týsdagur 28. juni 1927síða 1

<= Lýsingaprí ANN YVURGANGUR, sum oll frælslint áskoðan, oll strev fyri at vinna áfram og uppeftir skal fgjøgnum, má verða baldrutur og ljódligur alt ísenn. Tað merkist, at summir fara við herðum, aðrir fara spakuliga, og aftur aðrir grunda sín framburð í loynd, eingin veit, hvat id tað er, fyrr enn ein vakran dag alt tað, undirgrivið, raplar og sorlar alt, ið tað ber við. sum soleiðis í loynd er Soleiðis er eisini vert at nema tann nattúrliga yvurgang til so- cialismuna fgjøgnum kapitalism- una, har alt verdur sett inn uppå at vinna tað mest møguliga fyri tað minst møguliga. hesin einstaklingsandi hevur reist Og sum sínar fyritøkur, borgir og múrar og m. a., er samstundis eisini íkomin ein líla í hesum natúr- Va yvirgangi; tað er hin all ov hugsunarleysa arbeiðan við pen- ingi — tað er drivið til at seta alt upp á spæl, nýta nógv kort, og til tíðir, hóast sami einstak- lingur ikki er ánari at hesum kortum. Pengarnir stýra ollum. — Tað villasta strid um gullið leikar um alla verðina. — Á ollum ,borssum“ verðina runt speculerast og spæl- ist tað, nógv verri enn í nøkrum Tað er visa fíl longur hitt »beryktada« America. Eisini vil »Monte Carloc. tørvur at kenna og fola teirra villa dans um gullkálvin. Tí undir lí donsku lað spælt, bæði á ein og annan hátt, krúnuni verður eisini so tað er vert at nevnast við respekt. Tað er ikki gott at siga, hvussi stórt hall er á lí langa skráplani, sum byrjar við Al- bertis fall — tey stóru bank- krakkini, og so allir teir smáu bedragararnir, sum koma í kjalavatninum, alt eru dømir um, at eingin sær fyri endan. Danska vegis við síni tungu byrði, land- stýrið sleipar fram- mannsbankanum, — og tað er tí verri ikki úti við lí, í so máta er tað í seinri líðum drivið so vítt við at spekulera og snýta, at næsadjørv blød neyvan høvdu komið illa av stað vid at sagt frå, nær tað næsta snytarfid bleiv. Tað stórar krisur, sum Alt vindinum av koma oyða forutokur. fykur sum avnar fyri eini sovordnari okonomiskari orkan. Vit síggja, hvussu hin kapitalistiska = demoralisatiórin breiðir seg, hvussu mólsetning- arnir vera storri og stórri. Vit síggja, hvussu krisur og arbeids- loysi vera varandi, uttan at tað forða tí. Men blíva við, er talan um at soleiðis má tað íkki tað vil fora til okonomiska ruin, eisini fyri okkara lítla samfund. Tí tað er bert ein leið út av hesum »kaosi«. Einans F sur fyri petitreglu: 30 oyr. 20 oyr. á 3. og 4. síðu. avslåttur í prísinum. á forsíðuni, Við storri lýsingum fæst socialisman kann draga menn- iskjuni upp úr hesum kapital- istiska Vid al rudda burt allar pengainteressir, mórudíkinum. alt kappingastríð á tí økonomiska umdøminum, vil man kunna skapa eitt samfund, hvar tann lági egintokki, sum nú blómar so fagurt, kann býtast um við bróðursemju og samfelagsskapi. Socialisman sigrar — við somu vissu, sum sólin í morgin vil rísa í eysturi. Socialisman er hitt stóra mentunarverk, sum kann reka burtur hetta kapitalist- iska náltmyrkur og gera menn- ískjuni tillað ley eiga at vera, semj- andi menniskjur, sum liva (rygg á hesu jørd, sum tey eru borin á. Tí eigir arbeiðarflokkurin at búgva seg til stríð herheima sum har úti, at vit kunnu verða búnir at taka við styrinum, táið hin kapitalistiska