Sosialurinarkiv
Sosialurin 1927-06-28, síða 4
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 28. juni 1927síða 4

‹ fyrra síða allar 4 síður

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

ocialdemokratiets Kongres. Et mægtigt Folkestævne. — Enstemmig Godkendelse af det socialdemokratiske Ministeriums Virksomhed. — Socialdemokratiet erklærer sig villig til at ville deltage i et Arbejde for Erhvervslivets Genreisning. En Hilsen fra Øerne i Atlanterhavet. - Færøernes Repræsentant ankom pr. Flyvemaskine. Den 12, Juni og følgende Dage holdt Socialdemokratiet sin 20. Kongres i den jydske By Vejle. Kongressens første Dag formede sig som et mægtigt Folkestævne, idet der i Forbindelse med Kon- gressen holdtes et offentligt Møde i det smukke Anlæg ved Skyttehuset, og Mødet var be- gunstiget af det herligste Sol- skinsvejr. Flere Tusind Menne- sker fra Nær og Fjern var stæv- net til Vejle for at deltage i denne Sammenkomst. — Taler holdtes af fhv. Landbrugsmini- ster Kr. Bording, den svenske fhv. Socialminister Gustav Møl- ler og fhv. Socialminister Borg- bjerg, Folketingsmand Oluffsen, Formanden for det tyske Social- demokrati Otto Wells og fhv. Statsminister Stauning. Kongressen aabnedes med en Tale af Stauning, der indledede med følgende Ord: — For en Time sede en Flyver ind over Vejle. Det var „Social-Demokraten““ Louis Pios lille, i sin Tid for- agtede Blad, hvor Repræsentanter for en halv Million danske Socialdemokrater samledes. Det er et Billede af den Udvikling, der er foregaaet. Taleren bragte derefter Parti- fællerne i Vejle en Tak, fordi de som Kongressens Værter havde ordnet alt paa en udmær- ket Maade og skildrede i store Træk de politiske Begivenheder, der var sket siden Kongressen i Odense i 1923, og hvori Social- demokratiet havde Arbejderklassen god Indsats, dels gennem det socialdemokratiske Ministeriums Arbejde i Aarene 1924—1926, og dels ved Social- demokratiets Ministeriet Madsen-Mygdals re- aktionære Regimente. Kort efter Kongressen i 1923 opnaaede Socialdemokratiet ved Folke- tingsvalget en Stemmefremgang paa 80,000 Stemmer. Ved det efterfolgende Landstingsvalg no- terede Socialdemokratiet en Fremgang paa 31,000 Stemmer, og ved Valget í 1926 Socialdemokratiet en fremgang paa 27,000 Stemmer, siden kre- der fløj herover, øvet en for Opposition mod naaede Stemme- uagtet de borgerlige Partier un- der Ministeriets 2!/,-aarige Peri- ode havde udfoldet en ondsindet og usandfærdig Agitation. Dette tiltrods, lykkedes det ikke at standse Socialdemokratiets Frem- march. Paa Valgdagen blev dog en Del Vælgere hjemme. Dette sikrede Højre og Venstre Fler- tallet af Folketingsmandaterne. Nu, 6 Maaneder efter Valget, har Tusinder af Vælgere sikkert ind- set, hvilken Ulykkedet er for Lan- dets Erhvervsliv og den sociale Lovgivning, at det Madsen-Myg- dalske Ministerium blev Valgets Resultat. Taleren Velkomst til Kongressens Gæster, saavel fra Tyskland som Sverrig, som de danske Gæster, der del- rettede en hjertelig tog i Kongressen, Fra Partierne i England, Finland og Island var sendt skriftlige Hilsener. Det samme havde Internationales Sekretær, Fr. Adler, som Syg- dom Møde. havde hindret i at give Det konstateredes, at der til Kongressen var fremmødt 199 Repræsentanter. De udenlandske Gæster havde Ordet for at bringe Hilsener fra deres Parlier. Derefter aflagde Stauning en Social- udførlig Beretning om demokratiets Virksomhed siden Kongressen i 1923, baade hvad angik Ministeriet Staunings Ind- vedrørte de sals og hvad der socialdemokratiske Organisatio- ner, saavel agitatorisk som for- eningsmæssigt. Om Ministeriets Virksomhed udtalte Taleren: Ministeriet Neergaard forøgede Statsgælden med 330 Mill. Kr. Den var ialt 1256 Millioner, da den socialdemokratiske Regering dannedes. Efter 2!/, Aars Virk- somhed var Statsgælden for- mindsket med 80 Mill. Kr. Neergaards sidste Regnskab (1924 Opstillingsregel, som nu er ind- ført et Mill. Kr. ikke rigtig god. 25) viste efter samme Underskud paa 19 Balancen var altsaa Finansminister Bramsnæs' første Regnskab (1925 26) viste et Overskud paa 1,1 Mill. Sund Økonomi og Lettelse af Befolkningens Byrder blev gen- nemført, ingen nye Skatter paa- Konjunkturtillæg, som Hr. Neer- Tjenestemændene fik del gaard havde frarøvet dem. En tække vidtganende Voldgifls- traktater et Monster for andre ble med fremmede Maglter. Lande afsluttet Detydnings- fulde sociale Reformforslag blev forelagt som Udtryk for Social- demokratiets Program. Endelig, og det er ikke det mindst gennemførtes en Række administrative Fremskridt, offentlige blev salt i Gang, og udnyttedes ved Socialministerens VIQIIDN . Arbejder Arbejdsløshedsloven Understøtlelsens Gunst for de Ar- Afgørelser af Størrelse til bejdsløse. Hvad der er hjemført og hvad der er grundlagt i det socialde- mokratiske Ministeriums Tid vi- ser, at de 2'/, Aars Arbejde og Kamp ikke var forgæves. Mange Resultater er bragt frem, og ikke mindre er det værd, at Social- demokratiet har dokumenteret, at det er et virkeligt Folkeparti, at dets Evne til Administration og praktiske Statsvirksomhed ikke er ringere end andres, og at vort Partis Bestræbelser stiler efter en Lovgivning og Forvalt- ning, under hvilken der øves Ret og skabes Sikkerhed! Vi nanede ikke den Demokra- tisering af Samfundet, som skal gennemføres, men vi vil opnaa den, og igennem den vil vi sik- kert styre frem til den dybigaa- ende Samfundspolitik, som maa føre til andre Besiddelsesforhold og til anden Udbyttefordeling end den kapitalistiske. Med Tilfredshed kan vi se til- bage paa 2'/, Aars Arbejde og Kamp. Med Fortrøstning til vor Ret tager vi den kommende Tids Kampe, og med ubetinget Tillid ser vi ud i Fremtiden, hvor det arbejdende Folks Sejr vokser frem. Taleren sluttede: Vi tror ikke paa Diktaturet, ikke paa Borgerkrigens Værdi, men vi tror paa den demokra- tiske Udvikling, paa Fremskrid- tene igennem Folkets Selvstyre, paa Samfundets, Fællesskabets Sejr over Privatkapitalismen med dens Udbytning og Trældom. Og denne Sejr vil vi forberede igennem vort demokratiske Ar- bejde. I Øjeblikket føres der ikke demokratisk, men reaktionær, antisocial Politik i Danmark, og det er alene Socialdemokratiet, der bekæmper denne Politik. A sejre i denne Kamp, al skabe Flertal for Socialdemokratiet, er den kommende Tids Opgave, og at føre Arbejderklassen frem til højere Kultur, til ærligt Arbejde og økonomisk trygge Vilkaar, skal være Maalet for dette Fler- tal, et Maal, der ogsaa vil være ledende for Kongressens