týsdagur 6. september 1927síða 1

————— "rs, 20 oyr. á 3. 2TTARDRÁPIÐ Í AME- RIKU ost allan heimin upp til eitt hav hevur mest sum av hatrið og harmi, sum tað vil taka ár til at fáa stilla aftur, og hitt forstáilsi mong fyrra ímillum hitt peningasterka Ame- rika og hinar frælssissterku og mentaðu tjóðirnar kann koma aftur í hásæti. Amerika veraldarbardagurin kviðið við ræðslu, og alt, ið týddi í tað hevur, alt síðani leyk, »bolschevik«- verið einu borið at ganga, var knæboygt av teim høgu harrum, sum eru yvur, at hill »frælsa« ikki smittad av hesu europeisku sjúk- unit, Henda ræðslan hevur drivið teir til at sett fólk fost frá hond, sum teir ivaðust í at hava eina settir at vakja Amerika verður aðra politiska áskoðan enn hina, ið hóskaði í Ú. S. A, har sum tær stóru þpeningarúgvurnar høvdu maktina og rættin. Skendargerðin er fullfíggjað. — Tað, heimur ikki trúði kundi henda, sum allur hin mentadi Amerika, sum hevur er hent. fostrað- so nógvar og stórar stríddist fyri Wilson, hevur sent tveir menn í deyðan, fræfsishetjur, ið rættvísi frá Lincoln til hvers brot ikki eru bevíst, men sum tað við góðari grund tvørt- urímóti kann trúgvast, at teir ikki áttu lut í tí brotsgerð, sum Alt ber at ósekir. eftir teir lúkaðu lív fyri. tí borið, at teir vóru Anarkistar lívsáskoðan vóru teir, og teirra høvdu teir kanska ikki ivast í at gjørt av við eitt menniskja, táið teir har- við trúðu at rar teirra. Men eftir kunna gagna ti máli, sum ollum, sum frætt er frá, vóru teir dugnamenn og hugaðir og verkfúsir arbeiðsmenn, sum við andstygd vildi vent sær móti einum mannadrápi, sum var út- int við ússaligari peningavinning sum grund. Ítaliamenninir, Sacco og Van- zetti, sótu fongslaðir í samfull 7 ár. Oli verið leika við hesum tveimum hesu ár hevur tað menniskjum, sum kettan við hina fangaðu músina. Hvor tími var ein pínsla fyri teirra sál; teir hugsaðu um endan. Hvønn dag bíðaðu teir deyðan. —. Hvønn tíma bíðaðu teir hitt lítla orðið — nú. Heimurin hevur mótmælt hes- um rættardråpi — men til onga nyttu; Amerika vildi ikki hoyra. Sacco-Vanzetti = eru deyðir. Menniskjans trúgv á rættvísi hev- ur fingið eitt álvarsligt slag, og hin amerikanska republikkin vil óivað koma at merkja, hvussi tveitir inn í stóran brand man heimin, táið, sum hesu ferð, rætt- vísi verður" træðkað undir iljar. Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, Å og 4. síðu. avsláttur í prísinum. -FØROYA- OCIAL.-DEMOKRAT Vid størri lysingum fæst Tirsdag hin 6. septbr. 1927. JAVNADUR SACCO-VANZETTI. „Sweet land of liberty“ (1) Vort Had til denne Uret er det samme, vi følte mod al Uret nær og fjern! Vi brændte af den samme Harmes Flamme, blev Ruslands Børn af Bødler lagt i Jern. Naar uden Dom de maatte Døden lide, er deres Suk trængt til vort Hjerte ind, mod Øst den røde Tjecka, som den hvide mod Vest, har opvakt Vreden i vort Sind, Og er din Harme ærlig, vil den strække det samme Flammesværd mod Vest og Øst, og al Slags Uret vil til Kamp Dig vække, saa Du vil raabe med den samme Røst: VANZETTI, SACCO - Vredens Lyn skal flamme og lyse hele Himmelbuen rundt; paa Dommens Dag skal Flammesværdet ramme i Øst og Vest hver den, der øver ondt. AAGE HERMANN. Justitsmordet. Voldsom Ophidselse over hele Verden. De officielle Beretninger frem- stiller Forløbet af de dødsdøm- tes sidste Timer saaledes: I Nat skal I dø! Kl. 8,40 Aften meddelte Fæng- selsdirekioren Sacco, Vanzetti og Madeiros, at det var hans tunge Pligt at underrette dem om, at de maatte dø i Nat. Vanzetti var den eneste af de tre, som svarede, idet han, medens han gik frem og tilbage paa Cellens Gulv, udtalte: >Vi maa bøje os for det uundgaae- lige.« da han blev vækket, syntes han fuldkommen ligegyldig overfor Meddelelsen. Sacco var ifærd med at skrive et Brev til sin Madeiros laa og sov, og Fader i Italien, og han bad Fangevogteren afsende Brevet, hvilket denne lovede. Fængslets Kapellan gjorde et sidste Forsøg paa at bringe de Dødsdømte Kirkens Trøst, men de nægtede lige saa haardnakket som tidligere at modtage nogen kirkelig Trøst. Da Signalet til, at Lysene i Fængslet skulde slukkes, lød Kl. 9, forlod Fængselsdirektøren og Fængselspræsten de Dødsdømte. Dødsøjeblikket. Saccos sidste Ord. En Repræsentant for Associa- ted Press, den eneste Pressemand, der fik Tilladelse til at overvære Henrettelsen, skriver: Væbnet Politi patrouil- lerede i og som var udenfor Fængslet, forsynet med Maskingeværer og Geværer, men ubehagelige Optrin under Hen- rettelsen Vanzetli. Henrettelsen uden Hindringer af nogen Art. Sacco men lynende Øjne og der skete ingen af Sacco og foregik var bleg, rolig og gik oprejst med raabte paa Italiensk, da han var anbragt í elektriske Stol: Længe leve Anarkismen! og fortsatte derefter paa gebrokkent Engelsk: Farvel, Hustru og Barn og alle mine Venner! God Nat, mine Herrer! Farvel, Moder! den Bødlen afbryder Vanzetti. Dødsværel- Han o Fængselsbetjente sik ind i > set, kold og; Vanzetti uanfægtet. I trykkede de i Haanden og gik derefter uden Hjælp op i Stolen. Han begyndte en Tale, hvori han bedyrede sin Uskyld, men Bødlen afbrød ham, idet han satte Masken for hans Ansigt. Den Ord var: »Jeg ønsker at tilgive Dødsdømtes sidste disse Mennesker det, som de gør imod mig! Ligene blev derefter bragt til en Begravelsesplads i Nærheden, hvor Ligsynet fandt Sted. De vil blive overgivet til Familierne. Sacco-Vanzetti-Komitéen roser det Mod, som de to Dødsdømte udviste, da de stod Ansigt til Ansigt med Døden. Komitéen udtaler, at Amerikas Arbejdere ikke kan vente megen Retfær- dighed af de amerikanske sociale Institutioner. Ligene skal føres Amerika rundt. Paa lit-de-parade. Sacco-Vanzetti-Komitéen med- deler, at Ligene af de Henrettede vil blive ført paa en Rundrejse i særligt konstruerede Kister til Stater og muligvis saa langt vestpaa som Byerne i de østlige til Chicago. Forinden er de lagt paa lit-de-parade i Forsvars- komitéens Hovedkvarter. Amerika som en væbnet Lejr. Boston. Over 200 ridende Betjente var opstillede paa de vigtigste Punk ter i de fører til Boston—Maine Banens Politi udførte Patrouille tjeneste i Nærheden af Fængslet. Paa lille Flod, der med Fængselsmuren, Gader, der Fængslet, og den løbet parallelt blev alle Skibe fjernede, og en Politibaad, forsynet med kraftige Lyskastere, afpatrouillerede Flo den. Gaderne i den Bydel, hvor Fængslet ligger, var fuldkommen Bydelen Charlestown, der grænser op til mennesketomme. Í BRÓÐURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bílagt á posthúsinum, dr Ng 1. årg. og skrivstovuni. Telf Fængslet, og í Omraadet uden- | for Politiafspærringen samledes en utallig Menneskemængde, da | lidspunktet for Henrettelsen | [ de flere Ktagers grænser op tl mærmede sig. Bygninger, del Fængslet, laa mange af Beboerne og deres Børn og kigede ud af Vinduerne. New York. 900 Officerer og Soldater, nem lig 6 Infanterikompagnier og 2 | Mitrailleusekompagnier, var om Natten anbragt paa Guvernørøen i r . | New Yorks Havn rede til øje- | . |: . | blikkeligt at samarbejde med | Politiet, hvis det skulde være | nødvendigt. I flere Byer var der Í elefonledningei Politiets Francisco anlagt direkte mellem Garnisonen og San arresteret 127 De- | Hovedkvarter. Í har Politiet monstranter. Der blev lem Tropperne og Tilhængere af Sacco og Vanzetti. En Soldat dræbt. En Bombe i Ohio. Cleveland. | En Bombe eksploderede ved | katolske St. Præstebolig og > udvekslet Skud mel- | blev Indgangen til den Josephs Kirkes sprængte Vinduerne i Præste- boligen og Nabobygningen. Poli- tiet mener, at Eksplosionen skyldes Folk, der sympatiserer med Sacco og Vanzetti, hvorimod | Præsterne ved Kirken erklærer, | forklare sig | at de ikke kan Sagen. Ingen Mennesker kom til Skade. Demonstrationer i Sydamerika. | Buenos Aires. Landet har Arbej- forladt Arbejde som Protest mod Døds- Over hele derne i stor Stíl deres x Á | dommens Fuldbyrdelse. Dette | har navnlig været Tilfælde i | duenos Aires og Rosario, hvor | | næsten alle Virksomheder har ligget stille. har været Strejkebevægelsen | Bl. a. har Avellaneda Sporvogn, og mindre Uroligheder. Demonstranter i stukket Íld i en bombarderet de amerikanske ledsaget af en Del | | | | | Forretningsbygninger med Sten. Politiet var ude af Stand til at skaffe Orden til Veje. El Embedsmand i Hus, | tilhørende en Finansministeriet, blev stukket i Brand af en væbnet Bande og nedbrændte. Generalstrejke i Paraguay. Asuncion. Der er begyndt en strejke som Protest mod General Døds- dommen over Sacco og Vanzetti. Arbejderne í de fleste Virksom- heder sluttede sig til Strejken, og Bladene kunde ikke ud- ) komme. | Det amerikanske Flag | brændes. Fra Kapstaden meddeles Tilhængere af Sacco og Van zetti brændte det Flag paa Raadhusets Trappe, Faler tog Ordet for Boykot af amerikanske Varer. amerikanske | Í | medens en Europa. Demonstrationer mod Justitsmordet. Gadekamp i London. London. Udenfor Buckingham-Palad- Porto Blaðið sets Porte kom det til Sammen- stød mellem Sacco-Vanzetti- Demonstranter og Politiet. Noget før Sammenstødet havde ca. Tusinde Demonstranter for- ladt i Hyde Park og havde spredt sig over Oxford Street. Politiet antog, at Demon- Protestmødet stranterne var i Færd med at gaa hver til sit, og tog derfor ikke mere Notits af dem De samledes imidlertid igen i Dover Street og forsøgte derpaa gen- dtreet at naa frem til Buckingham 300 Alen fra Demonstranterne nem St. James direkte Palads. Porte mod en stor Paladsets stødte Politistyrke, og der £ heftig Kamp. Skildvagterne ved Slottet fik Ordre til at gribe ind, det skulde Politiet fik Overtaget og udviklede sig en saafremt blive nødvendigt. imidlertid hurtigt fordrev Demon- stranterne i alle Retninger Pariser-Politiet hugger ind paa Mængden. Paris. Der afholdtes to Demonstra- tioner, den ene af Kommuni- sterne paa de store Boulevarder og den anden af Anarkister og Sacco-Vanzetti-Komitéen foran den amerikanske Ambassade. Trods Regn havde der samlet sig store Menneskemængder. kom det med og al Trafik blev stand- Paa Boulevarderne til et mindre Sammenstød Politiet, set Demonstranterne trængte ind i flere Restauranter og be- Glas affyredes et Kopp« r og Der Skud mod Politiet, som derefter nyttede som Kasteskyts. gentagne Gange huggede ind paa Mængden og ryddede Boule- varderne. saarede. Række Arre- og Politibetjente blex Der foretoges en stationer. Blodig Revolte i Geneve. Geneve. Da Tusinder af Demonstranter for Sacco og Vej til det maatte Vanzetti var paa amerikanske Kon- Politiet tilkalde Forstærkninger. Mængden over- sulat, faldt Politiet med Fomater, raadne Æg og Sten. Betjentene maatte tilsidst gøre Brug af irresteredes. med Sacco og lavene. > Personel Urolighederne . begyndte et Protestmøde for Vanzetti. De valgte til at lede Mødet, og som Politiet at Ordenen, Socialister, der var havde lovet holde fjernede af Personer, der Mandat talte til opfordrede den til at Magt mod Politiet. Denne Opfordring blev fulgt Skare paa ca. 500 Mand, hovedsageligt ganske opret- hurtigt uden blev Mængden og anvende bogstaveligt. En Mennesker, drog med et Flag i gennem raabende, pi- unge rødt Spidsen Hovedgaderne, bende og ødelæggende alle frem- mede Skilte, særligt de ameri- kanske. Demonstranterne øde- lagde Facaderne til Biograf teatrene og forsøgte paa Bergues-Broem at kaste Privat- Vandet, ligesom Fremmede i automobiler i de overfaldt de Hotellerne. Politiet, der overalt var allar- Flere Demonstranter