týsdagur 11. oktober 1927síða 2

Danmarks Undervisningsminister mangler Medfølelse med Rakket". Ministeren har glemt, at han selv er udgaaet fra „Rakket“. Vi gengiver her efter de sidst modtagne Blade Harald Berg- stedts Svar paa Ministerens be- vingede Ord. Færinger kan, ved at gennemlæse denne Artikel, bedre være i Stand til at forstaa Byskovs Stilling til den færøske Højskole, og dermed ogsaa Op- lysningsspørgsmaalet paa Fær- øerne, da han mangler den mo- derne Medfølelse med »Rakket«: Ministeriet Madsen-Mygdal har faaet sig et Slagord, et Motto, et Program, der bider — ét af den Slags, der æder sig ind i Sindet og ikke vil ud igen. Og dette Slagord er formet af Ministeriets filosofiske Hoved, Undervisnings- minister Byskov, Seminariefor- standeren fra Gjedved. Adspurgt om Ædrueligheds- kommissionens Afslutning ud- taler Hr. Byskov sig først i al Almindelighed om de berusende Drikke: »De gør, efter min Mening, siger han, mere Gavn end Skadc Og fortsætter saa: »Nu spørger man mig, om jeg da ikke ynkes over de Mennesker, der ved Spil eller Drik ødelægger deres Chancer og sætter deres Ejendom over Styr. Det gør jeg vel egentlig ikke. Jeg er ikke saa meget anlagt for den altomfattende Menneskekær- lighed. Jeg kan læse i Avisen, at en Mand ved Løgstør har spillet sin Gaard væk, uden at Cigaren, jeg ryger paa, smager mig mindre godt. Jeg kender jo ikke Manden. Men maaske er jeg en Egoist blandt vor medfølende Menneskehed .. der har vist aldrig tidligere været en saadan Medfølelse med det, vi tidligere kaldte »Rakket«, som i vore Dage.« (»Poli- tiken« den 18.—9,.). „Jeg mangler Medfølelse med Rakket“ — — Det er Ord, der i al deres Hovenhed, klinger, som talt af en gammel Herremands Mund, een der gennem Aarhundreder har haft Vaabenskjold og Her- resæde. For hvem i Alverden vilde gætte paa, at den Mand, der udtaler sig med en saadan Bla- sérthed og Kulde om »Rakket« — selv personlig er et Barn af Stedbørn, kalder Lykkens smukt den Slags som han saa yRakketc. Men dette er Tilfældet! Jens Byskov er Son af en fat- rig Husmandsproletar paa Norre Nisum-Egnen Jens Futtrup en af Livets Elendige, der kum- merligt tjente Brødet til sin fattige Hytte dels ved at slaas med sin Smule Husmandslod, dels ved at rejse rundt til Godt- folk og sætte Ruder ind, eller hvad han nu kunde byde sig til med — — een af Vestkystens allerarmeste, af dem, der snart ikke havde andet at trøste sig Elendighed end og som drak, ikke med i deres Flasken — saa de sludrede eller spasede, men drak, saa de skamslog og brølede, een af de Livets Sted- børn, som Aakjær har skildret i sine brændevinsdrivende Bon- delandsproletarer. Thi saadan var Tiden. Ingen i det hele Land kan bedre end Byskov tale med om, hvad det vil sige at blive regnet med til »Rakket« — for han har prøvet det selv! Og saa kan han — nu han er Minister og højt oppe virkelig bekvemme sig til at smide det Ord »Rakket« ud efter andre — - lige efter at han selv — Jens ovenikøbet Futtrups Jens — har været med i forreste Række til at beskære de fattigste af alle fattige: de Arbejdsløse, de Gamle og Inva- liderne. Nænner oven i Købet tilføje, at han mangler desværre den saa mo- derne Medfølelse med >Rakketc. Byskovs egen Barndomsfattig- dom har aabenbart ikke efter- ladt sig dybere Spor i hans Sind spottende at end en enorm Respekt for de Moneter, han den Gang maatte undvære, og som han senere formodentlig maa have faaet lidt for mange af. Og dog tænker jeg mig, at han den Gang har været glad for, at der var nogle Folk til, som ikke helt »manglede Med- følelse med Rakket«. Jens Byskov havde en Mor- bror, en mærkelig Mand: Ole Nygaard var hans Navn. 'En lille omvandrende Bondemand med skarpt markeret Ansigt og Rundskæg under Hagen — een af Bondeopvaagningens mærke- lige Oplysningsprofeter — en Mand, der paa sine Ben i Aare- vis traskede Jylland rundt fra Skagen til Grænsen med Tasken fuld af Bøger og Pjecer i en Rem over Skulderen, kun op- trøste, taget af at vække og oplyse og oprejse. En ædel Mand, hvis Sind og Sjæl var Medfølelse med dem, man den Gang kaldte »Rakket«. Ole Nygaard var Afholdsmand, een af den danske Afholdsbevæ- gelses ivrigste Pionerer. Han Afholdsforeninger i Mængde, Skagens Af- holdsforening og til langt Syd- paa. Han besøgte Drankerhytter og strandede Hjem. Han besøgte ogsaa sin Søsters Hjem, og Jens Futtrup blev Afholdsmand. En gæv og stabil Afholdsmand. Den gode Ole Nygaard fik Hjemmet paa Benene igen og fik den lille stiftede ligefra Jens sendt paa Seminariet. Han var aldeles ikke en Mand, der »manglede Medfolelsec. Gamle Ole Nygaard er nu død og borte, besunget af Jeppe Aakjær i en pragtfuld Sang, mindet og elsket i Tusinde og atter Tusinde af jyske Smaa- kaarshjem, der aldrig glemmer den gamle Landevejsvandrer med hans Ivrighed, hans Kær- lighed og hans hjælpsomme Pengepung. Men Jens Futtrups Jens er nu naaet op til Samfundets øverste Top. . Fortidens Drukkenskab og Vildskab er nu glemt: >De be- rusende Drikke, siger han nu, ser mere Gavn end Skade.c Og Nøden og Fattigdommen er glemt — er ikke mer til. Jens Futtrups Jens har endogsaa været Haandlanger og Medger- ningsmand til den koldblodigste Nedskæring af Samfundets mest forurettede og hjælpeløse: De Arbejdsløse, de Gamle og Inva- liderne. Men hans ,Cigar smager ham lige godt“. For han ,kender jo ingen af disse Mennesker." Han er behageligt fri for den ,mere omfattende Medfolelse“. Ian bekender koldblodgt, at han „er Egoist“, at han „mangler den moderne Medfølelse med Rakket.“ Jens Futtrups Jens! Harald Bergstedt. Ft lille Danmarksbrev. (Fra vor Korrespondent). September 1927. — Høsten er nu de aller- fleste Steder í Hus hernede, Sommeren har jo i Aar, i Lig- hed med hvad var Tilfældet for Færøernes Vedkommende, været meget lunefuld, og navnlig var August Maaned, der er Høst- maaneden, meget regnfuld. Her- paa bødede dog en Række Sol- skinsdage i September Maaned, saaledes, at Høstudbyttet i Be- tragtning af det vanskelige Vejr maa betragtes som nogenlunde. * * Arbejdsløsheden vanskelige Forhold indenfor det økonomiske Liv hviler stadig som en tyngende Byrde over Samfundet. Den 1. Oktober træ- der den nye Arbejdsløshedslov i Kraft, de ekstraordinære Understøttel- ser, som Stat og Kommuner hidtil har ydet til de af Arbejds- løshed ramte Hjem. Med megen Ængstelse imødeser mange Ar- og de Ifølge denne ophæves bejdere hernede den kommende Vinter. Thi naar alle Sunde er lukkede for Hjælp, er der jo kun Fattigkassen tilbage. Men en Henvendelse her betyder Tab af de borgerlige Rettigheder. Af den Grund døjer Arbejderen heller Sult. I den nye Lov findes en Be- Regeringen bemyndiges til ved kongelig Anordning at sætte Loven i Kraft paa Færøerne med de Ændringer, som maatte følge af disse Øers særlige Forhold. Saaledes er der altsaa skabt et Grundlag for, at saafremt der dannes Arbejdsløshedskasser paa Øerne, vil disse kunne erholde det Statstilskud, som ydes i Henhold til denne Lov. stemmelse om, at — Landmandsbanken sy- nes at skulle blive et af de Spørgsmaal, der vil komme til at beskæftige Rigsdagen i den kommende Vinter, Landets Stor- banker havde jo længe været kede af, at Samfundet her havde et vist Indseende med Ledelsen af denne Bank, For Tiden er, efter' Ministeriets Ordre, et Ud- valg paa to Medlemmer, d'Hrr. Bankdirektør Gren og Departe- mentschef Dalhoff, igang med at undersøge Bankens Forhold. Men nu har Ministeren hjem- kaldt den tidligere radikale Mi- nister, Hassing-Jørgensen, der har opholdt sig i Udlandet, efter at Københavns Diskonto- og Revisionsbank under hans Le- delse var kracket med et Tab paa 76,5 Mill. Kr. Denne Handling fra Ministe- riets Side kan sikkert betragtes som et Led i Bestræbelserne for at »klinke og sammenbrænde« de to Partier: Venstre og de radikale. Som et Led i samme Bestræ- sikkert ogsaa belser maa det g være, at Hr. Ove Rode har for- ladt Folketinget og taget Plads som Chefredaktør for »Politi- ken«. I denne sin nye Stilling skal Hr. Rode antagelig forsøge at forene Liberalismen i Hoved- staden og i Provinsen. Idet hele er det radikale Parti ved at være i Opløsning. Pr Med Interesse læser vi her- nede i Danmark Hr. Jørgen Frantz Jacobsens Oplysninger om, hvad Danmark yder Fær- øerne. Ifølge »Tingakrossur« Nr. 34 kommer Hr. Jacobsen til det Resultat, at Danmark i Aaret 1924—25 har ydet Øerne et Til- skud paa omkring en Million Kr. Der er imidlertid ydet det nævnte Aar 2,864,581 Kr. Dertil kommer det Beløb, som Staten laaner den færøske Befolkning gennem Statslaanefonden. Dette Beløb androg for det nævnte Finansaar ca. 100,000 Kr. Netto. lalt har den danske Stat for Tiden udlaant paa Øerne et Beløb af over 1!/, Mill. Kr, (hvoraf en Del end ikke for- rentes eller afdrages). Vore Læsere vil altsaa se, at Udgifterne er ca. 3 Gange saa høje, som det Beløb Hr. Jacob- sen regnede med. I Indtægt det nævnte Aar havde Staten fra Færøerne 65,243 Kr. + sk Den 24. »Tjaldur« op paa havns Red. Paa Nedturen havde Damperen ved IHanstholmene mødt den danske Motorskon- nert »Nutta«, der havde Maskin- skade og som toges paa Slæb. Ved Ankomsten til Frederiks- havn indbugseredes Skonnerten hertil. September ankrede Frederiks- * a De danske Fiskere, der benyt- ter Doggers Bank som Basis for deres Fiskeri, vender nu hjem. Udbyttet i Aar har været ringe og Priserne lave. En Del frederikshavnske og Skagens Fiskere har dannet Notselskaber og vil forsøge Silde- fangst ved Anholt nu i den kommende Vinter. Anton. Vejanlæg. I Fjor blev der fra Beboere paa Hvidenæs indsendt et Andragende til Lagtinget — via Forstanderskabet til Anbefaling — vedrørende vore Vej- forhold: Vej fra Hvidenæs til Hoydal. Samtidig som vort Andragende sen- des til Lagtinget, sender Forstander- skabet en Skrivelse til Tinget, hvori det paa det bestemteste fraraader, at nævnte Vej bliver anlagt da man ikke har Raad til det. Senere i Sommerens Samling bliver der yderligere fra Beboerne paa Hvidenæs indsendt en Skrivelse til Tinget for at fremskynde Sagen, sam- tidig som det tilføjes, at man gik ud fra, at denne Statsvej, ved Beboernes Anstrængelse, vilde kunne anlægges uden Udgifter for Kommunen bortset fra Vedligeholdelse af Vejen. Dette Aar forelaa der ikke noget Resultat fra Lagtinget angaaende om- meldte Vej. I Aar har Sagen atter været til Be- handling, men som det fremgaar af »Dimmalætting«, har Tinget ikke fun- det det at være paa sin Plads at gaa med til en Pengebevilling til Beboerne paa Hvidenæs, til Fordel for et Vej- anlæg, som vi meget haardt trænger til. Da vi mener det for helt uforsvar- ligt af det ærede Lagting at prisgive en Bygds Indvaanere til et tilfældigt Forstanderskabs Forgodtbefindende, drister vi os at spørge: 1) Har For- standerskabet Ret til at forhindre, at vi faar vor Andel af de Penge, som af Staten ydes til Vejanlæg paa Fær- øerne, naar der foreligger en Adresse fra Befolkningen som f. Eks. í dette Tilfælde? 2) Har Forstanderskabet alter i Aar været paa Benene for at hindre den for os meget vigtige Sag? 3) Kan man ikke fan oplyst, hvem af Forstanderskabets Medlemmer, der er Forløber for en saadan Knægten af de tettigheder, som Menneskene har i Samfundet? Herpaa forlanger vi Svar fra de Institutioner, der har til Opgave at varetage vore Interesser, men i Stedet for paa en saa udfordrende Maade modsætter sig vore Krav Í Vejsagen. Beboere paa Hvidenæs. Ur Føroyum. Tórshavn. Thorshavns Byraad. I Fredags afholdtes extraordinært Byraadsmede í Anledning af en Skrivelse fra thorshuvnske Haand- værkere. Af Raadets 9 Medlemmer mødte 7. Heinesen og P. Johs. Poulsen var fraværende, Skrivelsen, der gik ud paa at an- mode Byraadet om at garantere og anbefale, da paagældende Haandvær- kere vilde indgive Tilbud, paa Køre- vej og Kaj ved Thorshavn, da de paa denne Maade mente at Pengene vilde blive i Byen. Skrivelsen havde været til Behand- ling i Kasseudvalget, og fra det fore- laa der en Indstilling om, at Byraadet af Hensyn til Skatteyderne ikke kunde gaa med til den andragede Garanti. løvrigt indeholdt Indstillingen nogle dunkle Ytringer om, at Udvalget tvivl- lede om paagældende Haandværkeres Kompetance. Arge foreslog, at man efterkom Andragerne samt medgav dem en varm Anbefaling. Debess havde-ikke været med til det foregaaende Møde, og kendte derfor ikke Sagens Enkeltheder. Men da Kasseudvalget í sin Indstilling af- slaar Andragendet og da dette Ud- valg er ganske godt repræsenteret i Aften, var han klar over at Arges Forslag vilde falde. Derfor havde han tænkt sig den Mulighed, at Med- lemmerne vilde samles om et For- slag, der gik ud paa, at Kommunen selv fik Arbejdet overdraget, da man paa den Maade vilde være i Kontakt med en stor Del af Skatteyderne saavel direkte som indirekte. Johs. 0. Joensen havde en Mængde Betænkeligheder, der foraar- sagede at han, selv om han havde den bedste Lyst hertil, ikke kunde være med til at efterkomme Andra- gerne. Mitens mente at man gik uden- for en stor Del af Skatteyderne, hvis man gik med til dette Andragende, da der jo ikke kunde ventes, at alle Skatteyderne vilde faa nogen Nytte af dette Arbejde. Evensen var overfor Forslaget fra Hr. Debess, da det var en Kendsgerning, at Kom- munearbejde altid foregik i langsomt Tempo; han henviste til Vejanlæg som Kommunen en Gang i Tiden havde paataget sig at lade udføre. Debess vilde gerne indrømme, at de af Evensen omtalte Vejanlæg maaske kunde have været billigere udførte, men han var i sin fulde Ret til at fastholde at de Penge, som Hr. Evensen mente var givet for meget ud, at de var ganske godt anvendte, da de kom Borgerne og dermed Kommunen til Nytte i en meget kri- tisk Tid. Maaske det samme vil blive Tilfældet her, at man paadrager sig et Underskud, men naar alt kommer til alt, saa vil dette alligevel betyde en Indtægt for Borgerne og dermed Kommunen. Og vi sikrer thorshavn- ske Arbejdere Arbejde ved de An- læg, som de skal betale sin Andel af. Der hvor Kommunen betaler. skal Borgerne faa Beskæftigelse, og det kan vi naa ad denne Vej, som jeg har anvist i mit Forslag, Afstemning foretoges ved Navne- opraab. Ved Arges Forslag stemte Lútzen, Evensen, Mitens og Joensen: Nej. Arge og Debess: Ja. Clementsen stemte ikke. Kasseudvalgets Indstil- ling, Debess og Arge: Nej. Clement- sen stemte ikke, de øvrige: Ja. For- slaget fra Debess blev derefter sat under Afstemning og nedtrampet af Formanden, Evensen, Mitens og Joen- sen. Forslaget fra Arge om en Anbefa- ling til Andragerne vedtoges enstem- migt. Vi noterer atter Borgernes Raad contra Borgerne. meget mstelig Skipini eru nú all Gronlandi. »Skarstein« kom til Føroyar tirsdagin full av fiski. »Silver- lining« kom til Oyndarfjardar hósmorgunin og hevdi fingið 30,000. »Haabet« kom til Havnar leygardagin og hevdi í veiðu 28,000. |. afturkomin úr Skonnart „Hanna“, sum hevur verið í Hull við veiðu sínu, kom tl Havnar —