týsdagur 21. juni 1927síða 1

SOCIAL DEMOKRAT FRÆLSI Nr. 5. ELVSTYREPARTIETS PRESSEORGAN krossur« er bekymret over, at >Tinga- »Føroya Social-Demokrat« ikke giver tilstrækkelig Oplysning om, hvilke Opgaver, Socialdemokra- tiet og dets Presse paa Færøerne agter at arbejde for. >Hvat vilja »javnadarmenn«?« spørger Bla- det. Og det tilføjer, at mange nu ønsker Oplysning om, »hvar hesin nyggi flokkurin i før- oyskum politikki og samfundsstarvi stevnir, um hann bert er eitt lið í hinum danska sosialdemokratiska flokkinum ella hevur sína egnu heimliga serstødu, stutt at siga: hvat okkara >javnaðarmenne vilja.c I Ordet har tilladt os at fremhæve i Ci- »danska«, som vi tatet, stikker >Iestefoden< frem. Bladet ønsker aabnet en Debat Stilling her paa Færøerne udfra natio- om Socialdemokratiels nale Synspunkter, Vi maa bedrøve »Tingakross- ur« med, at heri kan vi ikke tjene det. Der findes nemlig en anden Skillelinje, der deler Menneskene, og det er det sociale Spørgs- maal. Privatkapitalismen ken- der ingen Landegrænser. Danske og til Eksempel norske Udbyttere rækker gerne — na- tionale Uoverensstemmelser til- trods — hinanden Haanden over Landegrænserne, naar det gæl- der om, at holde Folkets brede Lag i økonomisk Afhængighed af Privatkapitalen, saaledes at denne i Ro og Mag kan udbytte det arbejdende Folk. Af lignende Aarsag anmodede i 1899 under den store, danske Arbejderkamp danske højpatriotiske Arbejds- givere om Hjælp hos >Arve- fjenden«, de tyske Kapitalister. Man bad dem om, ikke at lade de udelukkede danske Arbejdere faa Beskæftigelse i Tyskland, saalænge de danske Udbyt- tere førte Sultekrig mod egne Landsmænd, og som Tak her- for erklærede man sig til Gen- tjeneste parat! Saaledes er Ka- Naar mulighederne er i Fare, saa for- damper Nationalismen. Er Pen- Bekneb, Kapitalisterne í Fællesskab, uan- pitalismen. Udbylnings- gesækken i kæmper set Landegrænser og nationale Stemninger. Derfor er Socialdemokratiet et internationalt Parti, hvis Opgave det er, at rejse Arbej- derne i alle Lande paa Færøerne — til en Kamp ogsaa mod Privatkapitalismens Udbyt- ning, og til Erkendelse af, at Produktionsmidlerne og Jor- den bør være i Samfun- dets Eje, da en retfærdig For- deling af det gennem Arbejdet skabte Udbytte gøres. At naa dette Maal, er Social- ellers umulig- Lýsingarprísur fyri petitreglu: 30 oyr, á fórsíðuni, 20 oyr. á 3. og 4. síðu. avsláttur í prísinum. -FØROYA- Við størri lýsingum fæst demokratiets Opgave. Men hvad vil Selvstyrepartiet? Dets Pro- grams forste Punkt lyder: »sum serstøk tjóð hava Feroyingar rætt til at ráða fyri Føroya landi, og virkast skal fyri sjålvstyri land- sins,« Arbejderne, Fiskerne, de smaa Jordbrugere kan med Rette spørge, hvad vil en slig national Selvstændighed økonomisk be- Fær- tyde for dem. Saafremt øerne — som det ønskes i oven- stanende Programpunkt — op- naar nationalt Selystyre, vil der da for det færøske Samfund blive givet saadanne Love om øko- A rbej- dets Udbytte tilfalder dem, nomiske Forhold, at der arbejder, eller skal Pri- vatkapilalismens Økonomi ogsaa være gældende System i det nye selystyrede Samfund? Herom giver Selvstyrepartiets Program ingen Oplysning. Og Program- met er for delte ene som en lække andre Punkters Vedkom- mende meget uklart og taaget. Hvad menes der til Eks. med Programmels Punkt 6, der lyder saaledes: »Størru innløgur å lagalingan hått til løgtingsins«. De Indtægter, Samfundenes Fælleskasser hidtil har haft, frem- kommer gennem de enkelte Samfundsmedlemmers Ydelser i Form af Skat. gerlige Samfund, hvor den pri- Men i de bor- vatkapitalistiske og liberale Sam- fundsopfattelse endnu besjæler Flertallet af Lovgivningens Re- præsentanter, har Lovenes Be- skatningsprincipper altid vendt af Skatte- nedad mod det ar- den tungeste Ende byrderne bejdende Folk. Skal dette Prin- cip ogsaa være raadende i det selvstyrede, færøske Samfund, eller skal Beskatningen hvile paa et retfærdigt Grundlag, saaledes at den velhavende Kongs- eller Odelsbonde og Storkøbmanden