týsdagur 12. juli 1927síða 2

| i =“ øm er Dobbelt Front. De to borgerlige Blade, »Tinga- krossur« og »Dimmalætling«, har fornylig indeholdt Artikler, rettel mod undertegnede, i Anledning af de to Artikler jeg har skrevet henholdsvis i Nr. 5 og 7 af nær- værende Blad. Først et Par Ord til »Tinga- krossur«, Bladet hævder, at naar Fær- øerne har opnaaet Selvstyre, saa raader Folket selv for sin Skæbne, derfor er Kravet om Selvstyre det, der overskygger alt andet. Erfaringen viser, at denne Be- tragtning ikke altid holder Stik. Historien kender adskillige Eks- empler paa, at »javnadarmenn« fulgte Rigmandsklassens Lokke- toner og ydede en Indsats for Indførelse af et nyt Samfund. Naar dette Maal var naaet, og »Folket skulde til at raade for sin egen Skæbne", saa benyttede Rigmændene deres økonomiske Magtstilling til at indrette Sam- fundet saaledes, som de ønskede det, saa var Kærligheden til »javnadarmenn« ophørt. Denne Kendsgerning har gjort >javnað- armenn« betænkelige, naar bor- gerlige Klementer i skønne, lyriske Vendinger kvad Natio- nalismens Pris. Som oftest var dette nemlig kun en Maske, der skulde dække over privatkapita- listiske Klasseinteresser. Til Brug for disse Interessers Fremme havde man Anvendelse for »javnadarmenn«. Naar dette Maal var naaet, saa lod man dem sejle deres egen Sø. Saa kunde de selv begynde en Kamp for det sociale Spørgsmaal. Og som Medkæmpere i dette Ar- bejde fandt »javnadarmenn« ikke Selvstyreflokkens Topfigu- rer. De havde da forlængst meldt sig i Modstandernes Lejr. Men ikke noget lignende kan ventes at vilde ske, hvis Selv- styrepartiet her paa Færøerne naar sit Maal. Har de Folk, som nu er toneangivende indenfor Selvstyrepartiet, saadanne sociale Interesser, at de falder sammen med »javnadarmenn«s? Næppe. Men de Folk har Brug for den arbejdende Klasse til Fremme af deres Særinteresser. Dette For- maal søges fremmet under Na- tionalismens Maske, og derfor ønsker man ikke fra den Lejr at tale om det sociale Sporgs- maal, thi man ved, at naar sidst- nævnte Sag kommer i Forgrun- den, saa bliver der andre Delingslinjer end de, der nu er gældende i færøsk Politik. Tror nogen, at Storbonden Pa- tursson, Sagfører Mitens, Køb- mand Lambaa m. fl., der nu er de højesttalende indenfor Selv- styreflokken, er Arbejdernes og Smaakaarsfolkenes Venner. Tror nogen, at sidstnævnte er Arbej- dernes Talsmand, naar den her- værende Arbejdsgiverforening drøfter de Kaar, hvorunder Ar- bejderne skal tjene til deres daglige Brød. Saafremt »Tinga- krossur« skulde nære Tvivl i saa Henseende, anbefales det Bladet at undersøge, hvor Hr. Lambaa var at finde, da >Ar- beidsmannafelagid« sidste Gang fik deres Overenskomst opsagt. Eller har nogen mon set, d'Hrr. Patursson eller Mitens i Lagtinget har paatalt den sociale Uretfærdighed, adskillige Sogne- forstanderskaber begaar, ved at yde fattige, gamle Mennesker aldeles skandaløse lave Alder- domsunderstottelser. Trods ivrig Søgen har jeg ikke kunnet finde noget herom. Jeg vilde være »Tingakrossur« taknemlig, saa fremt Bladet vilde oplyse mig om, naar og hvor det er sket, Nej, »javnadarmenn« skal ikke være Selvstyreflokkens »Hale«, dem, der skal levere Stemmerne til d'Hrr,, saa de under Natio- nalismens Dække kan fremme deres særlige Klasseinteresser. »Javnadarmenn« skal, i Tro til Styrke, føre deres egen Direktiver Sagfører- egen sociale Politik uden fra dette eller hint eller Købmandskontor eller fra Kirkebo. Sker det, at Forholdet til Riget bliver aktuelt, saa