týsdagur 27. september 1927síða 2

þh. VB NR mr Indholdet af Verdensparla- mentets Generaldebat har været mere positiv end nogen anden Debat, der er ført i de 8 Aar, »Folkenes Forbund« har eksi- steret. Selv om den i Genéve førte Debat ikke øjeblikkeligt vil føre til et positivt Resultat hvorimod Folkeforbundets store Endemaal og Ideal: >Europas forenede Stater«, mellem hvilke Krig er utænkelig, saa har de smaa Staters Initiativ, der begyndte i Tirsdagsmødet med den store Tale af Hollands Udenrigsmini- ster Beelaerts van Blokland for Genoptagelse af Forhandlingerne om den saakaldte »Genéve- protokol« af 1924 ført Folke- forbundet et mægtigt Skridt frem ad den rigtige Vej. Hvad er Genéveprotokollen? Der sker saa uhyre meget, og der glemmes hurtigt. Derfor et Par Ord til Forklaring. Ved Folkeforbundets Møde i 1924 var det Englands davæ- rende Præmierminister, Social- demokraten Mac Donald og den demokratiske franske Minister- præsident Herriot, der var de toneangivende. Gennem lange Forhandlinger lykkedes det dem at faa gennemført et Forslag, der stemplede Angrebskrigen som en Forbrydelse imod alle de øvrige Nationer, der er Med- lemmer af Folkenes Forbund, og Nationerne forpligtede sig til med alle til deres Raadighed staaende militære og økonomiske Midler at straffe Forbryderen. Dette Forslag, der faktisk gjorde Krig til en Umulighed mellem de europæiske Nationer og derfor dannede Grundlaget for almindelig Afrustning, er det, der kaldes »Genéveproto- kollen«. Ved Folkeforbundets retmøde Aaret derpaa var der imidlertid sket en Sceneforan- dring, der pustede det Fredslys ud, som var tændt Aaret forud. De Konservative var kommet til Magten i England, og Harriot var styrtet i Frankrig. I Stedet for Mac Donald og Harriot mødte Austen Chamberlain og Briand som henholdsvis Eng- lands og Frankrigs Repræsen- tanter, og bag Briands brede Skuldre og buskede Haar tonede Poincarés uhyggelige Skikkelse frem. Spillet var for en Tid til Ende. Briand holdt vel formelt paa »Protokollen«, men England Delege- vilde dens Tilintetgørelse, og Chamberlain forrettede Jord- fæstelsen. Som en Slags Erstatning for De smaa Nationers Kamp for Freden. den begravede Protokol fik man Locarno-Overenskomsten. Den var et Fremskridt, men den lod en Række uhyre vigtige Pro- blemer, ikke mindst i Østeuropa, ligge uløst. Dette var Grunden til, at Hol- land ved dette Aars Delegeret- møde rejste Kravet om en Gen- oplivelse af »Genéveprotokollen«, og at Polen gennem sin Repræ- sentant, Sokal, fulgte ham ved Kravet om en Locarno-Overens- komst for Østeuropa. Dette var om ikke i Ord saa dog i Reali- teten det samme som Hollands Forslag. Trods mange udmærkede Ta- ler fra alle de Landes Repræsentanter blev Hollands Forslag ikke gennemført, Stor- smaa magterne fik under Ledelse af Chamberlain flikket et Forslag sammen, der ingen forpligtede, men kun i almindelige Ord protesterede imod Angrebskrig, men intet positivt Middel angav til Forhindring af en Angrebs- krig. Der er imidlertid ingen Grund til í den Anledning at opgive Troen paa Folkeforbundet som det Instrument, der skal skaffe Afrustning, Fred og Forsoning, thi selve Folkeforbundets Sam- mensætning er jo kun et Speji- hillede af de Partier, der er ved forskellige Lande. For Øjeblikket er det England med Mr. Austen Chamberlain som Ordfører, der angiver den reaktionære Tone i Genéve. Alle ved, at det nuværende engelske Kabinets Dage er talte. Det en- gelske Arbejderparti, rimeligvis støttet af de Liberale under Lloyd George, er paa Vej imod Downingstreet. Udenrigsminister Stresemanns Hænder er for Øjeblikket bun- det af de Tysk-Nationale, der sidder i Regeringen. De kom- mende Valg i Tyskland vil sik- kert give en anden Regerings- koalition. Efter Foraarets Valg i Frankrig vil Briand sikkert ogsaa have friere Hænder. Demokratiet behøver derfor ikke at græde, og Reaktionen har ingen Grund til at juble over, hvad der i disse Dage er Roret i de passeret í Genéve. Genéveprotokollen er, som den hollandske Delegerede Landau udtalte i 1925, og som Grækeren Politis gentog under Mødet i Torsdags, hverken død eller be- gravet. Den har kun lagt sig til Hvile, afventende bedre Tider. Der forestaar Sceneforandrin- Frankrig og ogsaa Í England, dermed ger i Tyskland og Genéve. Frå utheiminum. En Meteorsten af Platin og Nikkel. En Ekspedition fra Viden- skabernes Akademi er for nogle Dage siden vendt tilbage til Le- ningrad fra Sibirien, hvor den har anstillet Eftersøgninger efter et kæmpemæssigt Meteor, der faldt ned i Departementet Je- nissei allerede i Juli 1908. Den kendte Kulik le- dede Ekspeditionen. Meorets Fald var synligt i en Afstand af over 800 km og led- sagedes af en voldsom Jordry- stelse, der blev indregistreret af Saismografen paa Irkutsk-Obser- vatoriet. Flere voldsomme tor- denlignende Brag hørtes í By- erne Kirensk og Illimsk, der ligger 4000 km fra det Sted, hvor Meteoret faldt ned, og man saa en Ildsøjle og uhyre jeolog L. A. tøgskyer rejse sig i Horizonten som efter et Vulkanudbrud. Træerne i Taiga-Urskoven blev væltede omkuld aabenbart af en Cyklon over et Omraade indtil 600 km fra Stedet, hvor Faldet skete. En tidligere Ekspedition, der blev udsendt i 1921, kunde ikke naa frem til Stedet, og først det følgende Aar naaede en Ekspe- dition selve Stedet, der ligger i t Nærheden af Floden, Podka- mennaia Tunguzka. Faldstedet er oversaaet med Mængde Brudstykker i flere Kilometers Afstand, og hele Kg- nen í en Udstrækning af 25 km fra Faldstedet er fuldstændig ryddet for Skov, idet alle Træ- erne er væltede og brændte. Man vil nu skride til en Op- maaling fra Luften af den næ- sten utilgængelige Fgn og der- efter til en Udgravning af Me- teoret, der efter en skønsmæs- sig Beregning anslaas at veje 56 Millioner Pud, og som sand- synligvis bestaar af Nikkeljern og Platin, 50 Mill. Pud svarer til lidt over halvanden Milliard danske Pund. Værdien af en saa stor Mængde af de to nævnte Metaller er naturligvis uhyre. Oceanets Ofre. 10. Maj: Franskmændene Nungesser og Coli med »Den hvide Fugl« paa Vej fra Paris til New York. 2. September: Englænderne Minchin, Hamilton og Prinsesse Werthein med »St. Raphael« paa Vej fra London til New York. 8. September: Amerikanerne Bertaud, Hill og Payne med »Old Glory« paa Vej fra Staten Maine i U. S. A. til Rom, 9. September; Canadierne Tully og Medcalf med »Sir John Carling« paa Vej fra Canada til London. Stor Brand paa Island. Reykjavik. Af Sildeoliefabriken Krossanes«, som i forleden kom i Brand, er to Lagerbygninger og tre overbyggede Sildestabler fuldstændig nedbrændi. Fabri- ken er delvis ødelagt, og to af Havnepladsens Brygger er stærkt medtaget af Flammerne. Ska- den anslaas til */, Million Kr. Brandmandskab blev rekvireret fra Akureyri. Den danske Sand- pumper >Uffec Slukningsarbejdet. Storstilet amerikansk Gave. Borgmester Walker, New York, overrakte forleden Fru Nunges- ser en Check paa 900 Dollars, som var Restbeløbet af en Sum paa en Million Dollars, som i Amerika er indsamlet til Nun- gessers og Collis Efterladte. »Ægir deltog ogsaa i Et stort anlagt Bedrageri vehandles for Tiden for Retten j Berlin. Et Konsortium bestaaende af de tre Tyskere Krotoschiner, Ed- ler og Wiist slog sig for en Tid siden sammen med Stationsforstander Ru- das i Memel i Lithauen for at snyde de tyske Rigsbaner, og man maa la- de dem, at de ialfald for en Tid hav- de Held med sig. De tre Tyskere af- sendte fra Tilsit i Østprøjsen pr. Be: ne forskellige Kolli indeholdende gan- ske værdiløse