týsdagur 11. oktober 1927síða 1

*"FOROYA SOCIALDEMOKRAT FRÆLSI JAVNAÐUR Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, 20 oyr. á 3. og 4. síðu. ” avsláttur í prísinum. Við størri lýsingum fæst ) 1 og skrivstovuni. Tirsdag hin 11. oktobir 1927. INSTAKLINGSINS OGN- ARRÆTTUR til tól og tilfar, ið nýtt verður til at fram- vinna teir virðismiklu lutir, ið menniskjan tørvar, hansara ogn- arrættur til øll tey ambod, allan tann reidskap, sum nå å døgum eru í voldir, at staklingurin ræðið og rættin til at siga, hvussi nógv ið skal útvinnast, samstundis sum nýtslu, ein- hevur teir eisini eru mentir til at gera sín ávirkan galdandi, táið prís- isnir verða ásettir ti fram- vunna. Hesin ognarrættur til tól og tilfar ger, at vikki Arbeidarin« verður í stand til at vissa sær tað, sum Arbeiðarin við sínum virki skapar. Soleiðis verður tað einstaklingurin, sum alla staðni er bestemmandi — vissar sær og sínum lagsbrødrum fyrst tað, teir nevna sína vinnu, verða teir arbeiðandi at fáa so síðani mikið, sum einstaklingurin held- ur seg kunna »missa«. Slíkur hugsunarháttur ger seg manga staðni galdandi. Tað heitir: so og so mikið eru inntøkurnar og so mikid eru útreiðslurnar har ímillum er viðtalt tað, sum Arbeiðarin fær fyri strev sítt. TåiO statur og kommuna verður settur til at rekja fram- leiðsluna og verða settar í stað einstaklingans, vil møguligleikin verða til stedar at skapa stór- driftir, vid ti fyri eyga at fram- vinna tað, ið menniskjan tørvar, fyri uttan at hava til endamåls at útnýta hina stóru mannafjøld. At hesu leið er gongt til at um- skapa tær ríkidomis keldur, sum av einstaklingum nú á døgum verða nýtlar, og av teirri grund koma verkandum meiri og meiri í vesaldóm, til at verða kelda til vælferð og fullkomleika fyri alla mannafjøldina. Hitt arbeidandi fólki igjøgnum ein sterkan felagsskap, har øll verkmannafelog og onnur feløg, sum stovnaði eru til at verja og nøra samfunds- borgarans rættindi, eru samd um leiðina til at vinna ollum borg- arum ræði, soleiðis at tann ágoði ið kemst av fullførdum virki í fyrsta syftu kemur teim til góðar, sum beinleiðis hava fullfort tað. Stríð hetta, til frama fyri hesa broytan av ådurnevndu viður- má skiftum, má blíva eitt politiskt stríð, sum ikki helmar, fyrr enn samfundið hevur ognarrættin og ræði, og arbeiðarin fær fullt virði fyri sítt stríð. Her hevur, og vil, hin socialdemokratiski politikk- urin altíð verða tann, sum best vil makta at lúka hesa trey!, ti hann er runnin av rættvisu, fyri at redda arbeiðaranum og sam- fundinum rættin tíl tær ríki- dømis keldir, sum av jørdini og framburðinum framkoma. Danserinden Isidora Duncan's Skæbne. A Fra Nizza kommer Meddelelse om, at den verdensberomte Barfodsdanserinde Isidora Duncan har mistet Livet ved en Automobilulykke. Under en Automobiludflugt, som hun foretog, løb det ene Hjul af Vognen. Angaaende de nærmere Enkeltheder ved Ulykken meddeles følgende: Efter det omtalte lille Uheld med Vognen maatte Isidøra Duncan for at komme hjem laane et Væddeløbsautomobil, hvormed hun fortsatte Køreturen. Om Halsen havde hun bundet et vene- tiansk Sjal med lange Frynser. Den ene Ende af Sjalet hang udenfor Vognen og gled ned mellem Stænkeskærmen og Karosseriet, hvorved Hjulene fik fat i Sjalet, saa de snoede sig om en af Egerne. Ved Trækket blev Isidora Duncan kvalt og derved revet ud af Vognen og slynget ned mod Vejen, hvorved hun brækkede Døden indtraadte øjeblikkeligt. tyggen og fik Ansigtet vansiret. * Isidora Duncan var født i Australien, men kom som Barn til Europa og blev Elev af Serpentinedanserinden Loie Fuller. Senere kastede hun sig under et Ophold i Grækenland over den antike Dans og tog Forbillederne hertil fra de dansende Grupper paa de græske Vaser. Hun iførte sig de lette græske