Sosialurinarkiv
Sosialurin 1927-09-13, síða 3
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 13. september 1927síða 3

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

I —winaaaøll HVOR ER PIDEN? Englænderen John Whitley, der paa Slagmarkerne ved Ypres leder efter en Pibe, han mistede i Krigen. At der er fantastiske Piberygere er ingen Hemmelighed, heller ikke, at der er Folk, som kan sætte Himmel og Jord i Bevægelse for at faa fat paa en ganske bestemt Pibe, men at Fanatismen skulde kunne gaa saa vidt, som det er Tilfældet hos Eng- lænderen John Whitley, hvis Ansigt ses over disse Linjer, vilde sikkert alle have forsværget. John Whitley var Motorordonans under Krigen og kørte paa den vanskelige og udsatte Strækning ved Ypres. En Dag, da han var ude med en vigtig Depeche, blev han strejfet af en Granatsplint. Den gjorde ham ikke andet »ondt«, end at den slog Piben ud af Munden paa ham, Han ænsede det ikke sær- ligt den Gang, men senere har han været meget opsat paa at finde sin Pibe igen. Han havde faaet den af sin Forlovede, og han satte et stort Arbejde ind paa at finde den. Han averterede og udlovede en stor Du- sør til en, der kunde skaffe ham Pi- ben tilbage, han lejede Folk til at eftersøge Terænet, han rejste snart hid, snart did for at tale med Foik, der havde passeret Stedet, og spurgte, om de ikke havde set noget til hans savnede Pibe. Men alle hans Anstrængelser var forgæves. Han ofrede kolossale Sum- mer paa at finde Piben. Det kunde være lige meget, da han hører til en af de rigeste Famiiler i England, men den Tanke, at Piben skulde findes, bemægtigede ham fuldstændig, 3aa hans Forstand er nu blevet formørket. Forleden rejste han selv til Egnene ved Ypres for at finde sin Pibe — og han hævder, at han, hvis han ikke finder den, vil lægge Sag an mod samtlige de Lande, der deltog i Kri- gen, for at faa dem til ikke blot at erstatte ham de Udgifter, han har haft, men ogsaa Piben — og den har, hævder han, langt større Værdi for ham end Omkostningerne mange- doblet. Politihunde. Politihunde har ofte været til stor Nytte under Opklaringen af en eller anden Forbrydelse, men de skal væ- re af den ægte Race. Der sælges mange Hunde under Navn af »Poli- tihunde« uden at være i Besiddelse af en eneste af de Egenskaber, som en virkelig brugbar Politihund skal have. Den ægte Politihund skal gen- nemgaa en hel Skole, inden den kan bruges i Marken. I København an- vendes Politihunde saare lidt. At slippe en Hund løs i en stor By, for at den skal gøre Opdagelser, vilde være ganske meningsløst. En tobe- net og en flrebenet Opdager er nu ikke eet og det samme. Politihundenes vigtigste Egenskaber ligger deri, at de kan optræde som Beskyttere og Medhjælpere for deres Herre. Gæl. der det om at transportere en uvillig Mand paa »Stationen«, eller gælder det at indhentø en Flygtning, da vil Politihundene gøre god Fyldest. Man har nok ved Politihundeopvis- ninger set, at Hundene var i Stand til at finde og forfølge et Spor selv over lange Strækninger, men det var jo ikke svært, da Sporet var friskt og det hele lavet med Opvisningen for Øje. Hvor det virkelig gælder, vil det kunne blive meget vanseligt for en Hund at finde det rigtige Spor. Ur Føroyum. HS ——— Á Torshavn. Thorshavns Byraad. Tirsdag den 6. Septbr. Kl. 8 Aften holdt Byraadet extraordinert Mode. Der forelaa Skrivelse fra Lagtinget om Afløsning af Vintergræsningsretten for de ved Thorshavn liggende Trøer af vestre og østre Husegaard, samt Amtmandsgaarden, samt Henvendelse til Byraadet, om dette paa nuværende Tidspunkt kunde ønske at overtage Amtmandsgaarden, den saakaldte Aalekærshauge med Indmark. Mitens refererede Udvalgsbetænk- ningen, der gik ud paa at holde Af- løsning af Vintergræsningsretten i en Sag for sig, da