týsdagur 5. juli 1927síða 4

OG A Revolutionen i Østen. Af Knud Korst. WI. Europas Afmagt. (Sidste Artikel). Der kan næppe være 'lvivl om, at Tyngdepunktet í den kommende Udvikling í Verden vil komme til at ligge í det Forhold, at Asien lidt efter lidt overskærer Forbindelsen med Europa, saaledes som Japan forlængst har gjort det, som Kina og britisk Indien er godt i Færd med at gøre det, og som baade hol- landsk og fransk Indien en Dag vil gøre. Den gule Fare, som man un- dertiden talte om før i Tiden, er ble« vet til Virkelighed, omend under andre Former end man dengang tænkte sig. For Europa er denne Kendsgær- ning af yderst alvorlig Karakter, fordi som de økonomiske Forhold her har indrettet sig gennem en hun- vor Verdensdel — saaledes dredaarig Udvikling — aldeles ik- ke kan undvære Orienten som Vir- kefelt. Ikke saa meget fordi ad- skillige europæiske Forretnings- folk tjener sig nogle Formuer der- ovre og lever som Rentiers Resten af deres Liv, men simpelthen fordi Millioner af Mennesker i Europa lever af at tilvirke Industrivarer til Eksport til Østen eller eksisterer som Søfolk i asiatisk Fart osv. Alle disse Mennesker vilde blive brød- løse, den Dag denne Omsætning gik i Staa, den Dag Asiens Millio- ner nægtede at købe europæiske Bomuldsvarer eller Maskiner, væg- rede sig ved at benytte europæiske Skibe i deres Fragtfart eller und- lod at handle med hvide Købmænd. Heldigvis for os vil Forbindelsen mellem Europa og Østen ikke kun- ne afbrydes paa een Dag. Østen kan i Øjeblikket heller ikke helt undvære Europa og dets Frembrin- gelser, Den Tid er jo længst forbi, da Kina kunde leve i sig selv, af- jukke overfor Omverdenen, og kun- de afvise Englands Anmodning om at maatte drive Handel og Søfart I dets Havne. Endnu er de asiatiske Lande i mange Henseender indstil- let paa at faa tilført Industrivarer udefra; men som før sagt bliver Asien i denne Henseende Dag for Dag mere selvstændig, en Kends- gerning som England, Tyskland og andre Lande allerede nu i højeste Grad kan bejdsløshedstal. I et lille Land som Danmark, der mærke paa deres Ar- ingen Kolonier har, vil man maa- ske indvende: det, der sker ude i Østen, kan ikke komme til at be- røre os særlig meget; Kina og In- dien ligger saa langt borte, og vore Forbindelser med de farvede Folkeslag er kun faa. Hvis Forbin- delsen med Østen bliver mindre og mindre, vil det ganske vist berøre Ø. K., men Grundlaget for vort Næ- ringsliv, Landbruget og den Indu- stri, der arbejder for Hjemmemar- kedet, berøres dog ikke deraf. Dette stemmer ikke helt med Virkeligheden. Ganske vist er vor Industri ikke direkte afhængig af Østen, saaledes som den britiske er det; i England er Forholdet sim- pelthen det, at naar f. Eks. Tusin- der af Tekstilarbejdere har gaaet arbejdsløse i flere Aar, saa er det en umiddelbar Følge af, at deres Kolleger i Shanghai, for Største- delen forhenværende Landarbej- dere, nu producerer det Tøj, som Englænderne tidligere producere- de og eksporterede til Kina. Der er en ikke ringe Sandhed i det en- gelske Mundheld, at naar Asien er vaagnet, vil der gro Græs i Man- chesters Gader. Men ogsaa naar Tekstilarbejdere i København, der tidligere havde Beskæftigelse Aaret rundt, nu gaar arbejdsløse, san er det ikke uden Forbindelse med den indu- strielle Revolution i Østen; Dan- mark har ganske vist aldrig eks- porteret Tekstilvarer til men naar Englænderne har tabt en Del af deres tidligere Afsætnings- markeder, søger de af al Magt at Asien; sælge deres Produkter andet Steds, Følgen er bl. a. en forøget Import til Danmark af engelske Klæde- og Bomuldsvarer, og Resultatet er, at danske Vævere bliver arbejdsløse. Men nu Landbruget her i