Arbejde. Stærkt Bifald histe Stauning, da han sluttede sin Tale. Efter at en Del Talere havde haft Ordet, godkendtes Beretnin- gen enstemmig. Hovedkasserer Kliver med- delte, at Fremgangen i Medlems- antallet var 16,000. Partiet har 98201 mandlige og 46,479 kvindelige Medlemmer, organi- seret i 1004 Afdelinger. Kegn- skabet balancerede med 154,600 Kr. og Valgfonden med 402,000 Kroner. Om Sociallovgivningens histo- riske Udvikling, holdt Borgbjerg et udmærket, oplysende Fore- drag. En Resolution, der skarp protesterer mod Ministeriet Mad- Stilling til ra » vedloges sen-Mygdels denne Lovgivning, enslem- mig. Kongressens 2. Modedag op- Behandlingen af Er- „Om toges af hvervsproblemerne. dette Emne holdt Statsminister Stau- ning og fhv. Landbrugsminister Bording 1o Indled- ningsforedrag, der hilstes med ypperlige stærkt Bifald. Da Foredragene udgivet i Pjeceform, Indholdet her, men naar Pjecen foreligger vil blive skal vi ikke gengive trykt, sørge for, at et Eksem- plar kommer hver af vore Læ- sere i Hænde. Foredragene indeholder en Sum af Oplys- ninger om Erhvervsforholdene, som bør kendes i vide Krese. Vi skal foranledige, at det sker for vor Læsekreds Vedkom- mende. Om Erhvervssituationen ved- toges følgende Resolution: Socialdemokratiets Kongres udtaler sin fulde Tilslutning til den Erhvervs- politik, Som det socialdemokratiske søgte at gennemføre i 26 og beklager, at Ven- Ministerium Aarene 1924 stres ensidige, byfjentlige Agrarpolitik vandt Tilslutning fra det konservative Parti, Iver of rede Erhvervenes Interesser. Kongressen anerkender, at Frihan- bærende Ide i som i antisocialistisk del maa være den dansk Handelspolitik og ser med Filfredshed den Virksomhed, som Folkenes Forbund ved den nylig afholdte økonomiske har paabegyndt Konference. En Udvikling, der fører til Told- skrankernes Fjernelse og til økono- misk Samarbejde imellem Staterne, maa imødeses med Længsel, idet vi forudsætter, at der under en saadan Ordning ydes de enkelte Lande Sik kerhed for Bevarelse af Beskæftigelse for deres Befolkninger, men indtil dette Maal opnaas, maa en selvstæn dig, positiv Erhvervs- og Beskæfti gelsespolitik indenfor Landets Græn- ser fremdeles være paakrævet. Kongressen — opfordrer tigsdags gruppen til at virke for hel eller del- vis Gennemførelse af det Kriseprogram, som fremsattes af det socialdemokra- tiske Ministerium. Dette Program by der Hjælp til det Arbejde, der man udføres for at skaffe levedygtige og konkurencedygtige Industrier, og det byder virkningfuld Krisehjælp tl de Erhverv, der i særlig Grad er ramt af Krisen. Korsaavidt det som mid- lertidig Foranstallning anses for nød vendigt i visse Tilfælde at skride til Import-Restriktioner eller særlige Af- gifter for at give danske Industrier Tid til en Modernisering og Omlæg- ning, man det ubetinget kræves, at Forbrugernes og Arbejdernes Interesser fuldtud sikres, Til Hjælp for den Del af det dan- ske Landbrug, der er kommet i Van- skeligheder ved de under de forryk- kede Valutaforhold opskruede Ejen- domspriser, anbefales det at virke for en Regulering igennem en Afgift af de ved Ejendomshandelen opstaa- ede Formuer, hvormed Gældsbyrden for visse Ejendomsbesiddere kan for- mindskes. Desuden tilraades det at søge Lempelser gennemført í Akkord- loven samt et begrænset Moratorium. løvrigt anbefales det at arbejde for de i Kriseloven foreslanede Støtteforan- staltninger samt for en Videreudvik- ling af Lovgivningen i Overensstem- melse med Socialdemokratiets For- slag. det Kongressen saaledes træder i Skranken for et vidtrækkende Pro- gram til Støtte for Erhvervslivet, kræ- ves ogsaa et Arbejde optaget for Ar- bejdernes Deltagelse i Ledelsen af Bedrifterne igennem en Udvikling af Tillidsmandssystemet eller Indstiftelse af Bedriftsraad, Kongressen ønsker, at der ad denne Vej skal arbejdes for Samarbejde og Fred indenfor Produktionen og afviser de fremsatte Planer om tvungen Voldgift som uegnede til Sikring af et godt For- hold. Kongressen Folk, Arbejdere, Husmænd, Bønder og Næringsdrivende til at skaffe Social- demokratiet fornøden Magt til Gennem- førelse af en positiv Erhvervspolitik til Bekæmpelse af Arbejsløsheden og Til- vejebringelse af gode Arbejdsmuligheder for den opvoksende Slægt. opfordrer det danske Onsdagens Møde indlededes med et Foredrag af Folketings- H. P. Hansen om kom- Politik. En Resolution mand munal om, at: Socialdemokratiet bor blandt sine Medlemmer ud- brede Kendskab til kommunal Lovgivning og Administration, og søge ved hvert kommunalt Valg, at skaffe tiet den Socialdemokra- størst mulige Repræ- senlation i de kommunale Be- styrelser vedtoges. førtes om Virksomhed. En Forhandling Rigsdagsgruppens Kongressen vedtog en Anerken- delse af det Arbejde, Gruppen udført, og opfordrede Gruppen til fortsat Virke for Ordensprogrammet = ud- havde det í trykte Krav. Færøernes Repræsentant, Poul desværre ved forhindret i al hvorfor J. Hansen var Afrejsen bleven Kongressen, Viðstein Við- stein naaede København Man- dag og fløj Tirsdag Morgen med Flyveren Johannsen til Vejle, hvor han ved sin Ankomst hil- velkommen af deltage i Redaklør rejste. stes hjertelig Kongressen. Vidstein bragte Hilsen fra So- cialdemokratiet paa Færøerne, der var glade og stolte over at være med i Socialdemokratiets Arbejde for at værne Under- klassen mod Redaktionens An- greb. Vi har nu faget et Blad pan Færøerne, og det skal være os en Løftestang til at erobre Socialdemokra- Tak til For- Færøerne for tiet. Han udtalte en Socialdemokratict for dets slag om Bevilling af Midler til en Højskole paa Færøerne, hvil- ket han opfattede som et Tegn paa, al Socialdemokratiet til en- hver Tid vilde være villig til at kæmpe for Færøernes Interes- ser. Baade som Ministerium har Socialdemokra- tiet virket for Arbejderklassens færøske Ar- være Devæ- Parti og som Frigørelse, og de bejdere og Fiskere vil med til at støtte denne gelse og er glad og stolte over at kæmpe i denne Armé. Stauning takkede Vidstein for den overbragte Hilsen og bød Færøernes Arbejdere velkom- men í den socialdemokratiske ER Bevægelse og onskede Viðstein Held og Lykke til Arbejdet for at vinde Færøernes Befolkning for Socialdemokratiet. Til Vin- ter skal der være Valg til Lag- tinget, og vi ønsker det maa være Indledningen til Erobrin- gen af de to Rigsdagsmandater for Socialdemokratiet. Vi øn- sker Vidstein Held med Arbejdet paa de fjerne Atlanterhavsøer, hvor vi véd, at Livet er saa haard en Kamp. Man foretog derefter Valg af Hovedledelsen. Den fungerede Dirigent oplyste, at de afgaa- ende var: Som Forretnings- fører Th. Stauning, som Vice- forretningsfører Fr. Andersen, som Kasserer Kliiver. Fra For- samlingens Side raabtes der straks Genvalg, og medens For- samlingen rejste sig og klappe- de, foretog man Genvalg af den hidtidige øverste Ledelse. Mødested for næste Kongres overlodes det Hovedbestyrelsen at fastsætte. Kongressen sluttede med et stærkt besvaret Leve for Arbej- derklassens Internationale. Saa sang Forsamlingen: >Snart da- ges det Brødre«, og de mange Repræsentanter drog hjem, styr- ket i Troen paa Socialdemokra- tiets Ideer og besjælet af Vikjen til at ville bringe disse Ideer til Sejr. Anton. Ei Menneskedyr. Afslutningen paa et blodigt Eventyr. Efter 14 Dages Retsforhandling har Krigsrelten i Mitau i Letland dømt den 32-aarige Ans Kaupen til Døaen ved IHængning og derved sat Punk- tum for et Liv, der for de sidste Aars Vedkommende ligner et Eventyr, men ganske vist et uhyggeligt og bloddryppende Eventyr. Kaupen er Søn af en Bonde (fra Omegnen af Mitau. Han lærte i sin Tid Tapetsererfaget, men da Verdens krigen udbrød, meldte han sig frivil lig som russisk Soldat og deltog paa russisk Side i Kampene paa Østfron- ten. Efter Krigen lod han sig ind- rullere i den røde Armee og deltog i Borgerkrigene. I 1920 kom han til- bage til sin Ifjemstavn, og nu begyndte han et mærkeligt Dobbeltliv. Tilsyneladende arbejdede han som Tapetserer, uden dog at overanstrænge sig, og han tog f. Eks. jævnlig et Par Dage fri og var da forsvunden fra Egnen, ingen vidste hvorhen, Af gode Grunde fortalte han ikke selv, hvorledes han da fordrev Tiden. Klædt i Pjalter, med Maske for An- sigtet, laa kan paa Lur ved Lande- og plyndrede alle, Hvem der forsøgte vejen, standsede der kom forbi. eller gjorde Mine til at ville gøre Modstand, skød han øjeblikkelig. Han stoppede Automobiler, ja, om det saa varet Jernbanetog, saa stop- pede han det en skønne Dag og plyndrede Passagererne. Der stod Rædsler om ham. En Dag var den første, han overfaldt paa Landevejen, en Politimand, og det morede ham nu at tvinge den arme Politimand til at hjælpe sig med at plyndre de vej- farende Resten af Dagen. Naar han havde samlet en ordent- lig Sum Penge, tog han til Riga, hvor han havde en Aftrædelseslejlighed, og i Riga spillede han nu den fine Kavaler i Kjole og hvidt og Laksko og soldedede Pengene op. Mere end 20 Mord og over 200 Røverier havde han paa Samvittigheden, da han ende- lig blev taget af Politiet, der ved Hjælp af et af Kaupens talrige Kvinde- bekendtskaber endelig var kommet pan hans Spor. Paa Samvittigheden, ja, man tvivler næsten om, at han har nogen Samvittighed, thi til alle hans Rædselsgerninger kommer endda det uhyggelige, at andre i de forløbne Aar har faget Skyld for flere af hans »Bedrifter« og er blevet straffet for dem. En er blevet dømt til Døden og henrettet, en anden er blevet idømt livsvarigt Tugthus og har tilbragt et Par Aar i Tugthuset, og nu har det vist sig, at det i Virkeligheden er Kaupen, der har beganet de Forbry- delser, de blev dømt for. Givid út av socialdemokratiskum felogum. Blaðstjórn: M. S. Viðstein (åbyrgdarmadur) og Anton Nielsen (bráfengis). Prentað í prentsmiðju „Foroya Social-Demokrat«s, Tórshavn, Á g ið