týsdagur 18. oktober 1927síða 2

# Fy hr FE -- Rigsdagen er uundgaaelig. Justits-Exelencen Svenning Rytter stiller sin Hævntørst. En ny Skandale for den nuværende Regering. — Justits- og Handels- Exelencerne i den pantsatte Madsen-Mygdals Kabinet jager Bank- inspektør Hald fra Stillingen, fordi han vilde hindre Rytter i at slaa Andelsbanken ihjæl. — Den hævngerrige Rytter. I Pressen har der været meget livligt drøftet om den Afsked Pension, som med Naade og Handelsminister Slebsager og Justitsminister Rytter har præ- senteret Bankinspektør Hald. Det tør antages, at denne Af- skedigelse vil faa politiske Kon- sekvenser for Regeringen, idet Højres Hovedorgan »National- tidende« meget skarpe Sæt- ninger giver sin Beklagelse af det skete til Kende. Og da den stærke Venstre-Regering staar paa »Højre«s Ben, kan denne Skælven i komme til at faa skæbnesvangre Højres bedste Knæ Følger for Ministeriet. »Nationaltidende« skriver føl- gende truende Ord: Regeringen kan komme til at staa overfor Nødvendighe- den af at maatte tage hele An- delsbanksagen op til upartisk Undersøgelse paa et nyt Grundlag. Men skulde det komme saa vidt, vil Spergs- maalet om Justitsminister Ryt- ters Demission rigtignok sam- tidig faa større Aktualitet, end Hr. Rytter maaske selv skøtter om. Det tør antages, at en saadan Trusel ikke er Mundsvejr, og vi Skanda- vidtrækkende politiske kan altsaa vente at se len faa Konsekvenser. slipper le- Hvis Regeringen vende fra sin Fremfærd mod Bankinspektoren, kan der endnu ske Mirakler i Politik. Det er selvmorderisk Dumhed, der præger en Hand- dansk rentud ling, hvorved Andelsbank-Skan- dalen i al sin Uhygge rejser sig spillevende paany paa en saadan Maade, at en Debat derom paa Den rejses paa det for Ekscellencerne haabløse Grundlag, at Bankin- spektøren har skønnet forkert over Bankens Stilling. Hvorfor skulde han overhove- det skønne over dens Stilling? Række af havde Venstres ledet skanda- Fordi en største Kryfæer Banken den mest paa løse Maade. De tumlede Bønder- nes Bank ind i de mest fortviv- lede bykapitalistiske Foretagen- der, de foretog Transaktioner i Strid misbrugte deres Stilling til egen direkte med Loven, de Vinding og til Slægtninges For- del, de skjulte Transaktionerne for Banktilsynet og de aflagde urigtige Regnskaber. Hvem var Bankinspektor, mens dette skete? Den nu af- skedigede Hr. Hald? Nej, Hr. Green, Nationalbankdirektoren og Regeringens Raadgiver ved Landmandssagens Ordning. Den Bankinspektør, som nu sparkes ned ad Trappen, klarlagde Mis- brugene for Venstres IHandels- minister. Men skønt rent slraf- bare Forhold var paapegede, Venstremanden IHan- bestemte delsminister Jørgen Christensen Í i Januar 1923, at der ikke skulde Tiltale Venner. rejses mod hans nære politiske Han gjorde det uden mindste Tvivl efter Samraad med Justitsminister Rytter og Hr. Ved denne Afgorelse bandt Venstre- Slebsager. ekscellencerne Hænderne paa Efter- maatte i sin 1921 holde sig til Jørgen Christensens deres socialdemokratiske folgere. Steincke tedegørelse 3. Juni hen- Afgørelse. Men var klarlagte for Offentligheden, selv efter at Forholdene holdt Venstre Haanden over de kompromitterede Mænd. Skønt Steincke for Bankens Skyld ind- stændigt opfordrede den kom- promitterede Ledelse til at træde tilbage, blev den siddende med hele Vensirepressens Billigelse. Alan Haan, at man blot byttede For- bød Offentligheden den manden og Næstformanden om, saa at Venstremanden Ånders Nielsen fra Formand rykkede Næstformand, medens ned til Venstremanden, Landsthings- mand N. K. Kristensen fra Næst- formand rykkede op til Formand. Endelig meddelte saa Hr. Ryt- ter sig som den stærke Red- ningsmand. Han styrtede sig ud i en Agitation, der er uoveriruf- fet i Retning af Klodsethed og Uforstand. Han rejste rundt i Landet og udraabte, at Andels- banken skulde have 20 Mill. Kr. ny Kapital i Løbet af en Uge, ellers maatte den lukke. Og han tilføjede, at 20 pCt. af disse Mil- tabt. ud- lioner paa Forhaand var Gennem Ritzaus Bureau sendtes Aften efter Aften Tele- ammer fra alle de Forsamlin- forkastet Hr. Rvtters Anmodning om Penge! på > » gl ger, der havde For at gøre Galskaben fuldkom- tilkaldte Hr. Rytter til Agitation — Hr. Venstre- men, Hjælp i sin Biilow, Justitsminister, den tidligere som netop var Sagfører for Andelsmejeriernes Vægring ved at betale Banken dens Millionudlæg for Mælke- eksporten. Da Hr. Rytter ende- lig havde faaet slaaet Banken helt ihjel, vedtog Venstre en Tak til ham. Og nu jages Bankin- spektøren bort, fordi han den Gang var næsvis nok til at ad- vare Hr. Rytter mod den for- færdende Hjælpeaktion. Men som Regeringens Bank- raadgiver sidder Hr. Green. Í Landsthinget sidder Hr. N. K. Kristensen. I fremskudte Stillin- Ven- stremænd, der ledede og »skøn- ihjæl til Skam for dansk Andelsbevægelse ger sidder endnu alle de nede« Andelsbanken og til Fortræd for Tusinder af Medborgere. Og det Kompagni jager en Embedsmand bort, fordi »han skønnede fejl om Andelsbanken«!! Hr. Rytter og Hr. Slebsager har taget Strikken om Halsen. Frå utheiminum. 300,000 Slaver gives fri. London. Bladene meddeler, at det nu kan betragtes som givet, at ea. 300,000 Slaver i det britiske Mandatland i Vestafrika, Sierra Leona, nu vil blive givet fri. Paa indtrængende Henstilling fra Koloniministeren har den lovgivende Forsamling í Man- datlandet endelig indvilget í denne Foranstaltning, der selv- folgelig betyder en fuldkommen Omvæltning í den paagældende Stat, Dekretel, hvorefter bliver givet fri, vil træde í Kraft 1. Januar 1928. Slaverne Dette virker sikkert overra- skende paa de fleste, idet man vistnok i al Almindelighed om- kring i Verden er af den Op- fattelse, at Slaveriet overhovedet ikke eksisterer mere. Der er dog adskillige Omraader, hvor man stadig træffer paa det, og Mandatomraadet Sierra var det den hvad Leona angaar, saa engelske Arbejderregerings Kolo- niminister, vor Partifælle J. H. Thomas, indlede Kampen for den som nu er forestaaende. Efter Arbejder- regeringens Fald har »Daily Herald« fortsat Kampen herfor, støttet af vide Kredse af Eng- lands Intellektuelle, og naar ct lykkeligt Resultat nu er naaet, saa kan det britiske Arbejder- parti tilskrive sig en væsentlig Del af Æren herfor. der Reform, Folkenes Forbund. Foikeforbundets Delegeretforsamling er nu afsluttet. I sin Afslutningstale gav De- legeretforsamlingens populære Præsident, Guani, en Oversigt over det Arbejde, der var udført af den 8. Forsamling. Han slog særlig fast, at det, der vilde give den 8. Delegeret- forsamling sit Særpræg, var det store Arbejde, som var udført for at bane Vejen for Afrustnin- gen. De Resultater, der var op- naaet i 3. Kommission (Afrust- ningskommissionen) havde langt større Rækkevidde end i tid- ligere Aar. Nu kunde man begynde en Prøvelse af del Kompleks af Grund- sætninger: Voldgift, Sikkerhed og Afrustning, der