Varer til et eller andet fingeret Firma i Memel mod Efter- krav, I Memel blev Sendingen afhen- tet af en af Konsortiet, og Stations- forstander Rudas attesterede derefter, at Efterkravsbeløbet var betalt, og med denne Attest paa det returnerede Fragtbrev lykkedes det saa Konsor- tiet at faa Efterkravsbeløbet udbetalt ved Banernes Kontor i Tilsit. Det var en Svindel, der selvfølgelig kun kun- de gaa en Tid, men de tre har forstaa- et at udnytte denne Tid godt, thi de nanede dog at bedrage Banerne for ca. 4% Million Mark, saa det er ikke Smaa- beløb, der er taget i Efterkrav. Da Bvindelen blev opdaget, flygtede Be dragerne hver til sit Verdenshjørne. Edler fandt det engelske Politi i Lon- don. Den bedrageriske Stationsfor« stander fra Meme; var stukket til Svejts, men blev fundet der og ud- leveret til Lithauen, hvor hans Sag behandles, medens Sagen mod de ty- ske Deltagere som sagt behandles I Berlin. Íslandsfiskerief. (Telegram til „Foroya Social-Demokrat'). Reykjavík, 22. septbr, 1927. Indtil 15. September samlede Fangst: Sydvestlandet 201,500 Skpd., ifjor 148,500; Vestfjordene 31,000, ifjor 34,000; Nordlandet 23,800, ifjor 15,000; Østfjordene 23,000, ifjor 24,600; hele Landet 282,500, ifjor 222,500, deraf iaar 181,300 Storfisk, 74,500 Smaafisk. Samlede Sildefangst indtil 17. September: Isafjord 4,700 Tønder saltet, 2,600 krydret, 161,400 Hektoliter til Fabrikation; Siglufjord 112,000, 50,000, 222,700; Akureyri 45,500, 6,600, 213,000; Seydisfjord 18,300 saltet; ialt 180,800, 59,000, 597,000. ; ! Fontenay. t, F." og Hans Kamban. I „F. F.“ af 23. ds. findes en Artikel betitlet: »Hann kemur eisini, ið kemur seint.« Artikelen er et Svar til den i »F, F.« før fremsatte Kritik af den af H. K. skrevne Artikel i »Dimmalætt- ing« anganende Dommen i »Hafstein Florens Sagenc. Nedenunder bemeldte Artikel har den lærde og alvidende Redaktør af »F, F.« set sig beføjet til at give en af sine sedvanlige belæ- rende Betragtninger, vistnok efter hans Mening diplomatiske Bemærk- »Vit hava hildi tað verid rætt at taka upp omanfyri ning, som lyder: standandi grein (Hermed menes Hans Kambans Artikel), tí vit hýsa altíð fríum orðaskifti um alvarsom mál; men vit eru sera ivasamir, um tað gagnar eini sak, at uttanfyristandandi (Red. er i Ringen) royna at ávirka (paavirke) dómarin gjøgnum pressuna og á annan hátt, meðan sakin er fyri. Okkum tykir, at royndir í síðsíu tíðum hava prógvað hitt mótsætta reiðuliga grefliga.c Det første, en vil spørge sig selv efter at have læst ovenstaaende, er: hvad er det, Red. af »F. F.« sigter til, da han skriver oversat ordsæt: Vi er meget tvivlsomme, om det gav- ner en Sag, at udenforstaaende prøver at paavirke Dommeren gennem Pres- sen og paa anden Maade (å annan hátt) medens Sagen er for (Retten). Hvem har gjort Forsøg paa at paa- virke Dommeren? Den Kritik, der fremkom i Bladene, kom ikke før Dommeren havde afsagt sin Kendelse i Sagen, ellers maa jeg spørge: har Dommeren ladet sig paavirke og i be- kræftende Fald af hvem? Det vilde være godt, om Red. af »F. F'« kunde for- mulære sine Udtalelser i sit Blad en Smule tydeligere, saa Misforstaaelser af en saadan Art, som at Dommeren var paavirket eller i værste Fald kunde tænkes at blive paavirket af Udenforstaaende; herom vil jeg for- lange Svar og en nærmere Forklaring paa, hvad det er, Red. mener; det er sikkefð ikke alene mig, der kræver Svar, men flere med mig (da denne i »F. F,« anførie Bemærkning peger noget i Reining af, at Domme- ren er paavirket eller kan paavirkes af udenforstaaende. Det, der hidtil er fremkommet i Bladene angaaende »Hafsteins Sagen« kan ikke forstaas som et Forsøg paa at paavirke Dom- meren. Videre staar det: »Okkum tykir, at royndir í síðstu tíðum hava prógva hitt