Lan- det. Ja, ogsaa dette Erhverv kan meget vel komme til at mærke Virkningerne af. det, der foregaar ude i Østen, omend naturligvis i afsvækket Form. Man maga huske, danske Land- at England er det brugs sterste Kunde, og forarmes Kunde, Landbrugets Salg til den. denne mærkes det paa Efter alt det, der her er fremdra- get, synes det, som om Europa er færdig, slanet ud, dømt til en væl- dig økonomisk Tilbagegang. Og at Europa ikke mere vil kunne vende tilbage til den dominerende Siil- ling, det tidligere indtog i Verden, det turde være aldeles givet. Ikke desto mindre har Europa visse Mu- lighoder for at klare sig i hvert Fald nogenlunde igennem; Sagen er nemlig, at vor Verdensdels indu- strielle Forspring endnu er ret stort paa mange Omraader, f. Eks. med Hensyn til Fabrikation af Ma- skiner og finere Ting. Forstaar de europæiske Eksportindustrier at udnytte disse Muligheder og da navnlig at gøre Varerne saa billige, at de kan sælges ogsaa til de fat- tige Millioner i Asien — i saa Fald kan de muligvis holde et vist Mar- ked derude. Men ogsaa paa disse Omraader er Konkurrencen haard, — navnlig med Amerika og Japan. Man forstaar lidt af, hvordan Stil- lingen er, naar man iagttager et Omraade som f. Eks. Automobil- industrien; Efterspørgslen tfter Automobiler til Asien er steget enormt og vil sandsynligvis i Fremtiden stige endnu langt mere. Men Hovedparten af denne vældige Ugens Fortælling. Forretning er tilfaldet Mr, Ford og andre Amerikanere; Europa kom- mer først langt bag ud, Og i hvert Fald — kun pan én Betingelse kan Europa gøre sig Haab om ikke at blive trængt helt ud af de asiatiske Markeder, nem- lig den, at de ikke mere behandler Nationerne derude som Nationer af anden Rang eller som foragte- lige Racer, men behandler dem som ligeberettigede og selvstændige Nationer. Naar derfor Skribenter forkynder, at det er selvmorderisk af frisindede Men- Europa med Frigørelseskampen i Østen el- ler — som de britiske Fagforenin- ger har gjort — ligefrem at under- støtte Strejker i Indien — saa er visse europæiske nesker i at sympatisere det kun egnet til at forvirre Begre- berne om, hvor det hele bærer hen, Man man jo ogsaa tage i Betragt- ning, at naar den orientalske Indu- stri har kunnet vinde saa hastigt frem, saa skyldes det i ikke ringe Grad, at de farvede Arbejderes Løn er ubegribelig lav, og at Fabrikan- terne derude har kunnet rovdrive Arbejdskraften i en frygtelig Grad, benytte Smaabørn i Tusindvis i Fa- brikerne, lade dem arbejde 12 Ti- mer daglig, uden Søndagsfrihed og uden Fridage af nogen Art Aaret rundt. Naar de europæiske Fagfor- eninger hjælper de ny tilsvarende Organisationer i Østen med at af- skaffe slige Tilstande, saa vil det jo sige det samme som, at de søger at umuliggøre en Konkurrence paa dette Grundlag, en Omstændighed som dog kun kunde gavne de euro- pæiske Industrier. Udadtil er den orientalske revo- lutionære klare nok; alle som En vil de farvede devægelses Maal Racer have Europæernes Overher- redømme og dominerende Indfly- delse afskaffet; om dette Maal staar praktisk talt Befolkningerne der- ude tæt sammen som en Mur. Derimod foreligger der yderst faa Holdepunkter for Bedømmel- sen af, hvilke Tilstande den revo- lutionære Bevægelse stiler imod, indadtil, hvorledes det indre øko- nomiske Liv tænkes opbygget i Fremtiden. Men man aner dog, at der inden for Nationalpartiernes Rækker er mange Modsætningsfor- hold tilstede, som vil komme mere og mere tilsyne, efterhaanden som Nationerne derude vinder Terræn fra de Fremmede. Man maa jo for- mode, at Industriarbejderne og Bønderne i Orienten ikke er til- freds med blot at frigøre Landene for deres politiske og økonomiske Afhængighed af de Fremmede, Ar- bejderne i Byerne vil have taale- lige Arbejdsvilkaar, og i denne Henseende vil de selvfølgelig i det lange Løb gøre Front ikke alene mod de Fremmede, men ogsaa mod de indfødte Fabrikanter, — og Bønderne vil utvivlsomt gerne gøre op med Godsejerne og med Fæste- afgifterne, inden Spillet er sluttet, Muligt er det, at de nationalisti- ske Ledere vil tvinge baade de ind- fødte Fabrikanter og de indfødte Godsejere til at gøre vidtganende Indrømmelser overfor de fattige Befolkningsklassers Krav, — og Reformer i denne Retning staar meget højt oppe paa Nationalister- nes Programmer. Men hvis dette ikke skulde blive realiseret, vil de indfødte Bønder og Arbejdere sik- kert opdage, at de er kommet fra Asken i Ilden. Thi det er en almin- delig Erfaring, at de farvede Ar- bejdsgivere gennemgaaende be- handler deres Folk endnu slettere end de hvide Arbejdsgivere be- handler deres. Og hvad Resultatet af en saadan Situation vil blive, er ikke til at forudse. Hvis den talrige Underklasse i Kina f. Eks. føler sig narret af de nationalistiske Førere, allerede medens den nationalistiske Revolution er i Udvikling, og me- dens de endnu er i Besiddelse af Vaaben, er det jo muligt, at en so- al Revolution, et mellem det nationalistiske Bour- geoisi og Underklassen vil blive Følgen. Men muligt er det ogsaa, at Nationalisterne i Tide bøjer af og formaar at imødekomme Arbej- dernes og Bøndernes mest elemen- tære Ønsker, indre Opgør For vore smaa Venner. Forvandlingsbillede. Prøv at vende den ældre Herre om, So føgur sól av havið stígur og skinir yvir grønan vøll, bert góðsku, hon til okkum býður og sendir lív til hjørtur oll. So glitrandi hon steig ein morgum og beyð tær lív í neyðar-stund, tá tú av loyndartungum sorgum væl hvíldi í tín deyða-blund. Hon gav tær megi fyri lívið og hjálpti tær á efstu gátt, táið sorgarbandi hevði nivi tína sál, ta langu nátt. Nú skínur sól út yvir landið og sendir ljós til skugga holl nú hvørvir burt allir neyðar vandi, nú berjasst oll tey dulgdu trøll. Napoleon havde den Vane altid at betegne de Punkter paa Kortet, hvor han vilde angribe, med Knappenaa- le. — Engang, da han efter Sædvane traadte ind í sit Arbejdsværelse, saa han til sin store Forbauselse en ung Soldat staa bojet over Kortet og gan- ske ugenert flytte Knappenaalene paa flere Steder. »Forvovne! hvad gør du?« tordnede Kejseren. »Jeg flytter nogle Naale,« svarede Solda- ten ærbødigt: »Deres Majestæt vil tabe, hvis den Plan følges.« Napo- leon bøjede sig tavs over Kortet. »Rigtigt, min Ven! og Tak, Hr. Kaptajn!« sagde han og klappede ham paa Kinden. »De er for Frem- tiden min Adjudant.« Og Adjudanten blev senere Mar- skal Soult. Givið út av socialdemokratiskum felogum. Blaðstjórn: M. S. Viðstein (åbyrgdarmadur) og Anton Nielsen (bráfengis). Prentað í prentsmiðju »Føroya Social-Demokrat«s, Torshavn, Tilstaaelsen. pre Johnsen lyttede efter Tri- nene derude paa Fængselsgan- gens Fliser. Nu kom de for at hente ham til Forhøret, og det blev det sid- ste, De kunde ikke holde ham inde- spærret længere. Han smilte trium- ferende ved Tanken om alle de Krum- spring, Forherslommeren havde prø- vet for at faa ham overbevist. Men hvad havde det nyttet alt sammen. Han var ikke selv Jurist for intet. Han kendte Lovens Krinkelkroge, og han vidste, at Indicier er et farligt Redskab, men de er ikke nok til at faa en Mand dømt for Mord. Han vidste godt, at Dommeren og enhver, der havde med hans Sag at gøre, følte sig overbevist om, at det var ham, der havde dræbt Samuel Schwartz hin Nat derude ved Klinten, Men en nok saa stærk Overbevisning duer intet. Naar man ikke kan be- vise den med Kendsgerninger, saa er den intet værd i en