týsdagur 4. oktober 1927síða 1

MN = SOCIAL'D FRÆLSI -FØROYA- OKRAT JAVNADUR BRÓÐURSKAPUR mr ” Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið + Porto. Blaðið | Nr. 20. 20 oyr. á 3. og 4. síðu. Vid størri lýsingum fæst Tirsdag hin 4 oktobir 1927. Verður bílagt å posthúsinum, brævsavnarstoðum 1; árg. avsláttur 3. Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, i prisinum. INAFERÐ Í TÍÐINI lj60- E aði tad vida um heimin, at hin socialdemokratiska rørslan var grundað á rán. Hvussu tid- um hevur tað ikki verið kasta socialdemokratum fyri, at teir høvdu í ætl at rána frá teim, sum nakað høvdu. Tidir har vist, at so var aldri ætlanin, men tíðin hevur samstundis eis- ini prógva, at rånsmannaveldi og ræði framvegis liggur innan- fyri tað mark, sum skilur menn- iskjuni í tvíningar: Tey njótandi og tey virkandi; og innanfyri tað mark, sum ringir seg uttan- um tey njótandi — tann lutur av menniskjum, sum letur onnur strevast og slítast fyri seg og sínar hugsanir og ætlanir — har situr framvegis ránsmanna- hugsanin í hásætri. Nú kann tað verða framhildi, at tað má enn so vera, men tað eru mangar oldir runnar, síðani tað fyrstu ferð varð sagt, at tað var | rangt at taka løn fyri tað, sum ein annar strevast fyri. Væl er menniskjan í seinni tíðum vorðið tvinga til åsanning um, at tað skal vera máti við, hvat ein maður tienar uppá ein ella fleiri menn, sum arbeiða fyri hann, um sama mundi sum hesir, ið arbeiða, hava vont við at høgga seg igjøgnum við ti ússaligu løn, sum teir fáa fyri tað virði, teir framvinna, — meðan hinir ikki ivast i at halda fund rundanum væl dúkaði og av góðgæti og mæti bognandi borð. Hetta skilið, hvar ein samfundsborgari hevur bert eitt til endamåls: at fáa so mykla nyttu burtur úr ødrum menniskjum sum møguligt, er atvoldin i, at hin arbeidandi | flokkurin merkir, at hann er nakað fyri seg sjálvan, og at honum ikki varð ætlað at finn- ast við breiðaborð, har (ad verður sett til lívs, sum aðrir hava sveitta blóð fyri. Nú skuldi ein trú, at hatrið rar tað fremsta, ið borið var arbeiðandum í brósti, men so- leiðis er ikki. Vit sáa semju, har hini sáa hat og illvilja, og eyð- vitað er, at vit um ikki langa tíð vilja heysta semju, og hinir, í líka stórt mát, fáa ávokst- urin eftir ti illvilja, sum teir hava latið sáa í hinu stóru mannamúgvuni, sum, táið alt verður samanlagt, ber einstakl- ingin og hansara hús alt tað, ið hann hevur hópa sær av lutum, sum príða skal hansara borg. Arbeiðarin gongur móti máli- num at loysa seg sjálvum úr Sjøtri. Tað er eingin, id býðir seg til tess, tí tekur hann sjálvur stríðið upp, og hugnaligur er sigurin: sjålvir at byrja, sjálv- ir at stríðast og sjálvir at fullfora verkið: At loysa leir verkandi úr fjøtrandi bandi. DE DANSKE SVÆVEFLYVERE Fra Svæveflyvernes Eldorado ved Rhén, Hvert Aar afholdes der ved Rhau i Tyskland en stor Konkurrence for Svæveflyvere — og ved Konkurrencerne i Aar var der flere Hundrede Deltagere. Interessen for Svæveflyvning er og- saa til Stede í Danmark. Í Foraaret begyndte den unge stud. polyt. Davidsen sine Eksperimenter, Han fik startet en Klub, der har 14 aktive Medlemmer og for hvilken Kaptajn Davidsen er den økonomiske Primusmotor. „KI. 5% har haft en Samtale med Hr. Davidsen, hvoraf vi her gengiver et sammentrængt Referat: — Der er blevet fljøet i Sommer ved Raageleje med en Skolemaskine og alle Klubbens Medlemmer har været i Luften, — Hvor længe? — Ikke mere end et