- der? spurgte Manden. Nej, svarede den lille, men han kommer til os en Dag, si- ger Mor, og saa skal vi leve lykkeligt sammen det siger Mor, Og hun har lært mig at bede til Gud hver Aften om at sende ham tilbage til os snart, (Fortsættes.)