samfundsskip- anin hevur runnið boði av enda. M SV. Neistar. Landhandler Bukke, der bor í Nær heden af Oslo, var í Hovedstaden og fik her Lyst til at vide, hvad Oplys- ningskontoret havde at sige om ham, fortæller et norsk Blad. paa gav sig for en anden og begærede Op- lysninger om en Landhandler Bakke fra Grukkedalen. Det er en blev der svaret. Han gik da ind Kontoret, ud- meget daarlig Karl, Han betaler aldrig, Mange Tak! sagde Bakke og tog i Dorhaandtaget. Stop lidt, sagde Oplysningsman- den. Det koster en Krone. Jeg betaler aldrig, sagde Land- handleren og gik. Aar hos Lille Else, som kun er seks gammel, kommer gamle Onkel Jens med Blomster fra Mor. paa desøg Jeg skulde hilse fra Mor og gra- tulere dig, siger hun. Mor, at hvis du gav mig en Halvtreds- Og saa sagde øre, saa skulde jeg sige Tak, og san maatte jeg ikke miste den, Fruen: »Maren, det gør mig ondt, at De vil skifte til den første, Hvilket Motiv har De?« Maren: »Det er ikke noget Motiv, det er en Snedker.« Ønsker Herren en Kuvert til to eller tre Kroner? Hvad er Forskellen? En Krone, mk Jeg vil gerne tale med den Tyv, som brød ind hos mig, Hr. Fængsels- direktør, Hvad vil De ham? Han gik gennem min Kones Sove- værelse uden at vække hende. Jeg vil gerne vide, hvordan han bar sig ad med det, Jeg har altid ondt i Hovedet flere Dage efter en Kæfert, Naah! Og jeg har ondt i Ryg stykkerne! Saah —? Jo, paa Grund af den Modtagelse, Jeg faar af min Kone, naar jeg kom- mer hjem, % De siger, ut De er Vegetarianer, og her sidder De og saftig Bof! Bøl, jamen det, De kalder Bøf, det kalder jeg forbuden Frugt, smauser i en Tirsdag hin 28, | juni 1927. JAVNAÐUR Et Jubilæum. Som sendte vort Broderorgan i København omtalt í Kongresreferatet, »Social-Demokraten« hver Morgen, de Dage Kongressen i Vejle varede, en friskirykt >Social-Demokrate til hver af Kongressens Deltag re. Bla det ekspederedes med Flyver fra København til Veile. Det var i den Anledning, at Stauning udtalte For en Time siden kresede en Flyver ind over Vejle. Det var >Socinl Demokraten«, Louis Pic lille, forag tede Blad, der fløj herøver, hvor Be præsentanter for en halv Million dan ske Socialdemokrater Í Det er et Billede af den Udvikling, der er foregaaet. car! ! amIedes, Ved Kongressens Dirigentpult sad en Mand, der mere end nogen anden af de 500 Mødedeltagere havde Grund til at glæde sig over denne Udvikling og være stolt af den, thi han havde personlig gjort hele Felttoget med, Denne Mand var Landstingsmand C. C. Andersen. Í Onsdags den 22. Juni var det 50 Aar siden han første Gang valgtes som Formand for den social Kantral yitA Kontrolkomit/ demokratiske Presses Den socialdemokratiske Presse bestod den Gang afet enkelt lille Blad, hvor imod alle borgerlige Partiers Haand var vendt og som maatte kæmpe haarde økonomiske Kan pe for over hovedet at kunne udkomme, Parti arbejdet gik i hine Dage langsomt frem, ogsan Bladets Virksomhed prægedes heraf, Gæld og Fattigdom hærgede, Indflydelsen og Kreditten var sløj. Ugelønnen kunde ikke al tid betales og Bogtrykkeren standsede Naar del Trykkeren sig op Maskineriet. skete, lænede mod sin Presse, lagde Armene overkors og ventede til langt ud paa Natten. Endelig kom C. C. Andersen styrtende og havde fremskalfet Beløbet, ofte maaske ved at bringe store personlige Ofre, Saa kommanderede Bogtrykkeren: »Frvk væk«! Og naar Budene kom næste skulde udbringe »Social Morgen og Demokraten«, saa var Bladet fær digt. Socialdemokratiet var som en læk dand, men Tillidsmændene sled i Pum- perne og Baaden holdtes oppe, Og Anstrængelserne lønnede Arbejderne forstod efterhannden den stærke Lære, at man skal stole paa sig selv og at Standens Fr igørelse, skal Standens Værk. ln Sko være eget mager, en Skrædder, en Snedker, en Handskemager, en Malersvend og en det satte sig Spi Typograf ved faglige social-politiske overfor de bor- gerlige Partiers og Privatkapitalens Mænd, flyttede Brikkerne med Kløgt og Taalmod, sagde: Skak! og gjorde Og forleden samledes 500 Vejle, Repræsentanter i det repræsen- terende største politiske Parti i det danske Rige, Smaakaarsmanden og Arbejderen er ikke længere en ydmyg Per Eriksen, der underdanig bøjer Ryg for Overklussens Matadorer. Han har gennem de 50 Aar vundet sin fuld Ret sine Samfundsrettigheder, vel vidende, Selvagtelse og kræver med at han gennem sit Arbejde bærer Sten til den fælles Samfundsbygning, der bør indrettes saaledes, at det kan siges om dem, der bor indenfor dens tammer, at faa har for meget, men færre for lidt. En mægtig Løftestang i Virket for Folk at bibringe det arbejdende denne Erkendelse, har været den socialdemokratiske Presse, der er skabt af Arbejderklassen selv og i Dag om- fatter 60 Blade, spredt over det dan- Rige. I 180,000 Hjem læses ske hvilket i Praksis be- Million denne Presse, tyder over en halv Læsere. Enhver vil forstaa, at dette har med- ført en fuldstændig Revolution i de Sam- | Befolkningslags Tankegang og fundsopfattelse, hvor denne Presse nu er en kær Ven. Og i Spidsen for Ledelsen af denne Presse staar i Dag, som i 1877 Snedkersvenden €. C. An- dersen. Hans Gerning og usvigelige Troskab mod sin Klasse er et talende Vidnesbyrd om, at Underklassen ikke skal vandre i Rigmandsflokkens Lede- bnand, men skal stole pan sin egen Fællesskab kæmpe for íyrke og i sin politiske og økonomiske Frigø Ist Som Karl Marx har udtrykt det: Arbejderklassens Frigørelse skal C. C. Andersen fødtes 20. Maj 1849 i København. Han uddannedes som Snedkersvend og kom med i den socialdemokratiske Bevægelse fra Begyndelse i Danmark. Og dens gennem de mange Aar har han af Partiet været betroet mange Opgaver, men næppe nogen har været ham kærere end Arbejdet for den social demokratiske Presse. Derfor kæm pede han saa energisk i den første kritiske Periode. Han forstod den Betydning, en Presse havde for det arbejdende Folk. Det blev hans Motto: Der, hvor denne Presse er op- rettet, der bliver den! Og dette vil blive fulgt, derfor er Arbejderklassen i det samlede danske Rige en Garanti. Dette maa være en Trøst for de bekymrede Sjæle udenfor Socialdemo- kratiets Rækker her paa Færøerne, „Foroya Som Ar- Andersen í Spid- som nærer Ængstelse for Social-Demokrat«s Skæbne. bejderne med C. C. sen i 1877 værnede den spæde Plante, socialdemokratiske den daværende Presse var, saaledes vil færøske socialdeokratiske Arbejdere og Fi- skere værne nærværende Blad og fra den samlede danske Arbejderklasse vil de modtage en fremstrakt Broder- dette Derfor haand til Arbejdes Gennemfø- relse, sgndtes