týsdagur 25. oktober 1927síða 1

| Lýsingaprísur fyri pe Nr. 23. 20 oyr. á 3. og 4. síðu. Við størri lýsingum fæst avsláttur í prísinum. -FØROYA- — Tirsdag hin 25. oktobir 1927. KIPSFISKARÍIÐ er nu at enda í ár, tær seinastu sluppirnar eru heimkomnar, og fiskimenn, sum við heilsuni eru sloppnir úr tí vandamikla lívi, sum sermerkir okkara f. t. ein- astu aftur við hús. Havið krevur næstan á hvørj- inntøkukeldu landsins eru um árið sínu offur, og um vit vilja geva tí gætur, hevur tað síðani ferð kom í hina foroysku fiskidriftina, bert verið hendinga ár, hvar allir teir fúsu fiskimenn, sum um várið fóru um borð í okkara fiskiskip løgdu út í hav at bjarga fødi til avgomlu og síns og sínu, komu heim aftur við sínari fullu heilsu. Tó kundi tað bera á, um allir skipsmenn- inir komu aftur, so hevdi havið á annan hátt tíkið sítt. Føroyinginum er havið kunn- ugt, kvert tað er í blikalogn ella í ódnarveðrið. Hesu kenna hvønn annan og finna hvønn annan tidliga og seint, og havið tekur mangan ungan og eldri Føroy- ingin í sín kalda favn — og teir blíva har úti — koma aldrig, aldrig heim aftur. Í ár eru hendar tvinnar stórar vanlukkur: »Florens« á suður- landinum og báturin hjá >Ridd- arinum« á eysturlandinum. Um várið og um heystið — já summarið við — krevur havið síni offur, og so leingi Føroy- ingurin flotar bát, og so leingi hann siglur knørr, vil hetta vera altíð hendingar í okkara søgu. afturvendandi syrgjuligar Og hverja ferð, ið havið tekur sítt, vilja vit lýsa frið yvur teir farnu — og aðrir leggja út aftur, Vit, sum hava floti úti á At- lantshavi á okkara skútum, hava altid verið vitandi um, at hesar fjalir íkki hava verið nýggjar ella modernaðar, og táið illveður var og við 2 ella 3 repum í, var ligið >back<, kundi tað merkjast, hvussi henda gamla, sjógvvanda skúta liðaði seg — altíð havandi seg upp ímóti, vardi seg sum ein kappi, og litið var á farið, sum var gamalt, men tó dygdarskip — sum ein lærdi til at halda av. Skipini eru nú yvurhøvur — einstøk undantøk — vorðin av- gomul. Og skiparafelagid hevur tessvegna i fjør vent sær til Løg- tingid vid bøn um, at fiskiflotin må bliva endurnyggjadur sum skjótast. Tíðin krevur tað, »asu- rancin« krevur tað, og Føroya Løgting eigur at gera sina skyldu ímóti hinum føroyska fiskimann- inum, sum nú igjøgnum mong ár hevur baksað úti á ti villa havið við hesum gomlu slupp- unum, sum onglendingar hava vrakað fyri langari tíð síðani. Løgtingid fyri hesum stóra mål og tyktist eisini at skilja, at framburðin í hevði »forståilsi« okkara fiskidrift í stórt mát krævdu ein endurnýggjan av fiskiflotanum í bræði. Men ikki í ár! ljóðaði tað tá. Í ár eru teir komnir til semju um at fremja hetta mál, men í einum slíkum skilið, ið voldir, at henda sak má ganga aftir, so til um eina tíð, og ikki, sum nú er at skaffa pening, at 3 nýggj skip koma hon kann koma øllum bata ætlanin, so miklan inn í flotan árliga, samstundis sum ovgamalt gongur út. Í stuttum sær høvudsætlanin Foroya Løgtings soleiðis út: »Der oprettes en særlig Fi- skerilaanefond for Færøerne, hvis Kapitalgrundlag tilveje- bringes saaledes: Af Stats- laanefonden stilles til Raadig- hed den Sum, som ikke medgaaet til hidtil ydede Bevillinger, og som formentlig udgør ca. 500,000 Kr. Af Stats- laanefonden bevilges dernæst i de følgende 3 Aar 200,000 Kr. aarlig. Fra færøsk Side indskydes i Fonden 50,000 Kr. aarlig í 10 Aar, tilsammen 500,000 Kr., der danner Fon- dens Reserve og først kan tilbagebetales, naar Staten er dækket.« er Eitt tyduligt dømi um ta um- sjån okkara ting hevur fyri teim vidurskiftum, sum mest og skj6t- ast treingja til munagóða ábót. »Fram kemur hann, ið hóliga fer,“ og um hundrað ár verða okkara avgomlu fiskiskipum umbytt við onnur nýggjari. Tað er einki at ivast í. Men hver livur so leingi? tað verða víst tey allarfægstu. = Neistar. = Søgn er, at ein unglingur og ein sínum landavegi. Snoggliga komu hesir báðir vegir saman, so bæði komu at fylgjast longur áfram. Unglingurin bar ein koparketil á bakinum, í aðrari hondini heyði hann eina livandi hønu og stav, og við hinari leiddi hann eina geit. Stutt aftaná komu