týsdagur 6. september 1927síða 2

meret, var dog intetsteds stærki nok, og Myndighederne kaldte Brandvæsenet til Hjælp. Paa »De 22 Kantoners Plads« blev der fra en Bande hylende De- monstranter affyret et Skud, der dræbte en Forbipasserende. Demonstranterne knuste derefter med Stenkast Ruderne i alle de Bygninger, de kunde komme til. Det lykkedes nogle arbejdsløse Personer at trænge ind i Folke- forbundets Bygning, som de for- søgte at stikke Ild paa, medens andre Tumultanter Sten- kast knuste Vinduerne i Folke- forbundets store Sal. Den af Demonstranterne an- Skade med rettede anslaas til ca. 100,000 Fr. Frá utheiminum. Jordskælv i Havbunden. Officererne paa den franske Oceandamper »La France« for- tæller, at Skibet, da det mede sig Amerikas Kyst, plud- nær- selig kom ud for et undersøisk Jordskælv. Passagererne kaste- paa Dækket, og en Stewart slyngedes udenbords. I man, at des om Begyndelsen troede Skibet var ved at synke, men senere konstaterede man, at det var et Jordskælv i Havbunden, der havde fremkaldt de store Forstyrrelser. Havbunden skælvede i 3 Minutter. Overfaldet Tog. Under et Overfald, flere Hundrede Mand stærk be- væbnet Bande foretog paa Syd- 10 miles syd for Staten Mayarit i 16 Personer bleven som en pacifikbanin Acaponeta i Meksiko, er dræbte eller saarede. En Ameri- kanerinde blev alvorlig saaret. Der var 10 andre med Toget, men ingen af dem blev ramt. Der blev affyret ca. 10 Skud mod Amerikanere Toget. Amerikansk Flaaderustning. Ved en Sammenkomst forleden paa Mare Orlogsværftet udtalte Marineminister Wilbur, Island at han havde til Hensigt at an- mode Kongressen i dens næste Samling om en 100 pCt.s For- øgelse af Flaadebygnings-Pro- nu gik ud > grammet, der paa 8 Krydsere paa 10,000 Tons og en Del mindre Skibe. Udfald af Geneve Det mislyk- kede Flaade-Konfe- maatte føre Amerikas rensen Ii til en Flaade. Forøgelse af En uhyggelig Statistik. Ameri- indigneret, Den kaner naar gennemsnitlige bliver gerne Land Eldo- | ham man omtaler hans som Mordernes særlige men naar man go rado; opmærksom paa Statistiken, der bl. a. Amerika er paa dette Omraade, viser, hvor langt »foran« maa man jo tie. Thi det synes at være hævet over enhver Tvivl, at der forøves flere Mord herover end i noget andet Land, ikke blot bogstaveligt talt, men ogsaa set i Forhold til Befolk- ningernes Størrelse. Eller er der mon noget andet Land paa Jorden, som kan opvise et Mord for hvel Befolkningsgruppe paa 10,000 i Løbet af et enkelt Aar? Er der noget andet Land, som kan se tilbage paa 12,000 Mord | i Løbet af 1926? Det er der vist ikke. Et magert engelsk-fransk Kompromis. Mellem franske Regering er den britiske og den opnaaet et Kompromis angaaende Rhinlan- dets Besættelse. Ved mis'et gaar Franskmændene ind en samlet Nedsættelse af Kompro- paa 10,000 Mand, fordelt forholdsvis, De 56,000 Mand franske Trop- per formindskes med 8050, de engelske 7300 Mand med 900 Mand og de belgiske 6300 Mand med 1050 Mand. Den samlede Troppestyrke = nedsættes fra 70,100 Mand til 60,100 Mand. Den franske Regering har for- beholdt sig Ret til, hvis Belgien eller Storbritannien trækker flere Tropper tilbage, at erstatte dem med franske Tropper. Pa- riser-Pressen hilser Overenskom- daade Londoner- og sten med Tilfredshed, men der er ingen Tvivl om, at Tyskland i Geneve vil fremføre langt videreganende Krav om Ind- skrænkning i Besættelsestrop- perne. Der har í længere Tid gaaet Rygter Lord Robert Cecil ønskede at trække sig til- om, al bage fra den engelske Regering, idet han ikke længere føler sig i Overensstemmelse med Cham- berlains Udenrigspolitik. Disse Rygter har i de sidste Dage faaet bestemt Form, og det menes, at Lord Cecil nu ønsker at træde tilbage, idet han er Filhænger af Inddragning af alle Rhintropperne og derfor ønsker at Protest det magre Kompromis. ia som imod gi Kunstig Olie. senere Aar har I de Ingeniører Verden over arbejdet mange med Problemet den kunstige Olie, fremstillet af Kul. Med det stadig stigende Olieforbrug og den skærpende Konkurrence mellem de store Olieselskaber, er Arbejdet Kraft. Kemikere, der arbejdede for den drevet med stor I lang Tid laa de tyske tyske Farvetrust, foran, og det Oliekoncern Stan- sikrede sig de even- » amerikanske dard Oil tuelle tyske vilde hvorved England Patenter, man ramme føleligt. Imidlertid har Englænderne lade Side, foretaget en ikke ligget den har Række Eksperimenter med den meddeles påa men ogsaa kunstige Olie, og nu det, at man er kommet til et udmærket Resultat. Hvis dette viser sig at Stik, vil revolutionerende Betydning. holde Opfindelsen være af Hun skulde brændes. Heksebaalene tilhører den graa Middelalder — vel at mærke her i Landet. I Slovakiet var en ”70-aarig Kone fra Landsbyen Ungvar forleden nær blevet brændt som Heks. Be- boere var fuldstændig klar over, Landsbyens øvrige at hun dyrkede sort Magi, og enkelte paastod at have set Djævelen selv aflægge hende natlige Besøg. Og til sidst be- sluttede otte modige Mænd sig til at ombringe Heksen. De trængte ind i hendes Hus, slæbte hende med sig ud og bandt hende til et Træ, hvor- efter de stablede Kvas og Ved op omkring den Ulykkelige. De havde lige antændt Baalet, da et Jagtselskab, der opholdt sig i Nærheden, kom til, hidkaldt af hendes Skrig, og reddede »Hek- fra Døden Jaalet, sern« paa Stort Spiritusfund. Forleden fandt et Par Skov- arbejdere i Vemmetofte Strand- skov nogle Spritdunke, der var gravede ned i Strandkanten, og da man straks var klar over, at Parti allar- der var gemt et større Sprit, blev meret. Ved nærmere søgelse fandt man 58 hver med 10 Liter Sprit. blev taget i Forvaring af Told- væsenet. Sprilsmuglerne har man intet Spor af. Toldvæsenet Under- Dunke, Disse Bøsse-Skat. Da der af herværende Pressemænd og Lagtingsmænd er indsendt en Skrivelse til Lagtinget om, at alle Bøsser indregisteres, og at der oven- Skat af 5—10 finder vi os foranle- ikøbet skal svares en Kr. pr. Bøsse, digede til at udtale vor Beklagelse af det skete, Vi havde ikke tænkt, at noget tænkende Mandfolk havde ind- ladt sig paa saadanne Streger des- værre ikke Narrestreger. Færinger har gennem Brugen af dette, ikke helt ufarlige, Vaaben lært saadan at skatte en Nødvendigheds- artikel, hvis Betydning for færøske Fiskere og Smaakaaarsfolk det ikke kan lægges Skjul paa, En nogenlunde at) brugbar Bosse koster jo en Del at anskaffe, men paa Baggrund af den store Nytte, den kan være til, sætter man alligevel Penge i Anskaffelse af et saadant Instrument. Fiskere kan for Eksempel ikke und- være en Bøsse, da ofte Fiskefangsten er afhængig af Agn, der ikke kan skaffes uden Bøssens Hjælp. Ligeledes kan det noteres, at kun ved Bøssens Hjælp alene kan den fattige Færing, af og til, skaffe sig et Festmaaltid bestaaende af fersk Fugl. Ogsaa hvad Havhestefangsten om Vinteren angaar, kan man ikke komme udenom, at her har man kun Bøssen at holde sig til, da man ellers ikke faar nogen af de om Vinteren særdeles Fugle til et Maaltid. velsmagende Vi vil derfor haabe, at denne Hen- vendelse til Lagtinget ikke alene maa blive det første, men ogsaa det sidste Forsøg, der gøres for at fratage os de stakkels Rettigheder, som Færin- ger hidtil har haft, nemlig at kunne skyde et Par Fugle til Agn, som hidtil, og der sker vel heller ingen Ulykke, om fattige Færinger, naar en Lejlighed hertil gives, kan skaffe sig et Maaltid Fugl, Der er jo mange nok, der faar Fugle uden at benytte Bøsse, da de ejer Bjergene og Fuglene under Him melen, der ere dumme nok til at bygge deres Reder i disse store Her- rers