Gevandter, dansede med nøgne Fødder efter antik Mønster og opnaaede en kolossal Sukces som Barfodsdanserinde. Under sine Tournéer for en Snes Aar siden hyldedes hun for sin støre Skønhed og Dansens Reformator bl. a. i København, og efter at have tjent en Formue, giftede hun sig med den kendte engelske Iscenesætter Gordon Craig, med hvem hun fik et Par Børn, hvorefter Ægte- skabet ophævedes. For 15 Aar siden mistede hun Børnene ved en Ulykke i Paris. Hendes Chauffør og Bonne havde afhentet Børnene fra Skolen. Paa Hjemvejen kørte Bilen i Seinen, og alle omkom ved Drukning. Isidora Duncan tog sig Ulykken saa nær, at hun ophørte med at optræde offentligt. I 1922 indgik hun Ægteskab med den unge bolchevikiske Forfatter Sergei Jessenin, der var ødelagt af Alkohol og Kokain og í 1926 aflivede sig i Leningrad. Han havde forinden, han søgte Døden, med sit Blod skrevet et Afskedsbrev til sin Hustru. Isidora Duncan førte et fyrsteligt Hus i Paris. Men ved alle de ulykkelige Forhold, der ramte hende, mistede hun efterhaanden sin Formue, og hendes kostbare Villa i Paris blev tilsidst udlagt ved Eksekution. Og nu ramtes hun selv af en voldsom Død og friedes derved fra Fattigdom og Alderdom. som 'BRODURSKAPUR — Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið + Porto. Blaðið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum Telf. 143. Lagtinget har i indeværende Samling beskæftiget sig meget med Spørgsmaalet om, hvordan Tinget kan skaffe Penge. Ingen af Tingmændene synes at øjne nogen Udvej uden den ene: nemlig paa en fin Maade at snyde den mindst bemidlede Del af Befolkningen for dem, gennem Told. Baade Samband og Selvstyre synes i saa Hen- seende at være skønt enige. Effersøe lader saa smaat skimte, hvor alt det Toldvæsen bærer hen; nu skal Sukkeret have næste Omgang, dog ikke denne Gang. Lad os først faa Valget overstaaet, saa skal et af den aller fattigste Befolknings Næringsmidler ogsaa undergaa en Fordyrelse, og paa denne Maade vil de daarligst stillede komme til at betale. Ifølge Referaterne er der dog en af Tingmændene, der øjner en anden Udvej, som ogsaa vi Socialdemokrater er Tilhængere af, nemlig Amtshandel. Naar vi taler om Amtshandel, maa man ikke misforstaa os. Det er ikke den gamle fra Krigstiden og Rytter-Regimentet en Handel, der kun var bas- seret paa at varetage Rederens og Storkøbmandens Interesse, ved at føre de Varer, som der muligvis kunde medføre Risiko. Redere og Købmænd vilde den- gang intet risikere — saa maatte Befolkningen heller sulte. Det Offentlige traadte saa til, men Varerne blev forbeholdt før- nævnte Herrer. Thorshavns Ar- bejdere vilde faa udleveret Varer, men Svaret blev, at ingen uden dem, der stod indenfor Køb- mandsforeningen, kunde opnaa et saadant Forlangende. Vi maatte henvende os til Jens Ol- sen og melde os ind!!! Man kan deraf forstaa, at Svaret kun var blodig Ironi. Men det kunde man ogsaa til- lade sig den Gang, for det var i »Arbeidsmannafelagid«s Barn- dom; og man skyede ingen Midler til at bekæmpe alt, hvad der hed Arbejderbevægelse med. Den Handel vil vi altsaa ikke have igen, men en Amtshandel, der kan komme Færøfolk i sin Helhed tilgode. Vor Parole maa derfor lyde: Væk med alle Skatte, og der- under Told, der skaber Vare- fordyrelse for Befolkningen. Til Efteraaret gaar vi til Valg paa dette og lignende Krav, og den fattige Befolkning, der kender sit eget Bedste, følger os. Det er verdt at erindre, at det var vores Partifæller, der i den danske Rigsdag reddede os fra Postpakke-Tolden. Tænk engang hvad de Herrer Lagtingsmænd tør byde Folk: Told paa Varer, uden Forskel, Brugsgenstande af enhver Art, Gangklæder o. a. alt for at skabe Fordyrelse ved Mellemhandler-Avance. Vi vil betakke os og til enhver Tid modarbejde sligt. saa Sparta.