týsdagur 13. september 1927síða 3
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
I —winaaaøll
HVOR ER PIDEN?
Englænderen John Whitley, der paa
Slagmarkerne ved Ypres leder efter
en Pibe, han mistede i Krigen.
At der er fantastiske Piberygere er
ingen Hemmelighed, heller ikke, at
der er Folk, som kan sætte Himmel
og Jord i Bevægelse for at faa fat
paa en ganske bestemt Pibe, men at
Fanatismen skulde kunne gaa saa
vidt, som det er Tilfældet hos Eng-
lænderen John Whitley, hvis Ansigt
ses over disse Linjer, vilde sikkert
alle have forsværget. John Whitley
var Motorordonans under Krigen og
kørte paa den vanskelige og udsatte
Strækning ved Ypres. En Dag, da
han var ude med en vigtig Depeche,
blev han strejfet af en Granatsplint.
Den gjorde ham ikke andet »ondt«,
end at den slog Piben ud af Munden
paa ham, Han ænsede det ikke sær-
ligt den Gang, men senere har han
været meget opsat paa at finde sin
Pibe igen. Han havde faaet den af
sin Forlovede, og han satte et stort
Arbejde ind paa at finde den. Han
averterede og udlovede en stor Du-
sør til en, der kunde skaffe ham Pi-
ben tilbage, han lejede Folk til at
eftersøge Terænet, han rejste snart
hid, snart did for at tale med Foik,
der havde passeret Stedet, og spurgte,
om de ikke havde set noget til hans
savnede Pibe.
Men alle hans Anstrængelser var
forgæves. Han ofrede kolossale Sum-
mer paa at finde Piben. Det kunde
være lige meget, da han hører til en
af de rigeste Famiiler i England, men
den Tanke, at Piben skulde findes,
bemægtigede ham fuldstændig, 3aa
hans Forstand er nu blevet formørket.
Forleden rejste han selv til Egnene
ved Ypres for at finde sin Pibe — og
han hævder, at han, hvis han ikke
finder den, vil lægge Sag an mod
samtlige de Lande, der deltog i Kri-
gen, for at faa dem til ikke blot at
erstatte ham de Udgifter, han har
haft, men ogsaa Piben — og den har,
hævder han, langt større Værdi for
ham end Omkostningerne mange-
doblet.
Politihunde.
Politihunde har ofte været til stor
Nytte under Opklaringen af en eller
anden Forbrydelse, men de skal væ-
re af den ægte Race. Der sælges
mange Hunde under Navn af »Poli-
tihunde« uden at være i Besiddelse
af en eneste af de Egenskaber, som
en virkelig brugbar Politihund skal
have. Den ægte Politihund skal gen-
nemgaa en hel Skole, inden den kan
bruges i Marken. I København an-
vendes Politihunde saare lidt. At
slippe en Hund løs i en stor By, for
at den skal gøre Opdagelser, vilde
være ganske meningsløst. En tobe-
net og en flrebenet Opdager er nu ikke
eet og det samme. Politihundenes
vigtigste Egenskaber ligger deri, at
de kan optræde som Beskyttere og
Medhjælpere for deres Herre. Gæl.
der det om at transportere en uvillig
Mand paa »Stationen«, eller gælder
det at indhentø en Flygtning, da vil
Politihundene gøre god Fyldest.
Man har nok ved Politihundeopvis-
ninger set, at Hundene var i Stand
til at finde og forfølge et Spor selv
over lange Strækninger, men det var
jo ikke svært, da Sporet var friskt
og det hele lavet med Opvisningen
for Øje. Hvor det virkelig gælder,
vil det kunne blive meget vanseligt
for en Hund at finde det rigtige
Spor.
Ur Føroyum.
HS ——— Á
Torshavn.
Thorshavns Byraad.
Tirsdag den 6. Septbr. Kl. 8 Aften
holdt Byraadet extraordinert Mode.
Der forelaa Skrivelse fra Lagtinget
om Afløsning af Vintergræsningsretten
for de ved Thorshavn liggende Trøer
af vestre og østre Husegaard, samt
Amtmandsgaarden, samt Henvendelse
til Byraadet, om dette paa nuværende
Tidspunkt kunde ønske at overtage
Amtmandsgaarden, den saakaldte
Aalekærshauge med Indmark.
Mitens refererede Udvalgsbetænk-
ningen, der gik ud paa at holde Af-
løsning af Vintergræsningsretten i en
Sag for sig, da man mente, at Sagen,
der havde stor Betydning, derved
hurtigere vilde kunne føres igennem.
Udvalget foreslog, at de under vestre
Husegaard hørende Trøer skulde alle
vinterfredes; og Betalingen, 100 Kr. pr.
Aarskofoder, skulde erlægges til 1. Ok-
tober 1928, dog saaledes, at den, der
ikke havde Raad til at udrede Beløbet
paa en Gang, kunde faa lempelige
Afdragsvilkaar ved at henvende sig
til Byraadet. For 'Trøer, der hører
under de andre Hauger, foresloges
samme Pris, Kr. 100 pr. Aarsfoder,
for dem, der maatte onske Vinter-
fredning.
