týsdagur 4. oktober 1927síða 2

* t 2 i £ í ER å 4 Í 5 g i ae i ER ! þ' Í 4 F 3 i Á + | í * 3 3 * ; Eið i . + tú 4 DR i * i Í 4 | 4 er på De socialistiske Afrustningsprincipper triumferer i Genéve. Kravet om Genoptagelsen af Genéve-Protokollen vokser. — De smaa Nationer gør Oprør mod Stormagternes Sabo- tage, — Harmen mod Englands Delegation er stor. Saa er Folkeforbundet altsaa alligevel ikke helt til Rotterne endnu. — Med et Eftertryk, der faar enhver virkelig Folkefor- bundsven til at frydes, har de sidste Dages Debat om General- sekretærens Beretning, vist, at de gamle Dage alligevel er ved at rinde ud, at det alligevel ikke uden Kamp skal lykkes Stor- magterne med koldblodig Ky- nisme at omdanne Folkeforbun- det til en Karikatur af sig selv, og at den Misligholdelse af Folkeforbundets Statutter, som Stormagterne har praktiseret i de sidste Aar, nu snart maa betragtes som et overstaaet Stadium. Ingen, der har fulgt Folke- forbundet med Kærlighed lige fra den Dag det fødtes, mødte til dette Aars Delegeretforsam- ling med store Forventninger. Alt syntes at ligge saa uendeligt trist. Sammenbrud og Kaos, glippede Haab og Forventninger langs alle de Veje, der fører til Genéve, Genéve-Protokollen er død! — Genéve-Protokollen leve! Men naar Nøden er størst, er Hjælpen nærmest. Saaledes og- saa i dette Tilfælde. Afrustnin- gen er — til usigelig Ærgrelse for den engelske Delegation, den mest reaktionært sammen- satte af alle dernede — blevet det centrale. Lige som man troede, at nu laa den velbevaret og ventede paa Afrustningskom- missionens eventuelle Sammen- træden en Gang, naar vore Børn var blevet Oldefædre. Hollands Udenrigsminister sagde det første forløsende Ord. Han er ikke Socialdemokrat, stokkonservativ. men derimod Han sagde det forsigtigt, men Meningen var god nok. Han stillede et positivt Forslag om, at Delegeretforsamlingen skulde udtale, at man atter skulde op- tage de Principer, der laa til Grund for det Fredsværk, som grundlagdes i 1924 af Mac Do- nald, Herriot, den saakaldte Genéve-Protokol. Naar den hol- landske Udenrigsminister gik denne Vej, og ikke rent ud foreslog, at man skulde genop- tage hele Genéve Protokollen, saa var det naturligvis af tak- tiske Grunde, for at faa saa mange Lande som muligt at gaa med, om muligt ogsaa England. Efter at Holland bavde brudt Isen, kom den ene Stat efter den anden: Finland, Estland, Sverige, Danmark, Letland og mange flere. Mens Mørket var allertættest brød Solen pludselig igennem. Chamberlain og Mac Donalds Aand. Men man forstaar, at Cham- berlain, der lige har halshugget Robert Cecil, den ærligste Anti- mitarist som findes, er rasende. Han sidder i Delegeretforsam- lingen, ikke som den store Stats- mand, ikke som Føreren, som alle Spytslikkere føler sig be- æret ved at faa Lov til at trykke i Haanden, men slet og ret som den, der faar Lussingerne. Der er et tomt Rum omkring den engelske Delegation. Det var ikke det, Chamberlain havde ventet: Aand pludselig skulde fylde Rummet. At den forhadte Pro- tokol, som skyldtes den ligesaa forhadte første engelske Arbej- derregering skulde genopstaa af de Døde, forlade den Kiste, som Chamberlain havde tømret til den, da han erklærede den død for evigt, og tale fra den ene af Delegationerne efter den anden. En Triumf for Internationale. Men for det internationale Socialdemokrati er disse Dage en Triumf.. Det er de Principer, som den socialistiske Internatio- nale har kæmpet for, der nu lyder demonstrativt, ikke blot fra Socialdemokrater i Folke- forbundsforsamlingen, men og- saa fra konservative Stormænd, som ser den eneste Redning i Internationales Krav. Men hvad bliver der nu ud af det hele? — Der kommer utvivlsomt fornyet Fart i Sa- gerne. Briand var tvær, da han hørte om Polens Initiativ — Ikke-Angrebspagten — men det er ganske øjensynligt, at den franske Delegation, en af de dygtigste i Folkeforbundet, klogt ledet af Briand og vor Parti- fælle Poul Boncour, staar parat til at gaa med til de ønskede Forhandlinger. — Hvad England angaar, er Sagen noget ander- ledes. En morsom Historie cir- kulerer hernede. Chamberlain havde staaet i en Klynge Jour- nalister og drøftet Situationen, og havde været uforsigtig nok til at udtale om hele Aktionen, at den var dum. Herpaa havde en meget kendt Journalist fra et neutralt Land, men en Mand, der nyder megen Anseelse i ledende politiske Kredse i samt- lige Hovedstæder, omgaaende og alvorligt riposteret: Dumt? — Er det da klogt, at England i Dag er lige saa hoven og over- legen som Tyskland før 1914? — Et er i hvert Fald sikkert, at Genéve-Protokollen vil leve meget længere end Ministeren Chamberlain, Det internationale Social- demokratis store Ansvar. Men eet er givet, at det inter- nationale = Socialdemokrati í dette Øjeblik staar med et væl- digt Ansvar. Det gælder om at bringe Arbejder- og Socialist- regeringen til Magten i saa mange Lande som muligt i den kommende Tid. Tænk hvilke Perspektiver, om blot England og Tyskland havde socialdemo- kratiske Regeringer; tænk, om Vandervelde i det Øjeblik man atter skal forhandle om Afrust- ningen, foruden den finske Parti- fælle han jo snart faar, kunde tælle Mac Donald og Breitscheld som Medlemmer af Folkefor- bundsraadet. De forskellige Landes Arbej- der- og Socialistpartier ber være sig deres Ansvar bevidst. De sidste Dage i Folkeforbundet viser, at vi i et saa fundamentalt Spørgsmaal som Afrustningen, vil kunne vandre et langt Stykke Vej sammen med fremsynede Politikere, som maaske paa alle andre Omraader vil være vore bitre Modstandere, At Mac Donalds Frá utheiminum. Verdensflyverne standser i Tokio. Verdensflyverne Schlee og Brock har opgivet at fuldføre deres Tur Jorden rundt. Ved Ankomsten til Tokio ventede der de to Flyvere i tusindvis af Advarselsbreve fra Landsmænd, der udtalte deres Beundring for den allerede udførte Bedrift, men som indtrængende fraraa- dede dem at begive sig ud over Stillehavet, hvor Døden var deres største Chance. »Pride of Detroit« vil nu blive demonteret, og Flyverne tager med Damperen hjem. „Hugo“s Forlis. Erstatninger til de efterladte. Aktieselskabet »Myren«s Dam- per »Hugo« forsvandt som be- kendt for nogen Tid siden ved Grønland. Den langvarige Efter- søgning har ikke givet andet Resultat end Fundet af et Navnebrædt fra en af Dampe- rens Baade. »Hugo« er derfor nu officielt erklæret for forlist, og Arbejderforsikringsraadet har derfor tildelt Erstatninger paa 12,000 Kr. til samtlige de om- bordværendes efterladte. Folkeforbundet og Alkoholen. I Kommissionen for teknisk og økonomisk Organisation drøf- tedes Forslag fra flere Delega- tioner, nemlig den finske, sven- ske, ungarske og danske, gaaende ud paa at paalægge Folkenes Forbund at paabegynde en Kamp mod Alkoholismen ved at faa gennemført Forbud mod alkoholdige Vine. De Delegerede fra Frankrig, Italien, Uruguay og Australien bekæmpede dette Forslag, der tilsidst blev trukket tilbage. Forslagsstillerne vil nu fore- lægge Delegeretforsamlingen et Forslag, der kun tager Sigte paa Alkoholmisbrug. Larsen-Ledet i U. S. A. Hvorledes han undgik at blive hængt. Larsen-Ledet fortæller i et Rejsebrev fra en lille By i Indi- ana, U. S. A., følgende: Da jeg i Nat var færdig med Referatet fra Gaarsdagens Møde, opdagede jeg, at Pussyfoot bog- stavelig talt svømmede i Blod. I Seng og paa Gulv laa der store Pøle. Det kom fra Næsen og var ikke til at standse. Jeg maatte ringe til Nabobyen War- saw efter en Læge, og først da han en Tid havde arbejdet med min Ven og Vaabenfælle, kunde vi gaa rolige i Seng. — Nu har jeg frelst dit Liv, sagde Pussyfoot. — Hvorledes det? — Jo, hvis jeg var blevet fundet død i Sengen i Morgen, var du blevet hængt for Mord. En gemytlig Gudstjeneste har Larsen-Ledet været til i Billy Sundays Tabernakel i Amerika, Han skriver i »Afholds- bladet«: Det hlev en rigtig amerikansk Gudstjeneste. Der var over 4000 Mennesker i Salen. Kordegnen — Professor Rodehaever — hilste dem ved at blæse i Trompet, og da han var færdig med det, raabte han: — Lad os nu alle være glade! Ingen sure Ansigter i Kirken! Smil og bliv ved med at smile! Og saa sang man den ene Sang efter den anden — muntre, højtidelige, betagende. — Lidt mere Fløjt i Omkvæ- det, retledede Kordegnen. Hvis- len i anden Linie og saa Tsju — tsju — tsju! Det var ret! Smiler vi saa alle? Meget vel. Saa træk- som ker jeg mig tilbage og lader Præsten komme til. Og den muntre Kordegn for- svandt. Ak — jeg kunde ikke lade være med at sende en venlig Tanke hjem til visse Egne af Europa, hvor det betragtes som Tegn (det eneste sikre Tegn) paa Fromhed, at man gaar rundt med Hovedet paa skraa og med nedtrukne Mundvige. De skulde til Amerika, skulde de. Og saa tog Præsten fat i Kor- degnens Sted, Socialdemokratiet Arbejdernes Parti. Danmarks organiserede Arbejdere tilsiger Socialdemokratiet Støtte i den politiske Kamp. Paa Fagforeningernes Dele- geretmøde i København 23. September vedtoges følgende Resolution: Repræsentanter for Landets 73 Fagforbund og 7 enkeltstaa- ende Foreninger, der tilsammen omfatter 312,024 Medlemmer nedlægger en alvorlig Protest imod den overlegne Ligegyldig- hed, hvormed den nuværende Regering synes at betragte det yderst alvorlige Samfundsanlig- gende, som Arbejdsløsheden er. Den nuværende Tilstand, som har udviklet sig igennem en Række Aar under Indflydelse af den vilde Spekulation og den forkastelige Inflation er ødelæg- gende for Arbejderklassen, for dens Hjem og Børn og er de- moraliserende for den Ungdom, som i første Linie rammes. Men den nuværende Tilstand er mere end en forbigaaende Arbejdsløs- hed, det er en Erhvervskrise, truer med saadan Lam- melse af industrielle Erhverv, at den vil efterlade et stort og | vanskeligt Beskæftigelsesspørgs- | maal for det danske Samfund. Arbejderklassen kan ikke be- tragte denne Tilstand med saa- dan ligegyldighed, som de besid- dende Landbrugere og den nuværende Regering lægger for Dagen. "aa Arbejderklassens Vegne og í Samfundets Interesse maa de faglige Organisationer kræve, at Staten tilvejebringer Beskæftigelsesmuligheder, navn- lig naar det private Initiativ, saaledes som det viser sig, er ude af Stand til at røgte denne Opgave. Mødet giver sin fulde Tilslut- ning til den Erhvervspolitik, som det socialdemokratiske Parti er traadt í Skranken for. De fra Socialdemokratiets Re- præsentanter fremsatte Krisefor- slag tog Sigte baade paa den øjeblikkelige Arbejdsløshed og paa det fremtidige Beskæftigel- sesspørgsmaal, og Mødet maa stærkt beklage, at disse Forslag ikke er gennemført, ligesom det maa beklages, at Arbejdsgiverne, af politiske Grunde for at støtte ensidige Told- og Skatteprincip- per, svigtede Arbejderklassens og Erhvervslivets Interesser, da der var Mulighed for at skabe et Flertal for en positiv Er- hvervspolitik. De forsamlede Repræsentanter for Fagorganisationerne opfor- drer Socialdemokratiets Rigs- dagsgruppe til paany at føre Erhvervsspørgsmaalet frem for Rigsdagen ved de nævnte Krise- forslag og til saaledes at frem- tvinge en klar Afgørelse i denne