tey til eina kloyvu, sum vegurin lá fgjøgnum, og tá segði gentan: — Ég fylgist ikki við tær igjøgnum kloyvuna. Hví kanst tú íkki fylgjast við mær? spurdi unglingurin. Nei, svaraði gentan, tí eg havi ótta fyri at tú, táið vit koma inn Í kloyvuna, vilt fevna og kyssa meg. Hvussi kannst tú hugsa slíkt! hvussi kann eg fevna táið eg beri koparketulin á bakinum, stav og hønu í aðrari hond og dragist við geitina við hinari? spurdi ung lingurin. Eg foli meg haften, bæði til hond og fót. Jú, gentan, tú biða meg halda geitini, seta stavin í jørdina, leggja hønina niður á vegin og hálva koparketulin omaná hana, og so kundi tú væl sagtans feynt og kyst meg. - Gud signi teg fyri tín klókskap, svaraði unglingurin, og so fylgd ist tey fegin gjøgnum kloyvuna. Gg og og kyssa teg, svaraði kannst ung genta vóru gangandi eftir hvor JAVNAÐUR OCIALDEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bílagt á posthúsinum, brævsavnarstoðum Telf. og skrivstovuni. Porto. Blaðið 143. fra Rigsdagen. Gudstjæneste og Rigsdagsaabning. Madsen-Mygdal glemmer Præste as Ord om Kærlighed til Næsten. Han slaar løs paa Arbejderne, samtidig som han lover de Rige Huldskab og Troskab. To Afstemninger i Folketinget, der understreger Utilfredsheden med den nuværende Regering. Madsen-Mygdal og hans Kom- pagni var til Gudstjeneste den Dag, Rigsdagen aabnedes. De paahørte andægtigt Præstens Ud- lægning af Ordet: Du skal elske din Næste som Dig selv. De sad alvorlige Miner hørte Præsten skildre Arbejdsløshedens med og Ulykker og paavise, at der paa den anden Side er Tusinder, som fører et unyttigt Liv i Nydelser. Det var spilte Guds Ord. Mad- sen-Mygdal og Kragh, Slebsager og Byskov, der alle savnede Sym- pati med »Rakket«, de vandrede fra Slotskirken over i Rigsdagen, og paa Vejen glemte de ganske Præstens Ord. Statsministerens Aabningstale viste, at Præstens Ord ikke havde gjort Indtryk paa Ministeriet. De fromme Miner under nen var kun noget udvortes. I Hjærtet var der ikke Gnist af den Næstekærlighed, som Præ- sten talte om, thi Talen, som fulgte efter, viste kun Haardhed og Ondskab mod de smaa, men Venlighed mod dem, der fører det unyttige Liv i Nydelser. Aldrig før er det hændt, at Rigsdagens Arbejde er indledet med saadan Foragt for Arbejder- klassen som i Prædike- denne Tale. aldrig før har en Statsminister opfordret til Arbejdskamp og lovet Støtte til den Part, vil anfalde Arbejdernes Løn. Det var Klassekampens 2. Del, der indlededes ved denne Tale, kynisk, skamløs, ensidig var den, men den giver atter klare Linjer, den bekræftede, at kratiet der Socialdemo- havde Ret i Bedømmel- sen af Situationen, og den be- rettiger til fra første Færd at iværksætte den uforsonlige Kamp mod Ministeriet. Den højere Skole skal lukkes for Fattigfolk. Iblandt Tanker, som Talen gav Udtryk for, var de faa nye der nogle uklare Vendinger om det højere Skolevæsen, som maa siges at være et af Hovedpunk- terne. — Trods Uklarheden for- stod man, at den gode Lovgiv- ning fra 1918—19, som Social- demokratiet har stor Andel i, den Lovgivning, der aabnede Porten til den højere Almen- skole for Fattigfolks Børn, den skal ødelægges. Man fik at vide, at denne Lovgivning har med- ført overordentlig Stig- ning i Statsudgifterne der ganske og san Omraade for dette Forhold Byskov, er altsaa et Nedskæringen ændres, der mindste Sympati for han skal nok finde Formerne, hvorunder Fattigfolk lukkes ude fra højere Uddan- nelse. Og saa opnaar man at formindske Statsudgifterne, saa- skal og ikke har »Rakket«, Og | kan faa Ud Børn. at Formucejerne anvendes Fattigfolks har ledes det, der nu paa dannelse af Ministeriet ogsaa Antallet, dimitteres fra de højere Skoler, en stor Stigning í og dette »er egnet til at vække Betænkelighed,« Madsen- Mygdal. Ja, man forstaar disse Betæn- siger keligheder. Den højere Skole- uddannelse er ikke mere be- grænset til Overklassens Børn. Der er ogsaa Sønner og Døtre af Arbejderne, der gaar igennem Skole erhværver følgende Muligheder for Livet, dette Excellencernes Betænkelighed. Det fører til, at træffer Socialdemokrater i Kredse, denne sig de deraf og men vækker man de der før var sikrede for Venstre og Højre, og det fører til stigende Statsudgifter. Hele Betragtningen er i Bund og kulturfjendtlig. Det vilde selvfølgelig være en Lykke for Landet, om alle kunde gen- nemgaa den højere Skole, før de gik ud i det praktiske Liv. Det kan derfor kun vække tænkeligheder hos Folk, at der er Stigning i Elev- Grund Be- Reaktionens antallet. Der burde være Stig- ning, indtil alle kommer med, og vi vil vove en Dyst for Kulturen, naar Byskov og Mad- sen-Mygdal faar endt deres Undersøgelser og møder med deres Forslag om Tilbagegang i vort Skolevæsen. Forslagene viser Tomheden. Nogle af Aabningstalens Lotf- ter er allerede forebragt som Lovforslag. Man vil værne Pro- »ubillig Det maa væri duktionen imod Kon- kurrence udefrac. saakaldet »Dumping« her tænkes paa, det fremsat, er rent Bluff. Det søges Ministeren men Forslag, der er lovfæstet, at maa lade undersøge i et Udvalg, om foreligger ubillig Konkur- Tilfælde, fremsættes. der rence i hvor Klager Denne Tilladelse er selvfølge- lig ufornøden. Det er ikke blot en Ret, men en Pligt for en Minister, at lade Klager under- søge, men det, der savnes, er Midler imod Dumping, og i den Henseende vil Erhværvene beholde den lange Næse, som i Forvejen er leveret af dette Ministerium. Et andet fremsat Forslag sy- nes at aabne Adgang til at lade Klædevarer undersøge ved Ind- førselen og eventuelt at forbyde Varen har en Indførsel, naar nærmere betegnet Grad af Slet- hed. Det var en Anmodning herom, der i forrige Samling kategorisk blev afvist af Sleb- sager, og det viser altsaa for en | er det muligt, Gangs Skyld en Smule Anger. Men cellers er dette Forslag ganske utilstrækkeligt. Beskyt- telsen for Publikum synes ikke at være fuldkommen, men navn- lig er det uforstaaeligt, hvorfor kun Klæder og Klædevarer skal kontrolleres. I Støvler, Hatte, Textilvarer o. m. a. prakkes der Befolkningen, som Trikotage, Varer paa | den burde forskaanes for. Í Socialdemokratiets Krisefor- i sidste Samling fandtes en omfattende Bestemmelse ang. denne Kontrol og en Beføjelse til at skride alle Arter af er forsigtig, Skridt, forsvindende Betydning. slag ind overfor Svindel. Men Slebsager med et kun faar han nøjes som han véd Løfter til de rige. Statsministerens Aabningstale og de Forslag, der allerede ken som vi ventede det, en Udfor- des, var, ny Forhaanelse, en dring til Arbejderklassen. Det var Tilsagn om ny Ned- Ødelæggelse af istand med ny skæring, om Skolevæsenet, om Løntrykkeri, Styrkelse af Militærvæsenet, Uvirksom- hed over for Erhværvskrise og Arbejdsløshed, men til Gengæld ogsaa til Formueejere og Ejendomsbesiddere, om at de skal faa Udbyttet af den Plyn- om om Tilsagn dring af Fattigfolk, som skal fortsættes. Formueskatten til Staten og Amtsskatten skal først og frem- mest sættes ned. Madsen-Mygdal og hans Kompagni, der ikke har Sympati for »Rakket«, har den dybeste Sympati med de haar- dest ramte Formueejere. De skal have Lettelser, og Arbejderne mindre Løn have og skal nye Byrder. Men Frækhedens var Talens Slutning. Efter at have vist Sindelaget, efter at have proklameret den fortsatte Kamp mod Smaafolk og et forstærket Værn for rige, taler Madsen-Mygdal om at samles til et Lovgivningsarbejde til sand Lykke og Fremgang for Folk og Land. Denne Uforskam- methed kunde han í hvert Fald have undladt. Toppunkt de Ledelse kan der ikke blive Lykke og Fremgang for Folket. For Overklassen men den Lykke bliver af kert Varighed. Under hans Ministeriets Adfærd med Bank- inspektør Hald har medført, at Helhed befin- der sig paa »den gyngende Grenc. I Tirsdags var denne Afskedigelse til Behandling í Rigsdagen, og Regeringen í sin den affødte en saadan Debat, at man var klar over, at Mini- steriets Liv hang i en meget tynd Traad. Slebsager klarede sig meget daarligt overfor Halds Afskedigelse. Derved kom Mini- steriets Liv i Fare. Stauning stillede derefter et Mistillidsvotum, som en stor Del af Folketingets Medlemmer til- traadte, idet der blev afgivet 73 Stemmer for og 74 Stemmer imod, > Altsaa, Misfornøjelsen med den nuværende Regering er vokset stærkt siden sidste