týsdagur 21. juni 1927síða 4

Føroya Social-Demokrat, Tinghúsvegur, Tórsharn. Revolutionen i Østen. Af Knud Korst. II. Den revolutionære Kraft. í I den industrielle Udvikling i Østen maa Grunden søges til den sluttede Kraft, hvormed de asiati- ske Folkeslag nu optræder overfor Europæerne i alle Forhold, den Kraft, der gør, at disse Folkeslag nu har faaet Evne til at være sig selv nok paa afgørende økonomiske Omraader, saaledes at de med Virkning kan gøre Forbindelsen med Europa mindre og mindre. Den industrielle Udvikling har gi- vet de indfødte Forretningsfolk og Intellektuelle Rigdomme og Selvtil- lid, og den har skabt en Industri- arbejderklasse, presset tæt sammen i Fabriker og Byer — en Klasse, ler er helt anderledes tilbøjelig til at nære trodsige revolutionære Tanker end en spredt Bondebefolk- ning. Fagforeningsbevægelsen gaar fremad med rivende Fart i Østen, og de elendige Vilkaar, der bydes Industriarbejderne, resulterer i hyppige Strejker og Stridigheder. Denne spændte Atmosfære er det Nationalisterne udnytter; de ven- der i første Omgang Proletariatets Harme mod de Hvide, søger at knytte de farvede Arbejderes In- teresser til sig ved øverst paa de- res Programmer at sætte Krav om Forbedringer i Industriarbejder- nes Kaar; paa denne Maade har de ogsaa indtil videre formaaet at vin- de de europæiske Arbejderpartier for deres Sag, til stor Forargelse for Europas Imperialister. Den socialrevolutionære Bevæ- gelse har i de alersidste Aar vun- det den afgørende Sejr baade i Kina og Indien, om end ad for- skellige Veje. I 1925 kom det før- ste alvorlige Udbrud i Kina i Form af en stor Strejkebevægelse i Shanghai og i Form af en almin- delig Boykott af fremmede Varer, et af de allerfarligste Vaaben. Den- ne Boykott var først rettet baade mod engelske og japanske Varer, senere udelukkende mod de engel- ske, et Forhold, som har medført en katastrofal Nedgang i de en- gelsk-kinesiske Handelsselskabers Omsætning. Hertil kommer de mi- litære Magtmidler, som de ocial- revolutionære havde tilvejebragt. Resultatet er, at hele Sydkina i Dag har sluttet sig til det af de Revolutionære organiserede Frem- stød mod de Fremmede, Det militære Opbud, som Mag- terne har sendt i Marken mod den- ne Bevægelse, og som i Realiteten indskrænker sig til et Forsvar for Fremmedkvarteret i Shanghai, kan ikke være andet end en tom De- monstration. Englænderne ved selvfølgelig godt, at en Krigsma- skine ikke formaar at gengive dem det, de har tabt i Handel og Skibs- fart; de er mere interesseret i frit at kunne handle med Kineserne end i at føre Krig med dem; de vil sikkert ogsaa gerne opgive deres særlige Rettigheder i Kina (de sær- lige Domstole, Bystyret i de kon- cessionerede Omraader etc.), hvis dette kan sikre dem fri Handel. Derimod frygter de sikkert, at Kina i handelspolitisk Henseende skal følge samme merkantilistiske Linje som Rusland, og at den ny kinesiske Statsmagt i det hele ta- get skal blande sig i økonomiske Affærer — maaske endogsaa lige- frem blive bygget op efter Sovjet- Monster. Derfor vilde England sik- kert foretrække at støtte Nordkinas Diktator Chang-Tso-Lin, Fascisten, de Socialrevolutionæres afgjorte Modstander, hvis ikke hans Stjerne var i hastig Dalen. Europa har kun at gøre gode Miner til slet Spil. Det tilsyneladende Samarbejde mellem Alverdens Magter om Shanghais Forsvar er i Virkelig- heden intet værd, fordi i hvert Fald Japan i økonomisk Henseende har affundet sig med den ny kinesiske Statsmagt. Denne Magt véd paa sin Side ogsaa, at den ikke paa en Gang kan gaa mod alle Stormagter, alene fordi Kina i Øjeblikket ikke er indstillet paa at fremstille alle de Industrivarer, det skal bruge, det har heller ikke de fornødne Skibe til at fragte alle de Varer, der skal fragtes. Men her ligger en Opgave, som Kærlighed tilgiver alt. (Sluttet.) Hun siger, at det vil faa ham til at komme hurtigere. Men kom med mig ind, saa skal jeg vise Dig, hvor Du kan læse alting om ham. Mor skriver om ham hver Aften, naar jeg er i Seng, men jeg kan ikke læse det endnu. Hun tog hans Haand; han han gjorde ikke Modstand, men gik ligesom i Drømme ind i Huset, hvor han blev en Times Tid. Da han kom ud igen, var han et andet Menneske. Hans Øjne var fulde af Taarer, men i hans Ansigt lyste en fast Beslutnings Lys. Og Barnet laa i hans Arme og blev trykket Gang paa Gang til hans Bryst. Saa satte han hende ned og gik sin Vej. Næsten glad í sit Sind begav han sig tilbage til Fænglet, til den Trældom, han havde vovet saa meget for at slippe fra, og der overgav han sig til Vogternes store Forbav- selse ydmygt i deres Hænder. Da Mary Grafton vendte til- bage, fandt hun et Brev med en velkendt Haandskrift, og det fortalte hende, hvad der var foregaaet i hendes Fravæ- relse. — Jeg troede, at Du var fær- dig med mig for bestandig — lød det. — Og selv om det havde været Tilfældet, kunde jeg ikke have beklaget mig. Í Japan gerne vil og i stor Udstræk- ning ogsaa kan løse; dette, at faa en Fortrinsstilling paa det kinesi- ske Marked, vil naturligvis give Japansk Næringsliv et saa mægtigt Opsving, at det kan betale sig for Japan at gøre de mest vidtgaaende Indrømmelser for at faa Adgang dertil. Allerede under Boykotten af fremmede Varer fik Japan hurtigt en Ordning, og det vil sikkert op- naa andre Begunstigelser i Frem- tiden. Allerede i det sidste Aarti er Japan rykket mere og mere ind paa det kinesiske Marked; før Kri- gen var Japans Andel i Kinas Udenrigshandel 17 pCt., nu mindst 25 pCt.; ogsaa U, S. A.s Andel er steget (fra 9 pCt. til 16 pCt.); til Gengæld er Englands Andel gaaet ned fra 42 pot. til 82 pOt. En til- svarende Tendens gør sig gælden- de for Skibsfartens Vedkommende, Ogsaa i Indien er det den moder- ne Storindustri, der har givet den nationalistiske Bevægelse dens Salt og Kraft. Jo større den indiske In- dustri er blevet, med desto større Styrke har Nationalisterne kunnet fremsætte deres Krav overfor den britiske Regering. Gennem lange Tider kom disse Krav til — paa det økonomiske Omraade — at gaa ud paa, at Indien skulde have Ret til at lægge Indførselstold paa bri- tiske Produkter, navnlig paa Bom- uldsvarer; de engelske Fabrikanter var naturligvis interesserede i frit at kunne føre deres Varer ind paa det vældige indiske Marked, der for dem betyder saa umaadelig me- get; og gennem lange Tider rette- de det engelske Underhus sig gan- ske efter de engelske Fabrikanters Ønsker. Men i 1926 vandt de indi- ske Fabrikanter en afgjort Sejr over deres engelske Konkurrenter; der blev paalagt indførte Bomulds- tøjer en Told paa 11 pCt. af Vær- dien, for andre Varer endnu mere. En af Grundene til denne Sejr var utvivlsomt den Boykotning overfor engelske