týsdagur 13. september 1927síða 4

AA L Det ny Europa. Krisen i Tyskland er forbi. Af Knud Korst. Nedenfor gengives den første af nogle Artikler, hvori belyses visse Hovedtræk i det ny Europa, der er i Færd med at opstaa af Kaos, Økonomisk set syntes Krigen og de Fredstraktater, der afsluttede denne, at have skabt et fuldstæn- digt Kaos af det Evropa, der alle- rede før 1914 var splittet i mang- foldige Stater med indbyrdes mod- stridende Interesser; samtidig var dette splidagtige Evropas Plads i Verdensøkonomien aabenbart ble- vet forskudt til Fordel for andre Stater hinsides de store Oceaner. Med andre Ord, Grundlaget for de europæiske Millionbefolknin- gers daglige Eksistens var brudt sammen i en saadan Udstrækning, at det kunde synes tvivlsomt, om det nogensinde vilde kunne rekon- strueres; og i hvert Fald var det paa et vist Tidspunkt en meget ud- bredt Tro, at den europæiske Øko- nomi under ingen Omstændighe- der vilde kunne genopbygges efter det hidtidige kapitalistiske Møn- ster. Ikke desto mindre lader det sig allerede paa det nuværende Tids- punkt saare let erkende, at Gen- opbygningen, Rekonstruktionen er i Gang, og at denne Rekonstruk- tion foregaar i højeste Grad efter kapitalistiske Linjer. I denne Rekonstruktionsproces, hvorunder Europa altsaa synes at skulle genfødes i en ny Skikkelse, kan man skelne visse Hovedtræk, som utvivlsomt vil blive af største Betydning i Fremtiden, først og fremmest dette, at det af alle euro- pæiske Lande (bortset fra nogle mindre Lande som Sverige og Schweiz) netop er blevet Tyskland — det Land, der laa under i Kri- gen og blev saa haardt medtaget ved Fredsslutningen — der hur- tigst har formaaet at rekonstruere sit økonomiske Apparat og ind- rette sig efter den forandrede Stil- ling, det indtager i Verdensomsæt- ningen. Tyskland er med andre Ord paa- ny — ganske ligesom Tilfældet — den førende indu- denne var før 1914 strielle Stai i Europa; i Henseende synes det næsten, som om hele Verdenskrigen kun har været en rent tilfældig og midler- tidig politisk-militær Afbrydelse af en ubetvingelig økonomisk Ud- vikling. Et andet Hovedtræk i den nyeste Jdvikling er Dannelsen af de sto- re vest- og Karteller, et tredje Træk Englands isolerede Stilling og dette Lands mellemeuropæiske reserverede Holdning overfor den ny industrielle Revolution, som er indledet, en Stilling, som allerede nu medfører, at England føler den tyske Konkurrence paa en gene- rende Maade. Ogsaa i denne Hen- seende minder Forholdene om Til- standene før Krigen, da England og Tyskland økonomisk set tørne- de haardt sammen i mange Egne a Verden. Dette Modsætningsforhold mellem de to Nationer er allerede i Færd med paany at skabe Mis- stemning og Skinsyge imellem dem. Endelig skal jeg som et fjerde vigtigt Træk i det ny Europas Fy- siognomi nævne den Betydning, det intensive Landbrug antagelig vil faa i Fremtiden, efter at der nu er gennemført store Bonderefor- mer i Rusland og det øvrige øst- lige Europa, og efter at man ogsaa i Tyskland og England er begyndt at lægge mere Vægt paa dette Er- hverv — i hvert Fald i den almin- delige Diskussion. % Et af de sikreste Tegn paa bedre økonomiske Forhold er aftagende Arbejdsløshed, Baade England og Tyskland — saavel som adskillige andre europæiske Lande — har hidtil kunnet opvise Milliontal for Arbejdslose; men det har været øjensynligt, at Arbejdsløsheden i de to Lande tildels var af forskel- lig Karakter, Melens nemlig Ar- bejdsløsheden i England i det sto- re og hele skyldtes Mangel paa Ordrer, Vanskeligheder ved at faa Varerne afsat, skyldtes de store Arbejdsløshedstal i Tyskland ikke mindst den store Rationaliserings- proces i det produktive Apparat, en Proces, hvorved et vist Kvan- tum Varer kunde fremstilles af stedse færre Folk. Man kunde der- for forudse, at naar denne Ratio- nalisering var resulteret i tilstræk- kelig billige