týsdagur 13. september 1927síða 1

- FRÆLSI Nr. 17. | RBEIÐSMANNAFEL- ØGINI kring um allan fram- Tað er heimin eru undirgivin burðsins broytingarlóg. eyðsæð, at tað í ollum forum — ikki minst millum Arbeiðsmenn eftir er — má tað ænsast gera nýtslu av tí framburði, sum slóðar fyri einum fullum fræls- um menniskjarættindi her í Tað ikki nakað endamál, sum kann geva fólki heimi. finst ta hugsan, at ein slík fylking — sum Arbeiðsmannafelogini eru — kann stirna. Tað má her fylgjast við tíðuni, og tok um tok loysa teir spurningar, sum melda seg á framburðsleiðini. Hvor mál- vísur verkandi eigir lí, í tíð, at geva seg í kast við at lúka tær treytir, sum tíðarhjólið eisini ber til teirra. Hesin tíðarinnar úrstandur, sum alt meiri og meiri hælar seg í Foroyum við sínum kalda og nækna álvara, eigir at geva hugsandi fólki tilhovi at skoða fgjøgnum hetta gráa tokuslorið, at ein málvíst fylking, hvar alt ringir seg um tað eina: at heyja flokkin, túið sit verður stavað og rætt saman- lagt, ber allan heimin; og eyð- tann stóra sum, aldandi her vitað ger hetta seg ga á landi, her Fiskimenn pløga sjógvin undir Førovum, vid Islands og Grønlands strendir, undir ti Arbeiðsmenn knógva heimligu byrðu — um teir skuldi verið so heppnir at fingið nakað arbeiði — og Jarðabrúk- arin strevast frá morni til myrkur fyri at fáa ekkara korgu og kræsnu jørð at geva ávokstur. Allir hesir, sum á henda hátt eru í virki, eru menninir sum bera Foroya land. Igjøgnum arbeiði og strev, bæði á sjógv og landi, verður hvort samfundsvirði útvunni, men tað er av hesu núverandi samfundsskipanini soleiðis laga, at alt ov lítið av tí fulla kemur teimum til góðar, sum virði beinleiðis hava útint tað arbeið, sum til hetta krevst. Fyri at bóta um standin í so máta hava her í Foroyum verið stovnaði felog. Fiskimannafelagid varð stovn- að av teirri grund, at okkara reiðarar um tað mundið vóru sintir til at síga fiskimonnum, hvat teir kundu fáa fyri sitt strev, og beinasamir vóru teir eisini at bjóða fiskimonnum at rinda ein, fyri fiskimenn sera føluligan, lut í útgerðini. Henda for- stóða reiðarinnar til hin oyska Fiskimannin voldi, at Fiskarin sjálvur fór til at hugsa — hesin reiðara-kærleikin var ikki av rottum og ikki av rætt- vísari samvitsku sprottin — og so stovnadu teir >Foroya Fiski- Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, 20 oyr. á 3. og 4. síðu. Við storri lýsingum fæst avslåttur í prísinum. *"FOROYA mannafelag«, sum ein skjøldur til at verja móti teim álopum, sum enn kundi væntast frá teirri síðuni. Gamaltkent er her, sum »har ein alla aðra staðni, at skriðan er lopin, er onnur væntandi«, Arheiðsmannafelogini her heima eru stovnaði aftaná Fiski- mannafelagið, og her er ein aðalmunur ímillum í so mála, at meðan Fiskimannafelagið alt í einum varð gjort til landsfelag, hava arbeiðsmannafelogini inntil árum fyri knappast tveimum síðani staðið hvort sær. Tá gingu ley felogini saman og stovnaðu »Føroya Arbeiðara- felag. Nú skuldi tað kunna hugsast, at hesi bæði felogini, hvors limir eru havsins og landsins Arbeiðs- blakaðu felag at fremja sína áskoðan og saman fyri í menn, verja síni ræfltindir, men so hevur higartil ikki verið. Hesu felog