týsdagur 5. juli 1927síða 2

Fra Rigsdagen. Angst for Vælgernes Dom. — Socialdemokratiet fremsætter Kriseforslag. — Grossererne rykker frem. Den 21. Juni blev en lang og lære rig Dag i det danske Folketing. Socialdemokratiet stillede ved sin Formand Th. Stauning følgende Dags- orden: Idet Folkethinget maa ønske, at Vælgerne faar Lejlighed til at udtale sig om de foreslåaede Forringelser af de sociale Love og opfordrer Rege- ringen til at foranledigede den ende- lige Afgørelse af disse udsat og Valg til Folkethinget afholdt, gaar Thinget over til næste Dags- orden«. Fremsættelsen af af dette Forslag virkede som en Bombe. To Højre- mænd, der var indtegnet som Talere angaaende Invalideloven, frafaldt Or- det, og Thingets Formand udsatte paa Opfordring Tingets Møde en Time. Efter Mødets førtes en tre Timers lang, til Tider Genoptagelse stormende Diskussion. Debatten var hverken behagelig for Venstre eller Højre. Men værst medtagne gik de Radikale ud af De- batten. Der var sluttelig ikke en Trævl tilbage af deres tvetydige Ned- skærings-Taktik. Hvor ofte har de ikke raabt paa Folkeafstemning, baade í Tide og í Utide, men mest dog i Teorien. Nu stillede Stauning et Forslag, der hvis de Radikale og den Axel Møller'ske Fraktion af Højre havde støttet det, vilde have givet Vælgerne Lejlighed til at udtale sig om alle Nedskærings- forslagene. Prof. Axel Møller havde tilmed kort forinden taget Ordet for Invaliderentelovens Udskydelse til næste Rigsdagssamling. Men Teori er ét, Praksis et andet baade for ham og for de Radikale. De Radi- kales Ordfører, Hr. P. Munck, vilde ikke for nogen Pris have Valg. Paa den Maade maatte Folket ikke udtale sig. Men svarede Stauning vil de Radikale da gaa med til en Folke- afstemning uden Valg? Ja, men der- til kræves Lov Nu vel, Radikale da Dagsorden: replicerede P. Munch. gensvarede Stauning, vil de stemme for folgende »Idet Folkethinget opfordrer Re- geringen til at udsætte den ende- lige Afgørelse af de foreslaaede Nedsættelser af de sociale indtil der er gennemført en Lov, som giver Vælgerne Adgang til gen- nem Folkeafstemning at udtale sig om de nævnte Love, og indtil denne Folkeafstemning har fundet Sted, gaar Thinget over til denen«. Love, Dagsor- Hvis de Radikale vilde stemme herfor, vilde Stauning stille Forslaget. Ja eller Nej! Nej — Hr. Munch vilde ikke stemme derfor. Der maatte, sagde han, ind- bringes Lovforslag, som saa, sva- rede Stauning, kunde syltes, til Ned- skæringen var gennemført. Dagsordenen maatte i hvert Fald formuleres anderleledes lød det nu fra Hr. Munch. Stauning: Formulér den da, som De selv vil, og vi skal stemme for den! Vil De have en Pavse til Overvejelse deraf, vil Formanden sikkert bevilge den. Dér stod Hr. Munch. Han havde ikke et Ord mere at skulle have sagt. Stillingen var klar for alle, De Radi- Nedskæring kale ønsker Regeringens gennemført. De stemte for Ulykkes forsikringsloven og har stemt mod de andre Love, men kun paa Skrømt, for at dække sig mod Underklassens De tør ikke gan imod Ned skæringen, af Hensyn til deres Agra- rer. De tør ikke klart vedkende sig den, af Hensyn til Smaakaarsfolk ude at kunne paa Landet. De troede holde denne Tvetydighed gaaende Samlingen ud. Det er forbi nu. Hr. P. Munch havde tilmed paa et tidligt Tidspunkt af Debatten erkendt, at de Madsen-Mygdal'ske Nedskærings- love gør Brud paa en 30-aarig Linje i dansk Politik. Men da Stauning bad ham drage Konsekvensen af Udtalelse, ved Lejlighed lil at forhindre el denne at give Væl gerne saadant Brud, meldte Hr. Munch sig