afgør det socialdemokratiske Partis kompetente Forsamlinger her paa Færøerne, hvorledes Partiets Stilling her skal være, og dette finder Sted, ganske uanset hvad der saa herom menes af >Tinga- krossur« og de Faktorer, der bestemmer dette Blads Politik. Naar »Tingakrossur« sluttelig meddeler, at Bladet har været Talsmand for sociale Krav, skal dette ikke benægtes, men Væg- ten bør lægges paa Ordet „har“. Thi Bladet er jo forlængst op- hørt hermed. De Faktorer, der bestemmer dette Blads Retnings- linjer, ønsker nemlig ikke det sociale Spørgsmaal sat under Debat i nævnte Blads Spalter. Og dem derom, dette skal vi fra vor Side ikke blande os i. Vort Blad vil til enhver Tid kunne findes paa den Linje, der kæmper for Kravet om social Retfærdighed. Her vil »Tinga- krossur« kunne finde os, hvad enten Bladet ønsker at være vor Medkæmper eller stiller sig som Modstander. For os gælder Po- litik nemlig Sagen og ikke per- sonlige Geschiiftsinteresser. Kan de toneangivende indenfor Selv- styreflokken sige det samme? Hermed mener jeg Debatten om »Stevnuskråina« fra min Side kan betragtes som afsluttet. Bemærkning til Bladet skriver Sluttelig en »Dimmalætting«. i sit Nr. 52, at »Redaktør Anton Nielsen, »Føroya Social-Demokr.«, faar en værre Omgang i sidste Nummer af »Tingakr.«, men i Stedet for at svare herpaa, giver Hr. Nielsen sig til al klø løs paa Folketingsmand Samuelsen og »Resultaterne af hans Sambandsvirksomhed«. Er dette ikke at rette Smed for Bager? Men Grunden er maaske den, at Hr. Nielsen ikke ønsker Sambandsvirk- somhed og derfor ikke vil modsige Selvstyrepartiet? Í saa Fald er de politiske Linjer jo klare.c Ved at læse ovenstaaende Svar til »Tingakrossur« er »Dimma- lætting« formentlig klar Socialdemokratiels og underteg: nedes Stilling til Selvstyrepartiet. Hvad angaar Stillingen til Sambandsvirksomheden, kan der senere blive Anledning til at komme tilbage hertil. Et skal dog allerede siges nu og det saa tydeligt, at enhver Misforstaaelse er udelukket: Den Sambands- virksomhed, der praktiseres af Hr. Samuelsen og som gaar ud paa, at Folketingsmanden mel- der sig til Tjeneste hos det mest arbejderfjendtlige Parti i Riget, Venstre, og sammen med dette Parti ødelægger den sociale Lov- givning, det er enhver Social- demokrat baade i Danmark og paa Færøerne Modstandere af. Anton Nielsen. over Venner af Menigheden, som vil støtte Bazaren til Fordel for Thors- havns Kirkes Orgel, opfordres venligst til at indsende eventuelle Bazargenstande. — Bazargenstan- dene kan indleveres i Kommune- skolen Mandag og Torsdag fra 4—7 Eftermiddag. Kommiteen. Fiskeriet. Engelske Betragininger. I »Fishing News« læser vi følgende, som sikkert ogsaa vil interessere vore Læsere her paa Øerne: Det lader til, at vi Britter har be- ganet en stor Frjl ved at foranledige en international Tremilegrænse op- rettet for Trawlfiskeriet, da det jo viser sig, at andre Lande har langt større Fiskerigdomme indenfor Terri- torialgrænsen end de britiske Øer. Paa Island f. Eks, er man nu ved at at bygge en hel Flaade af Kanon- baade for de Penge, der inddrives i Bøder for ulovlig Fangst indenfor Tremilegrænsen. I de gamle island- ske Sagner finder vi Beretninger om de blodige Kampe, der ofte blev ud- kæmpet om en ilanddrevet Hval, der skulde tjene til Føden for Befolknin- gen i de Tider. Man kan deraf slutte, at Befolkningen i høj Grad har for- sømt at udnytte de Fiskerigdomme, der fandtes udenfor Landets Kyster. Det var Englænderne, der lærte Is- lænderne at fiske, og engelske Traw- lere, der bragte Bud om, hvor de store Fiskerigdomme var at finde, Nu ved de det og udnytter fuldtud den Viden. Vi har været deres Læ- rere — vi har í Storm og Slud plojet Havet ved de fjerne Íslandskyster, og vi fortjener saa sandelig alt det Ud- bytte, vi kan høste ved disse Kyster, hvis Fiskerigdomme vi har opdaget. Ingen Øre man vi afstaa af det Gode, som er en Frugt af vort Arbejde, vor Foretagsomhed. De islandske Fiske- banker er stadigt lige rige. Færingerne, som burde være fornøjet med det de har af Fisk paa egne Felter, søger nu ogsaa til Island og Grøn- land. De har i lange Tider været uden de tilstrækkelige Hjælpemidler, isolerede og faatallige som de er, og maatte benytte primitive, udrangede Fartøjer og forældede Fiskeredskaber. Deres primitive Haandsnore har gi- vet dem for ringe Udbytte og vil ved- blivende yderligere distancere dem i Udviklingen. De mest fuldkomne Fi- skemetoder vil altid største Fangst, og at de, der ikke har tidssvarende Redskaber eller Midler til Driftens Udøvelse faar for lidt eller intet for deres Arbejde. »Ej fanger sovende Mand Sejr« og ej heller Fisk kan man tilføje. Men selv om den fornødne Vilje og Ar- bejdsomhed er for Haanden, vil Re- sultatet blive ringe, hvis der savnes Indsigt i Driften, og de fornødne, tidssvarende Redskaber. Da vil Ud- byttet altid blive lidet i Forhold til anvendte Omkostninger Arbejde - navnlig da ringe i Forhold til det, der udbringes af andre, der raader over fuldkomnere Udrustning og be- De gamle Me- indbringe den nytter bedre Metoder. toder maa afløses af de nye alt efter som Udviklingen skrider frem, Der er ingen Tvivl om, at en sta- dig videregaaende Udvikling er en Nødvendighed paa Fiskeriets Om- rande. Nye Fremstød og forøget Initiativ med Anvendelse af stedse fuldkomnere Redskaber er Fremtidens Løsen. Man maa ikke henfalde til Naivetet at tro det tilstrækkeligt, at man sejler ud i en lille Baad eller en gammel raadden Skude — og sæt- ter en Stump Garn eller en Krog paa en Haandline ned i Fiskestimerne paa Bankerne og derved opnaur store Re- sultater. Jo kyndigere Fiskerstand og jo fuldkomnere Redskaber, desto større Udbytte saaledes er det saaledes vil det altid være. Ovenstanende overlegne og kyniske Betragtninger synes os ikke klæde- lige for det engelske Blad. Naar det hedder, at »Færingerne burde være fornøjede med det de har af Fisk paa eyne Felter«, bør Bladet ikke glemme, hvem der har foraarsaget, at Færin- gerne har maattel søge til Island og Grønland. Det er jo Trawlerne, der tilhører udenlandske, deriblandt en- gelske, kapitalstærke Selskaber, der ved at holde en Trawlerflaade kan formindske den økonomiske Risiko, som Fiskeriet medfører, idet Tabet paa et enkelt eller flere Skibe kan udjævnes ved Forljenesten paa andre. Det er rigtigt, at i Konkurrencen med Trawlerne kan ven lille Baad eller en gammel raadden Skude«, som Bla det udtrykker det, ikke klare sig. For de færøske Fiskere rejser sig Spørgsmaalet: Hvorledes skal vi da klare os i den økonomiske Konkur- Fiskeriet synes at rencekamp, som udvikle sig til? Svaret man blive: Anvendelse af Fiskemetoder, der virkelig giver Løn for udført Arbejde. Og »Fishing News« har naturligvis Ret i, at jo bedre Produktionsmidler der er til Raadighed, jo større bliver Lønnen for udført Arbejde. Verdenskrigen ramte Europa haardt, Ogsaa England og engelsk Erhvervs- liv vil i mange Aar mærke Virknin- gerne heraf. Engelsk Kapital er paa adskillige Felter indenfor Produk- tionslivet fortrængt fra sin Basis, og man søge nye Udbylningsomrander. Det er muligt, at det bl. a. bliver Fi- skerierhvervet, hvor engelsk Kapital vil øve en Indsats, Sker dette, og meget tyder derpaa, rummer det for færøske Fiskere, den Mulighed, at de trænges op i en Krog, hvis (de ikke gennem Sammenslutning tager Konkurrencen op. Personligt Mod, Dygtighed og Erfaring i at færdes paa Søen, savner Færingerne ikke. Men færøske Fiskeres Produklions- midler er forældede. Der maa skaffes nye og tidssvarende. Dette kan kun ske derigennem, at Fiskerne, med Støtte fra Riget, rejser den nødven- dige Kapital, Skal det sidste naas, maa der imidlertid i Lagting og Rigsdag sidde Mænd, der er skolede i Erhvervenes Skole, og som forstaar hvad Tiden kræver. Alt det Ævl og Bavl, der, baaret frem af Diglere, Studenter og »Kontoriusser«, har splittet Færøfolket, bør kastes pan den nærmeste Køkkenmødding, hvor det hører hjemme. Og Færøfolket bør samle sine Kræfter om Produktion og Arbejde. At aftvinge Jorden og Havet det størst mulige Udbytte og at sørge for, at dette Udbytte tilfal- der dem, der arbejder herfor, det er det eneste, der betinger en lysere Fremtid for Færøfolket. Vrovlets Tid man være slut. Livets haarde Virkelighed banker paa. Herom er Artiklen í „Fishing News« et talende Vidnesbyrd, Anton. Soluframsýning á Olavsøku. Í ollum norðanlondum er nú á degum stórur ansur fyri heima- yrki, og tey eru fleir og fleir, ið ásanna, at tað hevur ómetiliga nógv at týða fyri land og fólk, at dentur verður lagdur á at virka heima alt tað, ið fæst úr sjálvum landinum. Umframt hin peningaliga vinningin, ið landið fær av hesum, elur slíkt arbeiði fólkið upp, so attað verður heil- skapað og kemur at duga at skyna á, hvat ið vakurt er og væl hóskandi. Í ødrum londum eru árligar framsýningar og útselur av heimayrki, soleiðis at fólk sjálvi kunnu síggja, hvat ið virkað verður, og hevur hetta nógv at týða, tí hugurin verður tá vaktur og tikið verður eftir tí, ið verður sýnt fram. Í Føroyum hava verið av og á framsýningar, seinast í Vest- manna. Og hara hesar fram- sýningar ivaleyst haft nógv at týða. Tær hava elvt mongum til at taka uppaftur mangt av tí, ið varð niðurlagt av teirri ársok, at tað var meira ómaka- leyst at keypa handisvoru. Men okkum tykir, at yvirhovur er her í Foroyum hugurin fyri heima- yrki heldur lítil, og halda vit ti, at tað er vert at arbeiða fyri, at árligar framsýningar og salur verða, soleiðis at fólk kunnu koma og síggja teir lutir, ið virkaðir eru, og keypa tað, ið tey hava hug at eiga. Vit undirskrivaðu ætla tí at fáa í lag eina framsýning her í Havn á Ólavsoku. Umframt annað er ætlanin at sýna fram tøgv, ið litað er við foroyskum litum eftir teirri uppskrift, sum Svabo hevur í bók síni um Foroyar. Eisini sjálvt tilfarið, ið nýtt verður til at lita vig, verður sýnt fram. Vit vóna, at oll her í Føroyum, ið hava ans fyri heimayrki, vilja styðja okk- um og senda lutir til framsýn- ingina. Tórshavn, juli 1927. Johanna Jensen. Ada Rasmussen. Tórur Dalsgaard. Marius Debes. M. A. Jacobsen. P. K. Mouritsen. A. Ziska. Frá útheiminum. Frygt for Arbejderpartiet. Det engelske Overhus behand lede forleden et Ændringsforslag til den engelske Valglov, der vil betyde et nyt Slag mod Arbej- derpartiets voksende Magt. For- holdet er i Øjeblikket det, at en siddende Regering, hvis den ikke kan opnaa Flertal i Over huset for en Lov, den har faaet gennemført i Underhuset, kan udnævne saa mange Lords, at den kan sikre sig Flertal i Over- huset ogsaa. Imidlertid frygter man i betydende politiske Kredse, at Arbejderpartiet ved næste Valg vil fan en saadan Repræ- sentation i Underhuset, at det maa tage Regeringstøjlerne i' sin Haand, hvorfor denne Bestem- melse om Overhuset, som var beregnet som et Vaaben i Reak- tionens Haand, pludselig vil komme til at tjene Fremskridtet. Saa maa den naturligvis ændres. Debatten blev indledet af Lord Fitzalan, som foreslog en Reso- lution, i hvilken udtales, at en Reform af Overhuset og dets Sammensælning er særdeles paa- krævet. Lordkansler Cave fremlagde de Ændringer, Regeringen kunde tænke sig at foreslaa. Disse gaar ud paa, at de arvelige Pladser bevaredes, men Antallet af Over- husmedlemmer nedsattes til 350 fra de nuværende 740. Herved bliver Antallet af Pladser, som kan besættes af Regeringen, saa begrænset, at de ikke kan faa Udslaggørende Betydning. Ingen amerikanske Dollars til Norge. Den amerikanske Regering har afslanet at betale en Erstat- ning for Beslaglæggelse af nor- ske Skibe under Krigen. Det var Skibsrheder Hannevig, der havde rejst Kravet, der var paa 7 Mill. Kr., som Amerika altsaa ikke vil ud med. En Dansk-Amerikaner som Morder. En længe eftersøgt Morder ved Navn Carl Nielsen, er ble- ven anholdt, Han har over 20 Mord paa Samvittigheden. Sidst i Maj har han dræbt en 27-aarig Kvinde og hendes 4-aarige Dat- ter í Byen Lola Cowan. Han er indsat i Fængsel under skarp jevogtning. Fire Betjente pa- trouillerer Dag og Nat udenfor huns Celle. Grønland. Indenrigsminister Kragh har udtalt sig til »København« om den nye Grønlandsforening »Det nye Grønland«. Ministeren ud- talte: Jeg frygter stærkt for, at det Tempo, hvori Foreningen ønsker Ændring foretaget, til- sidesætter det Hensyn, som al- tid fra vor Side maa stilles i første Række — Hensynet til den grønlandske Befolkning. Jeg nærer m. H. t. Oprethol- delse af dansk Styre i det mæg- tige Grønland alvorlige Betænke- ligheder overfor Følgerne af en hurtig Gennemførelse af Pla- nerne, 1 de internationale In- teressebrydninger, som vil blive Følgen af den nye Kurs, vil dansk Styre blive vanskeligt stillet. Sardin-Fiskerne strejker. Fra Paris meddeles: De paa Bretagnes Kyst beskæftigede Sar- dinfiskere har paa nogle store Møder vedtaget at nedlægge Ar- bejdet. Ifølge Bladene omfatter Konflikten allerede 30,000 Þer- soner, men i Løbet af nogle Dage vil den udvides til at om- falte over 100,000 Personer. Der gør sig stærke Anstræn- gelser gældende for at afværge Konflikten, idet Sardin-Indu strien er en Livsbetingelse for hele Bretagne. Kampen mod Tuberkulosen. Kampen mod Bornetuber- kulosen har i disse Dage ført til et opsigtvækkende Resultat, idet det er lykkedes den fran- ske Professor Calmette, som i tyve Aar har arbejdet med dette Spørgsmaal, at fremstille en Vaksine som har reduceret Tuber- kulosedødeligheden hos Smaa- børn fra 26 til 1 pCt. Dansk Klipfisk. Der har som bekendt nogle Gange været gjort Forsøg paa at fremstille dansk Klipfisk, men de har ikke haft Sukces, vist- nok fordi man ikke rigtig var klar over, hvorledes den Vare skal fremstilles. Nu har Fir- maet P. Taabbel & Co. í Thi- sted optaget Klipfiskefremstillin- gen, og alt tyder paa, at den nu lykkes, meddeler »Dansk Arbejde«. Firmaet har haft Kontrakt med en norsk Aftager af Torsk til Klipfisk; men Nord- manden kom i Bekneb med at opfylde Kontrakten, og han blev saa løst fra den paa Betingelse af, at han skulde lære Folk fra Thisted-Firmaet at lave Klipfisk, a i i i