Bjerge. Derfor bør, ikke mindst nærværende Tide stikke ind og holde sig i passende Afstand Blads Redaktør, i Piben fra de andre og værge de afmaalte tettigheder, som vi nu har, ogsaa Bøssebrug Redaktør- hvad angaar. posten kan være god nok; men drag ikke i Ledtog med de kortsynede, der ikke under os et Par Fugle til Agn, og til Tider et Maaltid Fugl. At Redaktører ikke løber rundt med et Gevær paa Nakken, det kom- mer ikke os ved; men at de skal blande sig i, hvad vi ellers finder paa i saa Henseende, er dog for meget af det gode. altfor vidstrakt Pressefrihed). Vi vilde have (Eller om man vil: forstanet de Herrer Redaktører en Kende bedre, om de af Lagtinget havde forlangt, at dette skaffede ube midlede Færinger gratis Bøsse, for saa var der mere Mening i Tingene! Flere Bøsseejere. Dette Eksperiment, med at skaffe lidt Penge i Lagtingets Kasse, synes faldet ud til de Indsenderes Tilfredshed. Og efter hvad ikke at være ærede der allerede er kommet os til Kund skab, er det en udbredt Mening, som Indsenderne ere Talsmænd for, Dette Spørgsmaal kan omdisputeres, hvor Ret at Bøsser i Almindelighed, men der gives vidt det er lægge Skat paa dog Tilfælder, hvor Skat paa Skyde vaaben vilde være paa sin Plads, Men vi faar nok se Tiden og Menne skene an, da der ikke bliver nogen Jøsseskat foreløbig, saavidt man kan danne sig en Mening efter det, der foregaar paa Tinge. Red. Føroya Løgting. 15. august. Økonomisk Status. Amtmaðurin greiddi frå Amls- fondsroknskapinum fyri árið 1926. Í varðveitslu var 1. januar 1571 kr. 7 oyr. Inntøkurnar høvdu verið tær vanligu; hin storsta var jú álíkning á kom- munurnar og jarðagóðsið kr. 128106,52. Av innflutningstolli- num heyði fondin fingið kr. 358147,34, men hendan inntøka var ætlað til ásett formál. Við ársins enda hevði fondin eina skuld til bankan uppá kr. 98808,83. Av úlgiftunum munaðu avdråttin og rentur av teim føstu lúnum mest ávikavíst: kr. 33735,74 og kr. 23993,32. Sana- toriid kostaði jú eisini ein deil: kr. 19772,21. Til løgtingid var gingið: kr. 15336,75 til løgtings- menninar, kr. 7496,77 til leg- tingsarbeiði og kr. 2992,83 til logtingshúsið. Við ársins enda vóru útistand- andi skattir o. a. m. kr. 126917,53. Status visti 31. dec. 1926 á ognarsíðuni kr. 148660,57 og á skuldarsíðuni — kr. 743977,05. Hetta gevur jú ein skuldarhalla uppá kr. 595316,48, men so eigur Amtsfondin stórar ognir í húsum og a. m., sum ikki er viðroknað: Sanatorium, Logtingshús og inn- búgv, Skansan og »Smiril«, til- samans: kr. 285900,00, og hartil partabrov í skipafelagnum ljóð- andi uppá 70.000 kr. Hóast Status ikki er hin allar- ló eina fram- gongu uppá kr. 63729,45 frá ífjor. Viðvíkjandi = áætlanini fyri næsta ár — 1928 — helt amt- maðurin, at hann mátti lala við einum vissum misstreysti, tá talan skuldi vera um framgongd. Valgútreiðslurnar hevdi hann verið noyddur til at seta upp, stóð fyri durum. Tað einasta var, um logtingið skuldi kunna arbeiða bíligari. Útreiðslur til læknavesini mátti hækkast, tí ivaleyst kom nýggjur lækni í Nessókn. Til at breiða útyvir undirskotið mátti so mikið, at tad neyvan vildi kunna lata seg gera at lækka álíkningina nakað stórvegis. Til at byrgja fyri inn- fluenzuni í vár nógvur peningur; men eingin halda hann vera annað besti, vísir hann tí val gekk vónandi vil enn væl brúktan. Hetta var Amtsfondin. Viðvíkjandi status fyri Øko- nomisk fond er serliga at merkja eftirstødur: kr. 3353,26, sum stava deils frá manglandi rentum Kirkjufondini, útistandandi Vágum og og avdrátti frá men mest frá grindapeningi úr Vestmanna frá 1925. Av stór- hvalaavgift standa eftir við Gjáanoyri kr. 390. Fyri ein part av grindapeninginum var stillað depositum og fyri stórhvalapen- ingin var gjørt útlegg, segði aml- maðurin. Um ætlaðan status fyri 1927 var ikki stórt at siga, og um yvirslagið heldar ikki Amtsfátakrakassan Um galt tessverri tað sama viðvíkjandi eftirstødu av grinda- og stór- hvalapeningi, sum fyri Oko- nomisk fond. Skuldin hjá Tele- fonverkinum — kr. 9000 — var afturgoldin nú; men á somu tíð hevði tað verið neyðugt at skaffa einari kommunu — Oynda- fjarðar kommunu — eitt líkn- andi lán, so hesin peningur hevdi bert skift adressu. Tey meinsjúku, sum sendast máttu út av landinum, kostaðu tíverri ein hóp av peningi, hóast tað var ógvuliga bíligt. 