Varer, som Inderne havde paabegyndt, en Boykotning, som i det væsentlige kunde gennemføres, idet Forbrugerne enten kunde faa Varer af indisk Oprindelse eller — da dette var utilstrækkeligt til det store Markeds Forsyning — af ja- pansk og amerikansk Oprindelse. Englænderne maatte gaa med til det almindelige Toldpaalæg for ik- ke ligefrem at være daarligere stil- let end deres Konkurrenter. Lang- somt løsnes saaledes Indiens For- bindelse med Imperiet, og Kendere af indiske Forhold er overbevist om, at det ikke vil vare mange Aar, før Indien indtager samme uafhængige Stilling i det britiske Folkeforbund, Imperiet, som Kana- da og Australien, ja, at det maa- ske endogsaa løsriver sig helt, som í sin Tid U. S. A. gjorde det som Følge af Englands Fejlgreb. Til Belysning af den industriel- le Udvikling i Østen skal her til Slut nævnes nogle Taleksempler den Tro hadede jeg hele Ver- den og følte mig mere som et vildt Dyr end som et Menneske. Men vort Barn — det Barn, som Du har lært at elske mig og bede for mig — gav mig din Dagbog, og nu véd jeg alt. Jeg véd om den store Kærlighed, Du stadig nærer til mig, og al Du er flyttet hertil for at vente paa min Løsladelse. Himlen velsigne Dig for det og give mig Kraft til at blive din Kær- lighed værd. Jeg tør ikke vente paa Tilbagekomst, for at jeg ikke skal vakle í min Beslut- ning, men jeg gaar min Vej for at gøre, hvad jeg tror vil be- hage Dig mest, hvor haardt det end er for mig. Jeg gaar til- bage for at: bære min Straf til Tiden for Frigivelse kommer. Bedre det for din Skyld — end at blive jaget gennem Lan- fra den seneste Periode: Den sam- lede Kapital, der er anbragt i ja- panske Bomuldsspinderier, udgjor- de 1911 62 Mill. Yen (a 1 Kr. 80), i 1922 196 Mill; Antallet af Spind- ler steg samtidig fra 1,9 Mill. til 4,2 Mill. Stkr,, og Værdien af Væ- veriernes Produktion gik op fra 837 Mill. Yen til 1475 Mill. Yen, hvilket er en mægtig Stigning, selv naar man tager Hensyn til den samtidige Nedgang i Pengenes Kø- bekraft. Ogsaa en saa vigtig In- dustri som Skibsbygning er under- ganet en rivende Udvikling; Antal- let af store Skibsværfter i Japan gik op fra 6 til 27 (i 1918 fandtes der endogsaa 51), og Antallet af Jernværker steg fra 22 til 170; i 1919 fandtes der endogsaa over 800 saadanne Værker, men en Mængde af disse Gullaschforetagender maatte senere likvidere. Hvad Indien angaar skal nævnes, at Produktionen af Bomuldsvarer steg fra 1164 Mill. yards før Kri- gen til 1700 Mill. i 1923, medens Importen af fremmede Bomuldsva- rer gik ned fra 8159 Mill. yards til 1467 i samme Tidsrum, og den- ne Nedgang rammer særlig den britiske Eksportindustri, thi me- dens før Krigen 97 pCt. af Impor- ten kom fra England, kom i 1928 kun 89 pCt. fra dette Land; til Gengæld var Japan og Amerika steget i Betydning. Tilsvarende Eksempler kunde nævnes for ad- skillige andre Industriers Vedkom- mende, Fra Kina foreligger ingen omfattende Statistik, men man véd, at der i en Mængde kinesiske By- er, og navnlig i Shanghai, er op- staast mægtige Fabriker: Bomulds- væverier og -spinderier, Cigaretfa- briker m. m. Ogsaa i Søfarten er de asiatiske Folkeslag begyndt at gøre sig uaf- hængige af den for dem saa kost- bare og farlige europæiske Assi« stance. Det er her tilstrækkeligt at notere, at Japan nu er Verdens tredjestørste Søfartsnation og der- for ikke