týsdagur 12. juli 1927síða 4

i ; 3 free sette home lede i! jå Løgtingstidindini. Hvi eru tey ikki lidug enn? Hvører atvoldin? Er tað prentsmidjustjornar»Fram«s og > Dini: lætting«ar? Ella er tað amtmaðurin, sum hevur skyldina? Ella hvør? ——— Sum frágreill í seinasta blað, hava okkara nógv meiri at tlýða, fólk yvirhevur hevur hugsa sær til, og er tað tí vert at nema við hetta óskilið, ikki tí, at tað kann føra til, at Loglingstíðindini verða prentaði í fjør, tí vit eru longu komin inn í seinra hálvár og kanska kundi henda umtala ført til, at tað hereftir bleiv betri eftirænsað, og tíðindini kundi verði liðug við árs enda eftir hvørju tingsetu. Henda rikisdagsseta, sum fleiri ynskja at enda, adrir ynskja langt burt — pipar og kanel, (kanska rumblid å Kristiansborg er lokið, táið hesar reglur prent- ast) — hevur ikki nógv at bjóða Foroyum til lands og vinnulívs frama, og fyri ein stóran part, takka verði óskilið her- heima, at loyna og dylja fyri teim monnum, ríkisdegi skulu taka stødu til tær foroysku sakirnar; tí teir annað at halda seg til enn tað, sum hinir foroyski menninir fora fyri og ímóti teim foroysku málunum; ja tað ber eisini á, at teir eftir evnum royna at forða málum, sum her- heima hava virði at verða framd. Og hvat so? Hvat skulu hinir ríkisdagsmenninir, kunna halda seg til, táið hin foroyski útsendingurin er stundum fyri og stundum ímóti fram- fluttu foroysku málum — og eingi eru logtingstíðindir at miða seg eftir? teim, ið skipa fyri herheima? er tað við beráddum huga, af teir soleiðis loyvað sær at krógva tað, ið Løgtingsins limir hava meint um tey mál, sum Log- tingið hevur gjørt samtykt um at fremja, ella forða >med de til Raadighed stanende Midler«. Ella er skyldin ein onnur kanska líka missátt? Hava Log- tingstíðindini ikki kunna verði prentaði herheima? Hetta er, kann henda, hin rætta ársokin, men hví hava tey ikki kunna prentast herheima? Vit skulu í stuttum nema við eina sum teir ráðandi ikki eru sintir til at telja við. Løgtingstidindir enn hesum sum á hava einki rikisdags- teir, teim Hvat er ætlanin hjå årsøk, Fyristødu- og álitismenn teirra, ið veiga< prentsmiðju »Fram«s, vóru komnir Í ósemju við sínar arbeiðarar. (Hetta er í tíðum ikki hildi at sjáldsamt, og hoyrir mest sum SINU verið so til »dagins ordan«), Stjórnin kom so í klandur vid »Førova prent arafelag«, og prentarirnir svar aðu aftur vid »streiku«. So var sum ikki er nakað »unicum«. streika á »Fram«, heldur »Kross- urin« kom sjálvandi gálvandi hálvur, prentaður av teim, ið nakað stóðu stjórnar-hokuni nær. (Á ja, tå er danskt Isla klassa, Ima, nr. Í, umframt aðrar allarbestu dygdir, táið tað er at knógva hin føroyska arbeiðarin). Tað togdi nakað leingi á, og menn vóru farnir at tosa um eina »semju«, men so kom hjålpin til hesar samfundsstytt- urnar, ið knógva skuldi sínar »undirorønndu«, og hon kom frá „Dimmalætting“. »Dimmalætting«s blaðstjóri og ikki um sátt við „Foroya prentara- verkstjóri o. m. a. sat nú felag«, og hann dreiv allar prent- arar á dyr, sum limir vóru í hesum felag, og har eingin inn aflur til arbeiðis fyri tað fyrsta. — slapp so „Foroya prentarafelage var ikki ment til at halda eina slíka streiku leingi varandi, og limir Otolnadust, meldaðu seg út úr felagnum og stillað hjá blaðstýr- aranum á »Dimmu« við húgvuni í hondini og bóðu um arbeiði aftur, tó fullu íkki allir í hansara náð, og úrslitið bleiv, at prent- arafelagið brast, og prentarar mátti so royna at høgga seg jøgnum á annan hátt. Tað sigst, at tå brast kvýlið í tryhirð- fø 19 ninginum, sum »styrur« »Fram«, summir tóku um vombina og flentu hart, men kundi verið, at lað var látur í ólíð, tí væl brast prentarafelagið, men vomb kann eisini togna, so hon kann bresta. .. Hesin atburður teirra, ið settir eru til at skipa fyri, »diktera« og »bestemma«, hevur óivað gjørt sítt til, at prentingararbeidi herheima varð tarnað og tålmad — tad gav at byta, Telefonhond- bókin varð ikki liðuglffyrr?enn til várs, all av sama óskilið, og mátti prentast í Keypmanna- havn, til líðan sóma fyri leir, ið lala og skriva um, at alt eigir at gerast her heima av Foroy- ingum sjálvum, og tåid til stykkið kemur eru so lítið Feroyingar, at teir, uttan at blunkað, latað arbeið fara av landinum — bara teir organiseraðu arbeiðararnir kunnu hond í teir ikki a herheima lumma, tí »dikterandi« og vanga kfaðu teir »bestemmuandi«. Amtið hevur at fyrireika, al Løgtingstidindini verða prentaði, og rimuligt er amlmaðurin ikki sintur at lata tey burtur at nanfo fo il i) ! . … prentað, U somikid hevur verið Indra ; GUNGNIO Um hetta i nuliga, OSI gerast i at arbeid, sum kann g Føroyum, verður sent aðrastaðni. Tíðliga í vetur var eftirspurt ymsum nevndarålitum frá sein- astu tingselu, og vísli tað seg, at Amtið ikki hevði so frætt, men Olrikkur kommer med Lagtingstidenden«, á ja, spyrja vit, nær væntast tey at verða liðug? ja, tað kundi ikki men tað ikki vara rættuliga leingi, ti nú er »streikan« yvurstaðin. Vit spyrja so, um tað kundi leinkj- ast, at tey blivu prentaði her- heima, ja, »hvis de kan naa det,« »forsikradi«, at »de sigast tå, kundi svarar Olrikkur, og vil fingu at vila, at tad bleiv arbeið »Dimma- lættingsar. Veturin fór, og várið við, og alla hesa longu tíð gingu lands- ins bestu prentarar arbeiðsleysir, tað var bert eitt til hindurs, og tað var hóast arbeið ikki treyt, lann av ósemju millum arbeið- arar og arbeidsgevarar skapti Ovilji, fyri ikki at síga illvilji hjá teim ímóti leim prentarum, sum gingnir vóru í fyri at verja síni ydikterandic felagsskap rættindir. Kann Føroya Amt forsvara al lata Loglingslíðindini liggja óprenfaði av teirri grund, at verkstýrarnir á teim herverandi íkki vilja hava bert av óvilja prentsmiðjum fólk til arbeiðis — monnum, Løgting, góðkennir tað sigur ímóti og hvat sigur Foroya slíkan atburð, og hvat Foroya fólk, um tað í royndum skuldi víst seg, at høvudsatvoldin til, at lað hevur gingið so striltid við riksdagsarbeidinum, Føroy- um viðvíkjandi, er, at Logtingstíð- indini ikki verið til taks hjá rikisdagsmonnum, og hvor man hava allå skyldina fyri hetta óskilið? er tað hetta vakra hava blómutyssi: Foroya Amt og »Dimmalketting« og prentsmiðja „Fram“s. Forvitnisligt kundi verið at frætt, lí so stóran tyd- ning hava Loglingstíðindini, táið tey koma í rættari tíð, at tað er mest sum énylt at hava tingið saman leir 2 mánaðir á sumri, sålug os ———""e"" — Je] táið taðFskulu 10 mánaðir til at prentað (ad, ið gjørt verður á Løgtingid. Ja, tað er vist, har verður nógv gjørt, Men úrslitið? »Ja, del kommer med Lagtings- tidenden«, M. S. Viðstein. Som meddelt fasis! Gron- lands Styrelse nu, at al Efter- har været søgning efter »Hugo« resultatlost. Vi skal í inske kort cenon- den Smule, man ved om »Hugo«s Skæbne. den 20. Mai, | rnase Det var at Ski bet forlod Ivigtut for hjemegn: »Hugo« I í H 3 ende. H] in Besælning i > í , om Bord foruden Passagerer, alle Arbejdere fra n 9 Juni meddelte Inspekiionsskibet »ls- Falk«, passeret et Lig í Olieklæder, og krvolitbrudet. Den landsk hjemover at hav Dagen efter rapporterede et af Sivrelsens Skibe, at det havde observeret en tom Red- w" 1 ningskrans, hvis Navnebræt bai Navnet »IHugo« København. Fund Grønland. Begge de sørgelige skete ca. 200 Mil syd af Det var paa Forhaand givet, at ] under disse Forhold og í Be tragtning af den overvældende Ís, der i Aar Nordatlanten, Mængde er rap porteret i levne- des der desværre ikke meget Haab om en eller anden nok Hvad Teddybjornen gemie. Som omtalt blev den polske Natio nalbanks Filial i Konigshålte i Midten af April bestjaalet for 11/» Mill. Zloty. Gerningsmanden, en Postassistent Kessler og hans Hjælpere, en Hr. og Fru Cieslik, er nu anholdt i Frank furt á. M., hvor de vakte Mistanke ved paa én Gang al søge at veksle 500,000 Zloty. Det viser sig nu, al Pengene var skjult