der ogsan i Onsdags her fra Færøerne de hjerte- ligste Iilsener til den i Arbejdet for den socialdemokratiske Presse graa- nede Høvding C. C. Andersen. Overalt i det danske Rige er det ar- BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið -}- Porto. verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. forbeholdt Iste Blaðið bejdende Folk ham Tak skyldig for hans store Arbejde, hans aldrig hvi- lende Virsomhed for Socialdemokra- tiet og dets Presse, de to Løftestæn- ger, der skal hæve Underklassen op i Lyset og berede den Vejen frem mod det socialistiske Samfund. Her fra dette Blads Spalter skal derfor lyde en Hilsen og Hyldest til Høvdingen C. C. Andersen, med Tak for hvad han har været ogsaa for »Førova Social-Demokrat«. Anton. En Eksprestur til Danmark. Grundet paa »Lykkens lune- fulde Spil« besluttede Bestyrel- sen for Socialdemokratisk For- bund i Thorshavn d. 10. Juni at sende underskrevne som For- bundels Delegerede til Social- demokratiets Kongres i Vejle. Det kunde naas endnu, da »Det Forenede«s »Botnia« i Expres- Ruten København—Færøerne— Island satte Recorden ved at være Forsinket en hel Dag, og derfor anløb Thorshavn samme Dags Aften ved 7!/, Tiden for nedgaaende. »Botnia« indfandt sig paa Thorshavns Red ved 7!/, Tiden, og jeg havde lige pakket min Kuffert og satte i Løb for at komme ombord i Skibet, der naturligvis expederedes Expres. Det for Færøerne og Færinger gammelkendte Efternøleri skulde man endnu en Gang faa under- streget — og det bliver nok ikke sidste Gang. Brev skulde faas af Sted netop i sidste Øjeblik, maaske nogle endda havde været paa Broen Aftenen i For- vejen, da »Tjaldur« lettede An- ker og fløjtede: „Farvel“! Jeg kommer ombord i »Bot- nia« og lægger straks mærke til, at det var et Skib fra »Der var en Gang«. For det har jeg da hørt, siden jeg var en lille, vild Knøs, at det mest comfortable Skib, der sejlede paa Færøerne og Island, var »Botnia«, og jeg vil heller ikke drage i Tvivl, at »Der var en Gang«, men det maa være længe siden — idet mindste de 25 Aar. Jeg blev henvist til et To- mandskammer, som jeg skulde dele med en Tysker, der havde været paa Island og op- sat Maskiner í en der oprettet Hermetik-Fabrik. Det kan ikke nægtes, at Islænderne, hvad an- gaar lgangsættelse af Virksom- heder, er et godt Stykke forud for os. ; Naa, Tyskeren og jeg blev snart gode Venner, og Sproget voldte ikke nævneværdige Van- skeligheder. Der var en Del is- landske Rejsende med og snart gik Samtalen livlig. Mellem Is- lændere og Færinger er mange fælles Tilknytningspunkter og takket være det gode Humør, Íslænderne er i Besiddelse af, gik Tiden hurtig. Lørdag Aften d. 11. Juni ved 10 Tiden drev jeg langs Dæk og opdagede en Fyrbøder læse no- get med spændt Interesse. Jeg tiltalte ham og spurgte, om det var Skibets Radio-Avis, hvortil han svarer Ja. Jeg dristede mig yderligere at anmode ham om at laane den, naar han var fær- dig; lidt maabende svarer han: »Den har hængt henne i Salo- nen, men jeg har hugget den til Dunkey-Manden, der er meget interesseret i Fodboldkampen, og nu snyder jeg mig lidt af Indholdet til, før han faar den,« Hertil svarer jeg ganske beske- dent: »Det er naturligvis en Iste Klasses Radio-Avis, som kun er Klasses Passa-