alene er i Stand til at be- sørge Skibsfarten for sig selv, men ogsaa for Kina, Indien og maaske endnu større Omraader í Orienten, muligvis ogsaa for andre Verdens- dele. 1 Partifælle! Hardu spurgt din Nabo og din Arbejdskammerat, om han holder, FøroyaSo- cial-Demokrat“? Gør han det ikke, bør du opfordre ham dertil. Benyt ovenstaaende Bestillingsseddel! Vort Telefonnummer 143. Klipfiskemarkedet. =» Telegram til Amtet fra Udenrigsministeriet, 10/6—27, i Lissabon: Siden 22. Maj: Tilførsel (Tons) af skotsk Klipfisk . ....., 25. tysk Klipfisk . . . . 36. fransk Lavée . . . . 45, Beholdninger (Tons) af norsk Klipfisk . . . 12. skolsk — AR 15. tysk — 06 36. fransk Lavée ; 87. Priser (Esc. pr. 60 kg) for tysk Klipfisk 58—25 noteret. norsk — 210 a 240. skotsk — 190 a 210. (Fre. pr. 100 kg) for fransk Lavée 412 a 455. Markedet livligt. Oporto: Tilførsel (Tons) af norsk Klipfisk . ... .. 182 newfoundlansk Klipfisk 165. tysk — 62. fransk Lavée . . . . 58. Prisen uforandret. 14/6—27. Barcelona: Tilforsel (Tons) af islandsk Klipfisk . . ... . 786 Beholdninger (Tons) af alle Klipfiskesorter . . Priser (Ptas. pr. 40 kg) for 1. Kl.s Klipfisk . 58—54. 15/6—27. 1700. Bilbao: Tilførsel (Tons) af dansk (færøsk) Klipfisk . . . 20. islandsk — ... 800. norsk — 152. engelsk — ... 100. Beholdningen (Tons) af islandsk Klipfisk 1825. norsk — 5 75. Priser (Plas. pr. 50 kg) for dansk (færøsk) Klipfisk . . . ... 70. islandsk Klipfisk, ny Produktion . ... 68. gammel Produktion 43. norsk Klipfisk . . . 73. engelsk — , 53. Markedet svagt med nedgaa- ende Tendens. 16/6—27. Oporto: Tilførsel (Tons) af dansk- islandsk Klipfisk . . 74. norsk — „ 134. newfoudlansk — 0. 175. tvsk — - 8, 60. fransk Lavée . . . . 85. Priser uforandret. Givid út av socialdemokratiskum feløgum. Blaðstjórn: M. S. Viðstein (ábyrgdarmaður) Prentað í prentsmiðju „Foroya Social-Demokrat«s, Tórshavn. det som den desperate Forbry- der, alle anser mig for al være. — Der stod meget mere — men dette var Hovedindholdet, og længe sad hans Kone bøjet over det med en Blanding af Taknemmelighed og Angst. Men hertil kom nu ogsaa Iaab — Haab for Fremtiden. Næste Morgen var hun tidlig oppe og opsøgte Pastor Hendy, idet hun denne Gang tog lille Molly med sig. Uden at sige noget lagde hun Brevet i hans Hænder. Han læste det og for- stod. Guds Velsignelse har i Sand- hed hvilet over Deres store Kærlighed og Taalmodighed, sagde han. Jeg vil straks gaa hen til Fængslet med dette Brev og tale med Direktøren. Saaledes gik det til, at Crafton ikke blev straffet for sin Flugt. og Anton Nielsen (bråfengis). pons smsen Og hans Opførsel var senere saa mønsterværdig, at han blev løs- ladt en Tid før hans fulde Straf var udløbet. Det er unødven- digt at sige, at han fandt sin Kone og Datter ventende paa sig, og sammen drog de ud til et nyt Liv hinsides Havet. Nogle Aar efter fik Hendy et Brev fra Mary Crafton, slet ikke det første, han havde faaet, men denne Gang indeholdt det Penge. Her er et Uddrag af det: — Simeon vil, at jeg skal sende indlagte med Bøn om, at De skal give det til Hospitalet, som red- dede mig for min Mand og mit Barn og gjorde, at De blev vor Ven. Han mener, at vor Lykke skriver sig herfra, og det er vort Haab, at vi paa denne Maade maaske kan hjælpe andre som har Sorg og Modgang, som vi havde det den Gang. TOT —|V|— | pr TU ÉT | # a TA