týsdagur 21. juni 1927síða 2

Vesterhavet, og at Rodspætten bliver mindre og í hvert Fald trækker sig bort fra de sædvanlige Fiskepladser. Og i de Dage Mødet varede, blev der af Fiskere fra Indvandene, Kattegat holdt meterlange der er lidt Fisk Man vil udplante Rødspætter og ud- klække meget den rigtige ske efter kendte Metoder, biologiske Videnskab imod de fleste Fjordene, og Østersøen, kilo- Taler ogsaa i om, at for disse Farvande, Laxørred, og det er sikkert hvis det Maade. Videnskaben rigtigt, gøres pan Men det maa de af god- og uheldigvis er den af de fra Fiskerne fremkomne For- slag om U dplantning og Udklækning og om Ændringer i Fiskeriloven, af hvilke sidste der ikke var mindre end et helt Dusin paa Generalforsam lingen. Alle disse Klager og Forslag er lige saa mange Vidnesbyrd om, at Fiskeriet er i Fare. Derfor udtalte Redaktør Sundbo, Esbjerg, sin For- udring over, at Fiskeriforeningens ikke vil være med til at Storfiskeri, betydelig Bestyrelse organisere et der kunde medføre en Fiskeindustri og give Arbejde til en stor Del af den ledige Ungdom. Af Mødets det iøvrigt, at Foreningens Medlems- 11,114. Formanden, at 42 Fiskere havde mistet Havet Forhandlinger fremgik tal er I sin Beretning omtalte Livet under deres Arbejde i 1926. Formanden, J. það oplyste Dan- og Havundersøgelser Art torium paa Teknologisk Institut, hvor C. Jensen, videre, at Kommissionen for marks Fiskeri- faaet Laba- havde oprettet en Landets Fiskere bl. a. nærmere kan faa undersøgt deres Redskaber. Til Afgørelse af Stridigheder mellem Motorfabrikanterne var Fiskerne og oprettet Voldgiftsdomstol med Lands- dommer Axel Rasmussen som For- mand. Fiskeriforeningen havde ved Hen- vendelser til Ministeriet søgt at faa gennemført en Laanelov gældende for 5 Aar, 1 Million Kr. til Raadighed til Udlaan paa jlempelige Vilkaar til driftige Fi- hvorved der aarlig stilledes skere fortrinsvis til Anskaffelse al Fartøjer, der er velegnede til Fiskeri i den vestlige Del af Nordsøen omkring Færøerne, og ved Island og eventuelt Dette ordinære Foranstaltninger sideordnet Grønland. skulde være ekstra- med den gældende Laanelov. Men Foreningen havde ikke hos Ministeriet vundet Gehør for sine Øn- sker. Ministeriet havde ikke villet gaa med til mere end 500,000 Kr. en Gang for alle. slog Redaktør Som ovenfor nævnt Sundbo, Esbjerg, til Lyd for, ken om et t Tan- udvidet Havfiskeri nu maatte føres ud i Livet. Taleren rejste en skarp Kritik mod Regerin- gen, fordi den ikke havde udvist Vilje til i større Tilfældet var at yde dant Fiskeri. Hr. Udtalelser Støtte fra Damsgaard, Klim, Udstrækning end Støtte til et saa Sundbo fik i sine der endvidere udtalte, at de Kræfter, der var i Virksomhed for et udvidet Havfiskeri, havde forsømt et virke ligt Samarbejde forening. med Dansk Fiskeri- Damsgaard betonede, at Storfiske- imidlertid snarest burde iværk sættes. Han slog til i Marts Maaned næste 25—30 Kuttere til de grønlandske Far- Staten riet Lyd for, at der Aar blev sendt vande for at drive Fiskeri. maatte saa træde hjælpende til ved at sende 3 Dampere til Grønland, som kunde aftage Fisken og hurtist føre den til Danmark. Fiskeridir. erklærede, at Spørgsmaalet om Fiskerilovens Revi- Mortensen sion havde jo ofte været fremme, nu syntes Tiden moden til et saadant Arbejde, og Sagen havde Direktørens store Interesse. Damgaards Udtalelser Storfiskeriet havde glædet men han troede dog, at Forventnin Fiskerigdomme angaaende Direktoren store temmelig hojstemte. gerne om de nord paa var dog ikke at gøre afholde de In- Forsøg. El Dette teresserede maatte fra Spørgsmaal var det iøvrigt, om det kunde betale sig at føre Fisk fra hertil og Udlandets grønlandske Farvande saa igen udføre Fisken til store Markeder. Ogsaa Fisker Simon Simonsen, Es Jensen, for bjerg, og advarede Formanden J. imod, at stille store Forventningen til Grønlandsliskeriet og dets Udbytte, som her vilde kunne indvindes. Brev fra Norge. Privat for -Foroya Social- Demokrat". Oslo, Juni 1927. Voldgiftsdommen i arbeids- konflikten er nu falt industrier. for de fleste og vikligste Gjennemsnitlig går den ut på 15 % lønsreduksjon. Arbeids- givernes oprindelige forlangende var fra 20 til 30 %. Et slíkt nedslag hadde de selvfølgelig heller ikke ventet å få igjen- nem, men hadde tatt så grovt i for å ha noget å fire på. Like- ledes hadde de forlangt feriene nedsatt fra seks til fire dage. Dette forlangende fikk de imid- lertid ikke opfyldt, idet ferie- tiden blev stående uforandret. g hvem skulde vel også trenge en Ferie bedre enn arbei- derne, som hele året rundt står innelukketi kvalme, usun- de fabrikker? Nu er dá arbeidet omsider gjenoptatt efter at landets største bedrifter har slátt i omtrent tre måneder. I Norge hatt stalsmonopol på innførsel har dei har vi siden krigen av korn, en ordning som sig á være til store publikum derved at den har utelukket private kapita- lister fra å spekulere i folkets daglige brød. Nu har imidler- tid stortinget vedtatt at dette monopol skal ophæves. Det er igjen et resultat av samarbeidet vist gagn for mellem høire og bondepartiet. I det hele tatt avslører bonde- partiet sig mer og mer som ct parti for godseiere og storbønder. Den almindelige landbefolknings tarv bryr det sig ikke skjønt det er blant den at par- tiet hatt sine om, enhn- har fleste velgere. "Stortinget foretar en omfattende revisjon tollsatser. Tollen nødvendighetsartikler er Resultatet i disse dage av våre på en lang rekke forhoiet betydelig. viser sig allerede i butikkspri- sene som i de sidste dage har steget ganske merkbart. Ar- bejderpartiene har stålt samlet som mot denne tolilbeskattning den mest uretferdige finnes. form De og jo er beskatning som flest å gjerne minst á la av til á betale for som har forsørge også kom- mer mest. Bestyreren av Voss folkehøi- skole, Lars Eskeland, vil være kjent på gikk ifjor over til katolissismen. Da nu Spørsmålet om statsbi- drag til hans folkehøiskole kom kirke- som også Færøiene, stortinget, hevdel statsråd Magelssen al ikke kunde gi tilskudd til skole, hvis bestyrer var katolikk. Eskelandssaken har været sterkt op Í staten en fremme í aviscne í hele vår og alle aviser av nogen betyd- ning har været enige om al når Eskeland frasa sig religions- undervisningen, som han hadde gjort, så vilde det være et brudd på åndsfrihetens nekte ham å fortsette Arbeiderrepresentantene på Eskelands side hensyn til skolens betydning. blev denne med den gang, principer á med sin skole. stod samlet i saken av almendannede der debatten sammenlignet sak da stortinget nektet gasje« til Alexander Kielland. De konservative, for hvem all almendannelse betyr minskning av deres imidlertid og Eskeland má fratre som Bestyrer av den han har grunnlagt og ved sin store per- og pedagogiske en sterke. De vant nu skole for sonlighets makt evner drevet frem til at bli lan- mest kjendle dets største folkehøiskole. og Regjeringen har fremsatt pro- posisjon om nedsettelse av stals- funksjonærenes lønninger med 10 9, fra 1. januar 1928. Sltals- tjenestemennene hevder imid- lertid at regjeringen ikke har nogen juridisk rett til et slikt skridt, da lønnsregulativet av 1920 bestemmer al lons- forandring kunne sted med mindre, der opstar et ingen skal finne »absolutt og påtagelig misfor- hold mellem offentlige og pri- vate lønninger«. Tjenestemen- nenes opfatning er at hvis el slíkt misforhold eksisterer, sá er det í tjenestemennenes favør, og de overveier derfor spørs- milet om á gá til mot staten i tilfelle forslaget. process stortinget vedtar Sverri i Stovu. | Frá útheiminum. Lee Dampskibet „Hugo“, København, der som i sidste Nummer meddelt, menes al være forlist Syd for Grønland, tilhører Rederiet Holm á Won- sild. Anledningen til at Skibet menes er forlist, er, ut »Islands Falk« tadio har meddelt, al Skibet i Farvandet ud for Kap Farvel havde fundet Liget af en Sømand, der drev om i Vandet ved siden af en knust Rednings- bund, der bar Navnet »Hugo« af København. Damperens Be- sætning bestod af 20 Mand, alle di ske. Skibets Fører var Kap- tajn E. S. Thorkelin, København. en Besætningen var fire danske Kryolitarbejdere med. Skibet havde Radio, men ingen tadiotelegrafist om Bord. Radio- tje nesten havde den ene af Styr- mændene ved Siden af sit andet Arbejde, men mulig er han under Katastrofen bleven hindret i al betjene Radioen, da man inter har hørt fra Skibet gen- nem Luften. Í Eftersøgningen efter Dam- peren og om mulig Besætningen, hvis den har reddet sig i Land, deltaget »Islands Falk«, »Gustav samt Mari- Holm« og »Disco«, nens Kulskib »IHermod«. End- videre har Landfogden í Godt- haab givet Ordre til, at alt disponibe It Mandskab ved Juli- anehaab, Ivigtut og Ravns Storø med Baade skal de Hage i Ffter- søgningen. Den kinesiske Borgerkrig. Efter Sydtroppernes hastige Fremrykning mod Nordkina har man anset det for nødvendigt at forøge det udenlandske Troppe- kontingent i Tientsin og Peking med 7000 Mand til 16,000 til Be- skyttelse af de udenlandske Bor- med seres Liv og Ejendom Henblik paa Muligheden af et Sammenbrud for Nordtropperne og i Erindring om Begivenhe- derne i Nanking. Man overvejer et For: sine om al sikre Peking Tientsin Jernbanen ved Patrouil- lering med Flyvemaskiner. En- elske Kvinder og Børn udenfor egationskvi teret advares mod al forblive i Peking. Fra Stockholm meddeles, at de svenske Missionærer i Kina efterhaanden søger tilbage til Sverige fra det urolige Land. Í Søndags ankom 28 Missionærer med Hustruer og Børn, ialt 39 Personer fra Tientsin. „Daily Telegraph«s Korrespon- dent í Shanghaj telegraferer: Afsendelsen af jap: anske Trop- per til Tsingtno og Efterretnin- gerne om, at de vil blive trans- porteret pr. Jernbane til Tsinan, som er det strategiske Punkt, opfattes som Bevis paa, al Japan 0 » »dikler- makt, var gerer er fast besluttet paa at beskytte sine Interesser i Nordkina. Erfarne lagttagere, som har fulgt Japans Politik i Kina i A Aar, er overbeviste om, at Japans Beslutning betyder, at Nationalisterne aldrig vil faa Lov til at gan frem over den gule Flod. "De fremhæver, at hvis Offensiven mod Peking skulde forlobe heldigt, vilde hele Sporgsmaalet om Japans Stilling i Maunfsjuriet, paa Korea og Liaotung-Halvoen paany være rejst, hvad Japan for enhver pig e ip 6 frys Pris søger at undgaa, Paa Gronlandsisen. September rejser den københavnske Forfatter, Helge Bangsted, til IHolstensborg i Grønland. Derfra tager han i Selskab med en Grønlænder ind paa Indlandsisen, hvor han vil slaa Lejr og opholde sig i fire Maaneder. Hensigten med Eks- peditionen er, al undersøge Rig- ea af den amerikanske Professor Wm. Hobbs Teori om, Den at alle de frygtelige nordatlan- tiske Storme, der har sendt mangt et Skib tilbunds, opstaar inde i den grønlandske Indlands- is. Ogsaa Professor Hobbs rejser til Grønland, og mellem ham og Helge Bangsted er der Sam- arbejde. Til at forkorte Friti- merne med oppe i Ensomheden, medbringer Helge Bangsted et godt Radioapparat saavel Modtager som Afsender — saa- ledes at han og hans Kammerai deroppe i Isens Ødemarker kan glæde sig over Jazz-Musikken som andet, der toner gennem Luften, og bliver det for fod- koldt, kan de jo tage sig en lille Charleston til Musikkens Toner. Ved Ijælp af Afsenderapparatet vil de ogsaa være i Stand til al kunne holde Verden underrettet om, hvorledes det gaar dem. Rusland og Vesteuropa. For nogen Tid siden myrdede en 19-narig Russer ved Navn Kowerda den russiske Gesandt i Warszava, Wojkoff, med Revol- verskud. Dette Mord har vakt en vold- som Harme i Rusland, og som Repressalie herimod har Tshe- kaen (Den politiske Domstol)" ladet tyve fængslede Hvidgar- dister skyde. Et og andet kan dog tyde paa, at Henrettelsen i Moskva mere er sket af Hensyn til den inden- rigske Agitation end fordi Sovjet- regeringen er overbevist om, at udenlandske Regeringer arran- OUNSk Mord i Rusland. Under Folkeforbundsraadels Møde i Genéve har Udenrigs- ministrene Chamberlain, Briand, Stresemann og Vandervelde, til- hed med Italieneren Scialoja og Japaneren Íshii afholdt en Ræ kke S: immenkomster, hvor verdens- politiske Problemer er blevet indgaaende drøftet. Resultatet er efter hvad der meddeles blevet et Forslag om Afholdelse af en Konference til Behandling af Forholdet mellem Rusland og England, der skal indkaldes inden næste Delegeret- forsamling i Genæve. Til Konferencen, hvis Formaal skal være Hidforelsen af Lighed mellem de to Stater, er det Hen- sigten ogsaa al indbyde Sovjet til at sende Repræsentanter. Det hævdes, at Initiativet til dette Skridt er udgaaet fra fransk Side, men i Virkeligheden er del sikkert Stresemann, der staar bag Forslaget. Meget her i denne Retning. Sovjets Uden- rigsminister Tschitscherin, der betegnende nok under sit Op- hold i Berlin mod Sædvane ikke har ønsket at samle Pressen til et Interview, har som bekendt haft indganende politiske Sam- taler med Stresemann. I det Ilele er det interessant, at Tschils cherin trøds det spændte Forhold i Rusland stadig foretrækker al opholde sig í Vesteuropa. Hvirvelstorm og Skypumper. | Begyndelsen af Maaneden har heftig — IHvirvelstorm hærget Holland. Stormen var ledsaget af flere støre Skypum- per, anrettede kolossale Ødelæggelser. Ca. 100 Huse er styrtede sammen. Flere Mennc- sker dræbtes og adskillige saare- Den materielle Skade er meget betydelig. en som des, Danske Ingeniører paa Island. I denne Tid gæster 30 af »Dansk Ingeniørforening«s Med- lemmer Island. Foreningen haa- ber gennem denne Tur ikke alene at udvikle Kollegialitets- følelsen mellem danske og is- landske Ingeniører, hvilke sid- ste for Størstedelens Vedkom- mende er uddannet paa poly- tekniske Læreanstalt. men i det hele at bidrage til Udviklingen af Befæstelsen af det gode For- hold mellem Island og Dan- mark. Under Opholdet paa Island finder der forskellige Udflugter Sted, blandt andet til Tingvalla og Afvandingsanlæggene í Flóa. Den 28. Juni er Ingeniørerne tilbage i København, Aluminiums-Lejerne paa Island. Til en Medarbejder ved »Social- Demokraten« har den islandske Førsteminister Thorlaksson ud- talt, vedrørende de store Alu- miniumslejer paa Island, at der antagelig her var Tale om be- tydelige Chancer for værdifuld Udnyttelse, specielt i Forbin- delse med Anvendelse af Vand- faldenes Kraft. Der var nogen Sandsynlighed for, at et norsk Selskab overtog Koncessionen. De Planer, man foreløbig arbej- dede med. i Forbindelse med Aluminiumsudvindingen, drej- ede sig om Anlæg af en 80 km lang Jernbane fra Reykjavik og Forberedelser til Udnyttelse af Vandfald paa 100,000 HK. Flyvning Kanada—London. Flyverkaptajn Jean Janney meddeler, at han har sikret sig finansiel Støtte til en Flyvning Ottawa—lLondon. Han har plan- lagt sin Start til den 31. Juni. En ny Forening, der vil lukke Grønland op. Paa en Generalforsamling er dannet en Forening under Nav- net »Det nye Grønland«. Forenin- gens Formaal er at arbejde for den grønlandske Monopolhan- dels Ophævelse og Grønlands Aabning for.danske og islandske Stalsborgere, herunder en be- grænset Indvandring til Syd- grønland, samt for, at danske, færøske og islandske Fiskere faar Ret til Fiskeri paa Søterri- toriet ved (Grønland og for Udvikling af de grønlandske Erhverv. Bestyrelsen bestaar af Inspek- tør 0O. Bendixen (Formand), Kommandørkaptajn Godfred Hansen (Næstformand), Direktør Anton Petersen, islandsk Køb- mand Matthias Thordarsson, Professor Knud Berlin, Forfatter Harry Søiberg, den færøske For- fatter Jørgen-Frantz Jacobsen og Ílojesterelssagforer Stein. Initiativet til Foreningens Dan- nelse er rn fra de foran- nævnte bl. a. Forfatteren Johan Skjoldborg, Porialteren Martin Andersen-Nexo m. fl. Cornelius Pedersen udsteder Pengeanvisninger. ofte omtalte Friser, der er Leder for den søn- derjydske Bevægelse, som kalder sig »Bondens Selvstyre«, har udstedt for Tusind Kroner Pengeanvisnin- Den Cornelius Pedersen, nogle ger, lydende paa 1 og 2 Kr. De er holdt i en grønlig Tone og er noget mindre end de danske 1 Krone-Sedler. Paa Bagsiden findes et Billede af Cor- nelius Pedersen. Paa Sedlerne staar Bogstavene S. 0. S. og at Kassen i Haderslev udbetaler til Ihændehaveren eller Ordre 1 Kr. (1 Kr. 2/199 Dol- lar) og stilles i Regning med eller uden Advis, undertegnet A/S. >Bondens Selvstyre«. Anganende Sagen har Justitsminister Rytter haft en Konference med Rigs- advokat Goll og Statsadvokat Leth. Endvidere har Ministeren konfereret med Nationalbanken. Efter de førte Forhandlinger ser det ikke ud til, at Regeringen foreløbig agter at foretage sig noget i Sagen. Den omvendte Verden. [ Berlin har man arresteret en poiitibetjent for Lommetyverier,