fra. Han skød sig ind under, at der ikke ved et Valg kunde skabes et nyt, arbejdsdygtigtigt Flertal! Herre gud, sagde Stauning, lad Vælgerne om det. Der kan i hvert Fald skabes Flertal mod Nedskæringen, og saa be- varer vi den gældende Sociallovgivning. Men det er netop, hvad de Radikale ikke ønsker. De vil ogsan skære ned om end de har givet det Ud- seende af, at de ikke vil skære saa meget ned som Regeringen. Nu kom de den atter til Hjælp, ligesom den 8. Marts. Nu paatog de sig Medansvar for hele Nedskæringen. Situationen er i stadig Udvikling. Socialdemokratiets Kongres under stregede, at der burde gøres, hvad gøres kunde for at komme de nød stedte Erhverv til Hjælp. Í den An- ledning har vort Parti ved sin For mand, Th. Stauning, i det saakaldte Dumping Udvalget stillede et Forslag om at komme Erhvervene til Hjælp. Forslaget, der er samlet i 14 Para- grafer, er et reelt Tilbud til Haand værk og Industri. Det byder et virkeligt Kriseværn, anvendeligt under vekslende Forhold og navnlig anvendeligt, hvis det er Alvor med Ønskerne om at skabe en moderne, konkurrencedygtig Industri, der har Udsigt til at gøre det af med Arbejdsløsheden. Det foreslaas paany at stille Statens Garanti for Midler, der er nødvendige til Modernisering og Koncentration af visse Industrier, samt at udvide Sta- tens Garanti til Eksportkrediter, som før foreslaaet til 50 Mill. Kr. Ligeledes foreslaas Midler stillet til Raadighed for Eksportmarkeders Oparbejdelse igen- nem Udsendinge, Katalogmateriale og anden Virksomhed, og endelig fore- slaas det, ligesom før, at yde Tilskud til Erhverv, som ved en Tids nær- mere bestemt Tilskud til Billiggørelse af Produktionen kan faa den fornødne Ro til Iværksættelse af de Fremskridt, der kan forøge Konkurrenceævnen. Dernæst foreslaas en Række vigtige Bestemmelser, hvorefter Finansmini- steren kan nedsætte eller ophæve Tolden paa Raastoffer og Hjælpe- stoffer, der har Betydning for krise- ramte Industrier, og Bestemmelser, der tilsigter at beskytte Publikum imod en Indførsel af Varer, der ud- gives for andet end det, de virkelig er, Ligesom det ved særlig Lov er forbudt at indføre Fodtøj, hvori der er anvendt Pap, vil det f. Eks. kunne forbydes at indføre Klædninger med udenlandsk Stof, der kun har meget ringe Forbindelse med Begrebet »ul- dent Klæde«, Endelig giver Forslaget en Bemyn- digelse til Indførelse af Importafgifter, naar visse nærmere angivne Betin- gelser opfyldes fra Industrivirksom- hedernes Side. Det er Hensigten paa denne Maade at yde en Beskyt telse for begrænset Tid til Industrier, som ikke ad anden Vej kan faa til- strækkelig Hjælp til Overvindelse af de for Haanden værende Vanskelig- heder, der hidrører fra uforholds- mæssig stor Import eller andre For- hold af lignende Art. Disse Importafgifter skal imidlertid De skal di- rekte anvendes til Nedsættelse af Prisen ikke gaa til Statskassen. paa de danske Varer af den Art, som er belagt med Afgift, og det skal ved Mærkning med engros-Prisen, eller paa Maade Publikum kan kontrollere, at de virkelig faar anden sikres, at Varerne af dansk Oprindelse til den nedsatte Pris. Disse Importafgifters Størrelse skal fastsættes af Ministeren, som skal have Tilslutning fra et Rigsdagsud valg paa 15 Medlemmer, og Afgifterne maa ikke overstige 24 pCt. af Varens Værdi. Det er en BSelvfølge, at der her maa ske en Tilpasning efter de for- skellige Produktioner og Priser, og at Afgifterne derfor kan antages at blive imellem ganske faa Procent og det angivne Maksimum. Men som man vil forstaa, er