týsdagur 6. september 1927síða 4

p DINTA ELLER GIV ARBEJDEREN EN SJÆL AF MARTIN ANDERSEN-NEXØ IT. Der har siden Arbejderbevægel- sen opstod været gjort mange For- søg paa at kvæle den. Set i Sam- menhæng giver disse Forsøg en Linje, der — formelt i al Fald — er en Pryd for Udviklingen, idet den begyndte med Politiknipler og Fængsler og for Tiden gennemlø- ber det ædleste af Omraader: Sjælesorgens og Næstekærlighe- dens. De to Yderpunkter, Absolu- tismens Knut og Liberalismens Glacéhandske, afmærker Proleta- riatets Marchrute som et oplagt Forhindringsløb, hvis anden Halv- del med sine fordækte Hindringer har afgivet langt det vanskeligste, men ogsaa det interessanteste Stykke. Værkstedsbekæmpelsen af Ar- bejderbevægelsen er i det store og hele forlængst forbi; Fagforenin- gerne har længe været stærke nok til at slaa Kreds om dem af deres Medlemmer, der særlig gik i Ilden for Underklassens ldéer og der- ved paadrog sig Arbejdsgivernes Vrede — de sorte Listers Tid er forbi. Ogsaa Forsøgene paa at komme Arbejdernes Organisatio- ner til Livs ved med Domstolenes' Hjælp at tømme deres Kasser — Klassedommene — er forlængst opgivet udenfor Danmark; i Tysk- land ophørte de allerede i Slutnin- gen af forrige Aarhundrede sam- tidig med Undtagelsesloven (»So- cialistloven«). De mere fremskredne Lande har bøjet sig for det uundgaaelige og anerkendt Arbejdernes Ret til at anvende deres Arbejdskraft som et Vaaben og solidarisk sætte den ind og holde den tilbage til egen Fordel — Retten til den ubetinge- de Boykot. Bekæmpelsen af Orga- nisationerne valgte sig fredeligere Baner; der stødtes frem paa aan- delige Spørgsmaal, som hidtil altid havde vist sig at drage dybe Skel mellem Menneskenes Børn — det Nationale, det Religiøse. Men det nye »forrykte« Skel tværs hen over Grænser og Religioner — Arbej- lernes Internationale — holdt, Na- ionalsocialismen har spillet Fallit, de kristelige Fagforeninger be- kender sig i Dag til Klassekampen. Det nyeste Fremstød har været ret længe undervejs. Det har fam- Jet sig frem over forskellige, mer eller mindre let gennemskuelige Velfærdsforetagender: Indretnin- gen af billige Arbejderboliger om- kring de store Virksomheder, Stor- indkøb af Livsfornødenheder, der fordeltes mellem Virksomhedernes Arbejdere, snart til virkelig, snart til foregiven Indkøbspris; en Blan- ding af kejtede Forsøg paa at knytte Arbejderen til Virksomhe- den ved Taknemmelighedsbaand — og plumpe Forsøg paa ad Om- veje at fan en Del af den udbetalte Arbejdsløn tilbage igen. Det har vært svært nok at finde Vej i, selv 'or de direkte interesserede! Til nu med ét Taagen spaltes, og ud af den marcherer det mest ly- sende Hærtog af Korsriddere, Ver- den har set: Tysklands Mægtigste, Ruhrs Storindustrielle, i lange hvi- de Klæder, uden Vaaben og med Fredspalmen i de oprakte Hænder! Syngende gaar de frem mod deres Brødre i Gud — Arbejderne; alt er kastet paa Ilden, al Magtbrynde, alt Profitbegær; har de kun én Tanke, er kun be- midt i en Jærntid sjælet af ét eneste — Broder Prole- tars udødelige Sjæl! Arbejderen er en Maskine, endelig har de opda- get det. Han er blevet det, ikke ved at trælle i Fabriken og i Gru- ben — som han selv tror — men gennem Fagforeningen; han har ingen Sjæl, eller hvad der er end- nu værre, han har en Fagfor- eningssjæl. Det er paa højeste Tid, at han bliver reddet; alt andet — selv Tysklands økonomiske Gen- rejsning — maa vige for dette! Ved hvilke Midler kan han red- des for Udødeligheden? Dinta (Deutsches Institut fir technische Arbeitsschulung) er den magiske Formel, ved hvilken alt det skal fuldkommes, der hidtil ved Arbejdernes Uforstand er mis- lykkedes. Dinta har nemlig gjort den mageløse Opdagelse, at Arbej- deren er en Personlighed, men en Personlighed, der gennem Fagfor- eningsbevægelsen befinder sig i en Tilstand af skrækkelig Forkrøblet- hed. Navnlig er det galt med den naturlige Sum af Altruisme, som ethvert normalt Mneneske faar i Vuggegave — Arbejderen under ikke rigtig sin Næste Arbejdsgive- ren noget; Fagforeningsbevægel- sen har gjort ham smaalig; For at komme denne tarvelige Egenskab til Livs har Dinta først og frem- mest rettet Opmærksomheden mod Arbejderungdommen: »Fagfor- eningsbevægelsens svage Punkt« og paabegyndt Oprettelsen af Værkskoler (Betriebschulen) i stor Stil; disse skal gøre de offentlige Dag- og Aftenskoler overflødige og bringe Lærlingene og de unge År- bejdere ind under Industriens aandelige Paavirkning. Thi Arbej- den og Funktionæren er Personlig- heder, hvad der efter Dintas Op- fattelse er det samme som Be- triebsmenschen, Væsener, der kun har én Opgave i Livet, at kaste alt, hvad de evner og ejer af i Virksomheden, de tilhører. For at kunne løse denne store Personligheds-Opgave maa de un- der psykoteknisk og psykopæda- gogisk Behandling, maa skoles og opdrages til Arbejdet og bringes i den intimeste sjælelige Forbindel- se med det, Saavel Arbejdernes tekniske Kunnen som deres sjæle- lige Villen maa bringes op til sin højeste Ydelse, kun saaledes løser de den store Opgave, der er stillet dem af Helheden, Samfundet — og finder tillige Udløsning for deres Personlighed. Smager Dintas Metoder af Tay- lor og Ford, saa er Maalet et langt mere ædelt og ophøjet. Ford vil have saa meget som muligt ud af sine Arbejdere og ser et væsent- ligt Middel til at naa sit Maal deri, at de selv tjener godt. Dinta arbej- der med mere ophøjede Midler. I Programmet hedder det vel, ut »Dintas Arbejde gælder Forøgelse at Produktionen«. Men Forøgelsen behøver absolut ikke at forurene Arbejderens Indsats; han kan rolig Personlighed i Fa- »Privat- udløse sin briken og Gruben, thi: ejendommen har faaet den tragi- ske Opgave tildelt at være Pro- duktionens økonomiske Funktio- nær, paa den hviler Byrderne; de uundgaaelige Skavanker, der tek- nisk og økonomisk resulterer af Samfundsproduktionen, lægges den — fremfor alt i dens Skikkelse af Kapital — til Last«. Har mon negen Arbejder til nu anet, at det var saa forfærdeligt at Dinta skriger den tyske Storindustri sin være Kapitalist? Gennem Lidelse ud over det tyske Folk, en Lidelse, der øges med svimlende Hast! Ti af den vesttyske Montan- industris førende Selskaber kan saaledes for 1926 opvise en gen- nemsnitlig Kursstigning fra 52 ved Aarets Begyndelse til 171 ved dets Udgang. Det er Dintas smukke Opgave at forskaane Proletariatet helt for Ka- pitalismens lide!sesfulde Byrder og til Gengæld at skænke det en »hele Tilværelsen omfattende Ethos«. Dette ventes opnaaet ved, at Ar- bejderungdommen udenfor den egentlige Skoletid fanges ind af Dinta-Organisationerne ved Fore- drag og Radio og selskabelig Un- derholdning — altsammen tilrette- lagt for Formaalet — ved Dinta- sport og Dintaspejderbevægelse, ved Forældremøder og Dinta-Kir- kegang. Forældremøderne skal danne Broen cver til de ældre Ar- bejdere, der desuden puavirkes umiddelbart gennem >Werkzeitun- gen“, der í Hundredtusender af Eksemplarer fordeies gratis blandt Storindustriens Arbejdere og mere eller mindre plumpt søger at fór- vandle dem til etiske Personlighe- der, d. v. s. Betriehsmenschen, der i den tyske Storindustri ser det Guds Lam, som bærer Alverdens Synd — og bringer dette Lam dem selv som Menneskeoffer. Afklædt alle skønne Fraser er Dinta et plumpt, men ogsaa stor- stilet Forsøg paa at faa Arbejderen til at sige sig løs fra Fagforening og Parti, paa at vriste ham ud af Solidariteten med hans egne, af- skære ham fra hans Forhold til det alménmenneskelige overhove- det og faa ham aandelig lagt ind Den smukke Prøken Astrid prome- | gik bagefter og lurede paa en Lej- lighed til at komme i Snak med |efter nogen Tids Søgen fandt hende. Frøker. Astrid forsvandt imid- | hende igen; hun stod med Tyggen til | hendes Mor, Hvem kunde vel vide, at og læste en Plakat, nerede langs Stranden, og vor Ven, Jens Amager, der var dødelig forel- sket í den skønne, Y lertid i Plantagen. i * 4 Vor Ven tabte hende af Syne; men under Arbejdspladsen — afstumpe ham! gøre ham til en Maskine! Det vil jo ikke lykkes. Men Din- ta arbejder med rige Midler, og Arbejderungdommen í Industridi- strikterne har ikke mange Glæder, Nogen Slinger i Rækkerne blandt dem, der rykker op, Ungdommen, vil dette Forsøg fra Arhejdsgiver- nes Side paa at korrumpere Ar- bejderstanden vel afstedkomme. Jeg var for nogen Tid siden paa en Foredragsrejse i Ruhrdistriktet. Min Vært i en af de Byer, jeg be- søgte, meddelte mig følgende Træk fra et Bestyrelsesmøde i en større Virksomhed, han i sin Egenskab af Selskabets Jurist overværede: Aaret havde været over al Forvent- ning, og man havde sin Nød med at anbringe Overskuddet, Der for- deltes stort Udbytte, derpaa Eks- trabonus, sattes rigelig af til Re- serve- og Udbyttereguleringsfond. 