måøtsætta,« med denne Bemærkning faar jeg antage, at Red. mener med Sacco-Vanzetti Sagen i Amerika, med Dommer Tayer og Præsident Fuller, men saasom det var en stor Forskel mellem Kong Salomon og Jørgen Hattemager, saa er det ogsaa en lige saa stor Forskel mellem Danmark og Danmarks nord- ligste Ami og United States (U. S. A.), lad os endelig ikke drage nogen Sam- menligning mellem det ubetydelige Danmark og Amerika hvad angaar retslige Henseender, saa staar Amerika som det staar i alt i Sammenligning med Danmark flere Trin højere. M. J. Ur Føroyum. Tórshavn. Thorshavns Byraad. Fredag Aflen den 23. ds. holdt Byraadet ordinært Mede. Mitens og Andreassen var fraværende. De tre forste Sager omhandlede Byggetilladelser og henvistes til Ud- ralget for tekniske Anliggender. En Ansøgning om Friplads i Realskolen henvistes til Skoleudvalget. — Skrivelse fra Amtslægen om Op- lysninger = angaaende blinde i Kom- munen henvistes til Udvalget for Kasse- og Regnskabsvæsen, Regulering af Gadeparti i Vågs- botn henvistes til Teknisk Udvalg. Skrivelse fra H. C. Andreassen om Fritagelse for Hvervet som By- raadsmedlem foranledigede de fleste af Medlemmerne til at udtale sin Paaskonnelse af det Arbejde, som Andreassen havde udført gennem de mange Aar, han havde siddet som Byraadsmedlem. Arge fandt saaledes Anledning til at udtale, at hans Hjærte blødte ved Tanken om at blive af med Andreas- sen. (Om Hjærtet bløder endnu, ved man jo ikke, men det kan befrygtes, at der kunde være opstaaet en Hjærne- blødning af de kraftige Slag, som han senere hen i Mødet tildelte sig i Panden, for paa denne mere radikale Maade at faa fat í den tabte Traad). Skrivelse om, hvor lang Arbejds- tid i hvert Døgn, der paahviler Assi- stenten ved Elektricitetsværket, hen- vistes til dettes Udvalg. - Anmodning fra H.C. W. Tórgarð og S. Winther samt fra P. Poulsen om Tilladelse tilat benytte Kommu- neskolen til teknisk Undervisning og Sløjd blev imødekommet, Vevnaðarfram- sýningin á Foroya Fólkaháskúla næstseinasta leygardag og sunnudag var vitjað av nógvum fólki. Teir framsýndu lutir vóru allir sera væl úr hondum greiddir, og vert er at nevna teir yndisligu dívanskoddar- nir, ið príddir vóru við vekrum blómutyssum. Annars vóru mangir lutir umframt henda, ið hugtók fólk, t. d. sjal, gardinur, dúkar >- mm. a.. alt í alt ein virðisfull rúgva av ymsum lutum, sum vóvnir vóru har á skúla- num, og vert er at geva gætur, tað vóru lutir úr foroyskum tilfari, vóvnir av føroyskum gentum á foroyskum vevi á einum foroyskum skúla. Tey, ið framsýningina sóu, undrast yvir tað stoðu, teir foroysku ríksdags menninir hava til henda skúla, táið tað ræður um at veita honum styrk. Havnar Arbeiðs- mannafelag hevur seinasta leygardag keypt ein bygning í tí stóra byggverkinum í Vágsbotn fyri 12,500 Kr. Tað kann ikki sigast annað, enn at Arbeiðsmenninir í Havn eru vorðnir væl stimbraðir av felagsskapinum. Í 1916 varð felagið stovnað; í 1927 seta teir fótur undir egið borð; og eftir hesum at dóma kann tað væntast, at felagið byrjar aftur keypslufelag, sum harra Rytter legði sína tungu hond á á sinni. „rjaldur“ hevur á niðurferð sínu bjargað einum norskum motorskipi. Skipið eitur »Nulla«, stødd ca. 200 tons og var barlastað. »Tjaldur« sleipaði hetta skipið hin langa teinin til Keypmannahavnar, sum tað av teirri grund ikki rekk fyrr enn sunnumorgunin. Endnu en Gang. Ifølge Telegram til „Foroya Social- Demokrat« er Licitation over Kajan- læget i Thorshavn udskrevet. Vi haaber, at Licitationen ikke ogsaa denne Gang støder paa Hindringer. Tey 9 26. septembirskotini blivn herheima i år avgreidd frå tvinnum stødum: Havnar skansa og »Beskytteren«. Innsendar greinir mega vera okkum í hendi seinast hósdag kl. 4 s. p. Vort Telefonnummer 143. 1