maatte være Grundlag for en organiseret Fred. Naar man erindrer, at der kun er gaaet 9 Aar siden Ver- og naar samlede denskrigens Slutning, man erkender, at Folkeforsonin- gen kun kan bygges yderst lang- somt, saa maa man indrømme, at de Resultater, der er opnaaet ved Folkeforbundets Hjælp in- denfor et saa kort Spand af Tid, er al Ære værd. Fascister faar ingen Borgerret. Fra New York meddeles: Ledelsen for det saakaldte »Natlionalitets-Udvalg« í Balti- more, et Raad, der har til Op gave al behandle Indvandreres Overgang til amerikansk Natio- nalitet, har afslaget et Andra- gende fra 23 fascistiske Italienere, der ønskede at Ind- fodsret i De Forenede Stater. Som Motivering til dette Afslag udtaler Udvalget, at Fascistern har aflagt Ed til den fascistiske Regering i Italien, og at de der- for ikke kan optages som ame- rikanske Borgere. Tillige med- deles det, at de Italienere, som allerede har opnaaet Borgerret i U.S. A., men som senere har bekendt Fascismen, og som altsaa den erhverve Ja » þv sig til har svoret til italienske fascistiske Forfatning, vil miste deres Borgerret. Bestemmelsen vækker stor Opsigt, og man maa med Spæn- ding imødese, om den mægtige Mussolini tør gribe til Repres- salier overfor Amerika eller de amerikanske Borgere, som op- holder sig i Italien. Sandsynlig- vis man dog Fascisthøvdingen nøjes med at knytte Næven i Bukselommen. Han har næppe Mod til at sætte sig paa den høje test overfor Amerika, hvortil Italien som bekendt staar i saa dybt økonomisk Af- hængighedsforhold. Kr. Pedersen trodser Rodo. Det ved Hr. Ove Rodes Ud- træden af Folkethinget ledigt- blevne Mandat tilkommer i Henhold til Valgresultatet fhv. Landbrugsminister Kr. Pedersen. »Politiken« = lod — imidlertid straks den gamle, jævne Demo- krat forstaa, at han burde give Afkald paa Mandatet til Fordel for den næste Suppleant. Der er nu gennem Ritzaus Bureau udsendt en Meddelelse om, at Kr. Pedersen, efter Sam- rand med Partiets lokale Le- delse, har besluttet at indtræde i Folkethinget. Han har ikke villet kommandere, men har ganske stilfærdigt til- føjet »Politiken«s ny Herrer det første aabenbare Nederlag. lade sig Michael Aucher død. Maleren Michael Ancher er død i sit Hjem i Skagen, 78 Aar gammel, efter længere Tids til- tagende Svaghed. Det var en Blodprop, der gjorde Ende paa den gamle Kunstners Liv. Døds- faldet har vakt Vemod blandt Skagens Beboere. stor Mord i et norsk Fængsel. Morderen Rudolf Hansen, der for et Par Aar siden blev idømt livsvarigt Fængsel for Mord paa en gammel Kulhandler i Oslo, afsonede Straffen i Landsfængsel, har Fængselshetjent, og som nu Akershus overfaldet en der bragte ham Mad, og dræbt ham ved Slag med en Senge- stolpe. Dagen efter har han benyttet Lejligheden til at hænge sig. Frygtelig Skibsulykke i Østen. I et Telegram fra Tsingtau meddeles, at Motorskibet »Gen- toku Maru«, paa Rejse fra Kiao- chowbugten til Tsingtau med 100 kinesiske Passagerer, er sunket som Følge af en Læk. 120 Passagerer blev reddede af et amerikansk Krigsskib. Man har endvidere fundet Ligene af 159 druknede Passagerer, me- dens de øvrige savnes. — Istandsfiskeriet, (Telegram til „Feroya Social-Demokrat“). Reykjavik, 13. oktbr. 1927. Samlede Fangst indtil 1. Ok- tober: Sydvestlandet 207.000, Skpd., ifjor 149,300, deraf Vestmann- øerne 28,000, Ifjør 22,600; Smaa- byerne 32,000 mod ifjor 23,000; Havnefjord Trawlere 37,000 mod ifjor 21,500; Reykjavik Traw- lere 98,000 mod ifjor 55,500; Lineskibe — 12,000 mod ifjor 16,500; Vestfjordene 33,00, Skpd. mod ifjor 34,500; Nordlandet 35,000 Skpd. mod ifjor 15,000; Østtjordene 26,000 mod ifjor 27,000. Hele Landet 29,500 Skpd. mod ifjor 226,500. Deraf i Aar 185,000 Skpd.; Storfisk 77,000 Skpd., Smaafisk 7500 Skpd., Kuller, 21.000 Skdp. Sej. Fontenay. Bókahandil. Í mongum smábygdum er tað tvør- ligt at fáa bøkur til skúlabornini. Tað er ikki sjáldan, at lærarin fær tað svarið: >Ég eigi onga bók, eingin er at fåa.« Tað sigur seg sjålvt, at foreldur ikki kunna skriva til Havnar hvørja ferð, børnini skulu nýta eina bók ella tílíkt. Í summum bygdum hava hand- ilsmenninir skålabøkur at selja; men summir av teim taka sær so miklan vinning, at bøkurnar ikki eru keyp- andi fyri fátæk foreldur. — Eftir er so tann vegur, at lærarin selur skúla- bokur. Hesin vegur hevur fyrr verið ógongdur tessvegna, at ein lærari ikki hevur haft loyvi at handla vid nøkr- um slagi. Nú havi eg hoyrt, at log- tingið ætlar at geva lærarum rætt at Um hava hesa plikt, veit eg ikki. lærarin skal Hettar halda løgtingsmenn vera tað beinasta handla vid bokur. og besta; men eg meini, at vit lærarir ikki kunna taka vid hesum starvi, og vil eg råda minum starvsfeløgum — gjøgnum felag okkara — at geva mein- ing okkara til sjóndar, tá tingid kemur Tað vita allir lærarir, at handil við skålabørn saman næsta summar. gevur undirskot í kassan. Vit hava tó oll latið barnablød og jólabokur til børnini. Lítli Per ella Páll kemur at fáa eina bók. Hann skal bera pen- Få ingin í morgin. Í morgin hevur Per gloymt peningin, ella faðir Pálls heyði ongar peningar inni. So gongur tíðin eingin peningur kemur í kassan, Hettar hendur fleiri ferðir, og undir- skotið verður størri og storri. Hvat er so til ráðar at taka? Bokur mugu bornini fáa. Ja, eg skal seta eitt uppskot fram: Í hvorjari bygd verður ein kommunalur bókahandil við skúlabókum. Lærarin ella ein annar av sóknarstýrinum valdur — mað- ur ella kvinna stýra hesum handli. Tey skriva eftir teim bókum, ið nyt- ast skulu í skúlanum, og selja tær til børnini eftir ordrum frá læraranum. børnini fyri bøkurnar, hevur sóknarstyrið skyldu Gjalda ikki peningin at krevja hann inn eins og kommunu- skatt. Peningurin kann innpantast ella eftirgevast eins og annar skattur. Handilsstjórin hevur loyvi at rokna sær 5—109% ið ágóða; men ikki meir. Harvid fån børnini tær bekur, tey skulu nyta, fyri rimuligan pris, og lærarin sleppur frá at verða við und- irskotið, Um so skuldi tapt einar 20—30 krónur um árið, so kommunan var tað ikki so føluligur skaði. Kennari. | Ur Føroyum. + Torshavn. Gullbrúðleyp. Í dag hava Johan Mouritsen (Jóhan í Barnastovu) og kona hansara gullbrúðleyp. Tað er ikki ollum hjúnum lagið at liva saman í hjúnar- lagið í 50 ár. Tað er ti sagt um Feroyar, at tær eru land teirra einkju og faðirleysu. Vit ynskja gullbrúðarparinum til lukku. „Dimmalætíing“s By- raadsreferat. Gennemlæsningen af >Dim- ma's« Referat af det extraordi- nære Byraadsraadsmode forle- den, hvor en Skrivelse fra thors- havnske Haandværkere var til Behandling, foranledigeder os til at korrigere dette Reterat en Del, med Hensyn til hvad »Dimma« skriver om Forslaget fra Hr. Debess, at det „kun“ opnaaede to Stemmer. Selv om »Dimmalætting« staar i et nok saa intimt Forhold til Byraadets Kasseudvalg, burde den dog ikke lade det skinne igennem al den er saa isnende kold og ligegyldig overfor den A