týsdagur 28. juni 1927síða 2

de »n bed: Fo ope ft, har no "aa ni ad ist! vig ne on if me te Pr ed igt = |- 7 gerer. Jeg rejser p 2, og er aa den Maade afskaaren fra at live meddelagtig i Deres Viden,« hvorefter jeg drev igen agter- efter. Da jeg igen kom forbi den 1. Klasses Radio-Avislæser, til- bød han, at jeg maatte laane Ny- hederne efter ham, hvis jeg vilde lægge dem ind i Messen, naar jeg var færdig. Det var altsaa eneste Gang, jeg fik læst Skibets Radio-Avis, og jeg tænkte lidt nærmere over. Skibets Alder, hygget i 1891, hyggeligt og be- kvemt indrettet til samme Aar- gang, og Forplejningen — efter hvad jeg kunde skønne — var bibeholdt siden samme Anno — i hvertfald stod den ikke ret meget tilbage jevnført Aarstallet 1891. Den gamle søvante Skude, der en Gang var saa præglig og havde første Plads iblandt de Skibe, der anløb Færøerne, sej- lede støt sin Kurs, og ved 6!/, Tiden Mandag Aften lagde den til ved Islands Plads. Jeg løb over Landgangen, saa snart den var kommen ombord, og bilede til Partikontoret — for at finde det lukket; hvorefter jeg opsøgte „Social-Demokraten“s Redaktion og træffer en ung, flink og elskværdig Herre, som jeg desværre ikke kender endnu, der satte. mig i Forbindelse med Redaktionssekretær Carl Ander- sen, der meddelte, at »Social- Demokraten«s Flyvemaskine af- gik fra Kastrup Lufthavn Kl. 7 næste Morgen, og om jeg vilde med, skulde han lade Havne- lederen det vide. Jeg tog mod Tilbudet, og Tirsdag Morgen blev jeg vejet og placeret i Flyve- maskinen, hvorefter den lettede og svævede over det grønklædte Land. Paa den Maade kan man se det dejlige Danmark, som det i Virkeligheden er. Efter 1 Time og 25 Minutters Flugt, landede vi paa Flyvepladsen i Vejle og var straks omgivet af en stor Forsamling Mennesker og Dyr. (Køerne satte i Løb, da vi nær- mede os Jorden, men da Ma- skinen var standset, viste de sig at være mindst lige saa nysger- rige som Menneskene). Forretningsfører Hørdum mod- tog mig ved Ankomsten, og saa kørte vi til det store Stævne. Et Brag af Bifald hilste mig, da jeg kom paa Kongressen. Enkelthederne herfra — findes omtalt andet Steds i Bladet, hvad der overflødiggør en nær- mere Omtale her, men dog vil jeg tillade mig at understrege den Enighed, der prægede den 500 Mennesker store Forsamling. Torsdag Morgen med Toget til København. Om Eftermidda- gen var jeg oppe i Rigsdagen og hilste paa min Rejsekamme- rat fra Vinterens Valgmøder, Hr. Samuelsen, der erklærede, at han var træt, hvad jeg godt kan forstaa, »men forhaabentlig kommer jeg hjem næste Gang med »Tjaldur«,« — hvad jeg tillader mig at betvivle. Fredag Morgen er jeg ombord i „Tjaldur“, og det skal ikke være til Forklejnelse for nogen, men jeg kan ikke bestride, at det var mere hjemligf at befinde sig her ombord paa Hjem- rejsen. — Da vi var naaet ud í Nord- søen, aflagde en Brevdue os et Besøg. Den blev hosos til vi havde naaet Shetlandsøerne, hvor den forlod Skibet forstedse. Den havde 1 Ring om hvert Ben. Mandag Morgen sætter jeg Ansigtet mod Koøjet og ser Kirkebønæs, og hopper ud af Køjen — Hjemme. Man skal nok vide at samle sit Kluns og Pakkenellikker for at komme i Land, som Tom ikke er længe om at besørge. Og den herlige Hjemrejse var endt. . .. Maurentius S. Viðstein. Frá útheiminum. Under Fascismens Regimente. Den italfenske Statschef Mus- solini, ynder