denne Afgift ikke af samme Betydning for Publikum som en almindelig Toldforhøjelse, idet den foreslanede Afgift netop faar den modsatte Virkning af Toldens sædvanlige. Pan den foreslanede Maade sker der ikke nogen Forhøj- else af Beskyttelsen paa Publikums Bekostning. Ydelserne skal alle være midlertidige. Tilskud kan kun ydes til Udgangen af 1929, og Importafgifter kan højst anordnes for et Aar med det fulde Beløb. Hvis de fastsættes for mere end et Aar, skal de i hvert følgende Aar nedsættes med en Trediedel og skal bortfalde helt efter tre Aars Restance. I Tilslutning hertil findes Betingel- serne, som de støttede Virksomheder skal opfylde. De skal underkaste sig Kontrol af de økonomiske Forhold i Bedrifterne, skal nedsætte Priserne, naar Mulighed er derfor ,og maa ikke forhøje Priser. De maa ikke give over Hr. Rodes Garde rykker frem! 5 pCt. í Udbytte, saa længe de nyder Støtte, og maa ikke udbetale Tantieme til Direktører og Bestyrelse. Bedrifterne skal indlade sig i Forhandlinger om og arbejde paa den Moderniseríng, der er fornøden, for at de kan blive konkurencedygtige. Ved Síden af Ministeren bliver det et Rigsdagsudvalg, der faar den Række Opgaver overdraget, som Loven om handler. Dette Udvalg skal suppleres med Erhvervsfolk, Arbejdere og Per- soner med oldteknisk Uddannelse, og paa dettes Undersøgelse og Indstilling kommer altsaa de nævnte Foranstalt- ninger til at hvile, Loven ophører med at have Gyldig- hed ved Udgangen af Aaret 1929. Fremsættelsen af Socialdemokra- tiets ovenfor nævnte Forslag har vakt vældig Røre indenfor Grosserernes og Børsherrernes Rækker. I Anled- ning af Forslaget om Kontrol med Priserne, har Grosserer-Societetet rettet en Protest imod Forslaget. Det er ikke forste Gang, vi har set Gros- sererne gaa mod Befolkningens Inte- resser til Forsvar for deres egne. Hvem husker ikke Børsmødet under Krigen, hvor de protesterede imod Dyrtidsforanstaltninger til de fattige. Nu rykkes der frem igen. Importørerne skal værne Handelsavancen, sua maa de 50,000 arbejdsløse klare sig som de kan. De Radikale er som Fisken i Van- det. Nu mener de at have fundet den allierede, som de i den senere Tid har savnet. Hr. Rode og Hr. Zahle i Spidsen for Grosserernes og Vekssel- lerernes Armé til Kamp mod Social- demokratiet. Til Arbejde, Liv eller Død! Frá útheiminum. „Tidens Tegn". Højrebladet »Dagens Nyheder« skriver: aa Højres Landsmøde ble der enstemmigt og under siort Bifald vedtaget en Udtalelse, der indeholdt en kraftig For- dømmelse af Bladet »Tidens Tegn«s tarvelige personlige For- følgelse overfor Statsminister Lykke. Højres Afslandlagen frá et stort konservativt farvet Hoved- stadsblad har naturligvis vakt den største Opsigt og har foran- lediget Regeringsorganet >Mor- genbladet« til følgende Kom- mentar: Den Misbilligelses-Kr- klæring, som blev vedtaget paa Mødet i Dag i Anledning af »Tidens Tegn«s stadige perfide Angreb paa Statsminister Lykke, vil ganske sikkert gøre sin Virk- ning over det hele Land. Vi er sikker paa, at den faar Tilslut- ning langt ud over Grænserne af vort eget Parti, ogsaa inden- for det frisindede Venstre, som saa længe har maattet selv tilsmudset af Marodørpoli- tiken i Partiets saakaldte Hoved- se sig organ. »Morgenbladet« rører her ved et meget æømfindtligt Punkt, nemlig Modsætningen mellem Redaktør Rolf Thommesen, der er det frisindede Venstres Vice- formand, og Partiets øvrige Le- delse. Det er ikke umuligt, at Højres Udtalelse om Thommes- sens Politik vil medføre en Sprængning af det lille Parti, saa ,Tidens