Clementsen var imod Vinterfredning
og fremhævede, at der hvor han kom
fra, havde Faarene Ret til at gaa paa
Bøen i Vinterhalvaaret, og han mente,
at man der fik minst ligesaa meget
Græs og andre Frugter, som man fik
i Thorshavn; han mente ogsaa, at
Medlemmerne havde haft for lidt Tid
til at sætte sig ind i Sagen og kunde
derfor ønske, at denne blev udsat.
Johannes O. Joensen vilde anbefale,
at man vedtog Udvalgsbetænkningen
med nogle mindre Ændringer, og op-
lyste, at der i Lagtinget var faldet
Udtalelser om, at Sager der var sendte
fra Lagtinget til de længst bortlig-
gende Øer, bliver meget hurtigere
ekspederede end de Sager, der send
tes til Thorshavns Byraad.
Udvalgsbetænkningen med de fore-
slanede Ændringer vedtoges enstem-
mig.
Sagen om Overtagelse af Aalekærs-
haugen sendtes til Udvalget for Kasse-
og Regnskabsvæsnet.
Udkast til Lov om Matrikulering
henvistes til Udvalget for Kasse- og
Regnskabsvæsenet.
Forslag om Expropriation af det Frn
Olsen tilhørende Areal der var nød-
vendigt til Bygning af Kørekaj, af-
fødte en Del Diskussion
Arge fik oplyst, at Expropriationen
vilde tage mindst 2 Maaneder.
Clementsen havde haft den Forstaa-
else, at Kommunen i længere Tid
havde haft Dispositionsret over alle
de nødvendige Arealer og blev derfor
meget skuffet over nu at høre om
Expropriation; han mente, at det
maatte betragtes som Sløseri fra
Byraadets Side, naar ikke alt var i
Orden og Sagen af den Grund blev
hindret saaledes, at der ikke var Ud-
sigt til at Paabegyndelsen kunde ske
i Aar.
Den fungerende Formand, H. C. An-
dreassen, mente ikke at Byraadet
havde nogen Skyld i Forsinkelsen,
(Det var ganske interessant at høre
hvorledes de trøstede hinanden
med at de var uskyldige i Forsinkel-
sen af Kajarbejdet, for derefter at
modsige sig selv ved at ved-
tage at expropriere det Fru Olsen
tilhørende Aareale. V. B. V. havde
den 20. August alt klart til Licitation,
men Grund af Omstændigheder, der
tilskrives Thorshavns Byraad, maatte
det hele udsættes. Red.)
Det ordinære Mode afholdtes sidste
Fredag. Nærmere i næste Nr.
Endnu en Berig-
tigelse.
»Føroya skipara- og Naviga-
tørforening« gør os opmærksom
paa, at vi maa have misforstaaet
Formanden i vor Meddelelse om
Foreningens Stilling til Dom-
men i »Hafstein«-Sagen. For-
eningen har ikke ment det paa-
krævet at den skulde søge at
forhindre Skipperen i at sejle
ud paa Fiskeri igen inden Dom-
men, da hanikke er Medlem af
Foreningen (men antagelig af
Suderøforeningen). Efter at der
nu er afsagt Dom i Sagen, som
maa anses for at være baade
forfejlet og farlig i sine Konse-
kvenser, har foreningen overfor
de herværende Myndigheder
skarpt protesteret imod Dom-
men,
Nú er hann komin!
Miðvikudagin 7. í hs. kom
»Beskytteren« til Havnar — ella
kann henda at tað hesu ferð er
beinari at siga til Føroyar. Utt-
anvert av tinganesgrynnuni hevði
hann kasta akkir. Seinnapartin
á degi um kl. 4, lat hann kanón-
irnar gella; tað mundi ikki hava
stórt at tyda, tí fólk lótust ikki
um vón. Tað sigst at hann er
komin til at vakta sjómarkið.
Reklameskilte.
H. N. Jacohsens
har í disse Dage lade opsætte
et Reklameskilte >við ovasta
damm«; dette har der í længere
Tid været Trang til. Noget an-
det er om Forretningens Inde-
forpligtede
Reklama-
ofret ikke
Boghandel
havere skulde være
til at lade opstille
skilter,
saa lidt til Forskønnelse af det
meget befærdede Strøg.
Det er at ønske at Anbringel-
ser af dette Reklameskilte maa
føre til at Plakater og Reklamer
ikke som hidtil flyver rundt i
Gaderne. Byraadet burde — —
ja, hvad bør Byraadet? — skal
vi sige, anbringe en Kasse eller
en Kurv i Reklameskiltets Nær-
hed. Denne Henstilling giver
Anledning til at citere Aakjær:
da de jo har
»Naturen er altid ædel og ren,
har ingen Aviser der flyver,
gør du Guds Mark til en Rendesten,
jeg agter dig ej ved en Styver«.,
Fiskemarkedet.