Varepriser, vilde Af- sætningen vokse saaledes, at en større Del af de afskedigede Folk atter kom i Arbejde. Dette har i de senere Maaneder i høj Grad været Tilfældet í Tysk- land; Arbejdsløsheden er stadig ganet ned, og selv om den ikke er forsvunden, saa har Beskæftigel- sesproblemet allerede nu helt mi- stet sin ondartede Karakter. Hvor sfor Lettelsen faktisk er paa det tyske Arbejdsmarked ses ikke mindst deraf, at endogsaa et Fag som Tekstilindustrien, der ellers Í saa mange Lande regnes for Ty- i den senere Tid i Tyskland har haft pen paa et kriseramt Faz, stedse stigende Beskæftigelse, ja endogsaa udvist visse Tegn paa at være inde i en ligefrem IHøjkon- junkturperiode. Øjne, mange Man vil næppe tro sine at der i Tekstildistrikter som Folge af den naar man læser stigende Eftersporgsel er Mangel paa ovet Arbejdskraft; det lyder et Sagn fra gamle Dage. Í de daarlige Tider for os næsten som har Industrien iovrigt ikke holdt paa sin Arbejderstab; mange Teks- tilarbejdere hur derfor søgt bort fra Faget. Særlig gunstige er Forholdene i 3omuldsindustrien, hvor man nær- mest maa tale om Overbeskæfti- gelse; Spinderierne modtager saa- ledes kun Ordrer til Levering et halvt Aar frem i Tiden. Nu er der ganske vist forskellige Omstæn- digheder, som gør at Bomuldsin- dustrien i Tyskland staar meget stærkt; for det første dette, at de dette Land liggende Produkti- onsanlæg endnu er for smaa til at dække det tyske Normalforbrug. idet en vigtig Del af Bomuldsin- dustrien laa i Elsass, (der efter Krigen blev overdraget til Frank- rig. Dernæst er Industrien beskyttet gennem en ret høj Told, og ende- lig siges Industrien at være i den Grad sammensluttet, at den prak» tisk talt indtager ling; dette giver sig bl. a. det ku- riøse Udslag at tyske Vævere og Spindere kan tillade sig at fak- turere deres Varer i Dollars, et ejendommeligt Forhold efter at den tyske Mark dog nu har holdt sig stabil i 3—4 Aar, Industriens en Monopolstil: stærke Stilling kommer ogsaa til syne i dens Forhold til Manufak- turhandlerne (jo mere splittet en Industri er desto stærkere staar Handelen som bekendt); den tyske Engroshandel med Manufakturva- rer bliver trængt stedse mere til- tilside, dels fordi Industrien sælger direkte til de store Forbrugere og dels fordi de mindre Detaillister er kommet ind paa at oprette Ind- købsforeninger, Alle disse for Industrien saa gunstige Omstændigheder vilde imidlertid være temmelig virk- ningsløse, hvis ikke det tvske stærk — og dette vil tildels sige Folks Købekraft var í Vækst det samme som, at de udbudte In- dustrivarer er blevet averkomnie- det store Publikum, det iovrigt at nl — tillrods for de lige i Pris for Fjenlommeligt er der í Tyskla nævnte gunstige Omstændigheder og tiltrods for at Lønningerne der — har lydt mange Klager over Import af er lavere end i Danmark billige Tekstilvarer fra Crzekoslo- vakiet og Belgien: det vil altsna Industri skal ind paa at konkurrere ved Hjælp af Lønreduktioner, skal sige, at hvis dansk Lønnin- tyske Lønninger, formodentlig ogsan un- gerne her ned under de der czekisk, rimeligvis ned pan ja- pansk Niveau. Det er klart, at denne Metode meget hurtigt vil faa en Nation som den danske til at gaa i Hundene; ikke desto min- dre søger man fra forskellig Side at dreje den offentlige Mening derhen, at denne Metode er den eneste rigtige. — Ogsaa i de tyske Byggefag op- træder det Fænomen, som nu i saa lang Tid været ukendt í Danmark, nemlig lige- desværre har frem Mangel paa egnet Arhejds- kraft; Arbejdsløshed har i Som- mer været et saa godt som ukendt Fænomen i det tyske Byggeri. Denne travle Byggevirksomhed hænger bl. a. sammen med, at sto- re Dele af det tyske Erhvervsliv er inde i en Reparationsperiode, der i stort Omfang lægger Beslag paa Byggeindustriens Kræfter, Tyskland er nu inde i en Tid, hvor den ene store Opgave næsten auto- matisk udløser den