ligesom i sin Tid den tyske Kejser Wilhelm, de stærke Ord. Han har nylig hold en Tale, hvis ophidsende Karakter er af en at man skulde tro, lualien var i fuld Gang med Forberedelserne saadan Art, til den næste europæiske Krig, uagtet Krigen i 1914—18 virke- de ganske ødelæggende paa Eu- ropas Økonomi og Overlegen- hed í Produktionen. Hr. Musso- lini udtaler bl. a.: »Vi maa i et givet Øjeblik kunne mobilisere 5 Millioner Mand, vi maa kunne bevæbne dem, og vi maa for- stærke vor Marine, og vort berømte Luftforsvar man raade over saa tal- rige Aeroplaner, at deres Vinger bør kunne formørke Solen i hele vort Landc. Pau Baggrund af denne svul- stige Tale er det af Interesse at læse, hvad det franske borger- lige Blad »le Quotidien« skriver om italienske Forhold. Bladet mener, at Mussolinis sidste Tale, der blev slanet saa vældigt op, var meget ufuldstændig og træn- ger til at kompletteres: De udenlandske Laan, Mussolini optog for at stabili- sere Liren, steg i 1926 til 3 Milliarder, og er i det første Kvartal af 1927 yderligere steget med 3 Milliarder. Leveomkostningerne i Italien er de højeste i Europa og har næsten helt standset den Turist- tidligere skaffede som strøm, som Italien en Formue. Antallet af arbejsløse. som i August i Fjor var 70,000, var i Februar í Aar 225,000. Skat- og Toldindkomster for- mindskes fra Maaned til Maa- ned. Den finansielle Krise er af den Art, at den samlede Aktie- kapitals Totalværdi er sunket med 60 pCt. siden April 1926 til samme Maaned i Aar. Atlanterhavsflyvningen. Flyveren Lindberg er nu vendt hjem til Amerika, der gav ham en storstilet Modtagelse. Et Luft- skib og et Par Hundrede Flyve- maskiner fløj ham i Møde, og Tusinder af Mennesker hyldede ham. Tre Mand dræbt ved et Jordskred. Ved Vejle skete forleden en frygtelig Ulykke, idet et Jord- skred væltede en 40 Tons stor Gravemaskine, hvorved en Mand, Gravemester Poulsen, der var hjemmehørende í tingsted, dræbtes, medens to andre Ar- bejdere fik haarde Kvæstelser. Ur Føroyum. Løgtingstidindini. Hin stóri parturin av fólka- lingsins limum hevur íkki sess á Føroya Løgtingi, og hava ti ikki tilhovið at fylgja við, hvussi tær ymsu meiningar eru um ley mál, ið løgtingid hevur til um- rødu. Vælkomin hjálp hjá teim- um hevur herfyri verði at haft Løgtingstfdindi til at miða seg eftir. Ríkisdagurin hevur nú sitid langt inn í summarid, og ríksdagsmenn kæra seg um, al tað verður læst fyri teimum at koma (til kunnleika um tær ymsu stødur, ið menn hava í leim ymsu spurningum, við íkki at prenta Løgtingstidindi í tíð. Okkum kunnugt eru tey íkki liðug enn — og tað er bert ein mánið til næstu tingsetu. Tíðindi úr Grenlandi. (Telegram til amtid). »Islands Falk« */, Skonnert Ernestine" og Kut- ter „Gefion“ Fyllas Bank, alt vel, Fisken gennemganende lille, rige- lig Mængde. Húsagarðsbýtið. Tað hevur verið mangum båg- isligt at dyrka upp træðir, inn- lagdar úr haga, vegna torvskurð- arrættindir; tí tær fløtur, sum best eru hóskandi til at velta, framvegis verða skornar upp til torv, so leingi sum mógvur fæst, og menn hava ti noyðst at keypt torvskurðarættin á tí innlagda fyri at kunna velta í frið. Fyri kortum hevur J. Daniel- sen fingið stykki til uppdyrking, og gongur torvskurdurin aftur her og tarnar uppdyrking. Tað er ikki ein fátækur maður, ið annars vil koma at liggja í eld- loysi