pua den meget snedige Maade, at Fru Cieslik havde stoppet de mange Sedler ind i en kæmpemæssig Teddybjørn, som hen- des lille Pige bar. Fruen blev selv viseret; men ingen fattede Mistanke til Barnet med Legeløjet. A ÉÉ|ÉUÉ| [UUO Givid út saa mirakuløs Redning for »Hu- go«s Mandskah og Passagerer. Dette svage Haab man nu siges al være endelig opgivet med Styrelsens Meddelelse, 23 Mand fandt Døden. Alle føler paa det dybeste med de Forulykkedes Slægtog Venner. Vi bringer hosstaaende Bille- le af det forulykkede Skib og ce Thor- dettes Islods, vald Strømberg. Styrmand En, der gaar. Haveloek Wilson, en af de fan udprægede Antisocialister indenfor de engelske Arbejderes Kreds (han lod sig saaledes som nationalliberal opstille mod en Arbejderkandidat), har nu be- sluttet at trække sig tilbage fra September. Som en Følge af hans Antisocialisme er der op- rettet en ny Sømands- og Fyr- bøderunion i England, men det er vel nu sandsynligt, at de to Forbund kan sammensluttes. av socinldemokratiskum felogum. Blaðstjórn: M. S. Viðstein (åbyrgdarmadur) og Anton Nielsen (bráfengis). Prentað í prentsmiðju „Foroya Social-Demokrat«s, Tórshavn. — Ved Miraklernes Kapel. - i en 15. Juni 1815 — Afte- nen forud for et af Ver- denshistoriens største Slag — stod Garderkaptajn Jack Durnford udenfor Miraklernes Kapel í Bryssel og ventede. Luften var fuld af Rygter. leon havde skridtet som en Kæmpe Napo- over Europa; ingen kendte hans næ- ste Træk paa det strategiske Skak- brædt. Men det var ikke ham Jack Durnford tænkte paa, da han stod og ventede udenfor Kapellet. Han hav- de hørt om et Dødsfald, og den Døde var en Kvinde, som havde været hans Elskede — den, før han endnu var traadt ind Í Hæren. Skæbnen Gang skilt dem ad, og nu havde han gan- ske tilfældigt faaet at vide, at hun for kun to Dage siden var død — hjemløs og venneløs. En Nonne, Sø- ster Anne, var den eneste, som hav- de været til Stede ved hendes Døds- leje, og det var for at træffe hende, at Jack nu stod her og ventede. en Gang for flere Aar si- havde den Klokken ringede i Taarnene om- kring, og næsten i samme Øjeblik gik Døren til Kapellet op, og Nonnen vi- ste sig. — Undskyld, sagde Jack og nærme. de sig hende med Hatten i Haanden, er det Søster Anne, jeg taler med? Ja, Son. — De er den Dame, som viste Frø- ken Denton Barmhjærtighed, da hun Jan paa det sidste? Jeg er en gam- mel Ven af Frøken Denton, og det var ved et rent Tilfælde, jeg fik at høre om hendes Død, Kunde De Jade mig se hende, før - før. Hans stem kjalv, saa han ikke fik fuld. ført Sætningen, Før hun bliver begravet, vilde De have sagt? Jeg forstaar, sagde Søster Anne deltagende Stakkels Barn, jeg trøede ikke, hun havde no- gen Ven i Verden. Men jeg man have taget fejl. Vil De følge mig? Laby- Hun førte ham gennem en rint af Gader og standsede tilsidst udenfor et gammelt, forfaldetn Hus, — De vil maaske helst være alene med den Døde? spurgte hun, — Ja, hvis Madame vil bevise mig den Gunst, Søster Anne ringede paa Klokken, hviskede nogle Ord til den søvnige, gamle Portnerske, som lukkede op, og forsvandt. Portnersken førte Office- ren op ad Trappen, rakte ham et tændt Lys, pegede paa en Dør og gik ned igen. Jack sabnede Døren, og i det sam- me blæste et Vindstød hans Lys ud. Men han fik alligevel et Glimt af den hvidklædte Skikkelse, som laa paa Sengen i et Hjørne af Værelset, Han traadte ærbødigt nærmere og stød nu ved den Dødes Side: — Stakkels, stakkels Minnie! Saa dette blev Enden! Hvad var det? pg nu syntes han, at hans Stønnen Han havde stønnet, blev gentaget af en anden, Men han slog straks denne Tanke fra sig. Han rakte forsigtigt Haanden frem for at føle pan den døde Kvindes An- sigt; men Haanden mod noget Og i samme Øjeblik blev den Stød varmt. grebet og omklamret af en anden — en levende Meneskehaand. Jack hav- de nær udstødt et Skrig. Í Himlen Navn hvem er De? raabte han. (Fortsættes), Á se