anden. Er f. Eks. Rigsbanerne færdig med et stork Anlæg i Midttyskland, sæt- ter Koksværkerne ind med et om- fattende Nyanlæg for Biproduk- ter og med Udførelsen af de im- ponerende Fjærngasanlæg, og saa fremdeles. Man maa jøvrigt erindre, at en Mængde Foretagender i Tyskland nu er af et saa enormt Format, at Udførelsen af et Arbejde, som et saadant Foretagende eller nogle faa af den Slags ønsker udført, fra den ene Dag til den anden næsten er i Stand til at fremkalde Beskæftigelsesforhold i et helt Fag; f. Eks. blev Værftsindustri- en, der befandt sig i en kritisk Til- stand, pludselig — som Følge af Storrederiernes Udvidelser — i den Grad beskæftiget, at tyske Skibsordrer tildels maatte gaa til Sverige. gode Den forcerede Travlhed i Tysk- land har indtil videre bragt en Mængde pinlige Problemer til at træde i Baggrunden, fremfor alt naturligvis Beskæftigelsesspørgs- maalet. Andre Problemer er imid- lertid ved at komme frem, f. Eks, de der staar i Forbindelse med Stigningen i Levnedsmiddelpri- serne og i Huslejen. En skøn Dag maa Udviklingen resultere i Løn- forhøjelser. Kort sagt Billedet af Tysklands økonomiske Liv er ved at antage en Karakter ganske for- skellig fra de fleste andre europæ- iske Landes, En Svaghed er der dog endnu ved de bedre Konjunkturer, der er indtrandt for tysk Eerhvervsliv, nemlig at Eksporten er ret util- fredsstillende. Tyskland er jo ikke saaledes opbygget i økonomisk Henseende, at det kan ernære sine 65 Mill. Mennesker ved ren indenlandsk Omsætning; det maa importere en Mængde Næriugs- midler, Raastoffer m. m. og dette maa naturligvis betales med Eks- portvarer, d. v. s. i det væsentlige Industrivarer, Denne Eksport er san meget mere nødvendig som Tyskland hvert Aar skal udrede betydelige Summer til Afbetaling paa sine Skadeserstatnings-For- pligtelser ifølge Dawesplanen, og disse Summer kan naturligvis til syvende og sidst kun skaffes ved Eksport, I Henhold til Aftalerne skal det aarlige Hrstatninssbeløb jøvrigt forhøjes meret væsentlig fra næste Aar at regne, og dette forudsætter en væsentlig Foro- gelse af Vareeksporten. —. Den tyske Industri, Handel og Søfart arbejder da ogsan konse- kvent paa at genvinde sin tidligere Stilling paa Verdensmarkedet, og Midlet hertil er i første Linje den omfattende Rekonstruktion, der har fundet Sted, Specialiseringen, Indførelsen af rationelle driftsøko- nomiske Metoder, og først og fremmest Dannelsen af de kæmpe- 1æssige Koncerner og Sammen- lutninger; disse mægtige Foreta- ender man jo have en uhyre Slag- raft paa de Markeder de vil ero- re. Som Eksempel paa et saa- ant Foretagende skal nævnes den aakaldte Farvetrust, der nu direk- e raader over en Aktiekapital paa kke mindre end 1100 Mill. Mark, lertil Reserver og Fonds 1—200 Bill. og Laan 3—400 Mill. Mark; Irusten bestaar af en Række i sig elv mægtige Foretagender, hvoraf le vigtigste er Badische Anis in—u. Sodafabrik og Farbenfabri« ten Friedr. Bayer og Co. (Navnet er kendt fra de berømte Aspirin- labletter). Men hertil slutter sig gennem Aktiendveksling en Ræk- ke store Sprængstoffabriker (bl. a. Alf. Nobel) m. m. For at vinde ind paa Verdens- markedet er det naturligvis i før- ste Linje nødvendig at holde saa lave Priser, at de er overkomme- lige for det store Publikum, Da Forbrugerne af Industrivarer i stor Udstrækning er Bønder, er det en Forudsætning for en Mas- seomsætning af mindst samme Omfang som før Krigen, at Pris- stigningen paa de Industrivarer Bønderne skal købe ikke har væ- ret større end Prisstigningen paa de Varer Bønderne sælger. En saadan Ligevægtstilstand er netop nu tilstede i Tyskland; í Juli d. A. er snaledes Encrospristallet for Landbrugsprodukter 187 (1913 = 100), for industrielie Raasioffer og Ialvfabrikater 152 og for industri- elle Færdigvarer 146. Der er alt- saa praktisk talt Ligevægt mel- lem disse Varegruppers hold som Helhed betragtet; det er vistnok første Gang i noget Land siden den store Krise efter Krigen Lige- Prisfor- indtrandte, at en saadan vægtstisltand er opnaaet, og dette er utvivlsomt et sikkert Tegn paa, at de gode Tider der nu er i Færd med at holde deres Indtog i Tysk- land, ikke er noget tilfældigt eller midlertidigt Fænomen. Ikke desto mindre viser det sig i Praksis, at den tyske Eksport- forretning er forbundet med me- get store Vanskeligheder. For det første mødes den af høje Told- skranker de fleste Steder, og for det andet kræver Eksport ofte langvarig Kreditydelse, idet Vare- hungeren naturligvis er størst i kapitalfattige Lande, = Saadanne Vanskeligheder møder f. Eks. den tyske, Landbrugsmaskineksport en Eksport, der allerede før Krigen havde et meget betydeligt Omfang og som — i Betragtning af den revolutionære Udvikling af Jord- besiddelsesforholdene Østpaa — sikkert vil faa uhyre Betydning. Medens den amerikanske Landma- skinindustri nemlig | de sidste Aar i det væsentlige har forøget sin Eksport til Latinamerika, Afri- ka og det fjærne Østen, har den tyske tilsvarende Industri hoved- agelig søgt at komme ind i Rus- and og det øvrige Øst- og Syd- steuropa; men Købekraften hos e mange ny selvstændige Bønder r meget ringe, ikke mindst fordi Tøsten slog fejl i flere Aar, Bøn- ternes Købekraft er utvivlsomt nu . Vækst (Kornpriserne er jo ogsaa teget), alligevel maa de have lang Credit, hvis de skal kunne købe ot et nødtørftigt Udstyr af Red- kaber og Maskiner, Hertil kom- ner, at der i Rusland og Randsta- erne er ved at udvikle sig en 2genindustri for Tilvirkning af nindre komplicerede Maskiner og tedskaber, baseret paa den over- rdentlig lave Løn i Østeuropa. Fil en vis Grad kan Tyskalnd alli- gevel tage Konkurrencen op ogsaa denne Henseende, nemlig ved Seriefabrikation i store Masser; men i det lange Løb vil antagelig Eksporten af simple, let fremstil- elige Redskaber østpaa tage af, nedens Eksporten af mere kom- plicerede og værdifulde Maskiner vil tage til, Denne Regel gælder iøvrigt ogsaa for andre Eksport- varer. — En Ting af Vigtighed i det ny Europas Økonomi, nemlig at Tysk- Eksportvirksomhed (hvorunder maa .forstaas ogsaa Ingeniorarbejde, Anlægs- og Byg- geforetagender i fremmede Lande) synes at ville følge de samme Veje, som det var stærkt inde paa før Krigen, nemlig i Retningen Øst og Sydøst, f. Eks. Tyrkiet, Ru- Sydslavien (foruden naturligvis Rusland og Randsta- terne), Ganske vist er enhver Kon- trakt i disse Lande forbundet med omfattende Kreditaftaler, omstæn- delig Fordeling af Kontraktsum- men paa tysk og fremmed Arbejde osv.; men dette søges overvundet ved Samarbejde mellem Industrien ng Bank- og Statsfinansen eller ved Laan i Udlandet. Og kan Tysk- land virkelig komme ind paa at kultivere de ret tilbagestnsaende kan jo forlænges), vil det sige at der aabner sig praktisk talt ube- grænsede Felter for tysk Arbejde. Knud Korst. land í sín mænien og Æanjerne Hvorfor er je Socialdemokrat? Fordi Socialdemokratiet i Modsætning til de øvrige Partier vil løse Fattigdomsspørgsmaalet ad den eneste mulige Vej, nemlig ved at Samfundet overtager alle Produk- tionsmidlerne og saaledes virker regulerende paa Produktionen, saa der ikke som nu kan op- hobes store Kapitaler paa Enkelt- mands Haand; fordi Socialdemokratiet er det eneste arti, der ikke fordrer Pligter uden samtidig at give Retlig- heder, saavel i politisk som i social Henseende; fordi Socialdemokratiet er det eneste arti, der vil have Stands- og dermed Klasseforskel bortryddet; fordi Socinldemokratiet vil indføre lige Ret for alle og dermed fjærne al Uretfærdighed, og fordi Socialdemokratiet vil, at færøsk Jord skal dyrkes af færøske Ar- bejdere, medens de nuværende Tilstande [driver Arbejdernes Børn ud af Landet for at tjene deres Brød paa' fremmede Steder. Vil Du det samme som Social- demokratiet, saa bliv Social- demokrat!