alt árið, men sjálvur húsa- gardsfestarin, ið nú so snoggliga ger brúk av sínum torvskurda- rætti har á staðnum. Bæði ein og annar spyr, hvat lað álíkavæl er fyri rættindir, býráðið hevur skaffa borgarnum við sínu »6uppsigilggu« býtis- kontrakt við festarin til >Óstre Husegaardsfeste«? táið hann framvegis hevur síni rættindir inni á tí av býráðnum lutaða »Vestre Husegaardslæste«, Norsk Varemesse. Fra det norske Konsulat har vi modtaget en smuk udarbejdet Brochure, omhandlende Norsk Varemesse, der afholdtes i Ber- gen i Dagene fra 31. Juli til 7. August i Sommer. Messen omfatter 26 Grupper, repræsentærende de forskellige Næringsgrene indenfor Norsk Produktion. Henvendelser anganende Mes- sen sker til Messens Kontor, Bergen eller Oslo. „Varðin“. Felagið »Vardin« hevur sent út stórt dupulthefti 3—4., ið vert er hjá ollum lesandum at gera seg kunnugan við. H. M. Eidesgaard, hevur í hesum »Varda«heftinum fram- hald av søgu ið fyrr hevur staðið í »Vardanum« ið nevnist: »Hilt ævinliga gonguverkid«, Henda soga hevði væl verði verd eina gjøllari umrødu, og H. M. Eidesgaard ber eftir okk- ara dømi nakað lítið fram á prent, so tað eru kanska ikki oll ið hava lagt merki til tað lætta, leikandi mál hann skrivar, men, vit vilja geva hesu sogu hansara, okkara besta ummæli og venda okkum til lesandi og minna tey á at henda soga er skriva av sama skaldið ið bar fram: >Hjálpurótin og sålubrot- iða, og lykir okkum tf ónýtt, at gera meira av, tí tad er fólki fullgóð vissa fyri at tað er ómakin vert at lesa: >Hilt ævin- liga gonguverkið<. Yrking eftir A. Ziska >bóltur í holu«, A. Degn skrivar um »Tåid fransar keyptu kvørnir í Føroyum«. Eiðislæknin R. K. Rasmussen ber fram eitt gamalt „mannúlvsorindis, sum kanska hevði verði horvið um ikki hesin — gløggskygdi danskarin hevði bjarga tí. Sverri Patursson sínum vanliga vakra máli um eitt spógvapar. Eingin kann skrivar á sum hesin maður greiða frá fuglalívi okkara, tað hevur hann so mangan fyrr prógva. R. Long skrívar rilsdóm um Jákup Dahl prósts týðingar: Ordtøk Salomons og prædikarin, og Hans Dalsgarð yrkjur um »setandi sóla. Stutt og greitt er hetta Varða- hefti vert at lesa hjá ollum, yngri og eldri — tí her er ein lítil bók, sum hevur nakað til oll. Banken og Næringslivet. En Banken lyder paa vor Kontor- dør og ind træder en af Byens Han- delsmænd. Efter at have hilst God- dag, finder han op af Lommen et Udklip af en herværende Avis. Vi læser: Torsdag den 16. Juni holder AIS Føroya Banki, Thorshavn, lukket paa Grund af Udførelse af Arbejder paa Banklokalet. Protest af ubetalte Veksler for- faldne 14. Juni vil saaledes blive optaget 15. Juni. Synes De, at det er en Maade at avertere paa, spørger Manden, da vi har læst Annoncen? Vi, der gerne vil se den lyse Side af Motiverne, til vore Medmenneskers Handlemaade, svarer, at Banken har vel villet gøre sine Kunder opmærk- som pan, at man ikke kunne vente til den 16. med Vekslernes Indfrielse. de have fundet Ja, san kunde en heldigere Form for en saadan Meddelelse, lyder Svaret. Galt er det, Mand Tider man at hver anden snart sagt i disse vanskelige rære »Vekselrytter«, ofte paa overordent- lig skrappe Betingelser fra Bankens Side. Derfor behøver Banken ikke gennem Bladenes Annoncer at publi- Og var der i det hele lukke den cere det ud, nogen Anledning til at Dag? Fordi Banken skulde