týsdagur 18. oktober 1927síða 4

tt: SO -— li am FS Aarsmøde for Broderkredsen paa Havet 1927. Medlemmer af Broderkred- sen indbydes til Møde i Thors- havn i Dagene 27.—30. Oktbr. Lad os møde saa mange som muligt med Bøn og Forventning om Guds Velsignelse. De, der ønsker frit Ophold under Mødet bedes henvende sig til Pastor Fibiger Jensen, Thorshavn, Telefon 136, inden den 20. Oktober. p. t. Thorshavn, 1. 1927. Oktober Alfred Petersen. SEE 4 Nólsoyar båtabyggjari. Vit loyva okkum at gera kunnugt at vit byggja foroyskar bátar í ollum støddum; eisini bátar til at »installera« motorar í, líkaleiðis sum vit seta motor- ar í eldri bátar. Aralong roynd í bátasmíði. Altid dygdarbåtar til bíligan prís. Vendi tykkum til L/i. Nólsoyar båtabyggjari, Nólsoy. Arbejdermede. Samfundsraadet for kirkelige Forening for indre Mission paa Færgerne indbydes herved atter Missionærer rundt i Aar Præster og samt Mænd og Kvinder om paa Bygderne, til det aarlige Arbejdermede som om Gud vil, afholdes i Thorshavn i Da- gene 27.—30. Oktober. Hver Guds kommen sammen til Møder har det været til Velsig- Børn er saadanne Gang nelse og haft stor Betydning for Guds Rige paa vore Øer, derfor bedes Vennerne indtræn- gende om at være med i Thors- havn i disse Dage. De,der ønskerfrit Ophold under Mødet bedes henvende sig til pastor Fibiger Jensen, Thors- havn, Telefon 136, inden den 20. Oktober. Mødet: Torsdag d. 27. Kl. 4: Velkomst og Bedemøde. Kl. 8: Offent- ligt Møde. Fredag d. 28. Kl. time. Emne: møde din Gud. KI. 4: lig. Emne: Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene, hvorfra skal min Hjælp komme. Salme 121,1. KI 83. Offenlt- ligt Møde. Lørdag d. 29. Kl. 10'/;: Bibel- time: Emne: Dersom du tror, skal du se Guds Herlig- hed. Kl. 3!/,: Møde for Med- lemmer af Broderkredsen. Kl. 8: Offentligt Møde. Søndag d. 30. Kl. 11: ste med Altergang. fentligt Møde. Kl. Program for 10:!/,: Bibel- Bered dig at Forhand- Gudstje- Kl. 6: Of- 81/4: Af- slutningsfest. Fedt bort. Slankhedsraseri. energisk for at faa det overflødige | klækkeligt nød i Vægt. Er De Medlem af Socialdemokratiet? Ellers bør De blive det! Storm paa Atlanten. Af JOHANNES FØNSS. Nu gnistrer det igen | Radioen, og Luftens Bølger fortæller os denne Gang, at det store tyske Passagerskib langsomt arbej- »Bremerhaven« kun der sig frem noget sydligere end vor Baad, og at ikke blot adskillige af de Ombordværende er kommet til Skade ade under Skibets Huggen i Søen, men at ogsaa Skibet selv har lidt be- forude for as tydelig Overlast. Og ligger den amerikanske Oceanflyver »Præsident Harding« og kalder paa Den de 41 Aar, jeg har sejlet Bugsér-Hjælp. værste Atlanter- havs-Storm i mindst es, og Bølger, som var ul €0 Fod høje, melder Skibets Kaptajn, Sheodore van Beck Bølgerne har slaget Hul, og Vandet er trængt ind i Oljétankene, saa Skibet ikke kan komme videre, og Varme og Lys ikke er til at fremskaffe ombord. Ved at hugge et Par r med dem skaffer man dog før en Kahytter itu og v TT» Stund Afhjælpning. Passegererne paa I1ste og en Klasse finder sig roligt Tilskikkelserne og tager til Takke med det ringe Lys og den knappe Varme, der kun saaledes kan bydes nu, den store Lys- og hvor Varmegiver, Oljen, er ubrugelig. Men paa 3dje Klasse truer der med at bryde Panik. Da lader en behjærtet Stewart spille op til Dans i den halvmørke Salon — og se, saa svinder Angsten. Er ikke Musikens Magt underfuld? Spil op til Dans — og straks er Be. kymringerne borte! Den lille Spille- mand Mozart vidste det, naar han i »Tryllefløjten« lød Papagenos' Klok- kespil faa de Onde til at danse og synge og til under Dansen at glemme Had og Forfølgelse. Man danser paa »Præsident Har- ing«, niens den kaster sine Ankre og venter paa Hjælp fra Land, fra nær. Q »United ældre Skib som heldigvis er under alt dette har vi paa Stlates«, der er et langi nd baade »Præsident Harding« og »Bremerhaven«, ingen større Ulempe haft af den samme Orkan, de Storme og de samme Kæmpel over, at vi er blevet godt forsinket, Men hvad gør det? Saa he lidt om paa Skibet 4 ir man faaet Tid til at se sig } Í rd, og skibets Hvor jeg end kom hen om talte med af hvem jeg end Besætning, af alle og alle Vegne næv- nedes den danske Balletdanser Join Andersens Navn med en rørende Ærefrygt og Kærlighed, Han havde vundet alles Hjærter ombord den Gang paa hans sidste Rejse for« tælles der mig — saa god og ap- mærksom han var mod alle, 1 sf i Passagerer og Besætning, og II. en sand Helt, der intet Øjeblik tænkte paa sig selv, men kun havde sine Kære derhjemme i Tankerne. Og det var med inderlig Glæde, alle Om- bordværende den Gang hilste Opera- tionens heldige Forløb; og da John Andersen blev bragt j Land í det Halifax, vi selv nu nærmer os efter vor stonmfulde Overfart, haabede alle paa, at han paa det Hospital, paa hvilket han blev indlagt, hurtigt skul. de komme sig helt. Og saa blev det dog Døden. Men det forstaar jeg nu — vil sent blive den døde John Andersen — glemt paa »United States« — — Lods ombord — og vi styrer ind mod Halifax. Søen er for første Gang helt rolig, og Solen skinner. Vort llile Orkester tager Opstilling paa Dækket. Nu, da Naturkræftern har lagt sig, skal der rigtigt tages Men ak, gjori Regning med Frosten — Revanche. man har ikke ogsaa haard en Naturkraft, en temmelig Menne- Frost, som næppe spores af skenes Børn i det vanmende, straa- lende Solskin. Efter første Numer er der gaaet Frost i Blæseinstrimen- terne, og de gævo Musikanter maa give op Alt tier nu, baade Havets > Himlens Kæmpvpeorkester — vo og flmiens Kæmpeorkester og vort Men nu staar vi ud fra Halifax og D drejer i sydlig Retning for at naa New York. Og næste Morgen har vi Foraars-, nej Sommervejr. Bagende Solskin, biaat Hav, Blikstill — ak denne Ro, dette Solskin! Ovenpaa Orkan, Storme, Regn, Sne og Kulde, Brag og Brus, Bølger og atter Belger — nú dis glitrende Solstra r det stille Vand — og en Varm 1 Dækket, saa man kaster Overfr: } og for første Gang paa denne Kejse tager Plads en Liggestol, mens Or- kestret Anledning af Søndagen og meget passende til Lejligheden og uden Angst for at Hornene skal fryse til istemmer: »Den signede Dag med Fryd vi ser, af Havet í ;p- komme!« Og g - det er ikke j í Fry lp man st Indre ved al denne pludselige Ro i Elementerne omkring En. Først nu mærkes det rigtigt, hvor langt bedre man havde dei i de de, men herlige 12 Dage, som stormfu ; er omme, mens man glemte sin Bekymringer, blev opfrisket og taget af og fyldtes af dei stor- med de var op Han dansede mod de gamle. ældre Damer, som ellers ingen bød op til Dans, og han talte saa venligt med dem. Kavalér til det sidste — og Helt! Som han indvilligede i at ;ade sig operere ombord, og som han og de p&åae« Operationen tog baade følgende Smerter, var den unge Mand slanede i Naturen derude, Nu i det vanme, rolige Øresunds-Vejr, hvor man endog synes at kunne lugte det nære Land, fyldes man af Uro. Land. krabbe-Nerverne, der fandt Hvile og Helse Vinterstormene, dirr tter uroiigi | Sommemnlagen, som har over- rumplet os alle. Om vi dog kunde faa en lille Afskeds-Storm endnu den skiste korte Dag — og Bølger, store Bolgcr, mange Bølger! — Efter ci Dør svar Jeg Dækket ved Ind. og mine Tan- blikstille om Morgenen paa sejl ingen til New York, ker kredser om den afdøde Kollega fra Kongens Nytorv, John Andersen, som den Gang var paa Vej til denne Verdens mest imponerende Stad, men som bukkede under forinden, efter at nan paa Baaden hér havde underka- stet sig den livsfanlige Operation —; da træder Stewarten hen til mig og river mig ud af mine bedrevelige Tanker ved at overrække mig en New Yorker Avis, frisk fra Maskinen, lige bragt ombord af Karantænebaaden. Jeg nabner den— hvad er dog det? I »Headline«n (Linjen tværs over Forsiden, som nævner Dagens Hoved- begivenhed) staar der: »Opereret med Radiotele- Var det uden Dedøvelse, men fonen for Ørene«. -- ikke Operation, jeg stod og tænkte paa? Hér meldes, at en 76-aarig Mand, Lægerne kun tumle give en me- lokal under Operationen at beholde Radio- som get let Bedøvelse, fik Lov til telefonen paa, og at det Program, ban saaledes lyttede til, fuldstændig opfyldte sin Mission ved at aflede den gamle Mands Opmærksomhed fra, hvad der foregik, og saa at sige bi- 1-1 kø INAV bragte ham den Bedøvelse, man paa anden Maade mente at turde give Atter en Kunsten stiger! ham. — Landvinding for Radioen L 1 og for os í den anden Ende! Nu skal vi bruges til at bedøve Folk som ska! opereres — vil det sige: ot dysse dem Søvn? Det bliver maas slet ikke saa svært endda. I milde Guder — hvad bliver det næste? Kan alt be- Radio? ? — — — Den afholdte sørges pr. — Saa er vi inde. Kaptajn Voldborg og hans Styrmænd i de guldprangende Uniformer cr alie paa Broen. Paa Fordækket siins Ski- bets øvrige Officerer med den poptt lære Regnskabsfører Alfred Henrik- Bel Spidsen, alle parate til nt niod- tag amerikansk Ernboxlsi i SU kommer ono Pa t ne nadelækkes har vort lille brá jre kester taget Opstilling og trutter den emerikanske Nationalsang, mens 50- len forsigtigt kigger frem gennem New Yorker Taagen, og Dannebroge og Stars and Stripes blafrer cap i Morgenbrisen derinde fra randi- navien-Amerika-Linjens Dok 1! og ken Snart er vi í Land og det evig: urolige New Yorks Bølger s:aar samin m os — og man g'ommer igen for en Stund sig sen r sine eg: Dekymringer, mens múr vngse les, imponeres og lader sig opsiuge af Jette Dølgende Hav, New York. — Og et Pår Dage efter læser man paa en New Yorks Aviser et Telegram, som Luftens Bøl« ger har ført hid, at Georg Brandes er død Nogle faa vonlige Linjer føjes dertil. beskeden Plads i efter en Operation, Ingen nd da ladet sig bedøve — ikke med Me- Ætherens »Headline«! Havde han dicinen Æther, men af Rad'o-Bølger, ja saa var »Fonmatet« sikkert blevet et andet, Eller om han Kvinde, Mrs. Gade, den engelske Kunals son in danske havde kløvet Bølge: sig lignende danske Dokser, der for nylig næsten kløvede, men i hvert Fald slog bety- delige Duler i Blikapanden paa em berømt Bokser! De fik alle »Headline« — og hele Sider inden |! Bladene, Ug dog — selvom Georg Brandes I New York % hele Amerika maatte staa tilbage for Radioter, Boksere og Kanalsvommersker, i København, 1 Danmark zjorde — eller gør han det vel ikke — endnu? — han, det friske frie og farende Vejr, om han havde indlagt den eller Fortjenester som stærke, ste Bølge, som aldrig vil blive glemt den og hvis Spor ikke kan udslettes, saa findes Danske, ved Øresund — længe der der — skøndt de fæmles elsker og længes efter det friske Pust fra Verdenshavene, Saltet derudefra - og de mægtige Bølger. Johannes Fønss, Hvorfor er jeg Socialdemokrat? Fordi Socialdemokratiet i Modsætning til de øvrige Partier vil løse Fattigdomsspørgsmaalet ad den eneste mulige Vej, nemlig ved at Samfundet overtager alle Produk- tionsmidlerne og saaledes virker regulerende paa Produktionen, saa der ikke som nu kan op- hobes store Kapitaler paa Enkelt- mands Haand; fordi Socialdemokratiet er det eneste arti, der ikke fordrer Pligter uden samtidig at give Rettig- heder, saavel i politisk som i social Henseende; fordi Socialdemokratiet er det eneste arti, der vil have Stands- og dermed Klasseforskel bortryddet; fordi Socialdemokratiet vil indføre lige tet for alle og dermed fjærne al Uretfærdighed, og fordi Socialdemokratiet vil, at færøsk Jord skal dyrkes af færøske Ar- bejdere, medens de nuværende Tilstande = driver Arbejdernes Børn ud af Landet for at tjene deres Brod'paa' fremmede Steder. Vil Du det samme som Social- demokratiet, bliv Social- demokrat! saa Givið út av socialdemokratiskum felogum. Bladstyrari: M. S. Viðstein. Prentsmidja »Føroya Social-Demokrat«s, Torshavn. OM AT SLANKE SIG Lr Ogsaa vor lille Ven, Jens Amager, var grebet af det om sig gribende Faste, bragte Han arbejdede Lange Løbeture og Sjipning í Tí- mevis, kombinøret ham ogsan med ganske | ge, gg Sult, Men der var det ubehagelige ved tre Dages | det, at eftor saadanne tre strenge Da- | svarligt Maaltid paa to Timer í Stam følte han en voldsom og næsten | boværiningen, og naar han var lær Denne Sult krævede et godt og for« dig, var han lige saa tyk som før. Nu har han opgivet det, | |