100,000 Mark, som man bogstavelig ikke L Tilsidst sad man med vidste, hvad man skulde stille op med — til én foreslog at fordele dem mellem tre Dekorationsmed- lemmer, to Generaler og en Prins, de ingen Stemmeret havde, og hvis Hverv bestod i at spise en aarlig Middaz i Heidelberg paa Selska- bets Bekostning. Forslaget blev vedtaget med Akklamation. »Og saa«, sagde Lederen af Mødet —« er vi færdige og kan gaa til Bords. Ja, der er forresten et Punkt til — en Ansøgning fra Arbejderne om at faa fem Pfennig mere i Ti- men; men den kan vi vel rolig ka- ste i Papirkurven«. Dette er Dinta set indefra. De samme Mænd bevilger Millioner, naar det drejer sig om at indpode Arbejderen en Trællesjæl. Det vil lykkes skerne. Arbejderen er her som an- næppe trods Glacéhand- dre Steder ved at opdage, at et nænsomt Strøg af Nutidens Glacé- handske flaar bredere Strimer af hans Ryg, end Fortidens Knut gjorde, Hans Sjæl vil blive mærket deraf. Martin Andersen-Nexø., Det lystige Selskab af Ud- lændinge afslørede sig plud- selig som Opdager og fan- gede Tyvene. For en Maanedstid siden blev, som tidligere meddelt, í Grinberg i Schle- slen. begaaet et Indbrud paa Toldkon- toret og stjaalet for 180,000 Mark Cigaretbanderoller. Det løkale Politi sendte Meddelelse om Tyveriet ud til alle Rigets Politimyndigheder og gjor- de først og fremmest ogsaa Berlins Politi opmærksom paa Tyveriet, da man tænkte sig, at Tyvene først og fremmest vilde søge at afhænde de- res Bytte der. Anelsen slog ogsaa til, thi det varede ikke længe, inden Ber- liner-Politiet kunde konstatere, at der var blevet forhandlet noglø af de stjaalne Banderoller dér, men trods alle Anstrengelser kunde man hidtil ikke finde den, der havde solgt dem. Politiot havde imidlertid Kig paa en »Købmand« Walter Thiemer, om hvem man vid- ste, at han havde haft nær Forbindel- so med nogle af de Fyre, der havde beganet det store Banderolletyveri í Dahlem ved Berlin. Det var imád- lertid ikke let at faa Beviser mod Thiemer, thi han havde omgivet sig med en hel Bande af Hjælpere, der advarede ham, saa snart de fik Fær- ten af, at Politiet var i Nærheden. I Gaar observerede de civile Politi- mænd, der var »sat ud paa« Thiemer, at han gik ind paa en Restaurant Í Bchønhauser Allé, og de saa samtidig, at Restaurationens tre Ud- gange blev »besat« af Folk, der hørte til Thiemers Hjæl- pere. Thiemers Folk passede paa Dørene og paa hvem, der gik ind og ud, og selv var de uden at vide det under Kontrol af Politiets Folk. Et lille Selskab, bestanende af lidt »ly- stige Herrer«, tilsyneladende Udlæn- dinge, der var ude for at se Berlin paa Vrangen, passerede ind í Restau- rationen uden at vække Mistanke og slog sig ned ved et Bond i Nærheden af det, hvor Thiemer sad. Han var i ivrig Samtale med et Par Mænd og hentede endelig en Læderkuffert frem, som han havde sat fra sig i Garderoben, og syntes nu at være blevet enig med de to Mænd om en Handel om et eller andet. I det samme afslørede det lille Selskab »Udlændinge« sig som Politimænd, Thiemer og de to andre blev an- holdt, og den lille Læderkuffert blev for en Sikkerheds Skyld aabnet med det samme. Det viste sig, at den in- deholdt for 52,000 Mark af de í Gríin- berg stjaalne Banderoller. Samtidig sikrede Politiet sig Vagtposterne ved Dørene, og man mener nu at have faaet fat i í alt Fald de vigtigste Per- soner i den Bande, der bar lavet Ty- veriet og sandsynligvis tillige lavet en Række store Indbrud rundt om i Tyskland. Kæphest. Paa svært Karton eller Krydsfiner udskærer Du Formen som vist paa Tegn. A. Du paasætter derpaa Man- ken og Ørene af Kluderester, lige- som Du maler Øjen, Næse og Mund. Et Kosteskaft paalimes Halsen, og en Snor til Tømme forhøjer Kæphe- stens Værdi. Se iøvrigt Tegn. A. »Smukke Frøken,« sagde han. Men han |længere kom han ikke — det var do havde ons Hadgkagbe og Bol skærm 7) | For vore smaa Venner. |