have nogle Reparationer udført, kunde det vel have været udført udenfor Eks- peditionstiden. Nætterne er jo lyse! Og havde man ordnet det paa den Maade, kunde man have undganet den omtalte Annonce, som absolut ikke er pyntelig, hverken herhjemme eller for de af vore Kunder i Udlan- det, der muligvis faar Øje paa den. - Saa vidt den nævnte Sam- tale. Den er et Billede paa, at Kapi- talknapheden og Kreditindskrænknin- gen har affødt en meget bitter Stem- ning blandt de Næringsdrivende, som blandt andet end andet giver sig Udslag i alt blide Følelser overfor Øernes eneste Bank. For at erfare lidt nærmere om de her nævnte Forhold, gaar vi op i Banken og vover os ind i selve »Løveburet«: Direktionsværelset, hvor vi træffer d'Her. Hessenschmidt og Efter at vekslet, meddeler vi, at nu skal Ban- Ludvigsen. Hilsener er ud- ken í »Socialen«, en Oplysning, der ikke synes at have nogen oprivende Virkning paa d'Hrr.s Nervesystem. Vi spørger, om Nødvendigheden af Indrykningen af den nævnte Annonce. Det er da en Hensynsfuldhed fra Bankens Side overfor vore Kun- Havde vi ikke der, lyder Svaret. averteret, havde vi sikkert den 17. haft adskillige med Veksler, som havde beklaget sig over, at de ikke var gjort opmærksom paa de i An- noncen anførte Forhold vedrørende Protest, idet en Respitdag for Veksler forfalden den 14. Juni, bortfaldt ved Lukningen. Dette er altsaa Bankens Opfattelse af dette Spørgsmaal. Vort næste Spørgsmaal lyder: Hvorfor fører Banken en saa haardhændet Laanepolitik? Er dette dikteret af Nødvendigheden? Herpaa lyder Svaret, at Banken næppe kan siges at være mere haard i sin Laanepolitik end hvad der er gældende for Tiden indenfor Bank- verdenen, At Laanemulighederne er stramme, har sin Aarsag i den for Øjeblikket herskende Kapitalknaphed. løvrigt driver Banken selvfølgelig sine Forretninger efter fuldt ud for- svarlige banktekniske Principper. Of- fentligheden har jo Adgang til Kon- Virksomhed, saafremt trol af vor man vil gøre sig den Ulejlighed at læse vore offentliggjorte Regnskaber. Vi gør en Bemærkning om, at Fær- øerne er et Samfund, hvis Beliggen- hed er ret isoleret og at Banken som Øernes eneste efter vor Mening ikke alene bør ledes efter rent forret- ningsmæssige Principper, hvor der Aklionærers Interesser kommer i første Række, men at Banken ogsaa i sin Virksomhed burde erindre de Som Øer- Banken jo. samfundsmæssige Hensyn. nes eneste Bank, spiller en ret betydelig Rolle for Vi forsøgte et Interview Øernes Næringsliv. med d'Hrr. paa dette Grundlag, men herpaa ønskede man dog ikke at ind- lade sig. En Samtale fik vi dog i Gang om Forholdene. Og vi skal i store Træk gengive Hovedindholdet heraf, da det sikkert er et korrekt Indtryk af Di- rektionens Opfattelse af Bankens Stilling i det færøske Samfund. Der gøres gældende, at naar der san stærkt tales om, at Færingerne har for ringe Indflydelse paa Benken, saa er man selv Aarsag deri. Da der i sin Tid indbødes til Aktieteg- var det Beløb, der her fra Resten ning, Øerne tegnedes, minimal. af Aktiekapitalen maatte som Følge deraf skaffes udefra. Dernæst gøres gældende, at de færøske Indlaansmid- ler, der er til Bankens Raadighed, er for faa, og ikke staar i Forhold til de Laanekrav, der Der henvises til, at der er Kontoerne: rejses overfor Banken, en Difference mellem »Indenlandske Veksler, Udlaan mod Pant eller Kaution og Kassekredit« paa Bankbog og paa Opsigelse« paa ca. 370,000 Kr., som Udlaanene overstiger Indlaanene med. Dette Beløb maa altsaa skaffes ude- fra, og den Kapital, der saaledes kom- mer tilveje sendes ikke herop af Interesse for det færøske Næringsliv og det færøske Samfund, denne Ka- og »lndlaan pital kræver »sin Løn« efter de paa det internationale Pengemarked gæl- Rentefonden slippe billigere Hovederhverv Næringsgren kræver stor Driftskapital, er Verdens- dende Principper. Er høj, kan man ikke heroppe. Færøernes er Fiskeriet. Denne markedets Priser undergivet og inde- holder et ikke ringe Risikomoment. Dertil kommer, at færøske Jordbrugs- Tages der fat her, vil Jorden, sin Karrig- hed tiltrods, sikkert kunne afkaste kunne frugtbargøres ved Arbringelse i Fiskeriet, og der forhold staar langt tilbage. Værdier, der ved i nogen Grad formindske Eks- porten hertil af fremmed Kapital. Dette er jo imidlertid Fremtidsmusik. Og for Øjeblikkets Vanskeligheder har det ikke praktisk Betydning. Ogsaa Boligforholdene heroppe kræver me- gen Kapital, for Tiden for meget idet Princippet, hver Mand sit Hus, er for dyrt at gennemføre, med den forhaandenværende Kapital. Kunde et Par Familier dele et Hus, den ene som Kjer, den anden som Lejer, vilde der kunne spares meget, som kunde komme til gavnlig Anvendelse paa anden Maade. Sluttelig gør Direktionen opmærk- som paa, at Banken gennen sin Virk- somhed heroppe jo heller ikke har udbetalt hele Fortjenesten til Aktio- nærerne, men at de oparbejdede Fond til Reserver, Kursregulering og over en halv heller ikke er gemt i »Strømpeskafter«, men an- Disposition andrager Million, der naturligvis bragt i Omsætningen, for der at frugtbargøres, Det nytter imidlertid ikke at skælde hævder Værdier. Direktionen. Produk- Banken ud, Deraf gror ingen tion maa der til, og i samme Omfang som denne vokser og Kapital der- igennem opspares og frugtbargøres gennem Øernes Pengeinstitutter, vil disse ikke som nu være afhængig af fremmed Kapital og det færøske Folk vil da ogsaa kunne opnaa større Ind- flydelse paa Vilkaarene for de hjemlige Pengemarked end Tilfældet er nu. Ovenstanende er Hovedindholdet af den Samtale vi havde med Ban- kens Ledelse, I en senere Artikkel kan der blive Anledning til at høre et Par Røster fra Repræsentanter fra Næringslivet udtalte sig om det for Tiden san aktuelle Spørgsmaal. Anton. Vitarnir. Sum vit vita, hevur å løgtingi nú í seinastum verði nógv um- tala at seta upp fleiri »fyrir« í Foroyum, og undirstrikandi ta semju, ið var um hetta týdning- armikla mál, samdist Logtingið um at mæla ríkisstýrið og ríks- dag at skjóta pening til hetta endamál. Løglingid krevur í síni um- sókn uppsettar 10 storri og smærri »fyrir«; ríkisstýrið hevur nú borið fram uppskot um at lala pening til at seta upp og røkta 4 »fyrire: 1) á Porkersnesi ella Víkartanga, 2) á Mjóanesi, Nabb- inum ella á Stóru Dímun, 3) á Slættanesi, 4) á Kallinum. Viðvíkjandi hinum »fyrinum« heldur ríkisstýrið tey vera av »lokal Interesse« og mælir til, at staturin skjýtur 1, til hetta mál, og tær foroysku kommun- irnar rinda '/; og viðlíkahald og Íýrpassarar. Allso 4 »fyrir« í Førøyum fstadin fyri 10, sum løgtingid hevdi søkt um. Mikið møguligt at hinir 6 eisini kunnu fáast, soleiðis, at staturin letur */; og „de respektive færøske Kom- H