týsdagur 18. oktober 1927síða 1

FRÆLSI Nr. 22. | ÆTTARMÁLINI DÓMSMÁLINI teim seinastu 20 árunum vorðin 20 oyr. á 3. og 4. OG eru í meiri og meiri umfatandi her á landi, enn fyrr. Tað verða alt fleiri og fleiri drignir inn í rættar- og dómsmál, og eyðsæð er tað, at i tilikum málum, sum sína avgerð skulu hava við rættin, sær tað út, sum hin fá- tæki altíð verður við undirlutan, kemur at rinda tað, sum hann er kærdur fyri, um fílað er handils- ella onnur skuld — má taka bót, unnar honum. Umframt tað, ið domt verður við ti sum dómarin einum at rinda ella á annan hátt taka afturatlagt, at sami dømdi skal skaðan fyri, verður galda fyri kostnaðin av fi stríðið, sum sakførarar hava haft fyri at fáa hann dømdan ella feldan, sum tað eisini nevnist. Í fólks eygum sær tað út, sum rætturin bert er fyri tey stóru múgvandi, men so- ikki. Men aðalvansin liggur í, at meðan og meira leiðis er hin stóri hin betri múgvandi og heima- halda tað til lítið, fátækur er — táið ikki mentur sitandi er førur fyri at sakførarar, sjålvt um tidir kann kosta ikki so so er hin, sum og burturstaddur, hann verður stevndur — at halda ein lógkonan mann at tala sína sak; enn verri er, um hann er burturstaddur, t. d. úti og fiskar, og ikki hevur varð- hugan att d. maður ella annar hevur prís- av, ein keyp- givið hann, hús og heim, konu og børn »til retslig Forfolgelsec. Her er nakad annad til stedar, sum voldir, at fólk við rongum eygum sær til hin føroyska rættin, og tað er, at henda mo- dernaða tíðin krevur, at ein sum ikki heldur seg føran til sjálvur at greiða síni mál við rættin, ella ikki kann koma til fundar, ti hann er burturstaddur, helst møta fyri hann. rættar- må ein lågkønur maður Hesir lógfrað- ingar eru ikki altíð so bíligir at halda — rættast var væl at sagt, at teir eru dýrir — og hin få- tæki má, um hann veit av, at hann er stevndur fyri eitt ella annað, bert lata standa til og ganga undir tað, sum dómarin kann koma til at fáa burtur úr ti. Okkum kom um dagirnar til kunnleika, at ein handilsmaður í eini heldur stórari bygd hevði funnið tað at vera best at redda sær tað, sum hann meinti seg góðar einum at eiga til hjá fiskimanni, meðan hann varð burturstaddur. Handilsmaðurin telur sær at eiga so og so mikið hjá fiskimann- inum og letur peningin innkrevja igjøgnum sakførara. Stevning Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, síðu. avsláttur í prísinum. -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT BRODURSKAPUR Vid størri lysingum fæst JAVNAÐUR —————————"nnnrinieen verður skrivað og kallsmenn fara við hesum dýrabara pappiri til mansins heim, — at lesa fyri honum. Maðurin er undir Is- landi, og hoyrir og veit ti einki av hesum. Kalssmennirnir flyggja konu hansara stevning- stað Til forlíkskommissiónina metur ina, og fara av aftur. mannin og máli lati til Rættarfundurin eingin fyri verður so rættarfundar til avgerdar. verður settur og har metir sak- forarin fyri keypmannin, og úrslitið verður, at hann fær rætt sum krevur, meðan hin av áðurneyndu grundum — var ikki múgvandi og afturat burt- urstaddur — ongan rættin kann fáa. Tåid maðurin kemur heim- aftur undan í Íslandi, er hann kravdur, forfylgdur og dømdir og úrslitið er at hann kann vænta sær at vera húsvillur — við konu og 8 bornum. nakað kann gerast fyri at skaffa teim Spurningur er, um fátæku ella burturstøddu juri- diska hjálp i rættarmálum. Jú, teir lågkøni menn eru settir til at greiða lógirnar soleiðis, at rætturin er tann ið sigrar. Og socialdemokratarnir hava ti sett á sína stevnuskrå: ókeypis rætt- arhjálp. Fyrr enn rættarhjálpin kann fáast uttan ein skal vera forur fyri at galda so og so miklan pening, fyrr verður skilið aldri orðvísi. Hinir fátæku foroysku íbúgv- arar, sum kenna sviðan av hesum úrslandi, vilja ásannað, táið ókeypis, eru líkindini til at hin at fyrst rættarhjålpin er fatæki foroyski fiskimadur og arbeiðsmaður kunnu fáa sømd- ir við hin foroyska rættin. At appellera er 6gjørligt, tað kostar eisini pening, og