man mente, at Sagen, der havde stor Betydning, derved hurtigere vilde kunne føres igennem. Udvalget foreslog, at de under vestre Husegaard hørende Trøer skulde alle vinterfredes; og Betalingen, 100 Kr. pr. Aarskofoder, skulde erlægges til 1. Ok- tober 1928, dog saaledes, at den, der ikke havde Raad til at udrede Beløbet paa en Gang, kunde faa lempelige Afdragsvilkaar ved at henvende sig til Byraadet. For 'Trøer, der hører under de andre Hauger, foresloges samme Pris, Kr. 100 pr. Aarsfoder, for dem, der maatte onske Vinter- fredning. Clementsen var imod Vinterfredning og fremhævede, at der hvor han kom fra, havde Faarene Ret til at gaa paa Bøen i Vinterhalvaaret, og han mente, at man der fik minst ligesaa meget Græs og andre Frugter, som man fik i Thorshavn; han mente ogsaa, at Medlemmerne havde haft for lidt Tid til at sætte sig ind i Sagen og kunde derfor ønske, at denne blev udsat. Johannes O. Joensen vilde anbefale, at man vedtog Udvalgsbetænkningen med nogle mindre Ændringer, og op- lyste, at der i Lagtinget var faldet Udtalelser om, at Sager der var sendte fra Lagtinget til de længst bortlig- gende Øer, bliver meget hurtigere ekspederede end de Sager, der send tes til Thorshavns Byraad. Udvalgsbetænkningen med de fore- slanede Ændringer vedtoges enstem- mig. Sagen om Overtagelse af Aalekærs- haugen sendtes til Udvalget for Kasse- og Regnskabsvæsnet. Udkast til Lov om Matrikulering henvistes til Udvalget for Kasse- og Regnskabsvæsenet. Forslag om Expropriation af det Frn Olsen tilhørende Areal der var nød- vendigt til Bygning af Kørekaj, af- fødte en Del Diskussion Arge fik oplyst, at Expropriationen vilde tage mindst 2 Maaneder. Clementsen havde haft den Forstaa- else, at Kommunen i længere Tid havde haft Dispositionsret over alle de nødvendige Arealer og blev derfor meget skuffet over nu at høre om Expropriation; han mente, at det maatte betragtes som Sløseri fra Byraadets Side, naar ikke alt var i Orden og Sagen af den Grund blev hindret saaledes, at der ikke var Ud- sigt til at Paabegyndelsen kunde ske i Aar. Den fungerende Formand, H. C. An- dreassen, mente ikke at Byraadet havde nogen Skyld i Forsinkelsen, (Det var ganske interessant at høre hvorledes de trøstede hinanden med at de var uskyldige i Forsinkel- sen af Kajarbejdet, for derefter at modsige sig selv ved at ved- tage at expropriere det Fru Olsen tilhørende Aareale. V. B. V. havde den 20. August alt klart til Licitation, men Grund af Omstændigheder, der tilskrives Thorshavns Byraad, maatte det hele udsættes. Red.) Det ordinære Mode afholdtes sidste Fredag. Nærmere i næste Nr. Endnu en Berig- tigelse. »Føroya skipara- og Naviga- tørforening« gør os opmærksom paa, at vi maa have misforstaaet Formanden i vor Meddelelse om Foreningens Stilling til Dom- men i »Hafstein«-Sagen. For- eningen har ikke ment det paa- krævet at den skulde søge at forhindre Skipperen i at sejle ud paa Fiskeri igen inden Dom- men, da hanikke er Medlem af Foreningen (men antagelig af Suderøforeningen). Efter at der nu er afsagt Dom i Sagen, som maa anses for at være baade forfejlet og farlig i sine Konse- kvenser, har foreningen overfor de herværende Myndigheder skarpt protesteret imod Dom- men, Nú er hann komin! Miðvikudagin 7. í hs. kom »Beskytteren« til Havnar — ella kann henda at tað hesu ferð er beinari at siga til Føroyar. Utt- anvert av tinganesgrynnuni hevði hann kasta akkir. Seinnapartin á degi um kl. 4, lat hann kanón- irnar gella; tað mundi ikki hava stórt at tyda, tí fólk lótust ikki um vón. Tað sigst at hann er komin til at vakta sjómarkið. Reklameskilte. H. N. Jacohsens har í disse Dage lade opsætte et Reklameskilte >við ovasta damm«; dette har der í længere Tid været Trang til. Noget an- det er om Forretningens Inde- forpligtede Reklama- ofret ikke Boghandel havere skulde være til at lade opstille skilter, saa lidt til Forskønnelse af det meget befærdede Strøg. Det er at ønske at Anbringel- ser af dette Reklameskilte maa føre til at Plakater og Reklamer ikke som hidtil flyver rundt i Gaderne. Byraadet burde — — ja, hvad bør Byraadet? — skal vi sige, anbringe en Kasse eller en Kurv i Reklameskiltets Nær- hed. Denne Henstilling giver Anledning til at citere Aakjær: da de jo har »Naturen er altid ædel og ren, har ingen Aviser der flyver, gør du Guds Mark til en Rendesten, jeg agter dig ej ved en Styver«., Fiskemarkedet. (Telegram til Amtet). 1 Lissabon: skotsk Klipfisk 2!/,, norsk 35. Beholdning fi af skotsk 20, norsk 52. Priser uforandret. — Markedet livligt. Oporto: Tilforsel (Tons) af norsk Klipfisk 77, newfound- landsk 223. Markedet livligt. Genua: Markedet fast. Efterspørgsel stigende. Priser uforandret. Barcelona: Tilforsel (Tons) af islandsk Klipfisk 486. Priser uforandret. Beholdninger (Tons) af alle Klipfiskesorter 1100—1200. Bilbao: Tilførsel (Tons) af engelsk Klipfisk 5. Beholdning (Tons) af islandsk Klipfisk 750. (Plas pr. 50 kø) for Klipfisk 60/68, Priser dansk (færøsk) islandsk 58/63. Markedet fast. 8 y Beholdning (Tons) skotsk 10, Lissabon: af norsk Klipfisk 24, newfoundlandsk 28. Priser (Esc. pr. 60 kg) for norsk Klipfisk uforandret, skotsk 170/220, newfoundlandsk 220/245. Ingen Tilførsel. — Markedet livligt. SO O0SESÅ uU ngar géntur Í kunnu læra broderí, knipl- ing ella kunstbinding hjá Jenny Rein. Telf. 113. Er at treffa frá 1—2 RES pr P = #4 = 00 90 == Á rn. GÁ Lýsingar mugu verða innsendar til okkara skrivstovu innan månadag fp. kl. 10. Tillpse) (Tons) af SOLO båtamotorar hava roynst ógvuliga væl í Foroyum. 2- og 4-taktar. 2—12 hk. Brenna bæði bensin og petroleum. viga lítið, sera lættir at seta í gongd (Bosch magnet), brenna lítið, Taka lítið pláss upp, anga stillisliga og stødugt, krevja líttla tilsjón, bíligir. Útróðrarmotorur finnst eingin betri! Oslo— Ø 5 Gjørdi ferðina: Føroyum Keypmannahavn 1925. Vendið tygum til Carl Johan Bech, Tórshavn. Einselumaður. En blændende hvid Vask opnaar De kun ved Brugen af RITA SÆBESPAANER. De er drøje i Brugen, de er billige i Prisen. De er færøske. Framsýning , verður á Føroya Fólkaháskúla frá frá 3—8 sunnudagin 18. í hs. sp. Sýndir sum vóvnir eru á tí vevnaðarskúla- skeið, sum nú er endað. Atgonga ókeypis. ØIlL eru vælkomin. Stjórn skúlans. rer Fluer, øl, Væggetøj. Kakerlakker, andre Indsekter, deres Æg og Larver. - - - Faas hos Købmændene. KNUD LUTZEN. 12—8 leygardagin 17. og verða teir lutir, FLIT NI & WWF Det bedste er ikke for godt "3 byd þá 1! Køb derfor kun færøsk Margarine !! oe. VR — >» Føroya vanlukkutrygging. Ifølge Ulykkesforsikringsloven har enhver Forsikringspligt og Medhjælp og Forsikringsansvar overfor den af ham beskæftigede i visse Tilfælde ogsaa overfor sin egen Person. Opsæt derfor ikke ved at tegne Forsikring i Føroya van- lukkutrygging for en relativt ringe Præmie at frigøre Dem for det Dem saaledes paahvilede Ansvar. Forsikring tegnes ved Henvendelse til Hovedkontoret i Thors- havn eller en af efternævnte Tillidsmænd: For Suderø: Sysselmand Djurhuus og Sognefoged Dahl- Olsen, Vaag. Brevsamler Hjalt, Sand. Assurandør Daniel Niclasen, » Sando: „ Vaago: » Nordstromo: Sorvaag. Sysselmand Nielsen, Vestmanhavn. „ Ostero: Kunstmaler Kruse, Ejde, og Lærerne Poulsen, Strænder og S. P. úr Konoy, Gotegjov. „> Norderøerne: Postexpeditor Aksel Petersersen, Klaksvig. Feroya vanlukkutrygging. m— — Ingen Vask eller De bedste! Rengøring mere PÅ; De drøjeste! uden Brug af Sæber fra OKKARA | SÆBEFABRIK X De færøske! Givid út av socialdemokratiskum felogum. M. S. Viðstein. Prentað í prentsmiðju »Føroya Social-Demokrat«s, Torshavn, Blaðstýrari: