týsdagur 5. juli 1927síða 1

i | FRÆLSI MT. 20 oyr. á 3. og 4. Lýsingaprísur fyri petitreglu: síðu. avsli åttur n :FOROY SOCIALDEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR 30 oyr. á forsíðuni, Við størri lýsingum fæst Í prisinum. JAVNAÐUR Tirsdag hin 5. juli 1927. kr. 1,; bílagt og »O fj å pos skriv Kostar verður rðing thú stovuni, SINUM, få] Telt brævsavnarstødum Porto. Blaðið 143. ÆRØERNES REPRÆ- SENTANT i det danske Folketing, Hr. Samuelsen, ud- talte fornylig til sin politiske Modkandidat fra Decemberval- get, M. S. Vidstein, at han nu ræt af Rigsdagssamlingen til- var t og haabede at kunne vende bage med næste »Tjaldur«. Hr. antagelig Hjemkomsten kunne glæde til gennem »Dimmalætting« eller et at lidt om det politiske System og Samuelsens Vælgere vil efter enten siø — sig Par politiske Moder, erfare Samuel- til Opret- den Regering, som Ilr. sen har ydet sin Del holdelsen af. Forinden tillader vi os at gøre nogle Bemærkninger af orrien- terende Art, for at klare Linjerne. Som vore Læsere vil erindre, bragte vi i vort forrige Nummer et Referat af Socialdemokratiets Heri at Socialdemokratiet stadig vedstod Kongres. meddelte vi, det af Ministeriet Stauning frem- satte Kriseprogram, og at Partiet vedblivende vilde øve en Indsats helt delvise Gennemførelse. for dette eller Programs Har dette Program nogen In- teresse for Færøerne? Ja. ger ved, at Programmet gaar ud paa, dels Enhver interesseret Væl- gennem Laan, dels gennem Tilskud at komme det kriseramte Næringsliv til Hjælp. Krisens Aarsag er jo í det væ- sentlige en Valutakrise, foraar- saget ved Kronens Stabilisering, Det færøske Fiskeriet, Hovederhverv, af Aarsag rammes haardt Af Folketingsmand denne spurgte Krise, den Hans Nielsen om, hvorvidt Kriseloven skulde være gældende for Fær- øerne, hvortil Ministeriets da- værende Chef, Stauning, svarede, at dette vilde der intet være til Hinder for. ikke Tvivl om, at den færøske Handelsstand med Inte- resse erfarede dette Svar. Der er Men Valget den 2. December gav ikke Ministeriet Stauning den nødvendige parlamentariske Basis til at fortsætte Arbejdet for Kriseforslagets Gennemfø- relse. Da Hr. efter Valget naaede ned til »Kristians- borg«, til Venstre, Samuelsen meldte han heste hos Partiet det Parti, der var Kriseforslagets skarpeste Modstander. Hr. Sa- muelsen har dermed ydet sit Bidrag til, at Gennemførelse af dette Kriseforslag, jú sig Tje- der vilde være til Gavn for det fær- øske Næringsliv, ikke førtes, ogsaa gennem- Mon den færøske Han- delstand er Hr. Samuelsen tak- nemlig herfor? Næste Valgdag vil give Svaret derpaa. Gods»ejer« Madsen. -Mygdal til »Edelgave«, der havde sin be- Loven om til at Andel i, al Stabilisering lev Virkelighed, tydelige Kronens ønskede ikke, Samfundet skulde komme de som Følge af denne Lov krise- ramte Erhverv til Hjælp under den af Ministeriet Stauning fore- slanede Form. Han ønskede en anden Fremgangsmaade, nemlig den at tage af de sociale 5 Goder, Ps som de økonomisk daarligst stillede Samfundsborgere havde opnaaet, saaledes at Velhaverne kan slippe noget billigere í Skat. Det var Ekscellensens »Krisepro- Hr. gram«, og Samuelsen maa vel have ment, at denne Form for »Krisehjælp«(!) ogsaa var til Gavn for det færøske Samfund, ellers havde han vel ikke trofast støttet Regeringen i Arbejdet for dette Programs Gennemførelse, Hvad vil dette »Kriseforslag« betyde for det færøske Samfund? For det første en kraftig Ned- skæring for samtlige Statens an- satte overalt i Riget, ramme Tjenestemænd en Nedskæring, der vil de lavest lønnede med omkring en Snes Procent, me- dens de højestlønnede slipper med en Reduktion paa 3—5 Procent. Der er nu en Gang Forskel paa Kong Salomon og Jørgen Hattemager! Og følgelig skal de Tjenestemænd, der har de mindste Lønninger, haardest Vi om Tjenestemændene mærke Nedskæringskniven. ved ikke, her paa Færøerne lader en Takkedeputation give Møde paa Hr. med næste »Tjal- Kongebroen, naar Samuel- sen kommer dur« og stiger i Land her paa Klipperne. Vi nærer begrundet Tvivl om, at det vil ske. Det bejde«, næste lr. sin Støtte, Række for fleres Vedkommende ikke er »Nedskæringsar- Samuelsen har ydet er Angrebet paa en sociale Love, der dog gældende for Øerne, det gælder saaledes Invalideloven og Alders- renteloven. Men helt tomhændet Hr. hjem paa dette Omraade, til Nedskæringskniv omfatter her- thi »E.delgave«s naar Samuelsen ikke Gods»ejeren« ogsaa Ulykkesforsikringsloven og Syge- kasseloven. Sidstnævnte er vel nok den af de sociale Love, der med størst Interesse omfattes af den færøske Befolkning. Og her møder Hr. Samuelsen skam ikke uden »Resultat«, Her reduceres Statens Tilskud pr. Sygekassemedlem 33 Procent, Dertil kommer en Del med andre Reduktioner, hvorved Sta- tens Tilskud til Medicin og Læge- hjælp ogsaa formindskes, samt en Bestemmelse om, at Adgan- gen til Medlem af « statsanerkendt Sygekasse i høj al nødsaget til at være Grad skærpes, saaledes Kas- serne kan blive af Sambandsvælger paa, del kasserne eller forsikringslovens Ydelse Ulykkestilfælde nogen »for Næringsveje som til Vands«? nævnte Resultatet af Hr. sens Sambandsvirksomhed et Resultat, han altsaa nu med bringer, naar han træt af sin anstrængende politiske Virksom- hed vender hjem med næste »Tjaldur«, Efter at ovenstanende var skrevet, bringer »Dimmalætting« et Brev om den politiske Situa- tion, (Hr. Meddelelse udelukke sine >velhavende< Med- teduktionen af Statens Trediedel af Medlemmerne, lemmer. Tilskud med en Tab af den Del og der bedst evner at klare Kontin- | gentet, vil for de 34 færøske Sygekassers Økonomi komme til | at spille en betydelig Rolle, og | den Indflydelse, be; Medlemmerne, kan nemt faa at Kasserne Ydelser til der maa Fænse sine noget de oko- Vi for- Samu haardest vil ramme stillede. saa udmærket, lir. nomisk daarligst staar elsen føler sig træt og ønsker sig hjem med næste »Tjaldur«. Thi Opnaaelsen af slig »Krise- hjælp«(!) tager naturligvis paa Kræfterne, og saa risikerer Hr. Folketingsmanden endda, naar han naar hjem, at de færøske Sygekassemedlemmer kan være OVEel har fol dog for i St bety Mat vil Kro For soci ved den Ska utaknemlige nok til ikke at ville paaskønne hans »betydelige« An- Ulykkesforsikringslo- Virke paa dette Omraade. ganende da al ven, betyder Nedskæringen Ydelser, nedsættes med 15? her, de som gives efter Loven, Naar Hr hjem med disse politiske Samuelsen er nanet Resul- tater, vil der være Anledning for færøske Vælgere til at drage Sammenligninger: Ministeriet Stauning foreslog Hjælp til det kriseramte Erhverv, et Forslag, der ogsaa omfattede det færøske Næringsliv, og saa Gods»ejer« Madsen-Mygdals af Hr. Sa- muelsen støttede »Krise- hjælp«, der bestaar i Nedskæring af de sociale Love. I Sambandspartiets Program S 4 hedder det, at Partiet vil »sløtte Arbejdet for Udviklingen færøske Næringsveje saavel til Lands til Sos.c Ministeriet som Staunings Krist blandt af det Ønske. program tilsigtede andet ogsaa Opfyldelsen oven- for udtrykte Kan nogen | faa mon (|. at dette, at tage en Tredie- Statstilskuddet n til Ulykkes- til de af Hjem, i af Syge- forringe ramte Grad virker fremmende af færøske til LL: Udviklingen saavel inds det sidsl Samuel- Ikke desto mindre er underskrevet »Føringur« kon op for, mer Hr. nen Samuelsen ?), hvori følgende findes: 'slaas er atsskalten af Betydninø, sker »Nedskæringsforslagene ovenslaaende denne Sag inge færøske Va helt nemlig ikke rigtigt. der i Praksis, al Danmark, i s Lettelse id fan en hvad hvad Goder, ner, hold til, ale jo ha fl som Nedskæringen. F Procentmæssige faar denn: ttelettelse en ga har til at betyde for me til 7 at Í velvillig 800 Kr. Assistar Samuelsen, har føre d ved de enne Belob, Sygekassemedlemmer bl. a. :19€re. 10 P inlel Mcddelelse Interesse Dette Cc En Del Nedsættelse e Statsskatterne vil ogsaa blive gennemført," Da Færingerne ikke betaler Staisskat mener den æred: Brevskriver formentlig, at ud r Hvad der cin rocent. den in Sta! paa el n ulages or Riø iske n kan en Min« udgift til Samfundets Kasse ce fra bl kunnet sen- Skattelettelse, Staten som kan slippe billigere í Skal. mister Par betydet 1 det Ire- paa Mul Lea: n >Ekscellence<regeringen Ska Lettelsc Det jævne ham man ancen indvinder gennem Nedskæ ringen paa de sociale Love, For Færøerne faar Skattelet- telsen paa de 10%, ingen I »etyd ning, da der ikke herfra svares Statsskat. Den Lettelse kommer i det væsentlige kun danske Rigmænd til gode. Men denne Lettelse skal betales af det ar- bejdende Folk baade i Danmark og paa Færøerne, idet færøsk« miste en Trediedel af det Stats- tilskud, som de hidtil har mod taget, for at danske Rigmænd En slig Politik yder Hr. Sa- muelsen sin Støtte. En mærke lig politisk Holdning at indtage for en færøsk Folketingsrepræ- sentant. Gad vide, om adskillio af de Sygekassemedlemmer. som ved sidste Valg stemte paa Hr. Samuelsen, mon vil gøre det en Gang til? Anton Nielsen. pic . Neistar. Sikken en Sommer, hvad? I. man maa da haabe, der snart kommer et Omslag Ja, men saa maa det da være et varmt Omslag! Hør, kære Ven, laan mig lige 50 Kr. Jeg har glemt min Portemonnæ hjemme. Her har du 15 Øre, saa kan di tage Sporvognen hjem og hente Porte monnæen Læreren: Hvis der her paa Bordet lan 10 og 20 og 30 Blommer, hvor mange var der saa? Hans: 10 og 20 og 30 det er lo store Haandfulde. | | Í | | | Í | | | | | | | sion. | | | | | | | | Í 1 I | | | Spurvene kan jo spise alt Frøet i Deres Have. Tror De ikke, De skulde opstille et Fugleskræmsel? Det behøves ikke. Jeg opholder mig derude næsten hele Tiden. En Dame, som holdt meget af Børn, traf en lille Dreng, som legede med Kugler paa Gaden. Maa jeg lege med, spurgte hun Næ, svarede Dre nøgen, Men hvorfor dog ikke? Man skal ikke lege med Kvin derne, siger Papa, Den gamle Tante hjælper med at bage Kager, og da de er færdig krad ser hun Kageformen af med en Kniv. Hurra, raaber lille Hans, nu faar vi Penge! Hvordan det? Jo, for Far iger altid, at naar du engang kradser af, faar vi mange Peng Fr Australien. Arbejderregeringen gaar. Parlamentet opløses. Fra New South Wales telegra- at Lang har indgivet Regeringens Demis- feres, Premierminister i New South Wa- Arbejderregering, der til et stærkt Arbejder- agforenin- Reg jeringen les er en støtter sig udmærkede F Arbejdermajoritet pari og 5 og der er i Parlamentet. Aarsagen til meget interessant. Arbejderregeringen har ønsket at ophæve Overhuset, saboterer Underhusets Striden er | der ganske Arbejde, naar dette sidste som lilfældet er i Øjeblikket — har en Arbejdermajoritet. Dette har Guvernøren, Sir Dudley de Chair modsat sig, og Regeringen forlangte saa at faa udnævnt saa mange nye Arbej- der-Medlemmer der der fatnin af Overhuset, at et Ar- en for- som Guver- te. sig imidlertid fremkom Dette Ret, næg ogsaa er gsmæssig nøren ikke kan Guvernøren havde viste snart, at fundet saa H til Medlemmer det der mner al Mstemning, blakkede I ved den fandt Sted at i Mindre- Overhuset, le efter Udnævnelserne, Reg tal. TØ viste sig, eringen stadigt var Premierministeren krævede nu Í bestemte Kvinder udnævnt, idet en solid Arbejdermajoritet da vilde være sikret; men dette nægtede Guvernøren. Ministeriet har derefter ind- givet sin Afskedsbegæring, og nyt Valg vil blive udskrevet. Viser det sig saa, Arbejder- partiet vender tilbage med Fler- tal i Underhuset, er Hensigten at sende Justitsministeren, Mr. Mc. Tirnan til London og kræve af Kong Georg, at Guvernøren bliver kaldt tilbage. Forfatningskampen i Ny Syd Wales er som man ser — et Sidestykke til den Kamp, Mini- steriet Stauning førte mod vort eget Landsthing. Der som her standser det reaktionære Flertal al den sociale Lov- som et frisindet Flertal i det folkevalgte Kammer maatte i Overhuset givning, ønske at fremine.