ikki er meir til enn frá hondini i munnin. Ígjognum hin socialdemokra- henda oll ið líða undir hesum núverandi skipan tiska politikkin kann sak verða framd og eiga at taka tok saman við okkum til frama fyri rættsvísi og rættsferð á jerð. At lurta eftir lýsingum ella tilboðum frá yvirmálamanni, um »gratis Retshjælp«, er ikki haldgott, tað prógvar tær gitnu »salær-prosessir« sum ikki eru lidnar enn. Hvor maður, hvor kvinna og all ið vilja hús og seg í heim og bern, hitt liðið, sum er verja melda socialdemo- kratiska at skapa eina rættvisa samfunds- bygd å skipan, har rætturin verður settur í maktsins stað. Tirsdag hin 18. oktobir 1927. De to Fæster af Kirkebø. Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. Færinger faar sine „Grever uden Grevskaber“ i Form af Fæstere uden Jord. Som vore Læsere vil erindre, ; Bladet samt et her i Artikel stod kort optrykt en Brev fra Kongsbonde Patursson i Anled- | ning af de to Fæster, som Hrr. Sigmund Frederiksen og Johan- nes Joensen i H. t. Skrivelse fra Færø Politi havde faaet i Fæste. Vi tillader os at nogle Dokumenter, der paa en nok saa tydelig Maade illustre- offentliggøre rer, hvad der fra Myndigheder- nes Side bydes Færinger. Man opslaar Fæster ledige, som man ikke er mere sikker paa at finde, end at man kan sige indenfor hvad Syssels Om- raade Fæster ere belig- gende, uden at være i Stand til Efter at her disse at sige bestemt hvor. dette er praktiseret Færøerne, kan man godt komme ud for, at Færinger godt kan faa Tilladelse sig i Grønland, hvorsomhelst, for at drive Jordbrug, maaske paa paa at bosætte og > Livstid, og saa faa den Rosine serveret i Enden, at de ikke maa have Forbindelse med Land. Ja, efter dette kan det mest umu- lige blive muligt. Landfogden har faaet en Streg og Politimest- eren paa Færøerne gør vitterligt; og saa handler Brevet om nogen Jord, saa og saa mange Marker, men hvor ligger de? Et Sted indenfor Strømø Syssel, i en Plads der hedder Kirkebø, maa- ske rettere Bø. Men denne Jord har ingen Grænser, og som det lader til: Fæstebrevene er ogsaa grænseløse, bortset fra, at de omhandler nogle Skattemarker, skjult ærede Godsbestyrelses Øjne. Den 16. Oktober 1925 er der fra Politikontoret i Thorshavn sendte to enslydende Breve, et der er for den meget til Sigmund Frederiksen og et til Johannes Joensen, der lyder som følger: Færøernes Politikreds. Thorshavn, d. 16. Okt. 1925. Hoslagt skal man fremsende det for Dem udstedte Fæste- brev i tinglæst Stand. S. Sundorph. Hrr. Johannes Joensen og Sigmund Frederiksen, Midvaag. Politimesteren paa Færøerne gør vitterligt: at jeg paa mit Embeds Vegne i Henhold til Justitsministeriets Skrivelse af 1923 fæstet og bygget, ligesom jeg ogsaa ved dette mit Fæstebrev fæster og bygger til Sigmund Frede- Del af Jord, beliggende i Kirkebø i Strømø Syssel, som sidst har været henlagt som Embedsjord for 8. December har riksen en den Sysselmanden for Stromo Syssel. Den omhandlede Jord er ifolge den ny Skyldsætning ansat til 184/,, Skattemarker indengaards og 1%/100 Skatte- marker udengaards, tilsam- men 39/19 Skattemarker. Bemeldte Fæste har ifølge Inventariebogen til Indstød 27 Stkr. Faar. I Íenhold til Lon Indførelse af en ny angaa- ende ) Skyldsætning af Jordejen- domme paa Færøerue m. m. af 23. April 1897 og Lov af I. April 1908 svares af dette Fæste aarlig til Statskassen efter den nuværende Skyldsætning Kongs- og Matrikulskatten med 80 Øre pr. Skattemark og Lejeafgiften med 7 Kr. 06 Øre pr. Skattemark, tilsammen 7 Kr. 86 Øre pr. Skattemark, ialt 25 86 Øre. Og eller Kr. forpligtes Fæsteren desuden til | ej alene ved en ny Matrikuls Indførelse at paatage sig det Tillæg i sine Afgifter, som efter Billighed maatte skønnes at kunne paalægges dette hans Fæste, men tillige ifølge Am- tets Skrivelse til Landfogeden af 1. Oktober 1844 at finde sig i en saadan Forandring med Hensyn til sine Jorders Deling, som i Tilfælde af en alminde- lig Udskiftning muligen maatte anses hensigtsmæssig. Endvi- dere bemærkes ifølge det for- | | bl. a. Direktør Daugaard-Jensen. henværende kongelige Rente- kammers Ordre af 12. Juli 1845 angaaende Rettigheder til at etablere Bosteder paa Kongsgodset, at det alene be- ror paa Godsadministrationen, 1. árg. Porto. Blaðið Til Bekræftelse under min Haand og Embedets Segl. Færøernes Politikreds, den 14. September 1925. Delbanko. (L. S.) Som frivillig Gave til Sognets Fattigvæsen er af Fæsteren erlagt 2 to Gebyr: Kroner. For Fæstebrevets Udste- Henhold til Sportelregle- fire Kroner delse i mentets $ 58 4 Fæstebrev for Sigmund Fre- deriksen paa 3%/;5 Skattemar- ker i Kirkebø i Strømø Syssel. Læst paa Tinget for Fær- 15. Sep- indført i Retskreds d. 1925 og > øernes tember Pantebog * Olrik, kst. Gebyr: 1 Kr. 49 Øre — een Krone fireti ni Øre. H. 0. H. (Fortsættes). Seinastu tíðindir. Godt Fiskeri ved Grenland. Radioen er som en hel Revolution for Grenlands Befolkning. København (Privat) 19/19—27. Ombord paa Motorskibet „Disco“, der i Gaar Formiddags naaede til København fra Grønland, var Han havde været paa en Inspek- tionsrejse til vor nordlige Koloni og der besøgt alle de større Bo- pladser paa Vestkysten. Under en lille Samtale, som vi dels hvorvidt bemeldte Ret- | havde med Direktøren straks efter, tigheder skal allerede etablerede Bosteder, dels om: saadanne Steder i Fremtiden maa oprettes paa Fæstejorden. Dette Fæste med alt dets Tilliggende bemeldte Sigmund Frederiksen maa nyde, bruge og beholde til Fjelds og Fjere med Lutum og Lundum inden- og udengaards, ligesom hans Fader og Formænd det før ham lovligen brugt og haft have, imedens han der selv bor og bygger, holder ej alene Inventarium Huse og Jord vedlige og i god Stand, men og ifølge Forord- ningen af 21. Maj 1777 efter Gaardens med Andel og Tilsigelse oprydder og dyrker til Ager og Eng saadanne Steder af Udmarken, som dertil kvemme, erlægger sin Leje og Landskyld med al anden Ret- tighed i betimelig Tid, er hans Kongelige Majestæt sin rette Arvekonge og Herre huld maatte findes be- som og tro, holder Rigets Grundlov samt finder sin Øvrighed hørig og lydig, forliges vel med sine Grander og ellers i alle andre Tilfælde forholder sig som det en Kongens tro Undersaat og retskaffen Lejlænding og vel anstaar. For bemeldte g 3100 Skattemarkers Fæstning har han til mig betalt i Hen- hold til Lov 23. April 1897 5 Kr. 98 Øre pr. Skattemark eller ialt 19 Kr. 67 Øre. Thi forbydes alle og enhver at gøre merbemeldte Sigmund Frederiksen Indgreb i dette hans Lejemaal under Ansvar efter Loven. egner Gaards o ophøre for de | at Motorskibet var naaet ind til Kajen, oplyste Hr. Daugaard-Jen- | sen, at Aarets Fiskeri ved Grøn- land i Aar har været udmærket Det viser sig, at Havvandets Temperatur omkring „Sukkertop- pen“ er steget et Par Grader, og dermed er store Mængder Torsk søgt til disse Farvande. Ved Holstenborg er den store Henkogningsanstalt for Helleflyn- der nu færdig. Sælfangsten har været lidt bedre end sidste Aar, men i Sammen- ligning med tidligere Tider er Sælbestanden i det hele i Tilbage- gang. Radioen betyder umaadeligt for Grønlænderne. Stationen i God- havn foretager Udsendelser til alle Kolonierne, og man vil for- staa Betydningen af dette Med- delelsesmiddel, naar det erindres, at Grønlænderne for en Snes Aar tilbage ikke fik Post mere end to til tre Gange om Aaret. Grønlænderne er glade ved den Alderdomsunderstøttelse, som er gennemført for dem, og ligeledes er de meget interesseret i Iværk- sættelsen af Efterskolen for unge Grønlændere. Med „Disco“ ankom ogsaa til København Professor Hobbs, der i Sommer har ledet en ameri- kansk Studie-Ekspedition til den grønlandske Indlandsis. Den ameri- kanske Professor er af den Op- fattelse, at der skulde eksistere en Vindenes Nordpol med Sæde et Sted paa den grønlandske Ind- landsis. Flere af denne Ekspedi- tions Deltagere er blevet tilbage i Grønland, og Danskeren Helge Bangsted har sluttet sig til disse for at være dem behjælpelig i deres Undersøgelser,