Tegn" kommer til at staa endnu mere isoleret i norsk Politik end hidtil. De nærmeste Dage vil ogsaa bringe Beslut- ningerne fra det frisindede Ven- stres Landsmøde, der sandsyn- ligvis vil byde paa Overraskelser. »Tidens Tegn« har nemlig i den sidste Tid forkyndt en Slags ungdommelig Fascisme, der ikke paa nogen Maade kan accepteres af Partiets ansvarlige Ledelse, En italiensk Socialdemokrat undsluppen Facismen. Det er lykkedes den tidligere Arbejderminister, A. Labriola,' al slippe bort fra Abruzzer, hvortil han var deporteret, og naa velbeholden til Korsika, Socialdemokratiets Kongres. Om sine Indtryk af Kongres- sen i Vejle, har den svenske "artisekretær Gustav Møller ud; talt: — Det danske Socialdemokrati er et af Internales Mønsterpar- tier. Den Maalbevisthed og Kraft í Organisationsarbejdet, som udmærker vore danske artifæller, kan man forstaa deraf, at deres Parti der helt og holdent er opbygget paa den personlige Tilslutnings Grundlag, nu har 155,000 Medlemmer. Vor svenske Partibevægelse, der ganske vist er bygget op paa den kollektive Tilslutnings Grund har i et stærkt industrialiseret Land med en Folkemængde, der pan det nærmeste er dob- belt saa stor som Danmarks, knapt 200,000 Medlemmer. Mine lyse Indtryk fra den danske Kongres bunder dog ikke blot i Partiets organisatoriske Styrke, men i mindst lige saa høj Grad af den Aand og Stemning, der prægede Kongressens Arbejde, Enigheden var saa paafaldende, at vi aldrig i den Retning har oplevet noget lignende — end ikke paa de siden 1977 af saa udmærket Enighed prægede svenske Partikongresser. Næppe en eneste Mislyd mærkedes un- der Forhandlingerne. Indbyr- des Tillid, en Overbevisning om, at man vandrer den rette Vej, et Sammenhold uden Brist og Lyde — det var mit Indtryk. 150,000 Sygekassemed- lemmer slettede. Under Forhandlingerne om Sygekasseloven er det stadigt blevet fremhævet, at Statstilsku- dets Bortfald vilde komme til at betyde, at de allerfattigste vilde glide ud af Sygekasserne, idet de ikke vilde være i Stand til at betale det Kontingent, som vilde blive nødvendigt. Venstre og Højre benægtede, at det forholdt sig saaledes. Nu kan denne Benægtelse imidler- tid ikke nytte noget læn- gere. = Repræsentantskabet for de danske Sygekasser har nu oplyst, at der i Fjor er blevet slettet ikke færre end 10 pCt. af Sygekassernes Medlemmer eller ca. 150,000 Sygekassemed- lemmer, fordi de ikke har kun- net betale Kontingent. Da det er Sygekasserne selv, der har fremsat denne Oplysning, kan der næppe være Tvivl om dens tiglighed, og heraf fremgaar da med tilstrækkelig Tydelighed, at allerede de nugældende Syge- kassekontingenter er saa højt oppe, at en væsentlig Del af Medlemmerne under de her- skende = økonomiske Forhold ikke kan betale dem, og at en Nedsættelse er en tvingende Nødvendighed. Men at tage Statstilskudet til Kasserne bort, saaledes som det moderat-kon- servative Flertal nu gør, synes ikke at være Midlet hertil. Udvandringen til Argentina. Det danske Gesandtskab i Ar- gentina oplyser: Af samtlige danske Indvand- rere finder 70 pCt. Ansættelse ved Landbruget; i Høsttiden kan alle faa Plads, efter. Høst kun de dygtigste. Lønnen er i Høst- ens Tid 6—10 Pesos pr. Dag (en Pesos lig 1,60 Kr.), men Arbejds- tiden er 14—16 Timer, ogsaa paa Helligdage; efter Høst 50—70 Pesos maanedlig, alt plus Op- holdet. At blive selvstændig Jord- bruger tager lang Tid, hvis ikke Kapital haves; og der skal en stærk Fysik til at holde til Slid- det og Klimaet, Kvindelig Tyende kan vente Plads straks til 50—70 | * I