standa framvegis hvort einsær. Táið nú hertil kemur, at hetta seinasta árið, javnadarrørslan er For- at búnast og mennast í oyum, eru allar góðar grundir til, at vit allir blaka saman, tí vit era alt ov nær skyldir til at standa ov fjært frá hvørjum ødrum. So hevur um allan heimin verið barðst fyri at vinna teim ræðið, virkandi meiri lonir, ollum virði- strevandi meiri ollum skapandi storri lut av tí virði, sum teir útvinna, og tað hevur tåid litið verið á teir, ið sita á teim ymsu altíð gloppið, hevur stjørnarpøllum og ikki eru í felag við hitt arbeiðandi fólkið; tí er tað, at Javnaðarflokkurin hevur nørt seg, lí har sum teir stóru sviku hitt arbeiðandi fólkið og beyð teimum minni arbeiðs- lønir ella lægri prísir fyri tað, sum smáfólkið vildi selja, har teir stóru vildi seta mark fyri, mikið ið noyddir hvussu teir strevandi skuldi stóðu altíð Javnaðarmenn javn- vera við, har bjóðis við Arbeiðsmannafelogini og værdu og nørdu teirra rætt- Tað heimsins Arbeiðsmannafelogum hollast at staðið lið um lið við Javnaðarmenn í teim smáu, so- indir. hevur. verið ollum væl sum í teim stóru málunum. Vónandi er, at vit herheima ikki hava langt eftir, til vit eisini standa oksl móti akslum í hes- um starvi, tað vil gera byrður- nar lættari at bera, og kemst ti eisini skjótast á mál: eitt fullt frælst arbeiðararæði. JAVNAÐUR Tirsdag hin 13. septbr. 1927. Bevæget Mede paa Færøerne, I Frederikshavn Avis« læses følgende: »Der skal om nogen Tid afholdes Lagtingsvalg paa Færøerne. Det første Vælgermøde, som var arrangeret af Socialdemokraterne, fandt Sted i Thorshavn Søndag 14. August. Mødet blev meget bevæget. En Kor respondent til Oslo-Bladet »Tidens Tegn« har fra Thorshavn sendt det norske Blad et Telegram, hvori han giver det Udseende af, at Mødets Tendens var danskfjendtlig, og i en af Telegrammets Overskrifter berettes, at der under Forhandlingerne frem- kom en Opfordring til »at afkaste det danske Trælle-Aag«, I Omtalen af Mødet i »Tidens Tegn« hedder det bl. a.: »Socialdemokraten Ziska opfordrede til at afkaste det danske Trælleaag. Sambandspartiets Byraadsmedlem Clementsen paatalte i en kraftig Tale, henvendt til Nielsen, (den stedlige socialdemokratiske Redaktør, som var Mødets Indleder), at Udlændinge blan- dede sig ind i færøsk Politik. Under bragende Bifald Kaptajn Hjalt Folketingsmand Samuelsen og Nielsen om at rejse tilbage til Køben- havn, hvor de hørte hjemme.« anmodede Denne Fremstilling er imidlertid, efter hvad »Berl. Tid.«s Meddeler paa Færøerne oplyser, fuldkommen vild- ledende. Bladet har derfor bedt ham om at give dansk Offentlighed Un- derretning om, hvad der er sket paa Mødet, og har modtaget følgende Telegram: Thorshavn, Torsdag. »Tidens Tegn«s Referat er urigtigt og ganske misvisende. Mødet var ar- rangeret af Socialdemokratisk For- bund, og Redaktør Nielsen angreb meget kraftigt de færøske Rigsdags- mænd personligt samt Venstreregerin- gen og Madsen-Mygdals Nedskæring. Købmand Ziska oplyste, at han havde indmeldt sig i Socialdemokra- tisk Forbund som Selvstyresocialist. Han beklagede, at en Fremmed var Redaktør af det færøske socialdemo- kratiske Blad. Ziska angreb ikke Dan- mark og udtalte