Retssal. Døren gik op, og Johnsen rejste sig og fulgte med. Han gik ikke bøjet eller nedbrudt. Han vidste, at om faa Timer vilde de blive nødt til at slippe ham løs, og saa skulde han nyde Frugterne af .... han standsede sine Tanker brat. Han vilde ikke tænke paa, hvad han havde gjort. Han hadede Samuel Schwartz. Ha- dede ham, som den kan háde, der al- } tid har følt sig ringere. Johnsen hav- de kastet sine Øjne paa den Kvinde, der holdt af Schwartz, men hun brød sig kun om sin Mand, og de var lyk- kelige. Og det var denne Lykke, der havde fanet Bægeret til at flyde over. Nu stod han foran Skranken og gengældte Dommerens skarpe Blik. Han smilte lidt triumferende, Saa kom Dommeren hen til Skranken. — Vi har noget nyt, som vil over- raske Dem, sagde han, Johnsen svarede kun med et Smil. Det havde de prøvet paa saa mange Gange, men det havde altid vist sig, at det bare var Tricks, som ikke hjalp. — Den Aften, da Schwartz gik ud for at spadsere en Tur i Mørket, saa var De oppe paa Klinten. De vidste, han gik sin ensomme Tur dér, og De lurede paa ham. De hav« de løsnet det solide Rækværk ved den lodrettø Skrænt. Johnsen afbrød roligt: — Rækværket var blevet løsnet, det har man jo fundet ud af. Men intet beviser, at det var mig, der havde gjort det. Tr Dommeren vedblev: — Han stod og lænede sig til det, og da det ikke gav efter, stormede De frem og stødte ham ud over Skrænten. Johnsen lo højt. — De har fortalt mig, at Sporene i den bløde Jord viser, at det er gaaet saadan til, Men De har ikke fundet de Sko, som satte Sporene af Morderen. Og De har ikke bevist, at de har været mine. — Vi havde al Grund til at misætn- ke Dem, sagde Dommeren. Og vi arresterede Dem. — Ja, svarede Johnsen. Og nu maa De slippe mig fri. De har kun spidt Tiden paa et galt Spor. — Vent nu lidt. Nu var det Dom- meren, der smilte. Vi lod Dem an- holde som mistænkt. De havde al Grund til at ønske Schwartz død. Ingen anden havde noget udestaaen- de med ham, og havde De ikke i Deres Iver stormet frem, saa var han sikkert styrtet ned, og ingen havde tænkt paa, at Rækværket var blevet løsnet med Vilje. Men tænk Dem om, vi har beskyldt Dem for Mord- forsøg. Ingen har sagt, at De var Morder. Det gav et Sæt í Johnsen. Det havde han ikke ventet, og han sendte Dommeren et hurtigt Blik. Levede hans Dødsfjende alligevel. Den Mand, som han hadede med hele en lav Sjæls nagende Had? — Vi bragte den næsten ukende- lige og kvæstede Mand bort, vedblev Og naar en Mand kom- saa kan man ikke domme Dommeren. mer sig, Skønt hans Modstander for Mord. jeg ikke tvivler om, at De havde den inderiigste Lyst til at dræbe ham. Han vendte sig pludselig om og gav et Tegn til Betjenten, Saa blev en Dør lukket op, og Johnsen fo'r tilbage med et overrasket Raab. Det lødsom et vildt Dyrs Brøl. For dér stod den Mand, som han troede, han havde dræbt. Det var Samuel Schwartz. Saa havde han spildt sine Kræfter til ingen Nytte. For hans Offers eget Udsagn vilde fælde ham. komme i Fængsel for Mordforsøget. Det kunde han ikke komme uden om. Han fo'r frem og løftede Armen truende. — Aa, din Usling! raabte han ude af sig selv. Du slap fra det denne Gang, men vent. Jeg kommer ud om fua Aar, og saa skal Du ikke vide Dig sikker noget Sted. Jeg skal faa Ram paa Dig. Du har taget den Kvinde, som skulde være min. — Det var en Tilstanelsel sagde Dommeren. Saa blev Døren lukket igen. Og Johnsen faldt sammen. Den pludselige Overraskelse havde lam- met ham. Han tilstod mut, at han havde villet dræbe sin Fjende. Men udeufor var en Mand ved at tage Pa- ryk og Skæg af og tørre Sminken af sit Ansigt. Og faa Dage efter faldt Dommen med knusende Vægt: Livsvarigt Tugthus for overlagt Mord! Han vilde So