25 sjúkl- ingar vóru at rinda fyri ca. 18000 kr. um árið. Henda byrða fellur tung niður á einstakar kom- munur, og her må Amtsfåtakra- kassin hjálpa. Grundfondin er nú ca. 40.000 krónur. Hvat Sanatoriið viðkom, so vildi amtmaðurin lata formannin fyri Sanatoriinevndini greiða frá tí. Um Telefonverkið var tað at siga, at nú hevði Stóra Nordiska samtykt í at bíða 2 mánaðir eftir peningum frá Telefonverk- inum fyri telegrammir, (fyrr tóku teir pening ein mánað forút í bankanum uppá telefon- verksins rokning). Telefonverksins páljóðandi virði helt amtmadurin vera væl so lågt sett — kr. 500.000 —; men tad var ikki stort at gera við tað. Kirkjufondsstatusin var, segði hann, gingin nógv fram eftir, og tað kundu vit takka tollinntøk- unum fyri; av teimum hevði Kirkjufondin fingið 18000 kr. Hin samlaði status vísir í fasta ogn umframt »Smiril« (sum stendur í 60.000 kr.) 317900 kr. Reiður peningur er 720162 kr., so samanlagdar ognir logtingsins eru 1.598.062 kr., men skuldinar eru 1.041.476 kr., so har er ikki meiri yvirluti í ognum enn 556.585 kr., og tað stendur fast í érørligum bygningum. Status er 127401 kr. betri í ár enn í fjør. Amtmadurin endaði rødu sína við at peika á tær stóru eftir- støður, sum útistóðu hjá kom- munum, og hann helt tað hevði verið gott, um Løgtingid hevði ryst nakað hvassliga á tær. A. Samuelsen segði, at hann ikki vildi leggja nógv til tað, amlmadurin hevði ført fram. Tað sær heldur myrkt út, at tað vit líknaðu uppá kommun- irnar í fjør ikki er komið inn, hetta hevði gjørt, at man trekti uppá kredit í bankanum, tað var jú dýrt, og man tók eisini tollinntøkurnar tilbrúks, hvat ikki var ætlanin. Annars hætt hann ikki, at hin økonomiski tilstandurin var so veikur, sum hann hevði verið fyrr. Hugurin hjá kommunum var kanska ikki júst so stórur til at betala; men evnini vóru eisini ring, tað máttu vit vita. Skattirnir gingu jú langsamt inn í kommunu- kassan, og so kom túrurin til sýslumannin at panta; sjálvsagt skuldi man panta, men so mátti pantast í húsum, tað kundi vera eitt press til at betala, men kommunan kundi jú ikki taka húsini frá fólki, tí so mátti hon bert skaffa teim innivist aftur sjálv. A. S. meinti ikki, at út- giftirnar kundu setast niður, uttan vit minkaðu um løgtings- mannalønina, men tað vildi hann ikki koma fram við. Møg- uligt kundu vit eieini minka um ferðapeningin til sýslumenn, aðrar embætismenn og til dýra- doktarin og aðrar doktarar. Kanska tað bætti at biðja Skipa- felagið keypa lutabrøv løgtingsins aftur, so fingu vit tann peningin aftur til brúks og kundu seta pátekningina niður fyri eitt ár ið hvussu var. Mitens helt, at um vit ikki åløgdu Amtsfondini nýggjar út- giftir, vildi amtmannsins yvirslag halda stíkk. Tað kundi verið talan um at seta jardarmørdu- lonirnar nakað niður. Tað var eisini nógv, at vit av Amtsfondini skuldu noyðast at betala kr. 7151,05 fyri doktarahjálp til tey, sum høvdu veneriskar sjúkur. Doktarar vóru í heilatíkið nakað dýrir. Hospitalstakstirnar máttu vit jú royna at fáa niður í 2 kr. fyri tey, sum tað offentliga skuldi betala fyri, og hví ikki taka og skera niður allar be- villingar við t. d. 10%, penings- virðið var jú gingið upp. Tað var skeivt at hava henda kassa- kredittin, sum Amtsfondin hevdi EG