svarer Afgift af deres hele og fulde Skatteevne, som Fiske- ren, Husmanden og Arbejderen allerede nu maa gøre det. Det nævnte Programpunkt siger in- tet om, efter hvilke Principper Selvstyrepartiet ønsker, at de øgede Indtægter skal skaffes, Men færøske »javnadarmenn« er i høj Grad interesseret i at er- fare, hvorledes dette Program- punkt skal fortolkes. Ogsaa Punkt 7 tillrænger en nærmere Udredning. Det lyder: »Føroysk bruna- og vanlukku- trygging fæst í laga. Skal disse Forsikringer admi- nistreres af det færøske Sam- fund? Eller skal de overlades privatkapitalistiske, færøske Sel- skaber? Í Lande, ogsaa í Danmark, er man borgerligt styrede nu Vidne til, at privat oprettede — Tirsilag hin 21. juni 192 JAVNADUR Forsikringsselskaber frugtbargør de Kapitaler, som skabes gen- nem de af de forsikrede indbe- talte Præmier, derved, at de udlaanes til Stat og Kommuner, ofte til høje Renter, saaledes at (herunder Skatteyderne, ogsaa de forsikrede), gennem deres Skatter maa tilbagebetale disse Laan og Renterne deraf. Det derved indvundne Udbytte kom- mer imidlertid ikke de forsik- rede men Aktionærerne tilgode. Det er vatkapitalistiske Aktionærer, som med andre Ord de pri- har startet Selskabet, der »skum- mer Fløden«. Færøske »javn- aðarmenn< spørger derfor inter- dette esseret: Hvorledes skal Programpunkt forstaas? Er det Hensigten, at i Stedet for frem- mede Privatkapitalister skal det være færøske dito, der skal oprette Forsikringsselskaber og høste Udbytte af de af de for- sikrede skabte Kapitaler, eller skal Frugtbargørelsen af de paa Færøerne tegnede Forsikringer komme det færøske Samfund tilgode derved, at Udbyttet af Forsikringskapitalen indgaar i det færøske Samfunds Fælles- kasse? Selvstyrepartiets Programs sid- ste Punkt er uklart for »jav- nadarmenn«. Der kræves: »Virkast skal fyri framburði av føroyskum vinnuvegum: fiskiskapi, landbúnaði, handvirki, farmasigling og oðruma. At dette sker, er færøske »javn- adarmenn« i høj Grad inter- teresseret i. Og at Næringslivet Udbytte til de forskellige Næringsgrene, er et giver et godt Ønske, færøske »javnadarmenn« kan dele. Men efter hvilke Principper skal Udbyttets Deling ske? Herom siges der intet i Programmet. Men den Side af Sagen bør klares, forinden færøske »javnadamenn« kan tage Stilling til, om ct selv- styret, færøsk Samfund er noget, de bør øve en Indsats for Gen- nemførelsen af. Saafremt »Tingakrossur« er i Stand til at give tilfredsstillende Svar paa de Spørgsmaal, der her, med Henhold til Selvstyrepar- tiets Program, er stillet, er der en Mulighed for, at der mellem Selvstyrepartiet og færøske »javn- a0darmenn« kan slaas Folgeskab et Stykke ad Vejen i fælles Ar- bejde for Spørgsmaal, der kræ- ver sin Løsning i Øjeblikket. Vi tænker her bl. a. paa den sociale Forsorg. Om dette Emne indeholder Selvstyrepro- grammet ikke et Ord. Og den, der skriver disse Linjer, har hel- ler ikke set, at denne Sag í no- gen særlig udpræget Grad inter- Hvad mener Bladet om de meget lave esserer >Tingakrossurc. BRÓÐURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. Alderdomsunderstøttelser, der flere Sjeder her paa Øerne by- des fattige, Mennesker. Godkender Selvstyrepartiet og gamle »Tingakrossur« dette? Hvis ikke, vil Partiet og Bladet da arbejde med paa Reformers Gennemfø- relse, saa at de gamle skærmes mod Bekymringer for at skaffe sig det daglige Brød. »Tingakrossur« spørger, hvad Socialdemokratiet vil paa Fær- øerne. Vi vil arbejde for Løs- ning af det sociale Spørgs- maal og Indførelse af el Samfund, hvis Grundlov er formet efter de gennem $o- cialdemokratiets Program udtrykte Principper. For dette Maal vil Socialdemo- kratiet arbejde overalt, hvor Lan- denes Befolkning slutter op un- der Socialismens Banner. Maa vi derfor spørge: Hvor- ledes er Selvslyrepartiels Stilling [il det Spørgsmaal? sociale Færøske »javnadarmenn« vil med Interesse imødese Svaret, thi Linjerne vil herigennem klares. Anton Nielsen. Neistar. Norsk »Morgenbladet« har Ansvaret for følgende: En ældre Mand med et lidt trægt Væsen var nylig indkaldt som Vidne i en Retssag i Norge. Som det var at vente, tog Modpar- tens Sagfører haardt fat paa ham og rettede de mest nærgaaende Spørgs- maal til ham, men den gamle be- svarede alle med englelig Taalmo- dighed. Sagforeren var ikke til at standse. Omsider spurgte han: Har De nogen Fængsel? Ja, kom Svaret nok saa roligt Sinde været i to Gange. Se, se! Og hvor længe den første Gang. To Dage. Og den anden Gang? Je, det var bare en Eftermid- dag. Det var nogle højst mærkelige Straffe ... Vi De ikke forklare mig, hvad De havde gjort? Ja, egentlig gjort noget havde jeg jo ikke, mente den gamle. Men jeg er Murer, og jeg skulde hvidte Cellen til en nm fører, som havde bedraget sine Klienter. Fange en Sag- må En ung Mand elsker en ung Pige. De er begge meget fattige. Pigen har et vidunderligt langt blondt Haar, Den unge Mands eneste Værdigenstand er et Ur, som han sætter overordentlig stor Pris paa. Julen nærmer sig, og begge speku- lerer længe over, hvorledes de kan berede hinanden den største Glæde. Den unge Mand har ingen Penge at købe for. Han sælger sit Ur; før Pengene køber han en kostbar Kam til sin elskedes blonde Haar. Den unge Pige har heller ingen Penge. Hun klipper sit Haar af og sælger det. Og for Pengene køber hun en Kæde til sin elskedes kost- bare Ur. Grosserer Bang, hvis Sprogkund- skaber er minimale, ønsker en Auto- Porto. Blaðið 1. årg. ; mobil og grubler forgæves over, hvad det svære Ord hedder paa Fransk. Endelig siger han til Portieren. Tøf-tøf! Baat-Baat! Portieren: Ønsker Hr. Grosseren en Bil! Bang: Er De dansk? Hvorfor sagde De ikke det straks? Saa havde jeg ikke behøvet at staa og tale Fransk!!! * Kan Du tænke dig, hvor forfærde- ligt! Min Dameskrædderinde har skrevet til min Mand, at hun ikke vil sy noget til mig, før hendes Reg- uing er betalt. Hvad sagde dog din Mand? Sagde? Han skrev og takkede hende paa det varmeste og bad hende indstændigt om endelig at holde fast paa den Beslutning. * * Fru A: Jeg saa en aldeles hen- rivende Hat í Dag í et Vindue. Fru B: kobte du den? Fru A: Nej, ikke endnu. Jeg maa forst have udset mig en endnu dyrere, som min Mand kan erklære, at han ikke har Raad til at give mig, saa jeg kan lade mig nøje med den anden. * sk * Vil De hurtigst barbere mig! Jeg ligner jo et Pindsvin! Skal ske, Pindene skal vi snart faa væk! Danske Fiskeres Organisation. Et Jubilæum. — Vil de danske Fiskere deltage í Fiskeriet ved Grønland? — Realiseres nu Havfiskeriplanerne? Dansk Fiskeriforening fejrede i Begyndelsen af Juni Maaned 40 Aars- dagen for Foreningens Stiftelse. For danske Fiskere og deres Er- hverv har Foreningen gennem de mange Aar paa en Række Omraader været til megen Gavn. Derfor var der ogsaa Feststemning over den Sammenkomst som holdtes i Køben- havn i Anledning af de 40 Aar. I Foreningens Bårndomsaar var Fiskeriforeningen betydelig »fornem- merec. Man havde ikke bare Prins Valde- mar som Ærespræsident. Grev Moltke- Bregentved var mange Aar Forenin- gens Præsident og andre fine Folk sad i Bestyrelsen. Men i de 40 Aar er der gennemført Selvstyre i Fiskeri- foreningen. Der er ikke længere Grever eller Baroner i Bestyrelsen. Ejheller er der Storkapitalister. Ud- rensningen foregik i to Tempi. Først maatte Greverne forsvinde for nogle Fiskehandlere, Konsuler og Embeds- mænd. Men de nye var jo egentlig ikke bedre egnede end de gamle Nu er det derfor Fiskerne selv, der styrer deres Forening, og saadan bør det selvfølgelig være. For Erhvervet er der i de 40 Aar foregaaet en lille Revolution, idet Motordrift er indført. Fiskeren har gjort sig uafhængig af Vejr og Vind, san vidt det er muligt. Derved er meget vundet. De gode Havne, der er opnaaet, er ogsaa af stor Værdi Statstilskud til An- skaffelse af Baade i privat Eje er for- for Erhvervet. øget mærkbart. Der skulde altsaa synes at være de bedste Betingelser for Fiskeriets Udvikling. Det gaar imidlertid ikke godt. Længe har der været klaget over, at Kulleren er i stærk Tilbagegang i