vigtige Sag. "agforbundenes Repræsentan- ter tilsiger Socialdemokratiet den kraftigste Støtte i denne Virk- somhed og i den politiske Kamp, som maa udkæmpes i det ar- bejdende Samfunds Interesse, Ur Føroyum. Torshavn. lig vanlukka. Syndarlig druknaðu. Amtið fekk fríggjadagin flogboð úr Íslandi frá »Riddarinum«, at bátur teirra var hveldur og 7 manns fórist. Tað er ikki legið, at framhildið verður, at sjómenninir hava tað gott samanborið við tí »kontrakt«, teir sigla fyri. Og so, áður enn nakar grunar tað, eru fleiri manns sjólátnir, langt burtur frá sínum kæru hendir henda vanlukka, og tá ið nú so langt er komið út á heystið, hava tey væntað síni aftur — — keld deyðsboð gjøgnum »Føroya Amt«. So verður, so leingi vit hava teir úti á ti våla; ein ótti fyri, at okkurt kann berast teimum á, ein langtan eftir at fáa teir heim aftur, og so brestur eisini henda vónin — — køld boð gjøgnum »Før- oya Amt«. — — Teir, ið fórust, vóru: Jacob Sigurd Niels Hansen, Tveroyri, N. J. Nielsen, Johan Nielsen, P. J. Kjærbo, Thomas Jacob Stenberg, Morten Nicolaj Niel- sen, M. Fr. Christiansen, allir úr Sumbæ. 25 Aars Jubilæum. I Lørdags fejrede Jordemoder Han- sine Hansen her i Byen sin 25 aarige Virksomhed i Samfundets Tjeneste. Fru Hansen har i disse 25 Aar udført et stort og paaskønnelsesverdigt Ar- bejde, og har ved sin ihærdige og uegennyttige Optræden været til Ære for sin Stand og til Hjælp og Op- muntring for mange af dem, der lever under Livets Skygger paa forskellige Maader. Vi ønsker, at Fru Hansen maa kunne fortsætte i sin Virksomhed i mange Aar endnu, og vi haaber, at de Røster, der af og til fremkommer for at beskære den Stand, som hun repræsenterer for den ikke embeds- mæssige Godgørelse som den oppe- bærer for sit Arbejde, vil forstumme. Vi sender Fru Hansen herved vore bedste Ønsker. Porkerií. Ilt nytist av illum. Omanfyri standandi orðatak datt mær í huga, tá eg kom heim aftur til Porkeris um dagarnar og frætti, at ein stórur partur av okkara kvinn- um mundu latið lív á Porkeris vág. Her í Porkeris sókn eru nú 480 íbúgvarar, ið allir liva av fiskiskapi og fiskaturking. Ár undan ári hava vit skrivað til logtingið um at gera útveg fyri, at vit kunna sleppa til sjógvin; tí har er hjallur okkara; men úrslitið er hitt sama: Einki verður gjørt. Nú ein morgun kom motorbátur úr Vági at heinta fiskafólk hiðani úr bygdini til arbeiðis á Marknoyri. Einki hava vit lendiplássið, utam eina træbrúgv, ið J. Dahl setur út um várini, og sum stendur til stormur og havódn tveita hana inn aftur á land ella fora hana út til havs. Hendan morgun lá vindurin út av“ Motorbåturin, ið gjørdtur- var fastur við brúnna, togaði hana til havs við sær, júst tá Á u. 20 konufólk og óvitar vóru stødd á brúnni. Var tað ein sjóveðursdag, og mann-- fólkið var burtur, kom eingin kvinna: livandi aftur á land; men til alla: lukku vóru allir menn heima um: drógu bátar úr nesti: oman og bjargaðu øllum við lívinum gs: men fleiri vóru so illa farin, at læknin. mátti koma til hjálp. ; Soleiðis er lívið í Porkeri. Tað er einki undarligt, um fólk ótolnast og spyr, hvat okkara løgtingsmenn og, ríkisdagsmenn gera. Ilt nýtist av illum, og ilt hava vit »Sambandinum«. Veturim outer fiski-- landinum. dagin. Teir notið av stendur fyri durum, — menn koma heim úr Íslandi. Tungt er, at teir skulu noyðast at slítu lummarnar í vetur, heldur enn teir skulu kunna sleppa á sjógvin. Var tað ólagaligt at gjørt eina motorbåtahavn, so segðist einki um tað; men her, sum náttúran sjálv hevur skapað øll líkindir í so máta, — her skuldi vit tó kunna fingið tað gjørt. »Samband er gott,« sigur >Dimmac; men vit merkja lítið til tess, Í Porkeri, hin 22.—9.—27. J:HD,