intet om at afkuste det danske Trælleaag. Byraadsmedlem, Sambandsmanden Clementsen beklagede den danske Redaktørs uhøflige Optræden og paa- talte, at Folketingsmand Hans Nielsen havde meddelt usandfærdige Oplys- ninger angaaende Tvangssalget af Clementsens Fiskeskib. Han tilføjede, at den fremmede Redaktør var en uværdig Repræsentant for Danskerne. Han troede ikke paa hans Udtalelser om Socialismens Velsignelser for Færøerne. Redaktør Nielsen fremhævede nu sin danske Statsborgerret. Han havde sammen Ret paa Færøerne som de færøske Rigsdagsmænd i Danmark. Mødet havde absolut ikke nogen dansk-fjendtlig Tendens. De færøske Blade angriber den socialdemokratiske Redaktør. »Dimmalætting« skriver, at den so- cialistiske Redaktør var i Besiddelse af en Evne til, uden ringeste Foran ledning, at tale sig op i Vredesekstase. Efterhaanden udløstes større og mindre Eksplosioner, der ogsaa gik ud over enkelte Tilhørere, men Kraft udtryk alene formaar ikke at over bevise thorshavnske Tilhorere om Socialismens Velsignelser. Han fik yderst ringe Tilslutning, og efter Mø- det var der almindelig Enighed om, at man aldrig havde været stillet overfor en lignende Taler, hvilket siger adskilligt her, hvor de politiske Bølger ellers gaar højt. »Tingakrossur« skriver, at man al- drig tidligere har hørt saa uopdragen en Taler paa et offentligt Møde paa Færøerne, OCIALDEMOKR BRÓÐURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið 4 verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. fremhæver Redaktors Ogsaa »Føroyatidindi« den socialdemokratiske Kraftudtryk.« »Frederikshavns Avis«, samt de af Udtalelser, Blade og deres denne citerede Presses betegner, at disse Korrespondenter befinder sig i For- hold til det færøske Socialdemokrati som Katten omkring den varme Grød. Blaðið - orto 1. árg. Ingen af de paagældende omtaler Sa- gens Kærne med et Ord, og vi kan ikke nægte, at de i saa Henseende paafaldende meget, Publikum bekendt, var den socialdemokratiske Stemning ligner hinunden og som Mødets > overvældende. »F. F.« refererer, at Mødet var absolut i Socialdemokra- tiets Favør. Det norske Arbejderparti fejrer 40-Aars Jubilæum. De første Aars Optakt. — En skiftende Udvikling i Aarenes Løb. Det norske Arbejderparti fej- rer i disse Dage sit 40 Aars Jubi- læum. Dets Stiftelse daterer sig fra omkring den 22. Avgust 1887. Den forste socialdemokratiske Forening dannedes 1885 og om- trent samtidig startedes >Social- demokraten« (nu »Arbejderbla- det«). I Forbindelse hermed blev Spørgsmaalet om et selvstændigt Arbejderparti aktuelt. Den Kongres, hvor Partiet konstitueredes, holdtes i Aren- dal, hvor der var mødt 29 Re- præsentanter for 19 Fag- og Arbejderforeninger. Blandt Re- præsentanterne paa denne Kon- gres befandt sig de nuværende gamle Veteraner Chr. Holter- mann-Knudsen og Carl Jeppesen. Den første Kongres antog imid- lertid ikke noget socialistisk Program. Vel nærmest for at holde Samarbejdet med Venstre aabent blev et moderatliberalt Arbejderprogram fastsat, Det første Program optog for- uden Stemmeretskravet Fordring om Normalarbejdsdag og arbej- derbeskyttende Lovgivning. Der krævedes videre, at Tolden paa Nodvendighedsartikler = skulde ophæves, samt at Skatten skulde være direkte og lignes efter sti- gende Skala. Skont Kongressen for at mu- liggore en mere almindelig Til- slutning til Partiet ikke fastsatte noget Kontingent, gik det dog trægt at faa Medlemstallet op. I 1898 blev de pemokratiske indvalgt i Kommunalrepræsen- tationerne. I 1900, da Valg til Stortinget fandt Sted, var det socialdemo- kratiske Stemmelal, Stortingsvalget 1897 var standset første social- Repræsentanter som ved ved de beskedne Cifre 974, øget til 7000, I 1903 sprang Stemme- tallet op til 24,526. Cifre kan fremkomme beskedne, men de viser, i hvilken Retning Udviklingen gik. Ogsaa disse Store Stridigheder paa Arbejds- markedet í Aarene 1907—1911 foranledigede Dannelsen af en organiseret Fagopposition, hvis Hovedmand var Tranmæl, som paa den Tid var Redaktør af et Partiblad i Trondhjem. I Perioden 1905—1914 voxede "artiet stærkt. Medens Medlems- antallet i 1906 udgjorde 19,100, var Antallet af Medlemmer i Avgust 1914 53,866, fordelt paa 972 Foreninger. Hvorledes Partipressen udvik- ledes, fremgaar af, at der i 1905 fandtes 10 Blade, hvoraf 5 Dag- blade. 1914 var Tallet steget til 29, hvoraf 10 Dagblade. Desuden lavde Partiet i denne Periode overtaget Tidsskriftet »Det 20. Aarhundrede«, Hermed er man fremme ved Verdenskrigen. — Under denne skærpedes Oppositionen saaledes, at Partiet i 1918 tilsluttede sig den kommunistiske Internatio- nale. I 1921 gik Partiet med paa Moskvateserne, men allerede inden Russerne havde afsendt disse til Norge, var Socialdemo- kraterne inden for det norske Arbejderparti udtraadt og havde dannet et socialdemokratisk 'arti, eftersom de under ingen Omstændigheder vil gøre noget Pilgrimstog til Moskva. I 1921 begyndte den økono- miske Nedgang i Norge, ligesom andet Steds i Verden. Hermed indtraadte ogsaa en Nedgangs- periode i den norske Arbejder- bevægelses Medlemsantal. I 1920 udgjorde Arbejderpartiets Med- lemsantal 97,585, i 1923 kun 50,000. At det ikke blot var den økonomiske Krise, som var Aarsag til Faldet, turde være sikkert. Utvivlsomt var en med- virkende Aarsag, at Arbejderne ikke taalte den russiske Atmos- fære inden for Partiet. Dets Stortingsgruppe vil heller ikke indtage en »Hold Kæft, Trit og tetning«-Stilling til Overhøj- heden i Rusland, Det blev, som bekendt, til mange Tilrettevis- ninger med Rejser for Parti- ledelsen til Moskva. Irritationen blev større og større, og sluttelig kom Brudet. Det var 1923, Det blev til en ny Partispalt- ning. De rettroende, »Russere« inden for Partiet konstituerede kommunistisk Parti, medens Arbejderpartiet gik bort fra Moskva og blev fritstaaende uden Tilslutning til nogen Inter- nationale. Ved denne Partispalt- ning Nr. 2 bestod Partiets. Stor- tingsgruppe af 28 Mand. Af disse gik 13 til Kommunisterne. Ved det Stortingsvalg, som fulgte paa Adskillelsen 1924, fik Arbejderpartierne tilsammen sig som 324,349 Stemmer. Heraf fik Ar- bejderpartiet 179,361 St., Social- demokraterne 85,620 og Kommu- nisterne 59,368. I Fjor sammensluttedes Arbej- derpartiet og det socialdemokra- tiske Parti med Bibeholdelse af det første Navn. Efter Sammen- slutningen har Partiet 76;000 Medlemmer.