halvt Minut. — Hvor højt og hvor langt er de saa naaet i den Tid? — Ca. 35 Meter op i Luften — og ca. 200 Meter frem. Det er jo kun lidt i Forhold til, hvad man har naaet i Tyskland, hvor en Svæveflyver ovenikøbet med Passagerer har holdt sig 14 Timer i Luften. Men vi har kun en Skolemaskine foreløbig og den kan der ikke sættes store Rekorder med. Men foreløbig skal Svæveflyverne jo ogsaa kun lære. — Kommer der en rigtig Svæveflyver hertil? og skrivstovuni. Telf. Lithauen. De mange Rygter om Forhol- dene í Lithauen er ganske ukon- trollable. Pressefriheden er un- der det fascistiske Regimente indskrænket til intet, og Telefon og Telegraf er under Cencur, saa det er næsten umuligt at erfare paalidelige Efterretninger. Fra Warschau telegraferes dog en Fremstilling, der skal give et korrekt Indtryk af Situationen. Der har ikke været Tale om noget kommunistisk Kup, men om en Folkerejsning mod Fas- cistregeringen, der for nogle Maaneder siden tilrev sig Magten og afsatte den socialdemokratisk- demokratiske Regering, der havde faaet Flertal ved Valgene. Der er i de sidste Dage fore- taget ikke mindre end 2000 Ar- restalioner — hovedsagelig af Folk, der tilhører Arbejderbe- vægelsen. Forleden Morgen Kl. 5 blev der afsagt Dødsdom over 6 Studenter, der var bleven fan- get som Deltagere i Opstanden, og allerede en Time senere, Kl. 6, blev de dødsdømte henrettede. lovrigt meddeles der om Hen- rettelser mange andre Steder i Landet. Overalt er der oprettet Standretter, og hele Landet er erklæret i Belejringstilstand. Senere meddeles: Fagfore- ningsfriheden i Lithauen er bleven fuldstændig undertrykt under det nuværende Diktatur. Af 18 Fagforeninger er de 12 bleven opløst, og de øvrige eksisterer kun af Navn, da det siden Statskuppet er umuligt at afholde en Arbejderforsamling. De tre Fagforeningsførere havde ogsaa prøvet paa at organisere en Rejsning i Olida-Distriktet, men den var bleven kvalt i Fødselen af de lokale Myndig- heder. De havde iøvrigt i læn- gere Tid været forfulgt af Poli- tiet, fordi de under Albert Thomas' Besøg i Kovno havde overrakt denne et Memorandum om de i Lithauen herskende Tilstande. Húsfrúgvin álegði gentuni ikki at gera nakað utan tað, ið hon álegði henni at gera. Eitt kvoldið kom gentan loypandi inn í sovukemmuna til húsfrúnna og spurdi, um hon kundi fáa loyvi at koyra kettuna úr kovanum, har hon sat og lepti mjólk. Meðan tær tosaðu um hettar, heyði kettan jól og góðar dagar í kovanum, — Ja, jeg tænker der bliver bygget en af Klubbens Medlemmer i Vinter — og forskellige Mennesker rundt i Landet har bygget sig Svæveflyvere. Vi har faret Meddelelse om, at der er 58 5 “ bygget 3, men de har ikke været i Luften endnu. Men der er, som nævnt, stor Interesse for Svæveflyvningen — og vi har faget store finansielle Tilskud mange Steder fra. Forøvrigt er Svæve- flyvning en ganske glimrende Fortræning i Flyvevirksomheden og flere af vore Svæveflyvere ” 5 5 5 5 P 5 . har ført motordrevne Aeroplaner og klaret sig udmærket, fordi de er vant til Luftstrømninger og 5 5 8 5 Maskinens Bevægelser. Jeg tror, vi faar megen Fornøjelse af at have begyndt Svæveflyvningen herhjemme — og den Omstændighed, at vor Skolemaskine er udstillet i Kæmpehallen har forøget Interessen. Vore Billeder er fra det store Stævne ved Rhau. Øverst ses en Svæveflyver lige efter Starten, og nederst en Maskine, der er lige ved at lande, medens en anden venter paa at komme i Luften.