(Telegram til Amtet).
1
Lissabon:
skotsk Klipfisk 2!/,, norsk 35.
Beholdning fi af skotsk
20, norsk 52.
Priser uforandret. — Markedet
livligt.
Oporto: Tilforsel (Tons) af
norsk Klipfisk 77, newfound-
landsk 223.
Markedet livligt.
Genua: Markedet fast.
Efterspørgsel stigende.
Priser uforandret.
Barcelona: Tilforsel (Tons) af
islandsk Klipfisk 486.
Priser uforandret.
Beholdninger (Tons) af alle
Klipfiskesorter 1100—1200.
Bilbao: Tilførsel (Tons) af
engelsk Klipfisk 5.
Beholdning (Tons) af islandsk
Klipfisk 750.
(Plas pr. 50 kø) for
Klipfisk 60/68,
Priser
dansk (færøsk)
islandsk 58/63.
Markedet fast.
8
y
Beholdning (Tons)
skotsk 10,
Lissabon:
af norsk Klipfisk 24,
newfoundlandsk 28.
Priser (Esc. pr. 60 kg) for
norsk Klipfisk uforandret, skotsk
170/220, newfoundlandsk 220/245.
Ingen Tilførsel. — Markedet
livligt.
SO
O0SESÅ
uU ngar géntur Í
kunnu læra broderí, knipl-
ing ella kunstbinding hjá
Jenny Rein.
Telf. 113.
Er at treffa frá 1—2
RES
pr
P
=
#4
=
00
90
==
Á
rn.
GÁ
Lýsingar
mugu verða innsendar til okkara
skrivstovu innan månadag fp.
kl. 10.
Tillpse) (Tons) af
SOLO
båtamotorar hava roynst ógvuliga væl í Foroyum. 2- og 4-taktar.
2—12 hk. Brenna bæði bensin og petroleum.
viga lítið, sera lættir at seta í gongd (Bosch magnet), brenna lítið,
Taka lítið pláss upp,
anga stillisliga og stødugt, krevja líttla tilsjón, bíligir.
Útróðrarmotorur finnst eingin betri!
Oslo—
Ø
5
Gjørdi ferðina: Føroyum Keypmannahavn 1925.
Vendið tygum til
Carl Johan Bech,
Tórshavn.
Einselumaður.
En blændende hvid Vask
opnaar De kun ved Brugen af
RITA SÆBESPAANER.
De er drøje i Brugen,
de er billige i Prisen.
De er færøske.
Framsýning
,
verður á Føroya Fólkaháskúla frá
frá 3—8 sunnudagin 18. í hs. sp.
Sýndir sum vóvnir eru á tí vevnaðarskúla-
skeið, sum nú er endað. Atgonga ókeypis. ØIlL eru vælkomin.
Stjórn skúlans.
rer Fluer, øl, Væggetøj. Kakerlakker,
andre Indsekter, deres Æg og Larver. - - -
Faas hos Købmændene.
KNUD LUTZEN.
12—8 leygardagin 17. og
verða teir lutir,
FLIT
NI
&
WWF Det bedste
er ikke for godt "3
byd
þá
1! Køb derfor kun færøsk Margarine !!
oe.
VR —
>»
Føroya vanlukkutrygging.
Ifølge Ulykkesforsikringsloven har enhver Forsikringspligt og
Medhjælp og
Forsikringsansvar overfor den af ham beskæftigede
i visse Tilfælde ogsaa overfor sin egen Person.
Opsæt derfor ikke ved at tegne Forsikring i Føroya van-
lukkutrygging for en relativt ringe Præmie at frigøre Dem for det
Dem saaledes paahvilede Ansvar.
Forsikring tegnes ved Henvendelse til Hovedkontoret i Thors-
havn eller en af efternævnte Tillidsmænd:
For Suderø: Sysselmand Djurhuus og Sognefoged Dahl-
Olsen, Vaag.
Brevsamler Hjalt, Sand.
Assurandør Daniel Niclasen,
» Sando:
„ Vaago:
» Nordstromo:
Sorvaag.
Sysselmand Nielsen, Vestmanhavn.
„ Ostero: Kunstmaler Kruse, Ejde, og Lærerne Poulsen,
Strænder og S. P. úr Konoy, Gotegjov.
„> Norderøerne: Postexpeditor Aksel Petersersen, Klaksvig.
Feroya vanlukkutrygging.
m— —
Ingen Vask eller De bedste!
Rengøring mere PÅ;
De drøjeste!
uden Brug af Sæber fra
OKKARA
| SÆBEFABRIK
X
De færøske!
Givid út av socialdemokratiskum felogum.
M. S. Viðstein.
Prentað í prentsmiðju »Føroya Social-Demokrat«s, Torshavn,
Blaðstýrari: